Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Transkript

1 Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm, cand.jur. Jesper N. Nielsen Alle rettigheder forbeholdes. De nævnte priser er ikke bindende og ændres løbende.

2 Formuens fordeling Behovet for at regulere længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død er typisk, at den ene eller begge ægtefæller har særbørn og måske også fællesbørn. Ifølge arveloven arver den længstlevende ægtefælle halvdelen af førstafdødes formue og de børn, som førstafdøde er forælder til enten biologisk eller via adoption, arver den anden halvdel af førstafdødes formue. Reglerne kan dog for friarvens vedkommende fraviges ved testamente, ligesom oprettelse af ægtepagt om særeje har betydning for, hvordan formuen fordeles mellem ægtefællerne når boet efter førstafdøde skiftes. Nedenfor er vist de tre hovedtyper for deling af boet og fordeling af arv mellem den længstlevende ægtefælle og førstafdødes børn. Type! Formuefællesskab uden testamente Dette er retsstillingen for alle ægtefæller, der hverken har oprettet ægtepagt om særeje eller testamente. Ved den ene ægtefælles død modtager længstlevende sit boslod på halvdelen af fællesboet, og af førstafdødes boslod modtager længstlevende sin andel efter arveloven på halvdelen. Førstafdødes livsarvinger modtager resten. (Beregningen forudsætter, at begge ægtefællers bodele er positive, dvs. at bodelenes aktiver overstiger passiverne). 4-dele livsarvingers arv boslod ægtefællearv 2

3 Type 2! Formuefællesskab med testamente til fordel for længstlevende Dette er den enkleste måde at sikre længstlevende en større andel af den samlede formue. Populært kaldes den 5/6-dels modellen. Ved den ene ægtefælles død modtager længstlevende sit boslod på halvdelen af fællesboet, og af førstafdødes boslod modtager længstlevende hele friarven samt sin andel efter arveloven på halvdelen af tvangsarven. Førstafdødes livsarvinger modtager resten. (Beregningen forudsætter, at begge ægtefællers bodele er positive, dvs. at bodelenes aktiver overstiger passiverne). 6-dele boslod friarv ægtefællearv livsarvingers arv 6 8 Denne løsning kræver oprettelse af testamente. Prisen for et testamente er hos Advokatfirmaet Schack mellem og 5000 kr. inkl. moms. Der skal betales en afgift til notaren på 300 kr.

4 Type 3! Kombinationssæreje med testamente til fordel for længstlevende Denne løsning sikrer længstlevende den størst mulige andel af den samlede formue. Populært kaldes den 3/32-dels modellen. Ved den ene ægtefælles død beholder længstlevende sin bodel som sit fuldstændige særeje. Førstafdødes bodel bliver ved dødsfaldet til fælleseje, og længstlevende modtager sit boslod på halvdelen. Herudover modtager længstlevende hele friarven samt sin andel efter arveloven på halvdelen af tvangsarven. Førstafdødes livsarvinger modtager resten. (Beregningen forudsætter, at begge ægtefællernes bodele er lige store, fx ved at formuens aktiver og passiver tilhører ægtefællerne i lige sameje). 32-dele særeje boslod friarv ægtefællearv livsarvingers arv Denne løsning kræver oprettelse af ægtepagt og testamente. Prisen for en samlet løsning med både ægtepagt og testamente er hos Advokatfirmaet Schack mellem og 6000 kr. inkl. moms. Der skal betales en tinglysningsafgift på.400 kr. og en afgift til notaren på 300 kr.

