Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.
|
|
- Jonas Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle og relevante. Det er nok ikke de begreber, der trænger sig mest på, når brylluppet forberedes, og kun de færreste er klar over, hvad disse begreber indebærer. Men senere i livet kan det blive guld værd at have styr på ejerforholdet til formuen i ægteskabet. Før ægteskabet Før brylluppet er formueforholdene for det vordende brudepar i princippet ganske enkle. Hver part ejer selv fuldt ud de aktiver, som vedkommende selv har købt, modtaget som gave eller arv m.v. Hver part hæfter selvsagt kun for egen gæld. Dette gælder, uanset om det vordende brudepar har været samlevende forud for brylluppet eller har boet hver for sig. Selve den omstændighed, at parterne etablerer fælles bopæl, medfører altså ingen ændringer i retsforholdet mellem parterne. Der er naturligvis ikke noget til hinder for, at parterne undervejs køber aktiver sammen. Det kan være alt fra en sofa til en ejerlejlighed. I så fald stiftes et sameje om sofaen eller ejerlejligheden. Der er altså 2 ejere til sofaen eller ejerlejligheden.
2 - 2 Efter brylluppet Når parterne er blevet gift, bliver hver parts formue som udgangspunkt omfattet af formuefællesskabet i ægteskabet. Der er formuefællesskab, med mindre parterne eller en af disse har særeje. Formuen omfattet af formuefællesskabet består dels af mandens formue og dels af hustruens formue. Med andre ord: Hver part ejer fortsat sine aktiver. Der er ikke etableret et sameje. Ægtefællerne er således som udgangspunkt stillet helt på samme måde som før brylluppet. Hver part ejer selv fuldt ud de aktiver, som vedkommende selv har købt, modtaget som arv eller gave m.v. Det er endvidere kun den ægtefælle, der ejer aktivet, der kan disponere over dette, f.eks. ved salg, pantsætning, udlejning, nedrivning eller på anden måde. Dette gælder både aktiver erhvervet før ægteskabet, og aktiver erhvervet under ægteskabet. Hver ægtefælles aktiver betegnes i juraen under ét som ægtefællens bodel. Køber hustruen en ny sofa for sine egne penge, tilhører denne sofa hustruen og kun hende. Sofaen indgår i hendes bodel. Køber manden et hus for sine egne midler, tilhører huset manden og kun ham. Huset indgår i hans bodel. Dette gælder, uanset om både sofa og hus anvendes af hele familien. Hver part hæfter endvidere kun for egen gæld. Indgåelse af ægteskab betyder altså ikke, at man som ægtefælle af den grund bliver medhæftende for den anden ægtefælles gæld. I den juridiske terminologi betegnes disse helt grundlæggende regler som principperne om særråden (over aktiver) og særhæften (for gæld). Køber hustruen en ny pels på kredit, kan pelsforretningen kun gøre udlæg i hustruens ejendele (bodel), herunder i pelsen. Formuefællesskab og fælleseje Fælleseje anvendes ofte som et synonym for formuefællesskab. Har ægtefællerne ikke formuefællesskab, men kun særeje, er der ikke noget fælleseje.
3 - 3 Begreberne formuefællesskab og fælleseje er imidlertid begreber, der let kan forlede til misforståelser omkring ægtefællernes formueforhold under ægteskabet. Af og til ses eksempelvis den opfattelse, at når ægtefæller har fælleseje, ejer ægtefællerne deres formueaktiver sammen eller ejer aktiverne lige meget. Denne opfattelse er ikke korrekt. Hver ægtefælle ejer kun sig egen formue. Man kan altså ikke gifte sig til et ejerskab til givne aktiver. Et simpelt eksempel kan illustrere dette: Før ægteskabet har hustruen 3 mio. kr. i banken. Manden har en gæld på 1 mio. kr. og intet andet. Efter brylluppet består formuefællesskabet af 2 mio. kr. men de 3 mio. kr. i banken tilhører fortsat hustruen, der kan bruge pengene, til hvad hun vil. Og hun hæfter ikke for mandens gæld. Aftaler mellem ægtefæller Noget andet er, at ægtefæller kan indgå aftaler med hinanden helt på samme måde som fremmede personer. Ægtefæller kan eksempelvis give hinanden gaver, låne hinanden penge og kautionere for hinandens gæld. En ægtefælle kan endog blive erstatningsansvarlig overfor den anden ægtefælle, hvis der er udvist en uansvarlig adfærd. Smadrer hustruen i raseri den fladskærm, som manden lige har købt til EM-slutrunden i håndbold, har hun altså pligt til at erstatte fladskærmen af egen lomme. Noget andet er, at stemningen i hjemmet nok vil dale lidt, hvis manden anlægger sag mod hustruen med henblik på at få en ny fladskærm. Som udgangspunkt har ægtefællerne altså i det indbyrdes forhold samme retsstilling som to fremmede personer. Ejerskabet til konkrete aktiver og hæftelsen for den gæld, som optages undervejs i ægteskabet, kan imidlertid få stor betydning og da i flere henseender ved det senere skifte, der skal foretages ved en skilsmisse eller ved den ene ægtefælles dødsfald. En ægtefælle bør altså eksempelvis tænke sig grundigt om, før ægtefællen i eget navn optager lån til finansiering af familiens kontantforbrug.
