FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1
|
|
- Claus Jørgen Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer eller fremtidig erhverver, skal være Hedvigs skilsmissesæreje. Hedvig havde ved ægteskabets indgåelse stk. aktier i Danske Bank, som hun havde fået som gave. Ægtefællerne købte i 2001 i lige sameje en villa i Århus, som blev deres hjem. De delte udgifterne til udbetalingen, og bidrog fremover hver med halvdelen af udgifterne til villaen og andre fælles udgifter. I 2005 startede Mikael egen IT-virksomhed. Det gik nogenlunde godt de første par år, men i løbet af 2008 blev det klart for Mikael, at han var insolvent. Hedvigs økonomi gik derimod rimeligt godt. I 2007 erhvervede hun for sin løbende opsparing stk. aktier i Danske Bank, og i 2009 arvede hun efter sin mor som skilsmissesæreje et kontantbeløb, som hun fuldt ud anvendte til køb af stk. aktier i Danske Bank, da kursen var særdeles lav. I 2009 troede Mikael efter en god periode for virksomheden, at han lige netop var solvent igen. Han foreslog derfor Hedvig, at hun skulle overtage hans andel af villaen, som de boede i, så der ikke ville blive problemer med hans kreditorer, hvis det senere skulle gå ham økonomisk dårligt. Villaens samlede friværdi var da kr. Ægtefællerne indleverede den 15. november 2009 en ægtepagt, hvorved Mikael overdrog sin andel af villaen til Hedvig, og hvorefter villaen fremover alene skulle være Hedvigs, til tinglysning. Hedvig skulle som eneste debitor overtage alle de i villaen indestående lån, hvilket de långivende kreditinstitutter indvilgede i, men Hedvig skulle ikke i øvrigt betale Mikael noget. Ægtepagten blev tinglyst den 22. november Overdragelsen af villaanparten blev samtidig tinglyst på ejendommens blad i tingbogen. Det blev snart klart, at Mikaels økonomi var noget dårligere, end han havde troet. Hans kunder udskød betalingerne på grund af krisen, og hans bank lukkede for yderligere kredit og forlangte en højere rente for allerede eksisterende lån. Hedvig lånte ham 1
2 derfor kr., som hun havde fået af sin far. I maj 2010 måtte Mikael i samarbejde med sin bank afvikle sin virksomhed. I august 2010 skyldte Mikael herefter sin bank kr. Da Mikael ingen muligheder havde for at betale nogen del af beløbet, krævede banken, at Hedvig betalte Mikaels gæld. Det nægtede Hedvig, og hun var nu så træt af den dårlige økonomi, at ægtefællerne blev separeret ved bevilling af 31. august Den 2. september 2010 anlagde banken sag mod Hedvig med påstand om, at hun skulle betale Mikaels gæld til banken. Det blev afklaret, at Mikael den 15. november 2009 havde skyldt banken kr. Hedvig spurgte sin advokat, om hun var forpligtet til at betale de kr., som Mikael skylder banken. Hvad skal advokaten svare? Hvordan skal ægtefællernes formue deles og deres mellemværende i videst muligt omfang afregnes, når det på skiftet oplyses, at villaens friværdi blev sat til kr., at Hedvigs stk. aktier i Danske Bank havde en samlet værdi på kr., at Hedvig havde en bankkonto, hvorpå der stod kr., der var aktieudbytte i årene 1999 til 2006 fra aktierne i Danske Bank, samt renter af aktieudbyttet, at Mikaels gæld til banken den 31. august var kr., at Mikael i øvrigt havde gæld på kr. ud over de kr., som han stadig skyldte Hedvig, og at de i øvrigt kun havde værdiløst indbo. Mikael mente, at han var så ringe stillet økonomisk, at han på skiftet havde ret til en form for kompensation, hvilket Hedvig bestred. 2