5 Hvilken type skal I vælge? De ovenfor viste typer er kun standardtyper. Det er vigtigt at tage højde for, hvordan formuen er fordelt mellem ægtefællerne. Det er ikke altid begge parter ejer lige meget eller ejer formuen som sameje, fx at begge ægtefæller står på skødet til huset. Som hovedregel kan man dog sige, at den enkelte type er bedst i følgende tilfælde: Type Er fordelagtig, når ægtefællerne kun har fællesbørn og ingen særbørn. Den længstlevende har mulighed for at sidde i uskiftet bo med fællesbørnene indtil sin egen død. Hvis længstlevende ægtefælle ønsker at gifte sig igen, skal der dog skiftes med børnene. En del mennesker opretter derfor et testamente med ægtefællebegunstigelse (type 2) for det tilfælde, at længstlevende skifter boet i levende live, fx i tilfælde af indgåelse af nyt ægteskab. Type 2 Kan med fordel anvendes af ægtefæller, hvor den ene eller begge har særbørn, men hvor ægtefællerne ikke ejer lige meget. Hvis man ønsker at dele ligeligt i tilfælde af skilsmisse, men ikke ejer lige meget, bør man ikke oprette en ægtepagt om særeje. Typen er en mellemtype, hvor der ikke pilles ved fællesboets fordeling mellem ægtefællerne, men hvor hele friarven testeres til den længstlevende ægtefælle. Type 3 Historisk kaldet /2-modellen, der med den nye arvelovs ikrafttræden kaldes 3/32- modellen. Begrundelsen er, at den længstlevende ægtefælle forudsat, at begge ægtefæller ejer lige meget, endte med tolvte-dele af den samlede formue. Med den nye arvelovs ikrafttræden er dette blevet 3 32-dele. Oprettelsen af ægtepagt om kombinationssæreje betyder, at længstlevende ægtefælle beholder hele sin andel uden at dele med førstafdødes side af boet, mens førstafdøde afleverer halvdelen af sin side af boet til længstlevende. Testamentet er det samme som et type 2-testamente. Det er kombinationssærejet, der forøger den længstlevende ægtefælles samlede andel. Er et testamente nødvendigt? Arveloven indeholder regler, der til en vis grad sikrer længstlevendes økonomiske situation ved den ene ægtefælles død. Der gælder særlige regler i arveloven om ægtefælleudlæg og arvehenstand for længstlevende ægtefælle, og det kan i nogle tilfælde være tilstrækkeligt. Men det er svært at forudsige fremtiden, og det er derfor en god idé at søge kompetent rådgivning, hvis I er i tvivl om, hvad der vil ske, hvis den ene falder bort. I et testamente kan der også tages stilling til meget andet end længstlevendes situation. Der er mulighed for at bestemme, at børnenes arv skal tilhøre dem som særeje, fastsættelse af legater til fjernere slægtninge eller velgørende formål, ønsker og betaling til gravsted osv.

6 Ordforklaring Ægtepagt Et dokument, der underskrives af begge ægtefæller. Dokumentet bestemmer, hvordan ægtefællernes formue skal deles imellem dem i tilfælde af skilsmisse og død. Testamente Et dokument, hvori arvelader bestemmer, hvordan hans eller hendes formue skal fordeles ved sin død. Det kan oprettes af to parter sammen (ægtefæller eller samlevende) og kaldes i det tilfælde et gensidigt testamente. Det primære fokus for testamentet er typisk at regulere fordelingen af formuen til fordel for den længstlevende ægtefælle. Børnene kan derefter indsættes til at arve længstlevende. Uskiftet bo Betyder, at den længstlevende ægtefælle beholder rådigheden over hele fællesboet, som om det hele tilhørte denne. Der skiftes så først, når længstlevende selv er død eller, når længstlevende ønsker det eller er tvunget til det ved indgåelse af nyt ægteskab. Man kan kun sidde i uskiftet bo med fællesboet, ikke med den førstafdødes særeje. Fællesbørn De børn, som samlevende eller ægtefæller begge er enten biologiske eller adoptivforældre til. Særbørn De børn, som kun den ene samlevende eller ægtefælle er enten biologisk eller adoptivforælder til. Testamentsarv Dem arv, som en person modtager som følge af et testamentes bestemmelser. (I modsætning til legal arv og tvangsarv). Legal arv Den arv, som en person modtager i kraft af arvelovens regler. Friarv Den del af afdødes formue, som der kan rådes over ved testamente. Tvangsarv Den del af afdødes formue, som skal tilfalde de legale arvinger, det vil sige de personer, som i den i loven angivne rækkefølge skal arve den afdøde. Kun børn og børns efterkommere samt ægtefællen har krav på tvangsarv. Hvis man ikke har arvinger i nedadgående linie og ikke er gift, så kan man råde over hele sin formue ved testamente. Livsarvinger Livsarvinger er ens egne børn og efterkommere i nedadgående linie. Skilsmissesærje Særejeform, der kun gælder ved separation, skilsmisse og bosondring. Ved død bliver særejet til fælleseje. Kombinationssæreje Skilsmissesæreje, der bliver fuldstændigt særeje for længstlevende, når førstafdøde dør. Typen bruges til begunstigelse af den længstlevende ægtefælle ved, at den længstlevende beholder hele sin andel af formuen, hvorimod førstafdødes andel deles med længstlevende.