FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN Opgave 1
|
|
- Freja Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus. Økonomisk havde de indrettet sig således, at de hver indbetalte et fast beløb kr. månedlig på en fælles budgetkonto, hvorfra alle fælles udgifter, herunder udgifterne til huset, blev betalt. De blandede sig ikke i, hvad den anden ellers brugte penge på. I slutningen af 2003 blev Hanne sagt op fra sit arbejde og kunne ikke umiddelbart få noget andet. Alligevel forlod hun hver morgen huset til sædvanlig tid, så Mik ikke skulle opdage, at hun var fyret. Da hendes opsparing efter nogen tid var brugt, fordi hun kun fik arbejdsløshedsunderstøttelse, fik hun af sin bank bevilget en kassekredit, så hun fortsat kunne overføre kr. til den fælles konto. Efter en tid blev der problemer med kassekreditten. Derfor solgte hun i juni 2004 til sin gode veninde Vivi for dets værdi, kr., et maleri, som hun havde arvet efter sin mor. Til Mik sagde hun, at maleriet var sendt til restaurering. Mik spurgte ofte efter maleriet, som plejede at hænge i entreen. I håb om at Mik ville glemme maleriet, foreslog Hanne en istandsættelse af entre og køkken, da hendes seneste jobsamtale havde resulteret i en ansættelse pr. 1. august Mik var noget irriteret over Hannes forandringsbehov. Et skænderi endte med, at han sagde, at hun for hans skyld godt måtte bestille en maler til at istandsætte entreen, men at han ikke kunne acceptere hendes køkkenprojekt. Hanne bestilte ikke desto mindre i eget navn begge dele. Entreen blev istandsat for kr. af deres sædvanlige maler, hvem Mik som altid talte hyggeligt med. Derimod blev Mik rasende, da han en dag kom hjem og opdagede, at håndværkere var ved at tage det eksisterende køkken ned, men han sagde ikke noget, før de var gået det var for pinligt. Hanne fik 1. september 2004 en regning for køkkenmoderniseringen på kr., som hun nægtede at betale, da der var flere ting galt med køkkenet. Køkkenfirmaet anlagde 1. oktober 2004 sag mod hende og Mik om betaling af de kr., og under sagen blev køkkenmoderniseringen vurderet til at 1
2 have forbedret husets værdi med kr. Den 15. april 2005 blev Hanne og Mik separeret. Hanne blev den 2. maj 2005 dømt til i alt at betale køkkenfirmaet kr., hvorefter sagen fortsattes mod Mik med påstand om, at han hæftede for samme beløb. Under skifteforhandlingerne i maj 2005 var der enighed om, at huset skulle sælges. Mik fik samtidig at vide, at Hanne ikke havde haft arbejde i adskillige måneder, og at hun derfor havde solgt maleriet. Vivi havde stadig maleriet, men ville ikke aflevere det, da Hanne havde sagt, at Mik var indforstået med salget. Ved separationen skyldtes kr. på kassekreditten. De kr. til malerregningen for entreen var ikke betalt. Friværdien i huset var kr., og der stod kr. på budgetkontoen. Der var intet betalt til køkkenet, og der var ikke andre aktiver eller passiver end de i øvrigt ovenfor nævnte. Kan Mik dømmes til at betale kr. for køkkenet, og hæfter han for betalingen af malerregningen og kassekreditten? Kan Mik få maleriet tilbage? Hvordan skal boet beløbsmæssigt deles, og Hanne og Miks mellemværender afregnes, når de i videst muligt omfang ønsker at afregne alle deres mellemværender? 2
3 Løsningsvejledning opgave 1 1. Miks hæftelse Udgangspunktet er særhæften, jf. RVL 25. Hanne har handlet i eget navn både ved bestilling af husarbejderne og ved oprettelsen af kassekreditten. Der kræves derfor et særligt grundlag, såfremt Mik skal hæfte for Hannes gæld. A: Køkkenet og malerregningen: Da Mik er klar over, at arbejderne bliver udført, og til dels er til stede ved udførelsen, må det efter den foreliggende meget vidtgående retspraksis antages, at han kommer til at hæfte som medejer af huset, medmindre han straks over for håndværkerne tilkendegiver, at han ikke vil betale, jf. særlig U Ø. Det har han tydeligvis ikke gjort. Det særlige i denne situation er, at bestilleren er