3 Løsningsvejledning til opgave 1 1. Hæftelsen over for banken Udgangspunktet er, at hver ægtefælle hæfter for egne dispositioner, jf. RVL 25. Hedvig modtog i 2009 imidlertid en gave fra Mikael, der fik retsvirkning fra ægtepagtens indlevering til tinglysning den 15. november Banken kan påberåbe sig RVL 33 om gyldige gaver givet ved ægtepagt, hvis betingelser er opfyldt. Mikael troede i november 2009, at han lige netop var solvent, men det blev snart klart, at hans økonomi var dårligere, end han havde troet. Hans økonomi blev blot dårligere ved gavens givelse, så Hedvig kan ikke bevise, at han beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. Da Mikael efter det oplyste ikke kan betale banken, hæfter Hedvig subsidiært for værdien af det overførte, dvs. for ½ af kr. = kr., såfremt banken havde en fordring på kr. ved anmeldelsen af gaveægtepagten til tinglysning den 15. november Det havde banken. Familieret 2010 s. 207 med note 1, 227 ff. 2. Formueordningen Ægtefællerne har som hovedformueordning fælleseje, jf. RVL 15, stk. 1. Ægtepagten om særejeaktierne er delvis ugyldig. Ægtefællerne kan godt aftale, at de aktier, som Hedvig allerede har, er hendes særeje, men de kan ikke aftale, at surrogater for fælleseje skal være særeje, jf. RVL 28, stk. 3 modsætningsvis. Da ægtepagten indeholder en bestemmelse, som er ugyldig, må det overvejes, om hele ægtepagten er ugyldig, eller om ægtepagten alene skal tilsidesættes delvist. Da alle dele af bestemmelsen om aktierne udelukkende er til Hedvigs fordel alle aktier skulle være særeje kan man anvende princippet om det mindre i det mere, og kun tilsidesætte den ugyldige del af ægtepagten, jf. resultatet af T:FA V. De aktier, som Hedvig køber for sin fællesejeopsparing, er derfor ikke særeje. De aktier, som Hedvig allerede havde, er derimod særeje ifølge ægtepagten, og de aktier, som hun køber for sin særejearv, er særeje ifølge surrogationsprincippet, jf. RVL 28, stk. 3, smh. m. 28 a stk. af aktierne er derfor særeje på separationsskiftet, mens stk. er fælleseje. Ifølge RVL 28, stk. 3, er indtægter af særeje også særeje. Aktieudbyttet, der stammer fra før erhvervelsen af fællesejeaktierne, er derfor som helhed særeje. Det gælder også de påløbne renter. Bankindeståendet er derfor særeje. Familieret 2010 s. 109, 139, 151,154, 167, 169 ff., særlig s Boopgørelse Da Mikael er klart insolvent, skal hans bodel ikke skiftes. Hans underskud er kr. (bankgælden) kr. (øvrig gæld) kr. (gæld til Hedvig) = kr. 3
4 Hedvigs særeje er de stk. aktier, altså 9/10 af kr. = kr. Udbytte samt renter heraf kr. I alt særeje kr. Villaen tilhører Hedvig i sin helhed, da gaven som nævnt er gyldig inter partes. Der er ikke bestemmelse om særeje for gaven i gaveægtepagten. Hedvigs bodel: stk. aktier svarende til 1/10 af aktierne = 1/10 af kr. = kr. Lån til Mikael kr. Villaen kr. Hedvigs nettobodel kr. Boslodder kr. til hver. Hedvig skal derfor betale kr. i boslodstilsvar til Mikael. Hun kan kræve, at Mikael betaler banken de kr., som hun hæfter for, jf. FSKL 65 a, men hun kan også vælge selv at betale de kr. og så modregne dem i boslodstilsvaret. Hun kan endvidere modregne de kr., som han skylder hende. Mikael får derfor kr., og banken får kr. Mikael skylder herefter stadig banken kr. og andre kreditorer kr. Familieret 2010 s. 274, 275, ÆL 56 krav Der kan ikke rejses kompensationskrav i henhold til ÆL 56 på et skifte. Det skulle være rejst som et vilkår i forbindelse med bevillingen til separation. Der er heller ikke i øvrigt oplysninger, der giver grundlag for et krav. Familieret 2010 s
5 Opgave 2 Mads og Hera, der begge havde været gift før, blev gift i Mads havde fra sit tidligere ægteskab sønnen Sune. Ægtefællerne fik ingen fælles børn. Ved ægteskabets indgåelse oprettede ægtefællerne en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt hvad de ejede eller senere erhvervede skulle være skilsmissesæreje, dog således at længstlevendes skilsmissesæreje skulle være fuldstændigt særeje ved førstafdødes død. Skilsmisseærejet skulle dog være tidsbegrænset, således at ½ af skilsmissesærejet bortfaldt efter 10 års ægteskab, og den anden ½ af skilsmissesærejet bortfaldt efter 20 års ægteskab. I 2005 arvede Mads som skilsmissesæreje efter sin mor et lille sommerhus, som ægtefællerne tidligere havde disponeret over i alle deres ferier. De istandsatte huset, så det netop matchede deres behov. Istandsættelsen kostede kr., som Mads selv