FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN Opgave nr. 1.
|
|
- Bertram Erik Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender lejlighedens kælderlokale som værksted. Ægtefællerne har aftalt, at Mads betaler alle udgifter i tilknytning til lejemålet til lejligheden. Lige før julen 1999 flytter Mads hen til sin nye veninde, Laura. Udlejeren, Ulrich, får straks besked om Mads fraflytning, og det aftales, at Hanna fortsætter lejemålet til lejligheden pr. 1. januar Mads, der er vellønnet tjenestemand, bliver ved statsamtets resolution af 15. februar 2000 pålagt at betale bidrag på kr. om måneden til Hanna med virkning fra den 1. januar. I marts fortæller Hanna Mads, at hun har fået en ven, Vagn, der arbejder sammen med hende i værkstedet. Mads bliver jaloux, og et par dage senere tager han hen til værkstedet. Døren er åben, men hverken Hanna eller Vagn er der. I en pludselig indskydelse ødelægger Mads et stort keramikfad, som Vagn har lavet. Hanna, der kort efter træder ind af døren, bliver meget vred, og Mads lover at betale erstatning til Vagn. Den 7. april 2000 er der vilkårsforhandling i statsamtet. Det aftales, at Mads skal betale underholdsbidrag til Hanna i 3 år, og at bidragets størrelse henskydes til statsamtets afgørelse. Endvidere bevarer Hanna retten til at fortsætte lejemålet til lejligheden. Mads og Hanna bliver skilt ved bevilling af 1. maj Hanna anmoder den 3. maj statsamtet om at få bidrag fastsat. Statsamtet fastsætter bidraget til kr. om måneden med virkning fra den 1. maj Den 5. juli 2000 henvender Hanna sig til en advokat for at få bodelingen på plads. Ulrich har netop krævet hende for betaling af en ekstra regning for varme i lejligheden for sidste halvår af 1999, i alt kr., idet den som led i huslejen betalte á conto varme ikke har dækket forbruget. Hanna vil gerne vide, om hun er forpligtet til at betale regningen, der har sidste rettidige betalingsdag den 1. august Hvad skal advokaten svare? Hvordan skal boet kvantitativt deles, og eventuelle mellemværender endeligt afregnes, når det kan oplyses, at begge ønsker mest muligt, at Mads og Hanna har formuefælleskab, at Mads har en bankkonto på kr. og indbo til en værdi af kr., at Mads har godkendt men ikke betalt Vagns krav på kr., at Hanna har indbo til en værdi af kr. og en bankgæld på
2 kr., samt at Mads på intet tidspunkt har betalt bidrag til Hanna? I februar 2001 bliver Mads alvorligt syg. Forholdet mellem Mads og Hanna er dårligt, og i marts 2001 viser Mads hende et brev, som han vil sende til statsamtet for at slippe for at betale bidrag. I brevet skriver han, at Hanna næsten er flyttet sammen med Vagn. Endvidere fortæller Mads Hanna, at han har planlagt at gifte sig med Laura. Hanna forelægger Mads udtalelser for sin advokat, da hun gerne vil vide, om hun kan risikere at miste sit bidrag. Hun vil også gerne have oplyst, om hun - hvis Mads dør før hende - overhovedet vil være berettiget til enkepension, samt hvilken betydning det vil få for enkepensionen, hvis hun har mistet bidraget, eller hvis Mads har giftet sig med Laura. Hanna oplyser, at Vagn og hun har hver sin lejlighed, og at Vagn har fået eget værksted. De ses 3-4 aftener om ugen, hvor de spiser sammen, ligesom han ofte overnatter hos hende. Vagn tjener mindre end hende, så hun betaler de fleste måltider. Undertiden besøger de sammen venner eller hendes forældre, der ved, at de er kærester. Hvad skal advokaten svare? 2
