Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Transkript

1 Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold

2 Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler eller gift jer 7 Sådan er det med arv 9 Testamente 9 Hvor meget kan man arve? 9 Boafgift 10 Ved længstlevendes død 10 Livsforsikringer og kapitalpensioner 10 Krydsende livsforsikringer 11 Erstatning ved tab af forsørger 11 ATP 11 Børn 12 Forældremyndighed 12 Hvis I flytter fra hinanden 12 Hvis én af jer dør 13 Børn og arv 13 Ulemper og fordele ved ikke at være gift 14 Ulemper 14 Fordele 15 Brug din advokat som rådgiver 16 Information 19 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne guide eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret. Har du brug for at trykke eller bruge dele af guiden, så indhent venligst skriftlig tilladelse. 2

3 Nogle ord om denne folder Formueforholdet Over en halv million mennesker lever papirløst sammen. Omkring par har hjemmeboende fællesbørn. Hvori består forskellene mellem at være gift og at leve papirløst sammen? Ofte dukker spørgsmålet først op, når der er indtruffet begivenheder, eller der er opstået konflikter, der synes uløselige. Det gælder både under samlivet, og navnlig når samlivet ophører, fordi parterne flytter fra hinanden, eller fordi den ene part dør. Der er megen usikkerhed om reglerne for papirløse par. Mange tror for eksempel, at papirløse par har arveret efter hinanden, hvis de bare har boet sammen i en årrække. Det har de ikke. Advokater bliver ofte stillet spørgsmål som: Hvem hæfter for "vores gæld"? Hvordan deler vi "vores formue"? Hvad med huset eller lejligheden, hvis vi skal flytte fra hinanden? Hvem arver, når én af os dør? Skal vi betale boafgift ved arv? Er der ulemper ved ikke at være gift? I denne folder gennemgår vi de situationer i samlivet, hvor forskellene på at være gift og at leve papirløst sammen har størst betydning. Vi ser også på, hvad I kan gøre for at være så godt forberedt som muligt i tilfælde af, at I går fra hinanden, eller én af jer dør. Begrebet formueforhold dækker over jeres økonomiske situation både når det gælder opsparing, værdier, gæld og skatteforhold. To ugifte samlevende kan helt frit aftale, hvordan de vil indrette deres formueforhold. En aftale der er skrevet ned, er naturligvis en bindende aftale. Men en aftale kan også være en følge af omstændighederne. Det sidste betyder, at hvis kun én af jer står som ejer af et hus, en bil eller en bankkonto, så regnes det som udgangspunkt for at være en aftale mellem jer, at huset, bilen eller kontoen tilhører vedkommende. Begge slags aftaler er bindende for jer også selv om goderne forekommer ulige fordelt. Retten vil kun sjældent tilsidesætte en aftale. Som ugifte bliver I beskattet som om, I boede hver for sig. I kan altså ikke overføre underskud eller uudnyttede personfradrag fra den ene til den anden, sådan som ægtefæller kan. Som ugifte samboende kan I give hinanden gaver skatte- og afgiftsfrit op til kr.*. Af gaver over beløbsgrænsen skal modtageren betale en afgift på 15 %. Dette forudsætter dog, at I har boet sammen i mindst to år. I kan typisk dokumentere jeres samliv ved en folkeregisterattest. *2010-tal. Beløbene reguleres årligt Er der spørgsmål, I ønsker yderligere belyst, eller går I med tanker om at oprette aftaler eller testamente, er I velkomne til at kontakte en Ret&Råd-advokat. VIL DU VIDE MERE? 7. udgave, august 2008 Papirløse - Sådan gør I Af advokat Kirsten Skodborg, Ret&Råd Advokater 4 5