betalte kontant med sin opsparing. Ægtefællerne var enige om, at huset efter ombygningen var mindst de kr. mere værd, og ægtefællerne var så glade for det, at de tilbragte næsten 3 måneder hver sommer i huset. Uden Heras vidende oprettede Mads, som han havde lovet sin mor, i 2006 et formgyldigt notartestamente, hvorefter Sune skulle arve mest muligt, herunder sommerhuset. I juli 2010 døde Mads. Sune og Hera var enige om, at værdierne straks skulle deles. Hera ejede værdier for i alt kr., herunder smykker til en værdi af kr. Mads ejede ud over sommerhuset, hvis friværdi var kr., værdier i øvrigt for i alt kr., herunder en knallert til en værdi af kr. Begge ønskede at udtage sommerhuset. Sune ønskede endvidere at udtage Mads knallert, som havde særlig erindringsværdi for ham, da han jævnligt havde lånt den, og da Mads og han ofte sammen havde ordnet den i weekender. Hera havde i alle årene selv benyttet knallerten, der var hendes eneste transportmiddel, og også hun ønskede knallerten, som Mads aldrig selv havde brugt. Hvordan skal boet deles, når begge ønsker mest muligt? I november 2010 døde Hera. Hun efterlod sig i alt kr. samt et gyldigt testamente, der bestemte, at hendes slægtsarvinger skulle arve hele hendes formue efter de til enhver tid gældende legale regler. Hera havde haft en søster, Søs, der var død, og som 5
6 efterlod sig to børn, Sara og Sille. Hera efterlod sig i øvrigt kun en barnløs halvbror, Bo, der var født uden for ægteskab af hendes mor. Hvordan skal Heras formue fordeles? 6
7 Løsningsvejledning til opgave 2 1. Formueordningen Ægtepagten er gyldig, jf. RVL 28, og betyder, da ægtefællerne har været gift i mere end 10 år, men mindre end 20 år, at der er ½ skilsmissesæreje og ½ fælleseje, dog er længstlevendes, dvs. Heras, skilsmissesærejebrøk fuldstændigt særeje. Mads har desuden sit arvede skilsmissesæreje, der ikke ved ægtepagten kan gøres til brøkdelssæreje i strid med morens bestemmelse, jf. RVL 28 b, stk. 2. Mads formue skal i sin helhed behandles som fælleseje, da der er tale om et dødsboskifte. Det er derfor uden betydning, at forbedringen af sommerhuset, der var skilsmissesæreje, blev betalt med brøkdelsskilsmissesæreje, Heras formue er for halvdelens vedkommende fuldstændigt særeje og for halvdelens fælleseje. Mads formue er fælleseje på dødsboskiftet. Mads fælleseje er på kr kr. = kr. samt knallerten. Heras fælleseje er ½ af kr. = kr. samt ½ af smykkerne. Hendes særeje er på kr. samt ½ af smykkerne, jf. nærmere ndf. under 2 om forlods udtagelse efter AL 11, stk. 1. Familieret 2010 s. 139, 140, 142, 147, 148, 151, 157, 158. Arveret 2008 s Knallerten og smykkerne Knallerten er Mads, men den tjener udelukkende til Heras personlige brug, da Mads ikke brugte den. Det kan ikke fratage et aktiv denne status, at det har været lånt ud. Hera kan derfor udtage knallerten forlods, jf. AL 11, stk. 1, da værdien ikke står i misforhold til boets størrelse. Hverken AL 11, stk. 4, eller 12, stk. 2, 2. pkt., finder derfor anvendelse. Heras smykker til en værdi af kr. heraf kr. fælleseje kan udtages forlods efter samme bestemmelse, idet værdien heller ikke står i misforhold til boets størrelse. Forlods udtagelse efter AL 11, stk. 1, betyder, at værdien ikke medregnes. Arveret 2008 s. 66, Arven efter Mads I arv efter Mads falder hans boslod på ½ af ( kr. (Mads bodel) kr. (Heras bodel)) = kr. Da Sune skal arve mest muligt, skal han arve friarven på ¾ af Mads boslod på kr., jf. AL 10 og 5, stk. 1, samt sin tvangsarv på ½ af ¼ af boslodden, jf. AL 9, stk. 1, i alt 7/8 (6/8 + 1/8) af kr. = kr. Hera arver sin tvangsarv på ½ af ¼ = 1/8 af kr. = kr. Hera har kr. som særeje, får kr. som boslod og arver kr., i alt kr. Da Mads dør i 2010, har hun krav på suppleringsarv, jf. AL 11, stk. 2, således at hun i alt får kr. Hun skal derfor yderligere have kr., som skal 7