3 Løsningsvejledning til opgave nr. 1. Varmeregningen. Indtil den 1. januar 2000 er det alene Mads, der står som lejer af lejligheden. Mads hæfter som lejer for den ekstra varmeregning. Hanna fortsætter som ægtefælle lejemålet til lejligheden, hvilket sker på de hidtil gældende betingelser, jf. princippet i LL 77. Som ny lejerægtefælle bliver Hanna ansvarlig for skyldige ydelser fra tiden før lejerskiftet, herunder skyldige varmebidrag. Hanna er derfor forpligtet til at betale regningen. (Betaling af varme som en pligtig ydelse i lejeforholdet antages i domspraksis - tilsvarende som for husleje - ikke at være omfattet af RVL 11). I ægtefællernes indbyrdes forhold må gælden - der er et passiv i boet, da forpligtelsen er pådraget under ægteskabet - som følge af ægtefællernes aftale om udgiftsfordelingen påhvile Mads og opføres som et passiv i hans bodel. Da begge hæfter udadtil, kan Hanna påberåbe sig FSKL 65 a og forlange, at Mads under skiftet betaler eller stiller sikkerhed for denne betaling. (Hanna kan også vælge at betale regningen og kræve beløbet af Mads). Litteratur: Familieret, 1996, s. 248, 452 og Skyldige underholdsbidrag efter samlivsophævelsen. Mads er i medfør af RVL 6 blevet pålagt at betale bidrag til Hanna. Denne resolution har virkning indtil bevillingen til skilsmisse. Forfaldne underholdsbidrag, der ikke er blevet betalt inden skæringsdagen, medregnes som passiv i Mads bodel, men ikke som aktiv hos Hanna, jf. FSKL 65, stk. 3, 2. pkt. De skyldige bidrag, der er forfaldne efter skæringsdagen den 1. maj, skal ikke medtages i boopgørelsen. Litteratur: Familieret, 1996, s og 607. Det ødelagte keramikfad. Mads har godkendt Vagns erstatningskrav på kr., der skal opføres som et passiv i Mads bodel. Da erstatningsansvaret er pådraget forsætligt, og da der er tale om en væsentlig formindskelse af Mads bodel, må Hanna kunne gøre et vederlagskrav gældende, jf. RVL 23, stk. 1. Litteratur: Familieret, 1996, s. 420 og 593. Boopgørelse: 3
4 M H indbo bankkonto bankgæld varmeregning (FSKL 65 a) Skyldige bidrag erstatningskrav bodele Vederlagskrav forlods Rest til ligedeling boslodder Mads skal i boslodstilsvar aflevere kr. Hanna kan som led i bodelingen i medfør af FSKL 67 a forlange fyldestgørelse af de før skæringsdagen forfaldne bidrag, kr., som tages fra Mads boslod. Herefter modtager Hanna i alt kr. (De senere forfaldne bidrag inddrives efter almindelige regler). Litteratur: Familieret, 1996, s. 607 og Ændring af bidrag. Bidragets størrelse er fastsat af statsamtet, der i medfør af ÆL 53, stk. 2 kan ændre størrelsen, såfremt omstændighederne taler derfor. På Mads begæring kan bidraget nedsættes til 0 kr., såfremt statsamtet antager, at Hanna har etableret et vist økonomisk og personligt interessefællesskab med Vagn. Der stilles ikke krav om, at Hanna bor sammen med Vagn, eller at hun har økonomisk fordel ud af bekendtskabet. Da Hanna og Vagn har kendt hinanden i 1 år, er par udadtil og ses hyppigt i ugens løb med fælles måltider og overnatning sammen, må disse forhold ifølge statsamtets praksis antages for tilstrækkelige til, at bidraget vil blive nedsat til 0 kr. Litteratur: Familieret, 1996, s Ret til enkepension. Da Mads er tjenestemand, er hans tjenestemandspension omfattet af enkepensionsloven (EPL). Efter skilsmissen vil Hanna have ret til enkepension efter 2, idet ægteskabet har varet i over 5 år, og der påhviler Mads en pligt til at betale bidrag. Hvis Mads dør inden for den 3 års periode, hvor bidragspligten løber, vil Hanna opnå ret til enkepension i den resterende del af perioden, jf. 2, stk. 2. 4
5 Dette gælder også, selvom bidraget bliver nedsat til 0 kr. i medfør af ÆL 53, stk. 2, jf. EPL 2, stk. 1, 3. pkt. Afgørende er den principielle pligt til at betale bidrag på skilsmissetidspunktet. Hvis Mads har giftet sig med Laura, vil Hanna og Laura begge være berettigede til enkepension, der deles mellem dem i forhold til det antal påbegyndte år, hvor hver af dem har været gift med Mads. Hanna og Laura vil hver især have ret til mindst 1/3, jf. EPL 2, stk. 3. Hanna vil i den resterende del af bidragsperioden få 2/3. Litteratur: Familieret, 1996, s
