FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1
|
|
- Thea Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene, fra første ægteskab. I forbindelse med ægteskabets indgåelse oprettede de den 1. oktober 1998 en formgyldig ægtepagt, hvorefter fremtidige erhvervelser i form af arv, gave eller gevinster samt indtægter heraf for begges vedkommende skulle være brøkdelssæreje ½ fælleseje og ½ skilsmissesæreje. I 2001 døde Helles far, hvorefter Helles mor sad i uskiftet bo. Da Helles mor ikke kunne overkomme både at passe huset, som hun boede i, og familiens sommerhus, solgte hun sommerhuset til Helle, som var forældrenes eneste barn. Sommerhuset, der var gældfrit, havde en værdi af kr. Helle skulle dog kun betale sin mor kr. en prisreduktion, som Helle skulle betragte som "en form for arveforskud", som moderen udtrykte det. Købesummen finansierede Helle ved hjælp af et kreditforeningslån på kr. samt kr., som hun havde sparet op. I 2003 var Helle heldig at vinde i lotto, idet hun den 1. februar fik en gevinst på kr. Hun indfriede straks resten af kreditforeningslånet, som nu var på kr. Med penge fra gevinsten købte hun derudover samme måned en ny bil og forærede Morten denne. Bilen kostede kr. Ved samme lejlighed forærede hun sin datter Lene, som netop var blevet skilt, kr. af gevinsten til indskud i en lejlighed. I løbet af foråret 2003 begyndte ægteskabet mellem Helle og Morten at gå dårligt. Morten ønskede at sælge sin ejerlejlighed til en kollega. Helle havde ikke spor lyst til at flytte og nægtede at give samtykke til salget. Stemningen blev yderligere forværret, da Helle senere på foråret mødte en anden mand på et efteruddannelseskursus og begyndte at tale om skilsmisse. Morten blev meget vred over Helles affære. Om aftenen den 26. maj, hvor han havde drukket tæt, fik han, under trussel om at han ville begå selvmord, Helle til dels at underskrive en ny ægtepagt, som ophævede den tidligere ægtepagt fra 1998, dels til at underskrive en erklæring om samtykke til salget af ejerlejligheden. Da 1
2 han var blevet ædru, angrede han over for Helle og sagde til hende, at han havde revet både ægtepagten og samtykkeerklæringen i stykker. Den 1. juni 2003 flyttede Helle hjemmefra. Den 11. juni investerede Helle resten af sin lottogevinst i obligationer med et pålydende på kr. med et afkast på 2% p.a. med halvårlig rentetilskrivning (11. juni og 11. december). Ægtepagten, som Morten ikke havde destrueret, anmeldte han til tinglysning den 2. november. Den 26. november døde Helles mor. Den 28. november blev Helle og Morten separeret. Gør parternes bo op pr. 11. december 2003 under hensyntagen til, at begge ægtefæller ønsker mest muligt. Helle ønsker at overtage ejerlejligheden. Det viser sig under skiftet, at Morten har solgt denne til sin kollega ved købsaftale af 1. august 2003 med overtagelse pr. 1. februar Helle gør straks køberen opmærksom på, at den fremviste samtykkeerklæring burde være destrueret af Morten, og at handlen derfor ikke kan gennemføres. Har Helle mulighed for at få ejerlejligheden udlagt i forbindelse med skiftet? Helle ønsker også bilen tilbage. Morten protesterer mod dette og anfører, at gaven til Helles datter derimod skal føres tilbage til boet. Det kan ud over ovenstående oplyses, at ejerlejligheden er solgt for 1 mio. kr. svarende til dens værdi, men at Mortens kollega endnu intet har betalt, at lånene i ejerlejligheden udgør kr., at sommerhuset har en værdi af kr., at bilen nu er kr. værd, at obligationerne har en værdi af kr., at arven efter Helles forældre udgør kr., at Helles indbo, som hun medbragte i ægteskabet, nu har en værdi af kr., samt at Morten har en lønkonto med et indestående på kr. 2
