FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006
|
|
- Frode Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet fra sin lille attraktivt beliggende lejlighed i Århus midtby ind i Mads lejlighed, der var noget større. Mads havde sin søn Ole på 5 år boende hveranden uge. Mads og Helle oprettede en fælles konto, hvor de begge indbetalte kr. om måneden til dækning af madudgifter og husleje. Mads indbetalte derudover 500 kr. om måneden for mad til Ole. I øvrigt havde de adskilt økonomi. I juli 2005 fødte Helle en søn, der fik navnet Lasse. Mads blev registreret som far i ministerialbogen. Helle fik i barselsgave af sin mor en gammel familiesølvskål, som moren lige have fået vurderet til kr. Da Helle var i tvivl om, hvorvidt forholdet ville holde, og da hun nødig ville flytte igen, overtalte hun Mads til at indgå Aftale i tilfælde af skilsmisse inden 2 år. I aftalen bestemtes, at Helle som endelig afgørelse på bodelingen skulle betale Mads kr., at Mads ikke ville gøre krav på lejemålet til sin lejlighed, og at Helle skulle have eneforældremyndighed over Lasse. Begge underskrev aftalen den 29. august Efter at forholdet mellem Mads og Helle havde skrantet i en periode, besluttede Helle, at de skulle på en rejse for at få nogle gode oplevelser sammen. I november 2005 bestilte hun en 14-dages rejse med hotel til stillehavsøen Roatonga. Helle betalte straks udgifterne til rejsen, i alt kr., med et lån, som hun dagen forinden havde fået af sin bror, Bent. Som sikkerhed for lånet stillede Helle et maleri, som hun havde arvet som særeje efter sin tante i juni Maleriet var vurderet til kr. I december 2005 fortalte Helle Mads om sine dispositioner. I januar 2006 rejste Mads, Helle og Lasse til Roatonga. Under opholdet mødte Helle Felix, som hun forelskede sig i. I marts 2006 ønskede Helle skilsmisse. Hun meddelte Mads, at hun ville blive boende i lejligheden sammen med Lasse, som hun ønskede at få eneforældremyndighe- 1
2 den over. Bortset fra ferierne mente hun, at Mads skulle se Lasse hveranden søndag, idet Lasse på den måde ville få størst ro i hverdagen. Mads protesterede og henvendte sig straks til en advokat for at få rådgivning, herunder at få klarlagt om han var bundet af parternes aftale af 29. august Mads, der alene stod på lejekontrakten, ville vide, hvordan hans chancer var for at beholde lejligheden. Mads ønskede ikke at få eneforældremyndighed over Lasse, men ville gerne have del i forældremyndigheden, hvorfor han spurgte, om domstolene kunne bestemme fælles forældremyndighed. Endelig ville Mads der på grund af konflikten med Helle var flyttet hen til sine forældre have oplyst, om han allerede nu kunne ansøge statsamtet om samvær, og om de kunne fastsætte, at Lasse skal bo en uge på skift hos Mads og Helle. Hvad skal advokaten svare? Mads og Helle blev skilt ved bevilling den 15. maj Hvordan skal ægtefællernes bo kvantitativt gøres op og eventuelle mellemværender afregnes, når det oplyses, at Mads alene indbragte værdiløst indbo i ægteskabet, at Helle ved ægteskabets indgåelse indbragte indbo til en værdi af kr., at maleriet vurderes til kr., at sølvskålen vurderes til kr., at Helle den 13. maj 2006 har vundet kr. i et lotteri, at gælden til Bent fortsat er kr., at der på fælleskontoen står kr., og at begge ønsker mest muligt? Det kan oplyses, at Mads gør krav på kr. i henhold til aftalen af 29. august 2005, hvad Helle protesterer imod. 2
