FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1
|
|
- Cecilie Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen i Hennys villa, som hun havde købt i Henny havde desuden en timesharelejlighed købt for kr., der stammede fra en personskadeerstatning, som hun havde fået i anledning af trafikuheld i For at få en rimelig balance i fordelingen af udgifterne købte Mark ved ægteskabets indgåelse for den reelle værdi halvdelen af Hennys villa. Han overtog halvdelen af lånene i villaen og betalte sin halvdel af friværdien kontant med midler, som han havde arvet efter sin mor i Marks mor havde i et gyldigt testamente bestemt, at arven efter hende skulle være Marks særeje. De indrettede sig herefter med adskilt økonomi, men med en fælles konto, hvorfra alle fælles udgifter herunder alle udgifter til villaen blev betalt, og de betalte lige store månedlige beløb ind på kontoen af deres løbende indtægter. I 2004 forærede Mark i anledning af deres 10-års bryllupsdag Henny en minkpels, som han havde skaffet til en meget rimelig pris af kr. I 2006 købte Mark en båd til en værdi af kr. Båden forærede han Henny i anledning af deres kobberbryllup samme år. I 2008 forærede han Henny kr. i fødselsdagsgave. Gaverne var betalt med midler, der alle stammede fra arven efter hans mor. I 2011 opdagede Henny, at Mark havde været hende utro. De blev herefter skilt i august Under det efterfølgende skifte blev det oplyst, at ægtefællerne aldrig havde oprettet ægtepagt, at villaens friværdi var 2 mio. kr., at timesharelejligheden var kr. værd, at båden var kr. værd, at minkpelsen var kr. værd, at ægtefællerne under ægteskabet havde afdraget i alt kr. på gælden i villaen, at der stod kr. på den fælles konto, at Hennys øvrige formue var kr., at Mark havde forbrugt den del af sit arvede særeje, der ikke var anvendt til køb af hus og gaver, og at Marks øvrige 1
2 formue var på 1,8 mio. kr. Der var herudover ikke andre værdier end ægtefællernes personlige genstande. Både Mark og Henny ønsker mest muligt på skiftet og ønsker i videst muligt omfang at afregne deres mellemværender. Hvordan skal boet kvantitativt deles og parternes mellemværender afregnes? 2
3 Løsningsvejledning til opgave 1 1. Formueordningen Ægtefællerne har ikke oprettet ægtepagt og har derfor fælleseje, jf. RVL 15, stk. 1. Mark har dog et arvet særeje, jf. RVL 28 a. Det er fuldstændigt særeje, da arven er falden før Hans særeje er brugt til køb af hans andel af villaen, og denne andel er derfor særeje, jf. RVL 28, stk. 3, om surrogation. De 3 gaver er betalt af særejemidler, og kan han få medhold i, at gaverne er ugyldige, vil pelsen og båden være hans særeje, og han vil have et særejekrav mod Henny, jf. nærmere under 4. Familieret 2009 s. 110, 151, 155, 157, 166, 221 og 223 f. 2. Personskadeerstatningen I medfør af EAL 18, stk. 2, kan en personskadeerstatning, der ikke må antages at være forbrugt, holdes uden for ligedelingen på et skilsmisseskifte. Erstatningen kan ikke antages at være forbrugt, da den er til stede i værdien af timesharelejligheden. De kr. selve erstatningsbeløbet kan udtages forlods af fællesboet af Henny. Familieret 2009 s. 316 f. 3. Afdragene på villaen Ægtefællerne ejer hver en halvdel af villaen, jf. deres aftale og RVL 29. Hennys halvdel er fælleseje, men Marks er særeje, jf. RVL 28, stk. 3, da den er betalt med det arvede særeje. Da der i alt er afdraget kr. på gælden, har hver afdraget kr. Det er oplyst, at afdragene er betalt af fælleskontoen og derfor med løbende indtægter, altså med fællesejemidler. Da Mark derved har anvendt kr. af sit fælleseje til forbedring af sit særeje, udløser det vederlagskrav i henhold til RVL 23, stk. 2, jf. U V. Da Marks bodel er positiv, jf. ndf. under 5, er Hennys vederlagskrav kr. Familieret 2009 s. 114, 121, 133, 151, 153, 188, 190 f. og Gaverne En 10-års bryllupsgave til kr. i et ægteskab med en solid og god økonomi falder ind under sædvanlige gaver, der ikke