FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1
|
|
- Lone Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt særeje. Morten havde egen virksomhed, der blev drevet fra en ejendom, som ægtefællerne beboede, og som Morten i 1987 havde arvet efter sin far som særeje i henhold til farens gyldige testamente. I de følgende år voksede virksomheden, og Karin blev utilfreds med ægtepagten. For at lægge låg på utilfredsheden forærede Morten i november 2002 Karin kr. til en bil, selv om 2001 havde vist sig at være et underskudsgivende år for Morten. Karin købte straks en Audi for beløbet og gav tillige sin gamle bil i bytte. Efter pres fra Morten valgte Karin herefter at arbejde i Mortens virksomhed. Hun forlangte dog, at ægtepagten fra 1997 blev ændret, så hun i en eller anden form fik del i virksomheden, indbo mv., men ikke i ejendommen. Såvel virksomheden som ejendommen sattes under ægtefællernes forhandlinger hver til en værdi af ca. 3 mio. kr. Ægtefællerne oprettede på denne baggrund i januar 2003 en formgyldig tillægsægtepagt, hvorefter ægtepagten fra 1997 ændredes således, at 1/3 af hele Mortens formue skal fremover være fælleseje. I maj 2006 fik Morten et særdeles fordelagtigt tilbud på køb af ejendommen. Han solgte derfor ejendommen for 6 mio. kr. til overtagelse et år senere, så de fik tid til at finde en anden bolig. Karin henvendte sig straks til en advokat for at spørge, om hun kunne hindre salgets gennemførelse. Hvad skal advokaten svare? Karin affandt sig dog med salget, men ægteskabet gik herefter ikke godt. I foråret 2007 ønskede Karin separation, hvilket Morten reagerede på ved at smadre virksomhedens computerudstyr til en værdi af kr. Ved separationen den 21. maj 2007 var virksomhedens værdi 2,3 mio. kr. Fra ejendomssalget stod på en særskilt konto 6 mio. kr., og Mortens andre værdier beløb sig til kr. Karins formue var på kr., hvoraf Audien fra 2002 var kr. værd. Ud over eventuelle indbyrdes krav havde ægtefællerne ikke andre værdier. Hvordan skal værdierne fordeles og parternes samtlige mellemværender afregnes, når begge ønsker mest muligt? 1
2 Løsningseksempel til opgave nr Advokatens svar vedrørende ejendomssalget Ejendommen er ikke brøkdelssæreje, idet det vil stride imod tredjemandsbestemmelsen om særeje, jf. RVL 28 b, stk. 2, og idet ægtepagtstillægget må fortolkes som en aftale om brøkdelssæreje kombineret med genstandsbestemt særeje, jf. ndf. under 2. Det er et fuldstændigt særeje, da arvelader er død før Samtykkereglen i RVL 18 omfatter ikke fuldstændigt særeje, så Karin kan intet stille op mod salget. Familieret 2003, s. 386, 388 f., 396 og Formueordningen i ægteskabet Ægtefællerne har oprettet 2 ægtepagter. Desuden er der et fuldstændigt særeje bestemt af tredjemand i form af en ejendom, jf. RVL 28 a. Den første ægtepagt er utvivlsomt gyldig, jf. RVL 28, stk. 1, nr. 2. Ægtepagtstillægget gør 1/3 af hele Mortens formue til fælleseje for at give Karin del i virksomheden mv. men ikke i ejendommen, jf. RVL 28, stk. 2. Ægtepagten må da ægtefællerne må antages at have været bevidste om særejeklausulen på ejendommen derfor forstås således, at ejendommen er en del af Mortens fuldstændige særejebrøk, der beløbsmæssigt kan rumme ejendommen. Ægtepagten etablerer altså et brøkdelssæreje med et genstandsbestemt fuldstændigt særeje som en del af særejebrøken en særejeaftaleform, der har hjemmel i forarbejderne og den ændrer således ikke ved det tredjemandsbestemte særeje. (Der vil muligvis være studenter, der fortolker tillægget således, at ejendommen er særeje, og resten af formuen er brøkdelssæreje, men det er forkert, da der står hele formuen). Tillægget er dermed principielt gyldigt. Værdierne