4 - 4 Sameje Ægtefæller kan ligeledes købe et aktiv sammen forstået på den måde, at hver ægtefælle køber halvdelen af det pågældende aktiv. I så fald etableres et sameje om det pågældende aktiv. I denne situation ejer hver ægtefælle på lige vilkår en andel af aktivet. Ejerforholdet behøver ikke være ½ - ½, men kan være et hvilket som helst delingsforhold, f.eks. 1/3 2/3 eller 1/4-3/4. Når begge ægtefæller ejer andele i aktivet, tager hver ægtefælle andel i fortjeneste eller tab på aktivet i samme forhold som ejerforholdet. Det typiske eksempel i dag er køb af fælles bolig i lige sameje, således at hver ægtefælle ejer 50 pct. af boligen. Samejet mellem ægtefæller fungerer helt på samme måde som et sameje mellem eksempelvis søskende, f.eks. et sameje om familiesommerhuset, eller et sameje mellem to naboer om en fælles trailer. Skilsmisse og dødsfald Konsekvensen af formuefællesskabet viser sig reelt først, når ægteskabet opløses, enten ved skilsmisse eller ved den ene ægtefælles dødsfald. På dette tidspunkt skal der nemlig foretages en deling af den formue, som er omfattet af formuefællesskabet. Formuen omfattet af formuefællesskabet består, som allerede nævnt, dels af mandens formue og dels af hustruens formue. Ligedeling af formuen Deling af formuen i formuefællesskabet ved skilsmisse indebærer for det første, at hver ægtefælle som udgangspunkt skal udrede halvdelen af ægtefællens egen nettoformue (dvs. aktiver minus passiver) til den anden ægtefælle. Der skal ikke ske deling af gæld. Hver ægtefælle hæfter altså vedvarende for egen gæld.
5 - 5 I det ovennævnte eksempel, hvor hustruen ejede 3 mio. kr. i banken, og manden havde en gæld på 1 mio. kr., medfører reglerne om ligedeling, at hustruen til manden skal udrede 1½ mio. kr., svarende til halvdelen af hendes nettoformue. Manden skal ikke udrede noget til hustruen, da han kun har gæld. Efter skilsmissen er hustruens formue reduceret til 1½ mio. kr., og mandens formue forøget med 1½ mio. kr. til ½ mio. kr. Var situationen derimod den, at ægtefællerne hver især ejede 3 mio. kr., skulle hver ægtefælle aflevere 1½ mio. kr. til den anden ægtefælle. Efter skilsmissen ville hver ægtefælle således fortsat eje 3 mio. kr. Ved dødsfald skal der som udgangspunkt foretages en tilsvarende deling af formuen i formuefællesskabet. Deling betyder i dødsfaldssituationen, at den længstlevende ægtefælle som udgangspunkt modtager halvdelen af formuen, medens den anden halvdel af formuen indgår i dødsboet efter den førstafdøde ægtefælle. Den halvdel af formuen, der tilfalder dødsboet efter førstafdøde, udgør arven efter førstafdøde. Arven efter førstafdøde fordeles mellem førstafdødes arvinger, herunder den længstlevende ægtefælle. Denne ligedeling af ægtefællernes respektive formuer ved skilsmisse eller dødsfald er den væsentligste konsekvens af, at der er formuefællesskab i et ægteskab. Det kan i nogle tilfælde få stor betydning, hvem af ægtefællerne, der ejer de enkelte aktiver. Eksempelvis kan nævnes den situation, at hustruen ikke har nogen formue. Manden ejer familiens bolig, men har pådraget sig en stor gæld ved fejlslagne aktiespekulationer. Er mandens gæld større end friværdien i huset, skal manden ikke udrede noget beløb til hustruen. Hun vil altså gå tomhændet ud af ægteskabet. Var det derimod hustruen, der ejede huset, ville hun skulle udrede halvdelen af friværdien til manden men havde samtidig selv fået den andel halvdel af friværdien. Fordeling af aktiverne Spørgsmålet om, hvem af ægtefællerne, der ejer de enkelte aktiver, kan også få stor betydning i en anden henseende.