kræver ægtepagt, jf. RVL 30, stk. 1, 2. pkt. Pelsen er derfor Hennys, og den kan hun udtage forlods som sin personlige genstand, jf. FSKL 68 a, stk. 1, idet dens værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold. En kobberbryllupsgave til kr. falder derimod uden for sædvanlige gaver. Denne gave krævede derfor ægtepagt, jf. RVL 30, stk. 1, 1. pkt. Da ægtepagt ikke er oprettet, er gaven ugyldig. Båden er derfor Marks til den værdi, den nu har og særeje, da den er købt for særejearven, jf. RVL 28, stk. 3. Et kontant beløb på kr. i fødselsdagsgave kræver også ægtepagt. Da gaven er ugyldig på grund af den manglende ægtepagt, skal Henny betale Mark de kr. tilbage. Kravet er et passiv i Hennys bodel, men et aktiv i Marks særeje. (De studerende, der forkert mener, at gaverne i form af båden eller de kr. er sædvanlige gaver, skal tage stilling til, om gaverne gyldigt kun gives til ægtefællen, 3
4 idet gaverne er givet af et tredjemandsbestemt særeje. Det må betragtes som en omgåelse af særejebestemmelsen, der medfører ugyldighed). Familieret 2009 s. 159, 221 f., 223 og 231 f. 5. Boopgørelse Marks særeje Marks bodel Hennys bodel Villaen kr kr. Timeshare kr. Båd kr. Bankkonto kr kr. Gavekrav kr kr. I øvrigt kr kr. Nettobodele kr kr. Boslodsberegning: Forlods H, jf. EAL 18, stk kr. Forlods H, jf. RVL 23, stk kr. Ligedeling af resten = ½( )= kr kr. Boslodder kr kr. Boslodstilsvar: M skal til H betale kr kr. = kr. Da Henny skylder ham kr. i anledning af den ugyldige gave, kan han modregne, således at han betaler kr. og kvitterer sit tilgodehavende på de kr. (Der er ikke basis for krav efter ÆL 56). Familieret 2009 s. 112, 263, 275, 278, 281, 282 f., 284 og
5 Opgave 2 Allan og Lone blev gift i De fik i 1974 datteren Fie og i 1976 sønnen Freddy. Lone havde fra et tidligere ægteskab sønnen Søren. Der var fælleseje i ægteskabet. I 2001 blev Allan syg. Han oprettede derfor et formgyldigt testamente, hvori han bestemte, at Lone skulle arve mest muligt efter ham. Freddy skulle arve hans golfudstyr. Dog skulle der straks ved hans død udbetales et beløb på kr. til Kræftens Bekæmpelse. I 2003 døde Allan, og Lone ønskede at være i uskiftet bo. Fællesboet udgjorde ved Allans død kr. Legatet til Kræftens Bekæmpelse blev udredt, hvorefter Lone overtog det resterende bo til uskiftet bo. I 2005 døde Lones mor. Lones mor havde været i uskiftet bo siden 1988, hvor Lones far var død. Lones far havde i 1984 oprettet et formgyldigt testamente, hvorefter arven efter ham skulle være særeje. I 1992 havde Lones mor oprettet et formgyldigt testamente, hvorefter arven efter hende skulle være fuldstændigt særeje. Forældrenes uskiftede bo udgjorde i alt kr., og Lone var eneste livsarving. Lone fik arven udlagt kontant og satte straks arven ind på en særskilt konto til brug for erhvervelsen af et kolonihavehus. Lone oprettede i 2008 et formgyldigt testamente, hvorefter Kræftens Bekæmpelse skulle arve kr. Da Freddy efter farens død havde fået et alkoholproblem, var det i hendes testamente yderligere bestemt, at Freddy skulle arve mindst muligt. Fie skulle have ret til at få det kolonihavehus, som Lone havde købt kontant i 2006 for hele arven efter sine forældre. Endelig havde Lone i testamentet bestemt, at Allans guldur, som Allan havde arvet fra sin far, skulle tilfalde Søren. I juli 2011 døde Lone. Man fandt i hendes efterladte papirer en konvolut med et ark papir underskrevet af Lone og hendes hjemmehjælp den 17. maj 2011 og af Lones nabo dagen efter. Det var anført på arket, at det var et testamente, og at naboen og hjemmehjælpen havde underskrevet som testamentsvidner. I teksten var det bestemt, at Søren skulle arve et Piet Hein-bord og Allans golfudstyr. 5