6 Opgave nr. 2. Mogens, der var slagteriarbejder, og Hanne, der var førtidspensionist, blev gift i De havde ingen fællesbørn, men Mogens havde en søn - Peter, født i fra et tidligere ægteskab. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Der skal i ægteskabet være skilsmissesæreje. Længstlevendes formue skal dog være fuldstændigt særeje. I 1992 arvede Mogens en noget misrøgtet veteranbil til en værdi af kr. efter sin morbror. Mogens brugte en betydelig del af sin fritid på at reparere bilen sammen med Peter, men uden større held, da han manglede nogle ret dyre reservedele. Da Mogens i 1994 som fuldstændigt særeje arvede kr. efter sin far, fik han imidlertid mulighed for at købe de forskellige reservedele til veteranbilen. Efter et samlet køb af reservedele for i alt kr. og efter ugers fritidsarbejde var bilen i orden. I slutningen af 1994 deltog Mogens i sit første billøb, og han blev ved den lejlighed tilbudt kr. for bilen, der var blevet vurderet til kr. Mogens ville dog - i modsætning til Hanne - ikke sælge bilen. I maj 2001 døde Mogens efter at være blevet påkørt af en bilist. Hanne ønskede at skifte straks. Hannes økonomiske forhold havde ikke ændret sig i perioden , og det havde Mogens heller ikke - bortset fra de arvede beløb. Mogens efterlod sig en formue på kr. - heraf bilen kr. Hanne havde en formue på kr. Mogens efterlod sig en livsforsikring med en forsikringssum på kr. og med nærmeste pårørende indsat som begunstiget. Hanne fik i maj 2001 udbetalt en forsørgertabserstatning efter Mogens på kr. fra skadevolderens ansvarsforsikringsselskab. Mogens havde i 1998 oprettet et formgyldigt testamente, hvis eneste indhold var: Peter skal arve veteranbilen. Såvel Peter som Hanne ønskede mest muligt. Hanne - som ingen interesse overhovedet havde i veteranbiler - bestred Peters ret til veteranbilen, som hun mente var vurderet for lavt. Hun fastholdt, at boet skulle afhænde bilen, og provenuet indgå i boet. Peter kunne, såfremt han ville give mest for bilen, købe den. Hvordan skal værdierne fordeles - og kan Peter få bilen? 6
7 Løsningsvejledning til opgave nr. 2. I. Forsikringen og forsørgertabserstatningen Nærmeste pårørende er efter FAL 105, stk. 5, ægtefællen. Hanne får livsforsikringssummen uden om boet, jf. FAL 102, stk. 1, 2. pkt. Hun er også berettiget til forsørgertabserstatningen uden om boet, jf. EAL 18, stk. 3. Ægtepagten er derfor uden betydning for disse beløb. Litteratur: Arveret 1998 s. 32, 268, 292. II. Formueordningen og vederlagskrav Hannes formue er ifølge ægtepagten, der efter forarbejder og praksis antages at have hjemmel i RVL 28, fuldstændigt særeje. Mogens skilsmissesærejeformue skal på dødsboskifte behandles som fælleseje, jf. RVL 28, stk. 1, nr. 1. Mogens havde imidlertid et arvet fuldstændigt særeje, der er brugt til forbedring af hans skilsmissesæreje, jf. RVL 23, stk. 3, 2. pkt kr. må antages at være et beløb, der - hvad enten man indfortolker et væsentlighedskrav eller ej i RVL 23, stk. 3 - er stort nok til at udløse et særejebeskyttelseskrav til fordel for livsarvingerne, ægtefællernes beskedne økonomiske forhold taget i betragtning. Kravet må ansættes til de indskudte kr., da dette beløb er til stede i form af en værdistigning på bilen, og da M s beholdne skilsmissesæreje er større end de kr. At Mogens afslår et tilbud på kr. over bilens værdi, er derimod ikke vederlagsfremkaldende efter RVL 23, stk. 1, der ikke omfatter dispositioner over skilsmissesæreje. (Han er i øvrigt heller ikke forpligtet til at afhænde sine ejendele for at øge sin formue). Litteratur: Familieret 1996 s , 359, 361, 364, , , 414, 418 med note 20, III. Delingen af boet A. Boslodder og testationskompetence, RVL 23, stk. 3, og AL 25 Fællesboet er kr. Mogens udtager særejebeskyttelseskravet forlods, og resten ( kr kr. = kr.) ligedeles. I arv efter Mogens falder således kr. plus kr., i alt kr. Hans almindelige testationskompetence er derfor mindre end bilens værdi, jf. nærmere nedenfor under C. Litteratur: Familieret 1996 s , Arveret 1998 s , B. Hannes arveret efter AL 7 b, stk. 2 Hannes boslod er kr. og hendes særeje er kr. Hannes legale arv er 1/3 af kr., altså kr., jf. AL 6, i alt kr. Hun har krav på i alt kr. efter AL 7 b, stk. 2, idet livsforsikringssummen og forsørgertabserstatningen ikke tæller med i dette beløb, jf. motivudtalelserne om livsforsikring og så meget desto mere forsørgertabserstatningen. Hun skal altså have sin legale arv samt yderligere kr., dvs. i alt kr., idet suppleringsarv efter AL 7 b, stk. 2, er tvangsarv. Peter skal - uanset om testamentet fortolkes som andet end en kvalitativ disposition - kun have resten, dvs kr. 7