3 Løsningsvejledning til opgave 1 Ejerlejligheden Ejerlejligheden tilhører Morten og er omfattet af formuefællesskabet. Helle har i forbindelse med skiftet mulighed for at få udlagt familiens bolig efter FSKL 70 a, stk. 2, 2. pkt., nr. 1, hvis lejligheden skønnes at have en større betydning for Helle end for Morten. Dette forudsætter dog, at ejerlejlighedssalget kan omstødes. Lejligheden tjener utvivlsomt til familiens bolig, og salg heraf er omfattet af RVL 18. At samlivet er ophævet, medfører ikke, at beskyttelsen efter RVL 18 ophører. Helle skulle således give samtykke til salget. Det af Helle afgivne samtykke under trussel om Mortens selvmord må anses for ugyldigt, jf. AFTL 29. Om handlen kan omstødes, afhænger af købers viden om forholdene, jf. RVL 18, stk. 2. Køber, som er Mortens kollega, ved utvivlsomt, at Morten og Helle er gift. Køber skal derfor godtgøre, at han med føje tror, at samtykke er givet. Morten har vist ham en samtykkeerklæring fra Helle, og han har næppe grund til at tvivle på dens gyldighed. At Helle på et senere tidspunkt gør køber opmærksom på, at samtykkeerklæringen ikke er gyldig, er ikke afgørende, da køber ved aftalens indgåelse var i god tro. Handlen kan således ikke omstødes, og Helle har allerede som følge heraf ikke mulighed for at få ejerlejligheden udlagt. Litteratur: Familieret, 1996, s , , Ægtepagterne og formueordningen Den første ægtepagt etablerer et brøkdelssæreje, som har hjemmel i RVL 28, stk. 1, nr. 1, samt 28, stk. 2. Den anden ægtepagt, som er en særejeophævelsesægtepagt efter 28 b, stk. 1, anmeldes til tinglysning inden skæringsdagen. Dette kan Morten ensidigt gøre, jf. 49, uanset samlivet mellem ægtefællerne er ophørt. Imidlertid foreligger der ved oprettelsen en ugyldighedsgrund, idet Helle har underskrevet under trussel om Mortens selvmord. Ægtepagten er derfor ugyldig, jf. AFTL 29, og får ingen virkning. Litteratur: Familieret, 1996, s , 406, 411. Gaverne bil og kontantbeløb Helle har foræret Morten en gave til en værdi af kr. En gave af denne størrelsesorden mellem ægtefæller kræver ægtepagt, RVL 30, stk. 1. Der foreligger ikke ægtepagt, og gaven er derfor ugyldig. Bilen tilhører således Helle. Bilen placeres i Helles brøkdelssæreje, da den er surrogat for en del af lottogevinsten og dermed omfattet af ægtepagten. Med hensyn til gaven til Helles datter må vederlagskrav efter RVL 23, stk. 1, overvejes. Da gaven er givet med penge fra lottogevinsten, som er omfattet af ægtepagten om brøkdelssæreje, er fællesboet ved Helles disposition blevet formindsket med kr. (½ fælleseje). Som gave til en datter i anledning af en stor gevinst, kan dispositionen ikke karakteriseres som misbrug. Set i forhold til Helles fællesejeformue på godt ½ mio. kr., kan kr. heller ikke siges at være en væsentlig formindskelse af bodelen. Et 3
4 vederlagskrav må på denne baggrund afvises. Litteratur: Familieret, 1996, s , , Sommerhuset Sommerhuset tilhører Helle og er fælleseje som følge af surrogationsprincippet. Helle har købt sommerhuset af sin mor, og betalingen til Helles mor er sket med fællesejemidler. Gaven, som Helle fik af sin mor i forbindelse med købet, bestod i en prisreduktion til en værdi af kr. og ikke i ejendommen som sådan. Gaven er omfattet af ægtepagten om brøkdelssæreje, hvilket medfører et vederlagskrav til Helle efter RVL 23, stk. 3, på kr. (½ særeje). Helle indfrier senere kreditforeningslånet på kr. med penge fra lottogevinsten. Dette giver Helle et yderligere vederlagskrav efter RVL 23, stk. 3, på kr., da gevinsten ligeledes er omfattet af ægtepagten om brøkdelssæreje. Litteratur: Familieret, 1996, s , Obligationer og arven Helle har købt obligationer for resten af lottogevinsten. Som følge af surrogationsprincippet er obligationerne til en værdi af kr. brøkdelssæreje. Obligationerne giver et afkast på 2% p.a. Renterne er også brøkdelssæreje, jf. RVL 28, stk. 3, og ægtepagten. Rentetilskrivningen frem til 28. november, som er skæringsdagen, skal medtages som et aktiv i boopgørelsen. Det samme gælder rentetilskrivningen fra den 28. november til den 11. december, da også indtægter opstået efter skæringsdagen skal medtages i boopgørelsen, når de udspringer af et aktiv, der er en del af boet på skæringstidspunktet. Renterne udgør i alt kr. Arven fra Helles forældre, som er faldet inden skæringsdagen og derfor skal medtages i boopgørelsen, er omfattet af ægtepagten og dermed brøkdelssæreje. Litteratur: Familieret, 1996, s , 398,