6 - 6 Når først det er fastlagt, hvilke beløb, der skal udredes mellem ægtefællerne, er det næste spørgsmål, hvordan bolig, sommerhus, indbo, biler etc. skal fordeles mellem ægtefællerne. Problemstillingen er med andre ord, hvem af ægtefællerne, der ved skilsmisse kan overtage bolig m.v. Denne problemstilling kan også foreligge i dødsfaldssituationen. Her står striden mellem på den ene side den længstlevende ægtefælle og på den anden side den afdøde ægtefælles øvrige arvinger. Ved skilsmisse er udgangspunktet, at hver ægtefælle kan udtage de aktiver, som ægtefællen selv ejede ved ægteskabets indgåelse eller senere har købt for egne midler, arvet, modtaget som gave m.v. Der er dog naturligvis ikke noget til hinder for, at ægtefællerne på frivillighedens basis aftaler en anden fordeling af aktiverne. Ønsker begge ægtefæller at overtage et aktiv, har ejeren altså fortrinsret til aktivet. Dog kan det i visse tilfælde komme på tale, at en ægtefælle kan overtage ejerægtefællens aktiver. Dette betegnes i fagsproget som krydsende udtagelsesret. Ved dødsfald derimod har længstlevende ægtefælle som det klare udgangspunkt fortrinsret til at overtage afdødes aktiver. Sammenfatning Uanset hvilken situation der er tale om, vil det i ægteskaber med formuefællesskab kunne få meget stor betydning, hvem af ægtefællerne, der ejer de enkelte aktiver, dvs. bolig, sommerhus, indbo, værdipapirer etc. Ægtefæller bør derfor gøre sig selv den tjeneste, ikke blot ved ægteskabets indgåelse, men også løbende, at holde styr på ejerforholdene til formuen og dermed på, hvordan de vil stå i tilfælde af skilsmisse og ved dødsfald. Problemstillingen kommer jævnligt op til overfladen, senest i forbindelse med de nye regler om håndtering af pensionsordninger. Fik man ikke gjort noget ved sagen dengang, kan det nås endnu. o
Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende
Læs mereArv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende
Læs mereForskellige former for særejer mellem ægtefæller
- 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.
Læs mereBliver arven på familiens hænder
1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt
Læs mereSæreje efter de nye regler
- 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne
Læs mereHvad er et uskiftet bo?
- 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede
Læs mereTestamente mellem samlevende
- 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage
Læs mereÆgtefællers formueforhold
Kapitel 5 Ægtefællers formueforhold I dette afsnit gennemgår jeg de danske regler om ægtefællers formueforhold. Alle ægtepar, som har bopæl her i landet, og som er blevet gift, mens manden havde bopæl
Læs mereFormuekompensation til fraskilte ægtefæller
- 1 Formuekompensation til fraskilte ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers økonomiske forhold. Loven træder i kraft den 1.
Læs mereSamlevertestamenter.
- 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har
Læs mereLængstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død
Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,
Læs mereAfvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse
- 1 06.13.2017-44 (20171104) Fælles lån mellem ægtefæller og samlevende Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når ægtefæller eller
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets
Læs mereSKAL I GIFTE JER? November 2017
SKAL I GIFTE JER? November 2017 1 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Skal vi gifte os, når vi skal have et barn sammen? I er ikke alene om at stille de spørgsmål. Mange par gør sig de overvejelser.