6 Alle ønskede mest muligt, og de ønskede hver især udlagt de aktiver, som Lone havde bestemt, at de skulle have. Freddy protesterede mod, at testationen fra 17. maj 2011 blev lagt til grund for skiftet og krævede desuden Piet Hein-bordet, Allans golfudstyr og sin farfars guldur udlagt til sig. Disse effekter havde ubestridt særlig erindringsværdi for ham. Søren protesterede mod, at Fie arvede kolonihavehuset, og han ønskede det udlagt til sig. Aktiverne og passiverne har en samlet værdi af kr. Dertil kommer dog golfudstyret, værdi kr., Piet Hein-bordet, værdi kr., gulduret, værdi kr., og kolonihavehuset, værdi kr., i alt kr. Hvordan skal værdierne deles? 6
7 Løsningsvejledning til opgave 2 1. Formueordningen Der var fælleseje i ægteskabet, og Lone er i uskiftet bo med dette fælleseje. Lone arver i 2005 såvel sin far som sin mor, der har været i uskiftet bo. Det er gyldigt i 1992 bestemt af Lones mor, jf. RVL 28 a, at arven efter hende skal være fuldstændigt særeje. Da Lones far er død før 1990, er hans bestemmelse om særeje i testamentet fra 1984 ikke omfattet af formodningsreglen i lov 396/ , men den skal forstås som særeje efter de dagældende regler, altså om fuldstændigt særeje. Arven efter begge forældre er derfor fuldstændigt særeje og gribes ikke af det uskiftede bo, jf. AL 23, stk. 1. Hele arven er anvendt til køb af kolonihavehuset, der derfor er fuldstændigt særeje, jf. RVL 28, stk. 3, om surrogation. Alle andre aktiver og passiver er fælleseje. Arveret 2008 s. 83 og 229. Familieret 2009 s. 110, 151, 157 og Skiftet ved førstafdødes død andelene i det uskiftede bo Der blev udskiftet arv efter førstafdøde, hvilket får konsekvenser for ægtefællernes andele af det uskiftede bo. Da fællesboet ved Allans død var kr., var Allans boslod kr., hvoraf kr. blev udskiftet, altså 1/6 af hans halvdel eller 1/12 af fællesboet. Han bidrager derfor til det uskiftede bo med 5/12 og Lone med 6/12. Hans andel af det resterende uskiftede bo er derfor kun 5/11 og Lones andel 6/11. Arveret 2008 s. 89, 96 og Arven efter Lone og Allan den kvantitative deling Værdierne i det uskiftede bo er kr kr kr kr. = i alt kr. Allans boslod udgør 5/11 heraf, altså kr. De skal deles lige mellem hans to børn, Freddy og Fie, jf. AL 28, stk. 2, og 1, idet testamentet til fordel for Lone ingen betydning får, da hun valgte uskiftet bo. Der er intet, der tyder på, at testamentet skal fortolkes som også en begunstigelse af Lones arvinger, hvilket reelt vil sige også Søren. Freddy og Fie arver således hver kr. efter deres far. I arv efter Lone falder hendes 6/11 af det uskiftede bo, altså kr., samt hendes særeje i form af kolonihavehuset til en værdi af kr. I alt falder der kr. i arv efter Lone. Legatet til Kræftens Bekæmpelse udredes først, da Lones kvantitative testationskompetence er 3/4 af kr. = kr., jf. AL 5, stk. 1, e.c. Der er herefter kr. til fordeling mellem Lones 3 børn. Freddy skal kun have sin tvangsarv efter Lone. Hans tvangsarv er 1/4 af 1/3 af kr., dvs kr., jf. AL 1 og 5, stk. 1. De resterende kr. deles lige mellem Fie og Søren med kr. til hver. Arveret 2008 s. 39, 96, 227 og Lones kvalitative testationskompetence og den kvalitative fordeling Lone kan, jf. AL 24, stk. 2, testere over alle det uskiftede bos enkelte aktiver, medmindre førstafdøde har testeret over dem, og beløbsmæssigt kan hun af det uskiftede bos aktiver testere over aktiver til en samlet værdi af kr. sin boslod. Da Allan gyldigt har testeret over sit golfudstyr til Freddy, kan Lone ikke testere over det, jf. AL 24, stk. 2, 2. pkt. Hun kan, til trods for at de har erindringsværdi 7