medejer, men det ændrer næppe den passivitetsargumentation, der ligger til grund for afgørelsen. Litteratur: Familieret 2003 s B: Kassekreditten: Lån er ikke omfattet af RVL 11, og der er heller intet andet grundlag for Miks hæftelse for kassekreditten. Litteratur: Familieret 2003 s. 456, Miks mulighed for at få maleriet tilbage Hannes maleri hører til indboet i det fælles hjem. Derfor kan Hanne ikke sælge det uden samtykke fra Mik, jf. RVL 19, stk. 1. Vivi er veninde til Hanne og kan ikke med føje tro, at Hanne har lov til at sælge maleriet, blot fordi Hanne siger det, jf. RVL 19, stk. 2, 1. pkt., og U H Vivi skal bevise, at hun er i begrundet god tro. Hvis Mik overholder 1 års- og 3 månedersfristen i 19, stk. 2, 2. pkt., kan han derfor forlange omstødelse af salget. Det er efter retspraksis på grund af reglen i FSKL 70 a, stk. 2, 2. pkt., uden betydning, at ægtefællerne er separeret. Litteratur: Familieret 2003 s. 434, , 441, , Boets deling A. Generelt: Miks aktiver består af ½ af friværdien i huset og ½ af budgetkontoen. Hannes aktiver er ½ af huset og ½ af budgetkontoen. Dertil kommer maleriet, men omstødes handlen, skal hun tilbagebetale Vivi maleriets værdi. 3
4 Passivernes placering afhænger af, hvem der i det indbyrdes forhold skal betale udgiften. Det afgøres af, hvad der er aftalt, forudsat eller følger af RVL 2. Da ægtefællerne i forbindelse med budgetkontoen har en aftale om udgiftsfordelingen, afgør aftalen fordelingen. B. De enkelte passiver: Køkkenmoderniseringen er et passiv i boet med kr., selv om kravets eksistens og størrelse først bliver fastslået efter skæringsdagen, da kravet er etableret før. Malerregningen er en fælles udgift, da de er enige om denne udgifts afholdelse, og huset ejes i fællesskab. Det gælder ikke køkkenmoderniseringen, selv om huset er fælles, da alene Hanne bestilte den mod Miks protest. Den var heller ikke nødvendig. Kassekreditten er Hannes passiv, også selv om beløbene er gået til fælles udgifter, herunder 2-udgifter. Hanne skal betale maleriets værdi til Vivi i tilfælde af omstødelse. Omstødes ikke, er der hverken et passiv eller et aktiv. Litteratur: Familieret 2003 s. 469, 582, 607. Det bliver oplyst, at køkkenmoderniseringen har forøget husets værdi med kr. Da Hanne skal betale moderniseringen med kr., og da huset skal sælges, må det overvejes, om hun kan kræve ½ af værdistigningen af Mik efter almindelige formueretlige regler, hvilket må antages. Der er ingen oplysninger om betalinger i øvrigt mellem de to, som skulle afskære et sådant krav de har adskilt økonomi bortset fra fællesudgifter og beløbet er relativt stort. Giver man ikke Hanne et krav på kr. mod Mik, vil han få en ugrundet berigelse på hendes bekostning. Litteratur: Familieret 2003 s C. Boopgørelse: Hannes bodel Miks bodel Huset kr kr. Budgetkonto kr kr. Kassekredit kr. Malerregning kr kr. Køkken kr. Hannes krav mod Mik kr kr. Maleri kr. Maleri, gæld Vivi kr Nettobodele kr.= kr. Boslodder kr kr
5 Mik kan forlange, at Hanne betaler den del af hendes gæld, som han hæfter for, jf. FSKL 65 a malerregningen kr. og køkkenet kr., i alt kr. Hanne kan kræve, at Mik betaler sin del af malerregningen, kr., jf. FSKL 65 a. Mik skal aflevere kr. til Hanne som boslod og skylder Hanne de kr. Mik skal i alt aflevere kr. til Hanne. Han bør i stedet ud over de kr., som han skal betale af malerregningen betale kr. af den del af Hannes gæld, som han udadtil hæfter for. Herefter kan han modregne de kr. dels i boslodskravet og dels i de kr. Mik hæfter stadig for kr kr. = kr. af Hannes gæld. (Vi forventer ikke, at studenterne ser alle aspekter). Litteratur: Familieret 2003 s , , 627, 645,