3 Løsningseksempel til opgave nr Aftalen af 29. august 2005 Ægtefæller kan som udgangspunkt indgå aftaler med hinanden og pådrage sig forpligtelser over for hinanden, jf. RVL 29. Mads og Helle har dog ikke gyldigt kunnet indgå forhåndsaftale om nogen af de tre punkter i aftalen af 29. august (Selv om en student antager, at et eller to af punkterne gyldigt kan indgås, må hele aftalen anses som ugyldig, idet der er tale om en samlet afbalanceret aftale) Helles tilsagn om betaling af kr. Ægtefæller kan ikke indgå bindende aftaler om bodelingen, hvis aftalen er uden sammenhæng med en konkret aktuel skiftesituation. Helle er derfor ikke bundet af aftalen om at betale kr. til Mads i tilfælde af skilsmisse Mads afkald på lejligheden Mads og Helles aftale om, at Mads i tilfælde af skilsmisse ikke vil gøre krav på lejemålet til lejligheden, er ikke bindende for Mads. En lejer kan ikke give afkald på de rettigheder, der følger af LL 77, jf. LL Forhåndsaftale om forældremyndighed Mads er registreret som far til Lasse i medfør af BL 1, stk. 1. Forældre, der er gift, har fælles forældremyndighed, jf. FML 4. Parternes forhåndsaftale om forældremyndighed kan ikke gyldigt indgås. Forældre kan først indgå aftale om, hvem af dem, der skal have forældremyndigheden alene, når den fælles forældremyndighed skal ophøre, jf. FML 9, stk. 1. Familieret 2003 s. 260, og 474. Notat om Retsforholdet mellem forældre og børn 2005 s. 2, 8 og Retten til lejligheden Selv om Mads alene står på lejekontrakten, vil retten kunne tillægge Helle ret til at fortsætte lejemålet, hvis hun skønnes at have størst behov, jf. ÆL 55, stk. 1, jf. LL 77. Til fordel for, at Mads vil få tillagt lejemålet, taler, at han har Ole boende hveranden uge og regelmæssigt vil få samvær med Lasse, at lejligheden oprindeligt var hans, og at ægteskabet har været meget kortvarigt. Til fordel for Helles overtagelse af lejemålet taler, at hun har opgivet en attraktivt beliggende lejlighed, og at hun skal have Lasse boende. Lasse er dog så lille, at hensynet til, at han skal vokse op i sit hidtidige miljø, ikke vil blive tillagt større vægt. Det må antages, at Mads vil få ret til at fortsætte lejemålet. Familieret 2003 s
4 3. Forældremyndighed og samvær Retten skal tillægge forældremyndigheden til den ene af parterne, jf. FML 9, stk. 2, hvorfor der ikke kan afsiges dom om, at forældremyndigheden skal være fælles. Den af forældrene, der ikke har barnet boende, har ret til samvær, jf. FML 16. Statsamtet kan derfor træffe afgørelse om samvær, selv om forældrene har fælles forældremyndighed og stadig er gift, men der er ikke hjemmel til at fastsætte samvær som en ligelig deleordning, idet begge forældre i så fald har barnet boende. Notat om Retsforholdet mellem forældre og børn 2005 s. 9 og Gælden til Bent Helle har selv optaget lånet og hæfter derfor alene herfor, jf. RVL 25. Der foreligger hverken en udtrykkelig eller stiltiende aftale eller en fælles forudsætning om, at gælden skal være fælles i det indbyrdes forhold. Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt lånet skal betragtes som et særejepassiv eller som et fællesejepassiv. At sikkerheden er særeje betyder ikke, at lånet er særeje, idet lånet ikke er blevet anvendt i tilknytning til særejemaleriet. Da der er tale om uspecificeret, men pantesikret gæld, er udgangspunktet muligvis, at gælden skal fordeles forholdsmæssigt på de to formuearter. En løsning, der går ud på, at gælden fuldt ud skal være et bodelspassiv med henvisning til, at særejet alene består af et maleri, og at Helles bodel er væsentlig større end særejet, må betragtes som mindst lige så rigtig. Familieret 2003 s. 469 og Skævdeling Helle kan påberåbe sig, at der skal ske en skævdeling i medfør af FSKL 69 a, da hun har indbragt den væsentligste del af fællesboet, og da en ligedeling vil være åbenbart urimelig. Ægteskabet har kun varet 1 år, og også når det forudgående samliv i 3 måneder medtages, har samlivet været kortvarigt. Mads har ikke indbragt noget af værdi i ægteskabet, og der har ikke mellem parterne været økonomisk fællesskab af betydning. Parterne har haft klart adskilt økonomi. Det må derfor være berettiget at give Helle medhold i maksimal skævdeling. I overensstemmelse med principperne i FSKL 69 kan Helle forlods udtage værdien af de værdier, som hun indbragte ved ægteskabets indgåelse, dvs. indbo til kr., samt værdien af den gave, der er erhvervet efter ægteskabets indgåelse, dvs. sølvskålen til værdien på opgørelsestidspunktet, kr., i alt kr. Familieret 2003 s Boopgørelse Helle ejer stadig maleriet, selv om det er stillet til sikkerhed for lånet. Maleriet skal derfor opføres som et aktiv i Helles særeje. 4