5 Boopgørelsen Morten Helle fælleseje fælleseje brøkdelssæreje Provenu ved salg af ejerlejlighed kr. Sommerhus kr. Bil kr. Obligationer kr. Renter kr. Arv kr. Indbo kr. Lønkonto kr. I alt fælleseje kr kr. Brøkdelssæreje fællesejebrøk ½ kr. Nettobodele kr kr kr. Boslodsberegning: Vederlagskrav forlods RVL 23, stk kr. Resten ligedeles ( ): kr kr. Boslodder kr kr. Helle skal som boslodstilsvar aflevere ( kr.) = kr. til Morten. 5
6 Opgave 2 Thorkil Tuxen hvis nærmeste legale arvinger var hans tre yngre brødre, Alfred, Balder og Carl bestemte i et formgyldigt testamente oprettet i december 2002 følgende: "Min bror Alfred skal have min varebil, som han har lånt næsten lige siden, den blev købt som ny i Derudover skal han have kr. Min fætter Eigil, som jeg er lige så nært knyttet til som til Alfred, skal have min personbil, fordi han utrætteligt har hjulpet mig med bilreparationer så mange gange. Derudover skal han have kr. Min øvrige formue efterlader jeg til Dansk Flygtningehjælp." Thorkild Tuxen havde ikke tidligere oprettet testamente. I sin livsforsikring med en dødsfaldssum på kr. havde Thorkild Tuxen også i december 2002 formgyldigt ændret begunstigelsesbestemmelsen fra "mine legale arvinger" til "min bror Balder". I januar 2003 blev Thorkild Tuxens personbil, en ældre Mercedes, som han havde haft i en årrække, totalskadet ved et færdselsuheld, og han fik udbetalt bilens værdi kr. fra sit kaskoforsikringsselskab. I starten af februar 2003 købte Thorkild Tuxen en ny Mercedes-personbil for 1,1 mio. kr. I løbet af februar og marts 2003 blev Thorkild Tuxen forbitret over Dansk Flygtningehjælps holdning til en række spørgsmål knyttet til indvandring og indvandrere. I et læserbrev af 6. marts 2003 betegnede han Dansk Flygtningehjælp som "en hoben islamister", og med henblik på en ændret affattelse af testamentet bestilte han den 7. marts 2003 tid hos sin advokat, hvem han i telefonen meddelte: "Dansk Flygtningehjælp skal ikke arve noget efter mig". Den 12. marts 2003 to dage før det berammede møde med advokaten døde Thorkild Tuxen, som havde været meget alvorlig syg siden oktober Han blev 64 år. Ud over livsforsikringen efterlod han sig varebilen vurderet til kr., den nye Mercedes vurderet til 1 mio. kr. samt i øvrigt 3,4 mio. kr. Hvorledes skal Thorkild Tuxens efterladenskaber fordeles, når alle kræver mest 6
7 muligt? 7
8 Løsningsvejledning til opgave 2 Livsforsikringen og boets størrelse Eftersom livsforsikringen på kr. tilfalder Balder som formgyldig begunstiget uden om boet, jf. FAL 102, stk. 1, 2. pkt., er boet på 3,4 mio. kr kr. (varebilen) + 1 mio. kr. (Mercedesen), i alt 4,6 mio. kr. Eftersom Alfred utvivlsomt skal have varebilen kr., eftersom Eigil utvivlsomt skal have kr., er resten af boets midler 3,4 mio. kr., når bortses fra testationen over "min personbil". Hvad betyder "min personbil"? Ordene "min personbil" kan læses således, at Eigil skal have den nye Mercedes. Herimod taler stærkt og afgørende dels at ordene "fordi han utrætteligt har hjulpet mig med bilreparationer så mange gange" (efter al sandsynlighed reparationer på den gamle Mercedes, som Thorkild Tuxen havde "haft i en årrække") dels ordene "som jeg er lige så nært knyttet til som til Alfred" Alfred får en bil til en værdi af kun kr. Ordene "fordi han utrætteligt har hjulpet mig med bilreparationer så mange gange" kunne føre til, at "min personbil" skulle forstås som netop den gamle Mercedes og altså kun, hvis den er i behold en løsning, der dog ikke er forenelig med det ønske om at ligestille Alfred og Eigil, som ligger i ordene "som jeg er lige så nært knyttet til som til Alfred". Denne løsning er derfor ikke nærliggende. Ønsket om at ligestille Alfred og Eigil vil derimod blive virkeliggjort ved, at Alfred får varebilen ( kr.) kr., og Eigil får, hvad der svarer til den