på skæringstidspunktet er imidlertid ændret sådan, at der ikke er plads til ejendommen i særejet. Da tredjemandsbestemmelsen ikke kan ændres af ægtefællerne, jf. RVL 28 b, stk. 2, og da fællesejet alene derved bliver lidt mindre end 1/3, betyder det formentlig kun, at ægtepagtstillægget opretholdes så langt som muligt. Mortens særeje er de 6 mio. kr. på ejendomskontoen. Værdien af resten af hans formue 2,7 mio. kr. er fælleseje: Virksomheden til en værdi af kr., andre værdier til kr. samt den ugyldige gave, jf. ndf. på kr. (Altså samme resultat som hvis ægtepagterne var ugyldige). Karins formue på kr. er særeje. Familieret 2003, s. 367, 370, særlig note 17, 379, 386, 388, 389 f. og Gaven på kr. Audien Morten gav i 2002 Karin kr., hvilket kræver ægtepagt, jf. RVL 30, stk. 1, 1. pkt., selv om Morten havde en formue på 6 mio. kr. Gaven er ikke sædvanlig, og den kan heller ikke rummes i reglen i RVL 31 om overskudsoverførsel, allerede fordi Morten havde underskud i Da gaven i form af pengene er ugyldig, skylder Karin Morten kr. Bilen er derimod Karins. 2
3 Familieret 2003, s. 482, 484, 489 og 498 f. 4. Inventaret vederlagskrav Da Morten har smadret inventar for kr., har han formindsket sin fællesejedel af brøkdelssærejet, hvilket som udgangspunkt udløser et vederlagskrav efter RVL 23, stk. 1, på 1/3 af de kr. = kr., men som faktisk er kr. og derfor utvivlsomt en væsentlig formindskelse, jf. nærmere under 5. Familieret 2003, s. 424 ff. 5. Opgørelse og afregning Karins særeje er kr. gaven kr. = kr. Mortens formue består af 6. mio. kr. (salgssummen), 2,3 mio. (virksomheden), kr. (andet) og gaven kr., i alt 8,7 mio. kr., der deles med 5,8 mio. kr. til særejebrøken, og 2,9 mio. kr. til fællesejebrøken. Da Mortens særeje er 6 mio. kr. (surrogat for det genstandsbestemte særeje), er der kun plads til 2,7 mio. kr. til fælleseje. Havde han ikke forringet sin formue med kr., ville fællesejet derfor have været kr. større, hvorfor vederlagskravet er kr., der gives forlods til Karin. De resterende kr kr. = kr. ligedeles, således at Karin i alt skal have kr kr. = kr. af Morten som boslod. Heri modregner han dog de kr., som hun skylder ham. Morten afleverer altså kr. til Karin. Hans boslod er kr., og han har sit særeje på 6 mio. kr. Familieret 2003, s. 509 f., 582, 619 f., 623, og 629 f. 3
4 Opgave nr. 2 I 1978 blev Fanny og Lars gift. Begge havde været gift før. Fanny havde fra sit tidligere ægteskab sønnen Søren, og Lars havde datteren Drude. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt om særeje. I 1980 fik ægtefællerne tvillingerne Anton og Bella. I 1992 oprettede Fanny og Lars en formgyldig ægtepagt, hvori de bestemte, at der fremover skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet, og at længstlevendes skilsmissesæreje skulle være fuldstændigt særeje ved førstafdødes død. Da Fanny i 2001 døde, viste det sig, at hun i 1992 havde oprettet et notartestamente, hvori hun havde bestemt, at Søren, såfremt hun døde før Lars, straks ved hendes død skulle arve mest muligt efter hende. Lars ønskede at sidde i uskiftet bo, og det gav Søren sit samtykke til. Søren fastholdt dog, at Fannys testamente skulle respekteres i det omfang, Fanny var berettiget til at disponere. Fannys formue blev på skiftet opgjort til kr., og Lars formue, der alene bestod af familiens bolig, blev opgjort til kr. Efter at Lars af Fannys formue havde udredt arv til Søren i overensstemmelse med Fannys testamente, overtog Lars det resterende fællesbo til hensidden i uskiftet bo med Fannys tre børn. I maj 2002 blev Anton gift med Christel, og de fik kort efter sønnen Jan. I juli samme år flyttede Tine ind hos Lars. Lars oprettede i 2005 et formgyldigt testamente, hvori han bestemte: 1) Tine skal arve 1 mio. kr. 2) Drude skal arve lige så meget af det uskiftede bo som Anton og Bella. 