Læs mereJura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi
Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter
Læs mereFORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER
FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige
Læs mereGaver mellem ægtefæller
- 1 Gaver mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En celeber sag om det økonomiske opgør mellem ægtefæller ved skilsmisse fik i denne uge stor opmærksomhed, både i offentligheden
Læs mereBodeling mellem ugifte samlevende
- 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.
Læs merePrivat skifte og bobestyrerbehandling
- 1 Privat skifte og bobestyrerbehandling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) De færreste mennesker kommer gennem livet uden at stifte bekendtskab med håndteringen af et dødsbo. To centrale
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje
Læs mereÆgtefællers formueforhold nye regler på vej
- 1 Ægtefællers formueforhold nye regler på vej Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Børne- og socialministeren har i slutningen af marts 2017 fremsat et forslag til en ny, moderniseret lovgivning
Læs mereIntroduktion til den nye arvelov
- 1 06.13 TC Uge 23 2007.06.09 Introduktion til den nye arvelov Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog den 1. juni 2007 en ny arvelov. Arvelovgivningen ændres kun med mange års
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig
Læs mereDødsboer med aktiver i udlandet
- 1 Dødsboer med aktiver i udlandet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere danskere end tidligere har formue ikke blot i Danmark, men også i udlandet. Det kan give problemer ved dødsfald,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer
Læs mereArvedeling med særbørn
1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,
Læs mereOm fælles testamenter
- 1 Om fælles testamenter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Både ægtefæller og papirløst samlevende kan have behov for at oprette testamente med en anden arvedeling end foreskrevet i arveloven.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være
Læs mereSæreje? Advokatens råd om særeje og ægteskab
Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet
Læs mereNogle praktiske forhold vedrørende særeje
- 1 Nogle praktiske forhold vedrørende særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved skilsmisse og dødsfald har det afgørende betydning for delingen af parternes formue, om en formue er fælleseje
Læs mereÆgtefællers gensidige forsørgelsespligt
- 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets
Læs mereSYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI
SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI Ved advokat Helle Brandt SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI DAGSORDEN 1. Indledning 4. Pensionsordninger og forsikring 2. Ugifte samlevende - under samlivet - ved samlivsophævelse
Læs mereForberedelse af testamente
- 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre
Læs mereFamiliens juridiske håndbog
Familiens juridiske håndbog Indhold Tid til et familietjek?.... 3 Fælleseje og særeje.... 4 Ugifte Fælleseje Gæld Særeje Bryllup i udlandet Familiens forsikringer.... 7 Hvem ejer pensionen?... 8 Ønsker
Læs mereTjekliste. når du skal skilles
Tjekliste når du skal skilles Kære læser Det er afgjort en udfordring og en meget stor beslutning at skule skilles. Ikke mindst fordi beslutningen meget ofte får stor betydning for mange andre end os selv.
Læs mereguide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden
DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus guide Sådan sikrer I hinanden SKILSMISSE BOLIG 12 PENSION ARV VIRKSOMHED sider Vi sikrer hinanden dårligt 9 ud af ti danske par har ikke taget stilling til,
Læs mereArvingers forpligtelser for afdødes gæld
- 1 Arvingers forpligtelser for afdødes gæld Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Dagspressen har i denne uge beskæftiget sig med arvingernes hæftelse for afdødes gæld, hvor et dødsbo viser sig
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt
Læs mereØkonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse
Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat
Læs mereNYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER
NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller
Læs mereNår samlivet ophæves - Overførelse af værdier mellem ugifte samlevende Bodeling
- 1 Når samlivet ophæves - Overførelse af værdier mellem ugifte samlevende Bodeling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom fra Østre Landsret kaster lys på beskatningen, når ugifte samlevende
Læs mereVIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID
VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.
Læs mereForberedelser til oprettelse af testamente
- 1 Forberedelser til oprettelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg bliver ofte bedt om råd vedrørende udformningen af et testamente. Men advokatens råd afhænger helt af klientens
Læs mereTvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev
Læs mereArv, Testamente, Ægtepagt og Gave
Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst
Læs mereARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE
ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER
Læs merePå det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel
Læs mereCola -liv, arveret og arveafgift
- 1 Cola -liv, arveret og arveafgift Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Cola -liv coupels living apart rejser flere juridiske spørgsmål. Ét blandt mange spørgsmål er, hvordan parret er stillet
Læs mereKOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget
Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt
Læs mereSåvel for arveforhold som for afgiftsforhold kan der etableres væsentlige forbedringer i forhold til disse franske regler.