gamle Mercedes' kaskoforsikringssum ( kr.) kr. Thorkild Tuxen har næppe ved testamentsoprettelsen, hvor han var meget alvorlig syg, forestillet sig, at den gamle Mercedes ikke ville være der ved hans død den blev totalskadet ved et færdselsuheld. Tilbagekaldelsen af residualarvingsindsættelsen Der gælder ikke noget formkrav for tilbagekaldelse af testamenter, jf. AL 46, stk. 1 tilbagekaldelsen skal blot være utvetydig. Der kan ikke være tvivl om, at Thorkild Tuxens meddelelse til advokaten om, at "Dansk Flygtningehjælp skal ikke arve noget efter mig" en meddelelse som må sammenholdes med læserbrevet og hvad, der affødte dette er ensbetydende med, at Dansk Flygtningehjælp ikke er arving. Advokaten skal blot udforme konsekvenser af denne beslutning. Dermed er testamentets residualarving borte, og de øvrige midler i boet, som der ikke er testeret over, er "i spil" mellem de legale arvinger og legatarerne. Exheredationen af Carl Dispositionerne i december 2002 fra Thorkild Tuxens side tyder klart på, at han ikke har haft noget ønske om at efterlade noget til Carl ved testamentet testerer han over hele sin almindelige formue, og ved den samtidige livsforsikringsbegunstigelse ændrer han netop "mine legale arvinger" til "min bror Balder". Carl skal derfor ikke have del i de 3,2 mio. kr. 8
9 Legatarerne og/eller de legale arvinger? Hvorledes skal de 3,2 mio. kr. (3,4 mio. kr. de kr. til Eigil) så fordeles? Det forekommer meget nærliggende at anse Thorkild Tuxens samlede dispositioner i december 2002 der blev truffet af en mand, som var blevet meget alvorlig syg som et ønske om at ligestille Alfred [varebilen ( kr.) kr.], Eigil [den gamle Mercedes ( kr.) kr.] og Balder (livsforsikringen på kr.). Det forekommer tilsvarende nærliggende at dele de 3,2 mio. kr. lige mellem Alfred, Balder og Eigil. Alternativerne er at dele de 3,2 mio. kr. alene mellem de to resterende legale arvinger, Alfred og Balder, eller alene mellem legatarerne, Alfred og Eigil og disse alternativer forekommer ikke rigtige, selv om valget ofte står mellem tilvækstret for legatarerne eller fordeling mellem de legale arvinger. En konkret fortolkning af de samlede dispositioner i december 2002 må føre til en ligedeling mellem de tre begunstigede. Litteratur: Arveret 1998 s. 13, , , 227, 229, , , særlig note 15. 9
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt
Læs mereOpgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.
Læs merePå det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar
Læs mereForskellige former for særejer mellem ægtefæller
- 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender
Læs mereArv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt
Læs mereBliver arven på familiens hænder
1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt
Læs mereJura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi
Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000
Læs mereÆgtefællers formueforhold
Kapitel 5 Ægtefællers formueforhold I dette afsnit gennemgår jeg de danske regler om ægtefællers formueforhold. Alle ægtepar, som har bopæl her i landet, og som er blevet gift, mens manden havde bopæl
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereKoncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn.
Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. G E N S I D I G T T E S T A M E N T E Idet undertegnede ægtefæller Hanne Hansen, cpr.nr. 080176-1706 og medundertegnede Mogens Madsen,
Læs mereFORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER
FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige
Læs mereLængstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død
Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,
Læs mereArv, Testamente, Ægtepagt og Gave
Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle
Læs mereEFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel
EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange
Læs mereEfterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.
HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i
Læs mereSæreje efter de nye regler
- 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereNy arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket
DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008
Læs mereArv, testamente, ægtepagt og gave
Arv, testamente, ægtepagt og gave Et naturligt valg for det professionelle landbrug Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen
Læs mereArv Gave Testamente. April 2015
Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister
Læs mereTestamente mellem samlevende
- 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage
Læs mereOm fælles testamenter
- 1 Om fælles testamenter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Både ægtefæller og papirløst samlevende kan have behov for at oprette testamente med en anden arvedeling end foreskrevet i arveloven.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens
Læs mereDødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død
Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld
Læs mereFamilieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS
Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt
Læs mereVærd at vide... Hvilke regler gælder for arv og testamente? Find nyttig viden her. Testamentegaver til Danmarks Naturfredningsforening
Hvilke regler gælder for arv og testamente? Find nyttig viden her. OVERSIGT 1. Hvem arver ifølge Arveloven? 2. Hvor meget skal dine arvinger betale i boafgift? 3. Du bør oprette et testamente, hvis 4.
Læs mereHvad er et uskiftet bo?
- 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede
Læs mereSamlevertestamenter.
- 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2017 Opgave nr. 1 Kunsthandleren Martin og ergoterapeuten Helene blev gift i februar 2004. Parret fik sønnen Bertil. Helene havde fra et tidligere forhold en datter,
Læs mereARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE
ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER
Læs mereSKAL I GIFTE JER? November 2017
SKAL I GIFTE JER? November 2017 1 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Skal vi gifte os, når vi skal have et barn sammen? I er ikke alene om at stille de spørgsmål. Mange par gør sig de overvejelser.
Læs mereNår ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.
- 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle
Læs mereEr testamentet á jourført?
- 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.
Læs mereArvedeling med særbørn
1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,
Læs mereFælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente...
Ægteskabsmanual Indhold Fælleseje og særeje.... 4 Familiens forsikringer.... 6 Hvem ejer pensionen?... 8 Hvem får hvad, hvis I skal skilles?.... 8 Arv og testamente....13 Forældremyndighed....13 Børnetestamente....14
Læs mereINGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET
INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling
Læs mereFAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING?
FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING? FAMILIE- OG ARVERET Har du husket at tage stilling? FORFATTER Malene Dall Hardt Hansen mdhh@seges.dk Rikke Høgsaa Roding rhr@seges.dk LAYOUT OG GRAFIK
Læs mereRisikostyring. Økonomikonference Februar 2015
Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:
Læs mereNogle praktiske forhold vedrørende særeje
- 1 Nogle praktiske forhold vedrørende særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved skilsmisse og dødsfald har det afgørende betydning for delingen af parternes formue, om en formue er fælleseje
Læs mereKunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel?
- 1 Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En afgørelse fra Landsskatteretten fra april 2015 cementerer et smuthul i dødsbobeskatningen, der kan
Læs mereNYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER
NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller
Læs mereArveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016
Lukkede døre HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016 Sag 46/2016 (1. afdeling) M (advokat Johan Hartmann Stæger, beskikket) mod H (advokat Jørgen U. Grønborg, beskikket) I tidligere instanser
Læs mereFamiliens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte
Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet
Læs mereIndholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET
Indledning 1. Lidt terminologi 29 2. Kort oversigt over arverettens historie 30 3. Den arveretlige litteratur 33 I. DEL DEN LEGALE ARVERET Kap. 1. Slægtens arveret 1. Arvefølge og arvedeling 37 1.1. De
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Når man mister en af sine kære
RÅD OG VEJLEDNING Når man mister en af sine kære Side 2 Denne folder er udarbejdet for at give et overblik over sædvanlig behandling af et dødsbo. Valg af skifteform kan bl.a. have stor betydning for ægtefælle
Læs mereArveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:
Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel
Læs mereFamiliens juridiske håndbog
Familiens juridiske håndbog Indhold Tid til et familietjek?.... 3 Fælleseje og særeje.... 4 Ugifte Fælleseje Gæld Særeje Bryllup i udlandet Familiens forsikringer.... 7 Hvem ejer pensionen?... 8 Ønsker
Læs mereI afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens
ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,
Læs mereNår man mister en af sine kære
Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle
Læs mereØkonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse
Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat
Læs mereBodeling mellem ugifte samlevende
- 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.
Læs mereSæreje? Advokatens råd om særeje og ægteskab
Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer
Læs mereARV, GAVE && TESTAMENTE. en folder pjece fra RET&RÅD
ARV, GAVE && TESTAMENTE en folder pjece fra RET&RÅD Indhold Nogle ord om denne folder 3 Testamentet 4 Hvad er et testamente? 4 Hvem kan oprette testamente? 4 Hvorfor opretter man testamente? 4 Sådan fordeles
Læs mere