5 De kr. på fælleskontoen placeres med kr. hos hver af parterne. Alternativ 1: Gælden til Bent på kr. fordeles forholdsmæssigt på fælleseje og særeje. Fællesejet er kr., og særejet er kr., dvs kr. (3/4) i fællesejet og kr. (1/4) i særejet. Mads Helle Fælleseje Fælleseje Særeje Indbo kr. Maleri kr. Sølvskål kr. Lotterigevinst kr. Fælleskonto kr kr. Gæld til Bent kr kr. Nettobodele kr kr. Boslodsberegning: Forlods, FSKL 69 a Ligedeling af ( ) kr kr. Boslodder kr kr kr kr. Alternativ 2: Gælden på kr. betragtes fuldt ud som bodelspassiv. Mads Helle Fælleseje Fælleseje Særeje Indbo kr. Maleri Sølvskål kr. Lotterigevinst kr. Fælleskonto kr kr. Gæld til Bent kr. Nettobodele kr kr kr. Boslodsberegning: kr. Forlods, FSKL 69 a Ligedeling af ( ) kr kr. Boslodder kr kr. 5
6 Opgave nr. 2 Martin og Helle blev gift i Martin havde en 14-årig søn Tom. Ægtefællerne oprettede før ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter Det, vi under ægteskabet erhverver ved arv eller gave, skal være skilsmissesæreje. Surrogater for skilsmissesærejet skal også være skilsmissesæreje. Andre fremtidige erhvervelser af enhver art, herunder indtægter af skilsmissesæreje, skal være fælleseje. Længstlevendes skilsmissesæreje skal være fuldstændigt særeje. De købte umiddelbart efter brylluppet en ejerlejlighed i lige sameje. I 1993 arvede Martin efter sin mor 110 stk. aktier til en værdi af 1,1 mio. kr. i familiens aktieselskab Fax, hvor hans far ejede størsteparten af aktierne. Endvidere arvede han efter sin mor kr., for hvilke han købte et sommerhus. Moren havde i et formgyldigt testamente bestemt, at aktierne skulle være Martins fuldstændige særeje. Familieselskabet gik godt. Martin købte i stk. Fax-aktier for kr., der var aktieudbytte fra aktierne fra moren. Endvidere købte han i stk. Fax-aktier for kr., som han havde tjent ved udlejning af sit sommerhus. Da Helle i december 2002 arvede 1,4 mio. kr. efter sin mor, blev Martin og Helle, der havde adskilt økonomi, enige om, at Helle skulle være medejer af sommerhuset. Sommerhusets friværdi var da 1,2 mio. kr. Halvdelen af huset blev solgt til hende ved skøde tinglyst i januar Prisen for Helles del var 1 mio. kr. Hun overtog halvdelen af kreditforeningslånene, der i alt var på kr., og betalte kr. kontant med arven efter moren. De resterende kr. af Helles arv blev brugt til forbedring af ægtefællernes ejerlejlighed. For de kr. fra Helle købte Martin et længe ønsket maleri. I 2006 døde Martin. Ægtefællerne havde ingen fælles børn. Martin efterlod sig et formgyldigt testamente, hvorefter Tom skulle arve mest muligt, herunder flest mulige aktier i Fax. Hvordan skal boet efter Martin deles, når det oplyses, at Martins 130 stk. aktier i Fax hver har en værdi af kr., dvs. i alt 2,6 mio. kr., at ejerlejlighedens friværdi er 3,4 mio. kr., hvoraf værdien af forbedringerne fra 2003 udgør kr., at 6
7 sommerhusets friværdi er 2 mio. kr., at kreditforeningslånene i sommerhuset er nedbragt med kr., hvoraf hver af ægtefællerne med løbende indtægter har betalt kr. i afdrag, at maleriet er kr. værd, at Helle har indbo til en værdi af kr. købt for løbende indtægter, at der, bortset fra eventuelle indbyrdes krav, ikke er andre aktiver eller passiver, at Helle ønsker flest mulige aktier, og at Tom og Helle begge ønsker mest muligt? 7