3) Drude skal have ret til at udtage Fannys jadearmbånd. I november 2006 døde Anton af kræft, og Christel overtog deres fællesbo til hensidden i uskiftet bo med Jan. Lars omkom ved en trafikulykke i december Lars havde da samme bolig som ved Fannys død, og den var nu 3,6 mio. kr. værd. I øvrigt havde hans formue ikke ændret sig. Fannys formue var formindsket med den arv, der var udredt til Søren i Endvidere havde Lars i 2004 trods alle børnenes protest foræret Tine et maleri til en værdi af kr., som Fanny havde arvet efter sin farmor. I øvrigt var værdierne i Fannys formue uændrede. Jadearmbåndet havde en værdi af kr., og Fannys øvrige 4
5 smykker havde en værdi af kr. Det blev oplyst, at alle smykkerne stammede fra Fannys mor, som Bella havde haft et helt særligt forhold til. Hvor stor en arv fik Søren ved Fannys død? Hvordan skal arven efter Fanny og Lars fordeles efter Lars død, når alle kræver mest muligt, og når både Drude og Bella ønsker såvel jadearmbåndet som Fannys andre smykker udlagt? 5
6 Løsningseksempel til opgave nr Formueordningen Ægtepagten fra 1992 er gyldig, jf. RVL 28, stk. 1 og 2. Den betyder, at Fannys oprindelige formue på 2,4 mio. kr. var skilsmissesæreje, der er fælleseje ved hendes død, og at Lars formue på 3,6 mio. kr. i sin helhed er fuldstændigt særeje, da han blev længstlevende. Familieret 2003, s. 36 og Beskæring af det uskiftede bo Lars sidder i uskiftet bo med samtykke fra Søren, jf. AL 9, stk. 1. Fanny kan gyldigt beskære det uskiftede bo inden for sin testationskompetence. (Hun kan ikke bestemme, om Søren skal samtykke i uskiftet bo med hans tvangsarv). Hendes testamente til fordel for Søren betyder derfor, jf. AL 25 og 26, stk. 1, at Søren får ½ af hendes boslod. Hendes boslod er ½ af fællesejet på kr. Det vil sige, at Søren ved hendes død arvede kr. Arveret 2004, s. 60 og Vederlagskravet Det uskiftede bo består efter skiftet ved Fannys død alene af resten af Fannys formue kr. herunder maleriet, da hele Lars formue er fuldstændigt særeje. Da Lars har foræret maleriet til kr. væk, er der ved Lars død kun 1,2 mio. kr. tilbage i det uskiftede bo. Lars, der havde særejemidler, må siges at have misbrugt det uskiftede bo, jf. AL 21, idet han uden rimelig grund ved en gave til en samlever har formindsket boet og dermed Fannys boslod med 1/3. Det må siges at være en illoyal og væsentlig formindskelse, selv om han, jf. nedenfor, er andelshaver til 2/3 af boet. Gaven udløser et vederlagskrav. Derimod kan børnene ikke rejse krav om gaveomstødelse, da 1-års fristen i AL 22, stk. 2, er sprunget. Arveret 2004, s Delingen af det uskiftede bo Da Fanny har testeret mest muligt ½ af ½ = ¼ af det uskiftede bo til fordel for Søren, er Fannys del af det uskiftede bo 1/3 og Lars del 2/3. Fannys boslod skal pga. af misbruget forøges, så den får den størrelse, den ville have haft, såfremt misbruget ikke havde fundet sted. Fannys boslod skal derfor være kr. (1/3 af 1,8 mio. kr. eller 1/3 af 1,2 mio. kr. + boslodstabet på kr.), og Lars boslod bliver kr. (2/3 af 1,2 mio. kr kr.). Arveret 2004, s. 76 og