8 for Freddy, derimod godt testere over Allans guldur og over Piet Hein-bordet, jf. AL 24, stk. 2. Der er derfor ikke mulighed for udlægsret, jf. AL 8. For så vidt angår testationen af 17. maj 2011 er der ikke tale om et gyldigt vidnetestamente, da vidnerne ikke har været til stede samtidig og straks underskrevet testamentet, jf. AL 64, stk. 1. Imidlertid er testamentet et indbofordelingstestamente, der er gyldigt, fordi det både er dateret og underskrevet, jf. AL 66. Freddy kan, jf. AL 79, protestere mod dette testamentes kvalitative bestemmelser. Lone kan som nævnt ikke testere over golfudstyret. Testamentet fortolkes korrigerende, så bestemmelsen til fordel for Søren om Piet Hein-bordet blot opretholdes. Testationen må forstås som alene kvalitativ, jf. AL 66, stk. 2. Lone kan kvalitativt frit testere over hele sit særeje. Hun kan derfor godt bestemme, at Fie skal have kolonihavehuset til kr., jf. AL 59 smh. med 50, stk. 3, idet testator kan bestemme, om arven herunder tvangsarv skal udredes fra særejet eller fællesejet. Freddy arver golfudstyret, jf. AL 91, som en del af sin fædrene arv, da der ikke er holdepunkter for, at han skal arve golfudstyret forlods, jf. også princippet i AL 66, stk. 2. Tilsvarende gælder Piet Hein-bordet og gulduret, som Søren skal arve. Også kolonihavehuset til Fie må skulle udtages på hendes arv i mangel af holdepunkter for andet. Arveret 2008 s. 49, 97, 166, 171 f., 172, 191, 213, 214 f., 233, 235 og Boopgørelsen ved Lones død Arv efter Allan Arv efter Lone I alt Fie kr kr kr. Freddy kr kr kr. Søren kr kr. Kræftens Bekæmpelse kr kr. I alt kr kr kr. 8
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.
Læs merePå det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.
Læs mereOpgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar
Læs mereEfterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.
HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers
Læs mereLængstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død
Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,
Læs mereArv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende
Læs mereJura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi
Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens
Læs mereForskellige former for særejer mellem ægtefæller
- 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.
Læs mereBliver arven på familiens hænder
1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2017 Opgave nr. 1 Kunsthandleren Martin og ergoterapeuten Helene blev gift i februar 2004. Parret fik sønnen Bertil. Helene havde fra et tidligere forhold en datter,
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereNy arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket
DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008
Læs mereDødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død
Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en
Læs mereÆgtefællers formueforhold
Kapitel 5 Ægtefællers formueforhold I dette afsnit gennemgår jeg de danske regler om ægtefællers formueforhold. Alle ægtepar, som har bopæl her i landet, og som er blevet gift, mens manden havde bopæl
Læs mereArv Gave Testamente. April 2015
Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister
Læs mereTestamente mellem samlevende
- 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage
Læs mereNår ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.
- 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle
Læs mereRetsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942
Læs mereFamilieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS
Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000
Læs mereI afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens
ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,
Læs mereSæreje efter de nye regler
- 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne
Læs mereArv, Testamente, Ægtepagt og Gave
Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle
Læs mereIntroduktion til den nye arvelov
- 1 06.13 TC Uge 23 2007.06.09 Introduktion til den nye arvelov Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog den 1. juni 2007 en ny arvelov. Arvelovgivningen ændres kun med mange års
Læs mereKoncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn.
Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. G E N S I D I G T T E S T A M E N T E Idet undertegnede ægtefæller Hanne Hansen, cpr.nr. 080176-1706 og medundertegnede Mogens Madsen,
Læs mereSamlevertestamenter.