8 Løsningseksempel til opgave nr Formueordningen på skiftet Formueordningen er som udgangspunkt fælleseje. Da skilsmissesæreje er fælleseje på dødsboskifte, er kun aktiver, der er gjort til fuldstændigt særeje, særeje på skiftet. Helles arv er derfor særeje, da hun er længstlevende, jf ægtepagten, der har hjemmel i RVL 28. Martins mødrene arv i form af aktierne er særeje, jf. RVL 28 a og 28 b, stk. 2. Surrogater for fuldstændigt særeje er også særeje. Indtægter er derimod fælleseje, jf ægtepagten, men indtægterne fra aktierne fra moren må som aktierne fra moren være særeje, da ægtepagten ikke kan ændre morens bestemmelse om særeje, jf. 28 a, smh. m. RVL 28, stk. 3, idet morens bestemmelse om særeje må følge lovens regel om særejeindtægter. Familieret 2003 s , , 386 og Martins aktier og Helles indbo 120 af aktierne er derfor Martins særeje på skiftet, da de 110 er tredjemandsbestemt særeje, og de 10 er surrogat for indtægter af tredjemandsbestemt særeje. De 10 stk. fra sommerhusindtægterne er fællesejesurrogater, jf ægtepagten. Indboet er Helles fælleseje. 3. Ejerlejligheden og forbedringen Ejerlejligheden er i lige sameje og fælleseje, da den ikke er betalt med arv eller gave erhvervet under ægteskabet. Forbedringen blev betalt med Helles arv, dvs. med særeje, jf ægtepagten. Det udløser et vederlagskrav, jf. RVL 23, stk. 3, 1. pkt., til fordel for Helle, da Helle har anvendt midler af sit særeje til bedste for sin bodel. Vederlagskravet må sættes til værdiforøgelsen af Helles halvdel, altså til kr. Kravet skal kunne dækkes af Helles bodel. Helle har forbedret Martins del af ejerlejligheden. Værdiforøgelsen af hans andel er kr. Det udløser et almindeligt formueretligt godtgørelseskrav på kr. Kravet er et fællesejepassiv i Martins bodel, da gælden knytter sig til et fællesejeaktiv, og et særejeaktiv for Helle som surrogat for arven. Der er ikke aftalemæssig basis for lån eller (ugyldig) gave, og beløbet er stort og enkeltstående, så det omfattes ikke af RVL 2, da ægtefællerne har adskilt økonomi. Familieret 2003 s , 359, 361, og Sommerhuset, lånet, afdragene og maleriet Sommerhuset er gyldigt i lige sameje, da Helle har betalt sin halvdel. Helles halvdel er særeje på skiftet, da den er købt for arv, og da hun er længstlevende, jf ægtepagten. Martins halvdel er fælleseje på skiftet, da han har købt huset for arvede skilsmisse- 8
9 særejemidler. Lånet i sommerhuset på kr. er fælles, jf. overdragelsesaftalen, og gældens status følger aktivets. Martins halvdel er derfor på skiftet fælleseje, og Helles er særeje. Afdragene på kr. er betalt med indtægter, altså med fælleseje, jf ægtepagten. Hver har betalt halvdelen. Det udløser et vederlagskrav på kr. til Tom, da Helle så har forbedret sin særejeandel med fællesejekroner, jf. RVL 23, stk. 2, 2. pkt., og U V. Maleriet er som surrogat for Martins sommerhus fælleseje. Familieret 2003 s. 359, 380, , og Boopgørelse: Martin Helle Særeje Fælleseje Fælleseje Særeje Martins aktier 2,6 mio. kr Ejerlejlighed 3,4 mio. kr Helles godtgørelseskrav Sommerhus 2 mio. kr Maleriet kr Helles indbo kr Nettobodele Boslodsberegning: Forlods, jf. 23, stk. 3, 1. pkt., til H Forlods, jf. 23, stk. 2, 2. pkt Ligedeling af (3,2+1,8 0,1 0,3) Boslodder kr kr. 6. Arven efter Martin I arv efter M falder hans boslod og særeje = kr. Da Tom skal arve mest muligt, skal han arve ½ + 2/3 af ½ = 5/6 = kr. Helle skal arve sin tvangsarv på 1/3 af ½ = 1/6 = kr. Jf. AL 6 og 25. Ved beregningen af Martins kvalitative testationskompetence efter AL 66, stk. 1 og 2, jf. 25 og 26, skal fælleseje og særeje opgøres hver for sig, da Helle gør sin udlægsret efter AL 24 b og c gældende, jf. 24 d. Friarven af fællesejet er ½ af 2,4 mio. kr., dvs. 1,2 mio. kr. Der er kun 10 aktier til en værdi af kr. i fællesejet, så Martin kan testere dem til Tom. Martin kan testere over friarven af særejet dvs. over ½ af 2,4 mio. kr. altså over aktier for 1,2 mio. kr. svarende til 60 aktier. Han kan gyldigt give Tom fortrinsret til 9