8 Litteratur: Arveret 1998 s. 29, C. Bilen, AL 26, stk. 2 Begunstigelsen af Peter er under alle omstændigheder først og fremmest kvalitativ. Da Peters arv i alt er kr. - heraf tvangsarv kr. - kan testationen alene blive gyldig efter AL 26, stk. 2. Den kan derfor tilsidesættes, såfremt Hanne udnytter sin udtagelsesret efter AL 24 b, jf. AL 26, stk. 2, 2. pkt. Hun har imidlertid definitivt tilkendegivet, at hun ønsker bilen afhændet. Derfor holder testationen over bilen. Litteratur: Arveret 1998 s
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat
Læs merePå det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje
Læs mereOpgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000
Læs mereJura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi
Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter
Læs mereEfterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.
HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet
Læs mereArv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende
Læs mereLængstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død
Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt
Læs mereForskellige former for særejer mellem ægtefæller
- 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereKoncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn.
Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. G E N S I D I G T T E S T A M E N T E Idet undertegnede ægtefæller Hanne Hansen, cpr.nr. 080176-1706 og medundertegnede Mogens Madsen,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens
Læs mereBliver arven på familiens hænder
1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt
Læs mereINGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET
INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling
Læs mereSYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI
SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI Ved advokat Helle Brandt SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI DAGSORDEN 1. Indledning 4. Pensionsordninger og forsikring 2. Ugifte samlevende - under samlivet - ved samlivsophævelse
Læs mereSæreje efter de nye regler
- 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne
Læs mereFORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER
FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige
Læs mereDødsboskifte en vejledning fra skifteretten
Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske
Læs mereDødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død
Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld
Læs mereSeparation og Skilsmisse
Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke
Læs mereDødsboskifte en vejledning fra skifteretten
Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske
Læs mereARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE
ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER
Læs mereÆgtefællers formueforhold
Kapitel 5 Ægtefællers formueforhold I dette afsnit gennemgår jeg de danske regler om ægtefællers formueforhold. Alle ægtepar, som har bopæl her i landet, og som er blevet gift, mens manden havde bopæl
Læs mereFamilieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS
Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle
Læs mereTestamente mellem samlevende
- 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage
Læs mereNYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER
NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller
Læs mereDødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk
Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...