7 5. Arv efter Fanny I arv efter Fanny falder alene tvangsarven efter hende på kr., der deles mellem hendes tvangsarvinger med 1/3 = kr. til hver af Søren, Bella og Antons søn Jan, der træder i Antons sted, jf. AL 1, stk. 1 og 2, jf. 19, stk. 1 og 2. Lars skal ikke have arv, da der skiftes i anledning af længstlevendes død, jf. AL 19, stk. 1, 2. pkt. (Svigerdatteren Christel er ikke arving). Arveret 2004, s. 12, 66 og Arv efter Lars I arv efter Lars falder hans del af det uskiftede bo på kr. samt hans særejeformue på 3,6 mio. kr. Da Lars efterlader sig 4,2 mio. kr., kan han testere over 2,1 mio. kr., jf. AL 25 og AL 26, stk. 1. Der er testeret over 1 mio. kr. til Tine. Efter en fortolkning af testamentet skal Drude af friarven have et beløb, der svarer til Bellas og Jans arv efter Fanny, altså kr., idet testationen må forstås på den måde, at de med hensyn til samlet arv efter begge forældre skal ligestilles. Det kan ikke gøre nogen forskel, at Anton er død, og Jan er trådt i hans sted. Bella, Jan og Drude skal have deres tvangsarv på 1/3 af 2,1 mio. kr., dvs kr. hver. Herefter er der tilbage af friarven (2,1 mio. kr. 1 mio. kr kr.) = kr. Dette beløb skal deles mellem Bella, Jan og Drude med kr. til hver. Arveret 2004, s. 12, 182 ff. og Kvalitativ fordeling Lars kan inden for 2,1 mio. kr. testere over de enkelte genstande i det uskiftede bo, da Fanny ikke har gjort det, jf. AL 15, stk. 2, 2. pkt. Testationen over jadearmbåndet til fordel for Drude er derfor gyldig, og Drude skal have armbåndet. Både Drude og Bella er berettiget til inden for deres arvelod at udtage boets enkelte genstande, jf. AL 24 a, 1. pkt. Da begge ønsker smykkerne udlagt, skal Drude og Bella som udgangspunkt trække lod, jf. 2. pkt. Bella er dog barn af Fanny og dermed barnebarn af Fannys mor, hvad Drude ikke er. Bella er derfor berettiget til smykkerne, da de pga. Bellas særlige forhold til mormoren må antages at have særlig erindringsværdi for hende, jf. 3. pkt. Arveret 2004, s. 47, 67 og Boopgørelse ved Lars død: Arv efter Fanny Arv efter Lars Bella, smykker kr kr. Jan kr kr. Drude, armbånd kr. Søren kr. Tine kr. I alt kr kr. 7
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte
Læs mereOpgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være
Læs merePå det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick
Læs mereForskellige former for særejer mellem ægtefæller
- 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.
Læs mereArv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt
Læs mereEfterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.
HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved
Læs mereBliver arven på familiens hænder
1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet
Læs mereLængstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død
Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,
Læs mereSamlevertestamenter.
- 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har
Læs mereTestamente mellem samlevende
- 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage
Læs mereNy arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket
DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008
Læs mereSæreje efter de nye regler
- 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000
Læs mereRetsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000
Læs mereJura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi
Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter
Læs mereÆgtefællers formueforhold
Kapitel 5 Ægtefællers formueforhold I dette afsnit gennemgår jeg de danske regler om ægtefællers formueforhold. Alle ægtepar, som har bopæl her i landet, og som er blevet gift, mens manden havde bopæl
Læs mereDødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død
Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers
Læs mereIntroduktion til den nye arvelov
- 1 06.13 TC Uge 23 2007.06.09 Introduktion til den nye arvelov Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog den 1. juni 2007 en ny arvelov. Arvelovgivningen ændres kun med mange års
Læs mereKoncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn.
Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. G E N S I D I G T T E S T A M E N T E Idet undertegnede ægtefæller Hanne Hansen, cpr.nr. 080176-1706 og medundertegnede Mogens Madsen,
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereSæreje? Advokatens råd om særeje og ægteskab
Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer
Læs mereI afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens
ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,
Læs mereSKAL I GIFTE JER? November 2017
SKAL I GIFTE JER? November 2017 1 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Skal vi gifte os, når vi skal have et barn sammen? I er ikke alene om at stille de spørgsmål. Mange par gør sig de overvejelser.
Læs mereTvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev
Læs mereFAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING?
FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING? FAMILIE- OG ARVERET Har du husket at tage stilling? FORFATTER Malene Dall Hardt Hansen mdhh@seges.dk Rikke Høgsaa Roding rhr@seges.dk LAYOUT OG GRAFIK
Læs mereArv Gave Testamente. April 2015
Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister
Læs mereFORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER
FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige
Læs mereHvad er et uskiftet bo?
- 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede
Læs mereHvorfor oprette et testamente?
Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet
Læs mereARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE
ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en
Læs merePas godt på hinanden - også juridisk. Torsten Lenstrup
Pas godt på hinanden - også juridisk Torsten Lenstrup Ældre Sagens rådgivning på tlf. 80 30 15 27 Mandag kl. 10-14 Tirsdag kl. 10-14 Onsdag kl. 10-14 Torsdag kl. 14-18 Fredag kl. 10-14 MIN FREMTID: Et
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310
Læs mereArv, Testamente, Ægtepagt og Gave
Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle
Læs mereNår ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.
- 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle
Læs mereIndholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET
Indledning 1. Lidt terminologi 29 2. Kort oversigt over arverettens historie 30 3. Den arveretlige litteratur 33 I. DEL DEN LEGALE ARVERET Kap. 1. Slægtens arveret 1. Arvefølge og arvedeling 37 1.1. De
Læs mereSYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI
SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI Ved advokat Helle Brandt SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI DAGSORDEN 1. Indledning 4. Pensionsordninger og forsikring 2. Ugifte samlevende - under samlivet - ved samlivsophævelse
Læs mereNogle praktiske forhold vedrørende særeje
- 1 Nogle praktiske forhold vedrørende særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved skilsmisse og dødsfald har det afgørende betydning for delingen af parternes formue, om en formue er fælleseje
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016
Lukkede døre HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016 Sag 46/2016 (1. afdeling) M (advokat Johan Hartmann Stæger, beskikket) mod H (advokat Jørgen U. Grønborg, beskikket) I tidligere instanser
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens
Læs mereFå styr på arvereglerne for din bolig
Få styr på arvereglerne for din bolig Hvem arver dig, når du dør, og kan din samlever få lov at blive boende i jeres bolig? Hvordan sikrer du dine børn bedst? Få styr på alle arvereglerne i god tid. -
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst
Læs mereVIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID
VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.
Læs mereRisikostyring. Økonomikonference Februar 2015
Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:
Læs mereArvedeling med særbørn
1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,
Læs mereNYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER
NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller
Læs mereArveafkald og afgifter
- 1 Arveafkald og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ønsker man en anden arvedeling end lovens ordning, kan et arveafkald være en løsning i nogle tilfælde. Også de skatte- og afgiftsmæssige
Læs mereOm fælles testamenter
- 1 Om fælles testamenter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Både ægtefæller og papirløst samlevende kan have behov for at oprette testamente med en anden arvedeling end foreskrevet i arveloven.
Læs mereArveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:
Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel
Læs mereEFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel
EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange
Læs mereArv, testamente, ægtepagt og gave
Arv, testamente, ægtepagt og gave Et naturligt valg for det professionelle landbrug Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010 Sag 489/2007 (1. afdeling) A og boet efter B ved de privatskiftende arvinger C og D (advokat Sys Rovsing for alle) mod E (advokat Ole Bernt Hasling) I
Læs mereØkonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse
Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat
Læs mereFamilieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS
Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt
Læs mereDødsboskifte en vejledning fra skifteretten
Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske
Læs mereForberedelse af testamente
- 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre
Læs mere