10 alle aktierne, jf. AL 26, stk. 2, 1. pkt., da Toms samlede arv er på 4 mio. kr. Men Helle skal, jf. AL 26, stk. 2, 2. pkt., ikke respektere fortrinsretten i det omfang, hun har udlægsret efter AL 24 c. Hun kan derfor udtage aktier for sin særejetvangsarv på 1/6 af 2,4 mio. kr. altså kr. svarende til 20 aktier. Tom får derfor kun 100 særejeaktier. Han får i alt 110 aktier. Arveret 2004 s , 49, 198 f., og
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets
Læs merePå det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick
Læs mereOpgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle
Læs mereLængstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død
Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,
Læs mereArv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en
Læs mereSKAL I GIFTE JER? November 2017
SKAL I GIFTE JER? November 2017 1 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Skal vi gifte os, når vi skal have et barn sammen? I er ikke alene om at stille de spørgsmål. Mange par gør sig de overvejelser.
Læs mereJura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi
Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter
Læs mereForskellige former for særejer mellem ægtefæller
- 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.
Læs mereNår ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.
- 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle
Læs mereFORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER
FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige
Læs mereTestamente mellem samlevende
- 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2017 Opgave nr. 1 Kunsthandleren Martin og ergoterapeuten Helene blev gift i februar 2004. Parret fik sønnen Bertil. Helene havde fra et tidligere forhold en datter,
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens
Læs mereKoncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn.
Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. G E N S I D I G T T E S T A M E N T E Idet undertegnede ægtefæller Hanne Hansen, cpr.nr. 080176-1706 og medundertegnede Mogens Madsen,
Læs mereSæreje efter de nye regler
- 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne
Læs mereBliver arven på familiens hænder
1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt
Læs mereNogle praktiske forhold vedrørende særeje
- 1 Nogle praktiske forhold vedrørende særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved skilsmisse og dødsfald har det afgørende betydning for delingen af parternes formue, om en formue er fælleseje
Læs mereINGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET
INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling
Læs mereÆgtefællers formueforhold
Kapitel 5 Ægtefællers formueforhold I dette afsnit gennemgår jeg de danske regler om ægtefællers formueforhold. Alle ægtepar, som har bopæl her i landet, og som er blevet gift, mens manden havde bopæl
Læs mereSamlevertestamenter.
- 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har
Læs mereEfterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.
HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i
Læs mereÆgtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende
Læs mereNYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER
NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller
Læs mereDødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død
Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld
Læs mereARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE
ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER
Læs mereSeparation og Skilsmisse
Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke
Læs mereSagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen.