Læs mereArv Gave Testamente. April 2015
Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister
Læs mereVelkommen. Mødegang 2 Dagens program
Velkommen Mødegang 2 Dagens program Velkommen og opsamling på netværksdannelsen Sikring af hinanden Pause Opsamling på netværksdannelse Orlovsmuligheder Evaluering Mødegang 2 Sikring af hinanden Ofte er
Læs mereNår ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.
- 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle
Læs mereDødsboskifte - en vejledning fra skifteretten
Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:
Læs mereLæs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Linda Nielsen Annette Kronborg. Skilsmisseret. de økonomiske forhold. 3. udgave
Linda Nielsen Annette Kronborg Skilsmisseret de økonomiske forhold 3. udgave Linda Nielsen & Annette Kronborg Skilsmisseret de økonomiske forhold 3. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København
Læs mere1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse...
1. Indledning... 3 2. Metode... 6 3. Formueordninger i Danmark... 8 3.1 Fælleseje... 8 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 9 3.1.1.1 Princippet om særråden... 9 3.1.1.2 Princippet om særhæftelse...
Læs mereSKAL I GIFTE JER? November 2017
SKAL I GIFTE JER? November 2017 1 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Skal vi gifte os, når vi skal have et barn sammen? I er ikke alene om at stille de spørgsmål. Mange par gør sig de overvejelser.
Læs mereDødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk
Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00
Læs mereSamlevertestamenter.
- 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har
Læs mereI afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens
ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,
Læs mereSkal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel
Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle
Læs mereArv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse
ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,
Læs mereArv, Testamente, Ægtepagt og Gave
Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle
Læs mereNy arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket
DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008
Læs mereArv, testamente, ægtepagt og gave
Arv, testamente, ægtepagt og gave Et naturligt valg for det professionelle landbrug Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen
Læs mereIntroduktion til den nye arvelov
- 1 06.13 TC Uge 23 2007.06.09 Introduktion til den nye arvelov Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog den 1. juni 2007 en ny arvelov. Arvelovgivningen ændres kun med mange års
Læs mereØkonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse
Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat
Læs mereHvad er et uskiftet bo?
- 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede
Læs mereDødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96
Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Begravelsesforretningen Sjælland ApS Københavns Skifteret Hestemøllestræde 6, 1464 København K Telefon 33 44 84 10 Skifteretten i Glostrup Stationsparken 27,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2017 Opgave nr. 1 Kunsthandleren Martin og ergoterapeuten Helene blev gift i februar 2004. Parret fik sønnen Bertil. Helene havde fra et tidligere forhold en datter,
Læs mereNogle praktiske forhold vedrørende særeje
- 1 Nogle praktiske forhold vedrørende særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved skilsmisse og dødsfald har det afgørende betydning for delingen af parternes formue, om en formue er fælleseje
Læs mereFormuekompensation til fraskilte ægtefæller
- 1 Formuekompensation til fraskilte ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers økonomiske forhold. Loven træder i kraft den 1.
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. august 2017
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. august 2017 Sag 25/2017 (2. afdeling) A (advokat Kirstine Kryger Dyekjær, beskikket) mod B (advokat Karen Marie Jespersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt
Læs mereRisikostyring. Økonomikonference Februar 2015
Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:
Læs mereEFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel
EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange
Læs mereDødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk
Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00
Læs merePapirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold
Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler
Læs merePas godt på hinanden - også juridisk. Torsten Lenstrup
Pas godt på hinanden - også juridisk Torsten Lenstrup Ældre Sagens rådgivning på tlf. 80 30 15 27 Mandag kl. 10-14 Tirsdag kl. 10-14 Onsdag kl. 10-14 Torsdag kl. 14-18 Fredag kl. 10-14 MIN FREMTID: Et
Læs mere