Franske arveforhold Af Max Ulrich Klinker, advokat, og Bertil Jacobi, advokat Generelt De fleste indehavere af et hus eller en lejlighed i Frankrig i dag er opmærksomme på det fornuftige i at sikre den
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte
Læs mereFAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING?
FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING? FAMILIE- OG ARVERET Har du husket at tage stilling? FORFATTER Malene Dall Hardt Hansen mdhh@seges.dk Rikke Høgsaa Roding rhr@seges.dk LAYOUT OG GRAFIK
Læs mereFraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR
- 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik
Læs mereEfterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.
HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i
Læs mereRisikostyring. Økonomikonference Februar 2015
Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:
Læs mereFamiliebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse
- 1 Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Krisen på boligmarkedet har medført, at fraskilte par efter skilsmisse
Læs mereArv Gave Testamente. April 2015
Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister
Læs mereEr testamentet á jourført?
- 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.
Læs mereArv, testamente, ægtepagt og gave
Arv, testamente, ægtepagt og gave Et naturligt valg for det professionelle landbrug Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde
Læs mereEjendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.
- 1 Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter ejendomsværdiskatteloven skal en boligejer betale ejendomsværdiskat af enhver helårsbolig, sommerhus m.v.,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet
Læs mereKunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel?
- 1 Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En afgørelse fra Landsskatteretten fra april 2015 cementerer et smuthul i dødsbobeskatningen, der kan
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereBehandling af et fransk dødsbo
Behandling af et fransk dødsbo Når en person er fast bosiddende i Frankrig på tidspunktet for sin død, så skal boet efter den pågældende skiftes i Frankrig efter fransk proces- og arveret uanset afdødes
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,
Læs mereS e k r e t a r i a t e t
Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick
Læs mereDødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død
Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld
Læs mereNy arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket
DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt
Læs mereFamiliens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte
Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.
Læs mereFå styr på arvereglerne for din bolig
Få styr på arvereglerne for din bolig Hvem arver dig, når du dør, og kan din samlever få lov at blive boende i jeres bolig? Hvordan sikrer du dine børn bedst? Få styr på alle arvereglerne i god tid. -
Læs mereINFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO
INFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO NJORD LAW FIRM VI TAGER OS AF BOETS BEHANDLING Heldigvis oplever de fleste kun få gange i livet, at en nær pårørende dør, og at de står med ansvaret
Læs merePensionskompensation
- 1 Pensionskompensation Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers økonomiske forhold. Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Ægtefællers
Læs mereNYHEDSBREV. Ny lov om - ægtefællers økonomiske forhold trådte i kraft den 1. januar 2018 Side 2
NYHEDSBREV Boligadvokaterne Tina Bach, Lars Kaasgaard, Lene Brun og Per Broe-Andersen JANUAR 2018 NR. 07 04. ÅRGANG Ny lov om - ægtefællers økonomiske forhold trådte i kraft den 1. januar 2018 Side 2 DinGeo.dk
Læs merePas godt på hinanden - også juridisk. Torsten Lenstrup
Pas godt på hinanden - også juridisk Torsten Lenstrup Ældre Sagens rådgivning på tlf. 80 30 15 27 Mandag kl. 10-14 Tirsdag kl. 10-14 Onsdag kl. 10-14 Torsdag kl. 14-18 Fredag kl. 10-14 MIN FREMTID: Et
Læs mereArveafkald og afgifter
- 1 Arveafkald og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ønsker man en anden arvedeling end lovens ordning, kan et arveafkald være en løsning i nogle tilfælde. Også de skatte- og afgiftsmæssige
Læs mereINFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO
INFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO NJORD LAW FIRM VI TAGER OS AF BOETS BEHANDLING Heldigvis oplever de fleste kun få gange i livet, at en nær pårørende dør, og at de står med ansvaret
Læs mereJulen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest
- 1 Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Julen er hjerternes og gavernes fest. Med store gaver kan det også blive til skattevæsenets
Læs mereI afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens
ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,
Læs mereKan man arve retten til at købe et andelsbevis?
- 1 Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Spørgsmål Da der tidligere under Spørg om penge har været bragt spørgsmål og svar om arv, tillader jeg
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt
Læs mere