8 tages fra Sunes arv. Sune arver derfor kun kr., og Hera arver kr. af de kr. Arveret 2008 s. 55, 56, 67 f., 227, 231, 232, Materialesamling III, Arveret 2010, s. 11 Studenterudgaven. (Bekg. om regulering af beløb i AL 11, stk. 2). 4. Sommerhuset Sommerhuset bruges jævnligt, og testationer over det kræver derfor samtykke, jf. AL 91, stk. 2, nr. 1. Mads har ikke fået Heras samtykke. Allerede derfor kan Hera forlange sommerhuset udlagt, da hun kan udtage sommerhuset på sin bos- og arvelod, jf. AL 12, stk. 1, og da hun, jf. stk. 2, har fortrinsret. Hera arver derfor sommerhuset. (Det kan næppe heller antages, at testationen opfylder kravene til en gyldig bestemmelse iht. AL 50, stk. 2, 3. pkt., som i øvrigt også skal respektere samtykkereglen i AL 91, stk. 2, nr. 1, ligesom testationens værdi overstiger Mads boslod, jf. AL 91, stk. 1). Arveret 2008 s. 72, Arven efter Hera Arven efter Hera skal fordeles efter AL 1 og 2. Situationen er omfattet af AL 16, men stk. 7 tillægger længstlevende ret til at testere over hele boet. Da Hera ikke har tvangsarvinger, kan hun frit testere. Sune er ikke Heras slægtsarving. Arven deles i to lige store dele mellem Heras mors arvinger og Heras fars arvinger, jf. AL 2, stk. 1, med kr. til hver linje. Heras mor efterlod sig to børn, Søs og Bo, der skal dele lige, altså kr. hver, jf. AL 2, stk. 2, jf. 1. I Søs sted træder Sara og Sille, der også skal dele lige, jf. AL 1, og de skal derfor hver arve kr. Heras far efterlod sig kun datteren Søs, og Sara og Sille indtræder i hendes arv og arver derfor kr. hver. Bo arver således kr., Sara og Sille hver kr. Arveret 2008 s , 60 f. 8
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med
Læs merePå det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra
Læs mereOpgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter
Læs mereEfterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.
HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000
Læs mereForskellige former for særejer mellem ægtefæller
- 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet
Læs mereArv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende
Læs mereLængstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død
Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens
Læs mereJura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi
Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter
Læs mereArv, Testamente, Ægtepagt og Gave
Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle
Læs mereBliver arven på familiens hænder
1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt
Læs mereFORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER
FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2017 Opgave nr. 1 Kunsthandleren Martin og ergoterapeuten Helene blev gift i februar 2004. Parret fik sønnen Bertil. Helene havde fra et tidligere forhold en datter,
Læs mereArv Gave Testamente. April 2015
Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister
Læs mereDødsboskifte en vejledning fra skifteretten
Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereSamlevertestamenter.
- 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har
Læs mereTestamente mellem samlevende
- 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage
Læs mereSKAL I GIFTE JER? November 2017
SKAL I GIFTE JER? November 2017 1 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Skal vi gifte os, når vi skal have et barn sammen? I er ikke alene om at stille de spørgsmål. Mange par gør sig de overvejelser.
Læs mereDødsboskifte en vejledning fra skifteretten
Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske
Læs mereSæreje? Advokatens råd om særeje og ægteskab
Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer
Læs mereVIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID
VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.
Læs mereNår ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.
- 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000
Læs mereKoncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn.
Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. G E N S I D I G T T E S T A M E N T E Idet undertegnede ægtefæller Hanne Hansen, cpr.nr. 080176-1706 og medundertegnede Mogens Madsen,
Læs mereSæreje efter de nye regler
- 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne
Læs mereDødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død
Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld
Læs mereARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE
ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER
Læs mereÆgtefællers formueforhold
Kapitel 5 Ægtefællers formueforhold I dette afsnit gennemgår jeg de danske regler om ægtefællers formueforhold. Alle ægtepar, som har bopæl her i landet, og som er blevet gift, mens manden havde bopæl
Læs mereØkonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse
Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat
Læs mereSYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI
SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI Ved advokat Helle Brandt SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI DAGSORDEN 1. Indledning 4. Pensionsordninger og forsikring 2. Ugifte samlevende - under samlivet - ved samlivsophævelse
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle
Læs mereArvingers forpligtelser for afdødes gæld
- 1 Arvingers forpligtelser for afdødes gæld Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Dagspressen har i denne uge beskæftiget sig med arvingernes hæftelse for afdødes gæld, hvor et dødsbo viser sig
Læs mereArv, testamente, ægtepagt og gave
Arv, testamente, ægtepagt og gave Et naturligt valg for det professionelle landbrug Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen
Læs mereÆgtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende
Læs mereKunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel?
- 1 Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En afgørelse fra Landsskatteretten fra april 2015 cementerer et smuthul i dødsbobeskatningen, der kan
Læs mereFAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING?
FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING? FAMILIE- OG ARVERET Har du husket at tage stilling? FORFATTER Malene Dall Hardt Hansen mdhh@seges.dk Rikke Høgsaa Roding rhr@seges.dk LAYOUT OG GRAFIK
Læs mereI afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens
ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,
Læs mereIntroduktion til den nye arvelov
- 1 06.13 TC Uge 23 2007.06.09 Introduktion til den nye arvelov Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog den 1. juni 2007 en ny arvelov. Arvelovgivningen ændres kun med mange års
Læs mereTvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereNy arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket
DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008
Læs mereArveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:
Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel
Læs mereRetsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942
Læs mereNÅR DØDEN JER SKILLER
NÅR DØDEN JER SKILLER November 2017 1 NÅR DØDEN JER SKILLER Din ægtefælles/samlevers dødsfald kan medføre problemstillinger, som det kan være vanskeligt for dig at overskue og forholde dig til. Denne vejledning
Læs mereAfvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse
- 1 06.13.2017-44 (20171104) Fælles lån mellem ægtefæller og samlevende Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når ægtefæller eller
Læs mereKonefinten hvad er det?
- 1 Konefinten hvad er det? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I dagspressen har der i forbindelse med Roskilde Bank været omtalt en transaktion benævnt konefinten, hvorefter ledelsen, der
Læs mereNogle praktiske forhold vedrørende særeje
- 1 Nogle praktiske forhold vedrørende særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved skilsmisse og dødsfald har det afgørende betydning for delingen af parternes formue, om en formue er fælleseje
Læs mereNYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER
NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller
Læs mereFamilieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS
Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt
Læs mereRisikostyring. Økonomikonference Februar 2015
Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:
Læs mereBodeling mellem ugifte samlevende
- 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.
Læs mereArveafkald og afgifter
- 1 Arveafkald og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ønsker man en anden arvedeling end lovens ordning, kan et arveafkald være en løsning i nogle tilfælde. Også de skatte- og afgiftsmæssige
Læs mereDødsfald. hvad sker der, når vi mister?
Dødsfald hvad sker der, når vi mister? 1. Når vi har mistet 2. Hvem arver? 3. Valg af skifteform udlevering af boet fra skifteretten 4. Hvordan forløber bobehandlingen? 5. Hvad skal der ske med ejendelene?
Læs merePas godt på hinanden - også juridisk. Torsten Lenstrup
Pas godt på hinanden - også juridisk Torsten Lenstrup Ældre Sagens rådgivning på tlf. 80 30 15 27 Mandag kl. 10-14 Tirsdag kl. 10-14 Onsdag kl. 10-14 Torsdag kl. 14-18 Fredag kl. 10-14 MIN FREMTID: Et
Læs mereINGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET
INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling
Læs mere