6 Opgave 2 Ib, der havde sønnen Emil fra et tidligere ægteskab, og Anna blev gift i De oprettede samtidig en formgyldig ægtepagt, hvorefter en Ib tilhørende livsforsikring i Codan skulle være hans fuldstændige særeje, og et sommerhus tilhørende Anna skulle være hendes fuldstændige særeje. Der var ingen lån i sommerhuset ved ægteskabets indgåelse. Ib havde allerede i 1987 formgyldigt indsat sin søster Signe som begunstiget i Codanforsikringen, bl.a. fordi hun havde lånt ham penge, og han ville ikke ændre herpå. Ib var selvstændig, og hans virksomhed gik rimelig godt. I 1998 tog Anna et lån i sit sommerhus på kr., så Ib kontant kunne nedbringe virksomhedens kassekredit. De nærmeste år forløb også nogenlunde godt. Men i 2004 vendte det, og det gik hurtigt tilbage for virksomheden. Ægtefællerne klarede sig dog økonomisk, fordi Anna under hele ægteskabet havde haft et vellønnet arbejde, men Ib fik det psykisk dårligere og dårligere. En dag i april 2005 kom Anna hjem og fandt Ib død. Han havde taget sit eget liv. Ib havde efterladt et samme dag håndskrevet brev:»til rette vedkommende Jeg ønsker, at Emil skal have mindst muligt. Det gælder alt, hvad der måtte være efter mig. Signe skal også have pengene fra min forsikring i Danica. Tak Signe, fordi du så enestående har hjulpet mig. Ib«. Ibs aktiver var på kr. Han havde derudover Codanforsikringen med en forsikringssum på kr., livsforsikringen i Danica med en forsikringssum på kr. samt en livsforsikring i PFA på kr. I både Danicaforsikringen og PFA-forsikringen var mine arvinger i 2001 formgyldigt indsat som begunstigede. Gælden til Signe var på kr. Lånet i Annas sommerhus var af Ib nedbragt til kr. Annas sommerhus blev vurderet til 1,2 mio. kr., og hun havde i øvrigt nettoformue på 1 mio. kr. Hvordan skal værdierne deles beløbsmæssigt, når Anna, Emil og Signe alle ønsker mest muligt, og Emil protesterer mod, at brevet tillægges gyldighed? 6
7 Løsningsvejledning opgave 2 1. Brevet Emil kan, jf. AL 55 og reglens princip, rejse indsigelse mod brevets gyldighed som testamente og som meddelelse til forsikringsselskabet. Brevet er et gyldigt holografisk testamente, da det er håndskrevet og underskrevet, jf. AL 44, og da Ib må anses for forhindret i at oprette et ordinært testamente, jf. domspraksis om selvmord. Det er stilet til rette vedkommende og må derfor samtidig siges at opfylde kravene til en formgyldig meddelelse efter FAL 103, jf. domspraksis. Litteratur: Arveret 2004 s , , 283 ff, særlig s Formueordningen, bodele, særejer og indbyrdes krav Formueordningen er fælleseje bortset fra ægtepagtens bestemmelser om fuldstændig særeje der ved død behandles som særeje om sommerhuset og forsikringen i Codan, jf. RVL 28. Lånet på kr. i Annas hus er et passiv i Annas særeje, da det knytter sig til sommerhuset. Men de kr., som Anna overfører til Ib til hans virksomhed, er enten en ugyldig gave på grund af manglende ægtepagt, jf. RVL 30, et lån eller et beløb, der efter almindelige formueretlige regler giver anledning til et krav. Der er tale om et enkeltstående større beløb direkte fra Anna til Ibs formue, og der er ingen oplysninger, der giver basis for at betragte beløbet som led i et samlet økonomisk arrangement. Oplysningen om, at Ib har nedbragt lånet, tyder på, at der er tale om et lån fra Anna til Ib, men under alle omstændigheder skal Ib tilbagebetale restgælden på kr. Denne gæld er et passiv i hans fælleseje, da lånet er anvendt i virksomheden, men et aktiv i Annas særeje som surrogat for sommerhuset. Ibs og Annas særeje og bodel Ibs bodel er på kr. minus gælden på kr. til Signe og kr. til Anna altså negativ med kr. Hans særeje er alene Codanforsikringen, der som de øvrige forsikringer ikke indgår i boet, jf. nedenfor. Anna har ifølge ægtepagten sommerhuset som særeje. Gælden i huset og tilgodehavendet hos Ib er særeje, jf. ovenfor. Hendes bodel er 1 mio. kr. Litteratur: Familieret 2003 s , 367, 370, 379, 380, 469, 474, 482, 499, 614 ff., 619 f.,