Ratten i Holbæk Udskrift af dombogen BOM Afsagt den 1. april 2014 i sag nr, BS SKSæ-JNffpØlt: 4300 Holbæk mod 4300 Holbæk Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en
Læs mereNÅR DET IKKE LÆNGERE ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD
NÅR DET IKKE LÆNGERE ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD November 2017 De fleste oplever beslutningen om ikke længere at skulle leve sammen som svær og uoverskuelig både rent menneskeligt og praktisk. Beslutningen
Læs mereFormuekompensation til fraskilte ægtefæller
- 1 Formuekompensation til fraskilte ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers økonomiske forhold. Loven træder i kraft den 1.
Læs mereFamilieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS
Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt
Læs mereBodeling mellem ugifte samlevende
- 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.
Læs mereBodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.
- 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse
Læs mereVelkommen. Mødegang 2 Dagens program
Velkommen Mødegang 2 Dagens program Velkommen og opsamling på netværksdannelsen Sikring af hinanden Pause Opsamling på netværksdannelse Orlovsmuligheder Evaluering Mødegang 2 Sikring af hinanden Ofte er
Læs mereSYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI
SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI Ved advokat Helle Brandt SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI DAGSORDEN 1. Indledning 4. Pensionsordninger og forsikring 2. Ugifte samlevende - under samlivet - ved samlivsophævelse
Læs mereLæs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Linda Nielsen Annette Kronborg. Skilsmisseret. de økonomiske forhold. 3. udgave
Linda Nielsen Annette Kronborg Skilsmisseret de økonomiske forhold 3. udgave Linda Nielsen & Annette Kronborg Skilsmisseret de økonomiske forhold 3. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København
Læs mereØkonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse
Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat
Læs mereAfvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse
- 1 06.13.2017-44 (20171104) Fælles lån mellem ægtefæller og samlevende Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når ægtefæller eller
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016
Lukkede døre HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016 Sag 46/2016 (1. afdeling) M (advokat Johan Hartmann Stæger, beskikket) mod H (advokat Jørgen U. Grønborg, beskikket) I tidligere instanser
Læs mereS A M E J E O V E R E N S K O M S T
Følgende er et eksempel på en aftale om sameje af en grund på hvilken senere ønskes opført en bolig. Eksemplet er ikke udtømmende og bør tilpasses den konkrete situation med professionel bistand. S A M
Læs mereRisikostyring. Økonomikonference Februar 2015
Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:
Læs mereNy arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket
DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008
Læs mereSeparation og skilsmisse. I enighed eller uenighed
Separation og skilsmisse I enighed eller uenighed Indhold Nogle ord om denne folder Når I skal gå fra hinanden 5 Bodeling 13 Skrifteretten 21 6 Særeje 13 Princippet i formuefællesskabet 13 Aktiver og passiver
Læs mereKOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget
Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens
Læs mereForberedelse af testamente
- 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre
Læs mereS e k r e t a r i a t e t
Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge
Læs mereTjekliste. når du skal skilles
Tjekliste når du skal skilles Kære læser Det er afgjort en udfordring og en meget stor beslutning at skule skilles. Ikke mindst fordi beslutningen meget ofte får stor betydning for mange andre end os selv.
Læs mereArv Gave Testamente. April 2015
Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister
Læs merePRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S
PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Den 30.8. 2012 afsagde Landsskatteretten en kendelse (offentliggjort som SKM2012.524),
Læs mereSæreje? Advokatens råd om særeje og ægteskab
Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer
Læs mereFå styr på arvereglerne for din bolig
Få styr på arvereglerne for din bolig Hvem arver dig, når du dør, og kan din samlever få lov at blive boende i jeres bolig? Hvordan sikrer du dine børn bedst? Få styr på alle arvereglerne i god tid. -
Læs mereS A M E J E O V E R E N S K O M S T
S A M E J E O V E R E N S K O M S T Undertegnede Louise Bxxxx-Jensen, cpr.nr. xxxxxx-1800 og medundertegnede Jesper xxxx, cpr. nr. xxxxxx-2455, begge boende Falkevej 1, 8000 Xkøbing, har d.d. indgået følgende
Læs mereSkal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel
Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle
Læs mere