- 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har
Læs mereFORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER
FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige
Læs merePas godt på hinanden - også juridisk. Torsten Lenstrup
Pas godt på hinanden - også juridisk Torsten Lenstrup Ældre Sagens rådgivning på tlf. 80 30 15 27 Mandag kl. 10-14 Tirsdag kl. 10-14 Onsdag kl. 10-14 Torsdag kl. 14-18 Fredag kl. 10-14 MIN FREMTID: Et
Læs mereNYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER
NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller
Læs mereArveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:
Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel
Læs mereArv, testamente, ægtepagt og gave
Arv, testamente, ægtepagt og gave Et naturligt valg for det professionelle landbrug Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen
Læs mereARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE
ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereSKAL I GIFTE JER? November 2017
SKAL I GIFTE JER? November 2017 1 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Skal vi gifte os, når vi skal have et barn sammen? I er ikke alene om at stille de spørgsmål. Mange par gør sig de overvejelser.
Læs mereHvorfor oprette et testamente?
Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet
Læs mereHvad er et uskiftet bo?
- 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede
Læs mereTvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev
Læs mereEFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel
EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange
Læs mereArvedeling med særbørn
1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,
Læs mereIndholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET
Indledning 1. Lidt terminologi 29 2. Kort oversigt over arverettens historie 30 3. Den arveretlige litteratur 33 I. DEL DEN LEGALE ARVERET Kap. 1. Slægtens arveret 1. Arvefølge og arvedeling 37 1.1. De
Læs mereSYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI
SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI Ved advokat Helle Brandt SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI DAGSORDEN 1. Indledning 4. Pensionsordninger og forsikring 2. Ugifte samlevende - under samlivet - ved samlivsophævelse
Læs mereNogle praktiske forhold vedrørende særeje
- 1 Nogle praktiske forhold vedrørende særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved skilsmisse og dødsfald har det afgørende betydning for delingen af parternes formue, om en formue er fælleseje
Læs mereDødsboskifte en vejledning fra skifteretten
Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske
Læs mereTestamentsmønstre. Tabel 4. Ligedeling - ægtefæller med fællesbørn, hvor en eller begge ægtefæller også har særbørn.
Tallene bag afsnit 3. Undersøgelsens væsentligste resultater Tabel 1. Samtlige testamentshenvendelser fordelt efter civilstand Antal Personer Antal henvendelser, hvor respondenten er gift 1.088 2.113 Antal
Læs mereArv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse
ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,
Læs mereFAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING?
FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING? FAMILIE- OG ARVERET Har du husket at tage stilling? FORFATTER Malene Dall Hardt Hansen mdhh@seges.dk Rikke Høgsaa Roding rhr@seges.dk LAYOUT OG GRAFIK
Læs mereTestamentering af arv til Herlufsholm
Testamentering af arv til Herlufsholm Hvorfor oprette et testamente? Arveloven blev ændret i 2008, så den i højere grad tilgodeser tidens ændrede familiemønstre. Ved at skrive et testamente kan du ifølge
Læs merearv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme
arv og testamente 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme 3 PTU FORBEDRER LIVET EFTER ULYKKEN 4 Derfor er vi glade for at komme i PTU 6 HVIS DU SELV VIL BESTEMME 6 Hvorfor skal jeg oprette et testamente?
Læs mereØkonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse
Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat
Læs mereBehandling af dødsboer i Frankrig
Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.
Læs mereDødsboskifte en vejledning fra skifteretten
Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010 Sag 489/2007 (1. afdeling) A og boet efter B ved de privatskiftende arvinger C og D (advokat Sys Rovsing for alle) mod E (advokat Ole Bernt Hasling) I
Læs mereVærd at vide... Hvilke regler gælder for arv og testamente? Find nyttig viden her. Testamentegaver til Danmarks Naturfredningsforening
Hvilke regler gælder for arv og testamente? Find nyttig viden her. OVERSIGT 1. Hvem arver ifølge Arveloven? 2. Hvor meget skal dine arvinger betale i boafgift? 3. Du bør oprette et testamente, hvis 4.
Læs mereSæreje? Advokatens råd om særeje og ægteskab
Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer
Læs mereARV, GAVE && TESTAMENTE. en folder pjece fra RET&RÅD
ARV, GAVE && TESTAMENTE en folder pjece fra RET&RÅD Indhold Nogle ord om denne folder 3 Testamentet 4 Hvad er et testamente? 4 Hvem kan oprette testamente? 4 Hvorfor opretter man testamente? 4 Sådan fordeles
Læs mere