8 3. De 3 forsikringer generelt Ib har tre livsforsikringer med formgyldige begunstigelser, hvorefter ingen af livsforsikringsbeløbene indgår i boet. Forsikringerne tilfalder de begunstigede direkte, jf. FAL 102, stk. 1, 2. pkt., men reglen i FAL 104, stk. 2, skal anvendes, hvis en begunstiget ikke er tvangsarving. Litteratur: Arveret 2004 s. 279, A: PFA-forsikringen på kr. mine arvinger Ibs arvinger er Anna og Emil. Begge er tvangsarvinger, hvorfor FAL 104, stk. 2, ikke finder anvendelse. Fordelingen mellem arvingerne bestemmes efter udfyldningsreglen i FAL 105, stk. 4, såvel af de legale regler som af testamentsbestemmelser. Ib skriver i testamentet, at Emil skal have mindst muligt, og at det gælder alt, hvad der er efter ham. Denne præcisering må, jf. FAL 105, stk. 1, konkret fortolkes således, at han ønsker ikke blot arven til Emil, men også forsikringssummerne begrænset til mindst muligt, og mindst muligt er i forhold til forsikringerne intet. Anna får derfor alle kr. uden om boet. Litteratur: Arveret 2004 s , 303, B: Codanforsikringen kr. Signe Forsikringen er ifølge ægtepagten særeje. Signe er formgyldig begunstiget, og det er tydeligt, at ægteskabet ikke ændrer dette, jf. begrundelsen og Danicaforsikringen. Da Signe ikke er tvangsarving, skal forsikringen tillægges boet ved beregningen af boslod og tvangsarv. Der skal ikke beregnes boslod, når forsikringen er særeje kun tvangsarv. Særboet indeholder ikke andet end forsikringen, så Signe får ½, kr., Anna får 1/3 af ½, dvs kr. og Emil får 2/3 af ½, jf. AL 6 og 25, altså kr. Litteratur: Arveret 2004 s. 11, 30, , 303, C: Danicaforsikringen kr. Signe Signe er efter brevet formgyldig begunstiget, jf. ovenfor. Forsikringen er fælleseje, hvorfor forsikringen beregningsmæssigt ved beregningen af boslod og tvangsarv indgår i boet. Ibs bodel er negativ med kr., men bliver beregningsmæssigt kr kr. = kr., hvoraf Anna skal have ½ = kr. Annas bodel på 1 mio. kr. ligedeles. Ib og Annas boslodder er derfor beregningsmæssigt kr., tvangsarven er beregningsmæssigt kr. med 1/3 til Anna = kr. og 2/3 til Emil = kr. De beskyttede krav er derfor kr. plus kr. = i alt kr. Boet er kr kr. = kr., hvorfor der må tages kr. fra forsikringen til at dække de beskyttede krav. Signe vil få kr. direkte fra forsikringen. 8
9 Litteratur: Arveret 2004 s. 11, 30, 32, , 303, Familieret 2003 s Fordelingen: Anna: Boslod kr. Arv, delvis fra Danicaforsikringen kr. PFA-forsikringen kr. Codanforsikringen kr. Særeje 1,2 mio kr. Emil: Arv delvis fra Danicaforsikringen kr. Codanforsikring kr. Signe:Codanforsikring kr. Danicaforsikring kr. I alt kr. 9
På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat
Læs mereOpgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000
Læs mereJura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi
Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim
Læs mereLængstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død
Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000
Læs mereArv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende
Læs mereÆgtefællers formueforhold
Kapitel 5 Ægtefællers formueforhold I dette afsnit gennemgår jeg de danske regler om ægtefællers formueforhold. Alle ægtepar, som har bopæl her i landet, og som er blevet gift, mens manden havde bopæl
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereNår ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.
- 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle
Læs mereForskellige former for særejer mellem ægtefæller
- 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens
Læs mereBliver arven på familiens hænder
1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt
Læs mereFORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER
FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige
Læs mereTvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev
Læs mereEfterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.
HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i
Læs mereARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE
ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER
Læs mereKoncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn.
Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. G E N S I D I G T T E S T A M E N T E Idet undertegnede ægtefæller Hanne Hansen, cpr.nr. 080176-1706 og medundertegnede Mogens Madsen,
Læs mereHvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version 1.2 - februar 2012
Hvem skal have pengene, hvis du dør? Når du opretter en livsforsikring, beslutter du, hvem du vil sikre med livsforsikringen. På samme måde er det vigtigt, at du tager stilling til, hvem der skal have
Læs mereGiv dit sommerhus som gave. Et sommerhus er tit samlingssted for flere generationer med masser af gode. Når enebørn skal arve
Giv dit sommerhus som gave Sommerhuse kan sagtens går i arv. Forældre kan også, imens de lever, give det som gave eller sælge det til næste generation på favorable vilkår. Læs her, hvordan du sælger dit
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle
Læs mereEFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel
EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange
Læs mereSYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI
SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI Ved advokat Helle Brandt SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI DAGSORDEN 1. Indledning 4. Pensionsordninger og forsikring 2. Ugifte samlevende - under samlivet - ved samlivsophævelse
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2017 Opgave nr. 1 Kunsthandleren Martin og ergoterapeuten Helene blev gift i februar 2004. Parret fik sønnen Bertil. Helene havde fra et tidligere forhold en datter,
Læs mereArv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende
Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,
Læs mereSæreje efter de nye regler
- 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne
Læs mereArv Gave Testamente. April 2015
Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister
Læs mereAfvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse
- 1 06.13.2017-44 (20171104) Fælles lån mellem ægtefæller og samlevende Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når ægtefæller eller
Læs mereRisikostyring. Økonomikonference Februar 2015
Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:
Læs mereNYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER
NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310
Læs mereArv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse
ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,
Læs mereInformation om Begunstigelse
Information om Begunstigelse - Hvad siger loven? Indholdsfortegnelse 1. Om denne vejledning 2. Nærmeste pårørende 3. Navngivet begunstiget 4. Ingen begunstiget 5. Begrænsninger for begunstigelse 6. Hvis
Læs mereS e k r e t a r i a t e t
Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge
Læs mereØkonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse
Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat
Læs mereDødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død
Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld
Læs mereÆgtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende
Læs mereSKAL I GIFTE JER? November 2017
SKAL I GIFTE JER? November 2017 1 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Skal vi gifte os, når vi skal have et barn sammen? I er ikke alene om at stille de spørgsmål. Mange par gør sig de overvejelser.
Læs mereFamiliens juridiske håndbog
Familiens juridiske håndbog Indhold Tid til et familietjek?.... 3 Fælleseje og særeje.... 4 Ugifte Fælleseje Gæld Særeje Bryllup i udlandet Familiens forsikringer.... 7 Hvem ejer pensionen?... 8 Ønsker
Læs mereBodeling mellem ugifte samlevende
- 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.
Læs mereSagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen.
Ratten i Holbæk Udskrift af dombogen BOM Afsagt den 1. april 2014 i sag nr, BS SKSæ-JNffpØlt: 4300 Holbæk mod 4300 Holbæk Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en
Læs mereFælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente...
Ægteskabsmanual Indhold Fælleseje og særeje.... 4 Familiens forsikringer.... 6 Hvem ejer pensionen?... 8 Hvem får hvad, hvis I skal skilles?.... 8 Arv og testamente....13 Forældremyndighed....13 Børnetestamente....14
Læs mereFamiliens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte
Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet
Læs mereArvedeling med særbørn
1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,
Læs mereArv og begunstigelse enlig med børn
ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,
Læs mereArv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse
ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,
Læs mereFå styr på arvereglerne for din bolig
Få styr på arvereglerne for din bolig Hvem arver dig, når du dør, og kan din samlever få lov at blive boende i jeres bolig? Hvordan sikrer du dine børn bedst? Få styr på alle arvereglerne i god tid. -
Læs mereArv, Testamente, Ægtepagt og Gave
Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle
Læs mereI afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens
ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,
Læs mere1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse...
1. Indledning... 3 2. Metode... 6 3. Formueordninger i Danmark... 8 3.1 Fælleseje... 8 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 9 3.1.1.1 Princippet om særråden... 9 3.1.1.2 Princippet om særhæftelse...
Læs merePas godt på hinanden - også juridisk. Torsten Lenstrup
Pas godt på hinanden - også juridisk Torsten Lenstrup Ældre Sagens rådgivning på tlf. 80 30 15 27 Mandag kl. 10-14 Tirsdag kl. 10-14 Onsdag kl. 10-14 Torsdag kl. 14-18 Fredag kl. 10-14 MIN FREMTID: Et
Læs mereTestamente mellem samlevende
- 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage
Læs mereDødsfald. hvad sker der, når vi mister?
Dødsfald hvad sker der, når vi mister? 1. Når vi har mistet 2. Hvem arver? 3. Valg af skifteform udlevering af boet fra skifteretten 4. Hvordan forløber bobehandlingen? 5. Hvad skal der ske med ejendelene?
Læs mereINGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET
INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling
Læs mereFormuekompensation til fraskilte ægtefæller
- 1 Formuekompensation til fraskilte ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers økonomiske forhold. Loven træder i kraft den 1.
Læs mere