4 Hvis I skilles uden aftaler Det ændrer ikke jeres personlige økonomiske forhold, at I flytter sammen. I hæfter fortsat hver især for jeres egen gæld. Der gælder ingen lovregler for deling af formue eller gæld, hvis I går fra hinanden. I må selv lave regler og aftaler med hinanden. Har I foretaget større fælles indkøb, kan I indgå en aftale om deling. Retten kan afgøre striden, hvis I ikke kan blive enige. Det er derfor vigtigt, at I har en aftale på forhånd om, hvordan I skal dele tingene imellem jer, hvis det bliver aktuelt. Nogle vælger at bestemme at alt, hvad man anskaffer sig under samlivet, har hver betalt halvdelen af. Så er der ingen diskussion om, at man rent værdimæssigt skal foretage en ligedeling, den dag man måtte flytte fra hinanden. Andre foretrækker, at man hvert år laver lister over, hvad man hver især har anskaffet sig i årets løb. I dagligdagen har man sjældent styr på, hvem der har anskaffet de enkelte ting. Hvis I ikke kan bevise, hvem en bestemt ting tilhører, vil retten søge at dele den mellem jer. Ejerboligen Oplysningerne i Tingbogen vil som oftest være afgørende, når ejerforholdet til fast ejendom skal konstateres. Hvis I køber hus eller anden fast ejendom i samlivsperioden, bør I fra starten få fastlagt, hvordan ejerforholdet skal være, og hvordan I vil bære jer ad, hvis samlivet ophører enten fordi I flytter fra hinanden eller ved dødsfald. Ønsker I at begunstige den af jer, der lever længst, er det vigtigt, at I bruger de regler, der gælder for testamenter. Det vender vi tilbage til senere. Hvis jeres samliv ophører på grund af uoverensstemmelser, er det vigtigt, at I på forhånd har lavet en samejeaftale, hvor I har aftalt, hvordan I skal forholde jer. Her kan for eksempel stå, om én af jer har forkøbsret til boligen, eller om den skal sælges til andre og i givet fald hvordan. Netop fast ejendom er årsag til mange stridigheder, fordi der er så store værdier involveret. Selv om det kun er den ene part, som står som køber af ejendommen, vil den anden ofte mene, at han eller hun reelt er medejer, hvis vedkommende har betalt en del af udbetalingen på huset eller gennem årene været med til at betale terminerne. For at få medhold i retten må den af jer, der ikke står som køber, som hovedregel kunne bevise, at det forholder sig sådan. Det kan I gøre ved at indgå en skriftlig aftale. Retten kan dog under visse omstændigheder tilkende den part, der ikke står som ejer ifølge Tingbogen, et kom- pensationsbeløb. Og det selvom der ikke er en skriftlig aftale mellem parterne. Dette eventuelle kompensationsbeløb er dog altid et mindre skønsmæssigt rundt beløb, der udgør langt under halvdelen af ejendommens friværdi. Lejeboligen Hvem har ret til at fortsætte lejemålet, hvis I flytter fra hinanden? Her følger eksempler på forskellige situationer: Kun den ene part står på lejeaftalen Hvis I har haft fælles husstand i mindst to år, kan retten afgøre, hvem der kan fortsætte lejemålet. Men kun hvis særlige grunde taler for et lejerskifte, giver retten den part, der ikke står på lejekontrakten medhold. Udlejer vil normalt skulle acceptere et lejerskifte. Begge parter står på lejeaftalen Kan I ikke blive enige om, hvem af jer der skal fortsætte lejemålet, når I begge står på kontrakten, kan retten træffe afgørelsen. Retten ser på, hvem der får det sværest ved at give afkald på lejemålet, herunder hvem af jer, der skal have evt. børn boende. Derudover stilles der ikke særlige krav for at slette den ene af jer som lejer, for principielt er I ligestillede parter. Andelsboligen Andelsbolig i privat andelsboligforening Den enkelte andelsboligforening kan have særlige regler, men her gælder oftest de samme regler som ved lejeboliger. Skatten Når penge skifter ejer, bliver den nye ejer sat i skat af dem. Sådan er grundprincippet i al skattelovgivning, og det gælder også for ugifte samboende. Hvis en af jer modtager penge fra den anden som kompensationsbeløb for fast ejendom, som tidligere omtalt, skal vedkommende dog normalt ikke betale skat af dem. Men giver I hinanden beløb ud over, hvad I er forpligtet til, vil modtageren blive beskattet. Se i øvrigt bemærkningerne på side 5 og 14 om gaveafgift og side 10 om boafgift. Indgå aftaler eller gift jer Som det fremgår, kan der hurtigt komme mere papir ind i det papirløse forhold, end der er i de formelle ægteskaber. Omvendt er det noget af en lettelse at vide, hvad man har at holde sig til i en vanskelig situation. Aftaler kan I selv indgå og gemme blandt jeres personlige papirer. Er I i tvivl om, hvordan en aftale skal formuleres, kan I rette henvendelse til jeres advokat. Giftemål er ofte den bedste aftale og den, der er mest papirløs. 6 7

5 Sådan er det med arv Der gælder helt andre regler med hensyn til arv og arveret mellem ugifte samboende end mellem ægtefæller. Vigtigst er, at efterladte intet arver efter sin afdøde samlever. Dette gælder uanset hvor mange år, I har boet sammen. Hvis I vil sikre hinanden, må I oprette testamente. Testamente Arveloven blev ændret pr. 1. januar De ændringer der er sket er bl.a., at det nu er muligt som samlevende, at arve hinanden som om man var ægtefæller. For at arve hinanden som om man var ægtefæller, er der imidlertid nogle betingelser, der skal være opfyldt. Det er en forudsætning, at der udfærdiges et testamente et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvoraf det fremgår, at man ønsker, at den længstlevende skal arve mest muligt efter førstafdøde. Et udvidet samlevertestamente kan kun oprettes af to personer som kunne indgå ægteskab med hinanden. Det betyder at fraseparerede ikke kan oprette et udvidet samlevertestamente. Det kan man heller ikke, hvis man sidder i uskiftet bo. Hvis man opfylder de ovenfor nævnte betingelser, kan man lave et udvidet samlevertestamente, såfremt man fortsat har fælles bopæl og: 1. har boet sammen i ægteskabslignende forhold i de seneste 2 år, eller 2. venter, har eller har haft fælles børn Som det fremgår af ovenstående, skal testamentet leve op til visse regler for at være gyldigt og bør derfor udarbejdes af jeres advokat. Hvor meget kan man arve? Hvis den af jer der dør først, ikke efterlader sig børn, kan længstlevende arve alt, hvad førstafdøde efterlader sig. Hvis i har oprettet et udvidet samlevertestamente, arver den længst levende 7/8. Såfremt man ikke opfylder betingelserne for et udvidet samlevertestamente og har førstafdøde børn, kan længstlevende højst arve 3/4. Resten skal børnene arve, for børn er nemlig såkaldte tvangsarvinger. Du bør kontakte en advokat, hvis du er i tvivl. Det er derudover et krav, at man ikke har oprettet et udvidet samlevertestamente, som ikke er tilbagekaldt med en tidligere samlever. 9

6 Boafgift Selv om man opretter et udvidet samlevertestamente, bliver man ikke fritaget for boafgift, som ægtefæller gør. Boafgiften er den afgift, arvinger betaler til staten af det, der arves. I skal betale afgift af den sum, der overstiger bundfradraget på kr*. Hvis I har boet sammen i mindst to år forud for, at én af jer dør, er boafgiften 15 %. Det vil sige 15 % af den del af formuen, der overstiger bundfradraget. Har I boet sammen i mindre end to år, før én af jer dør, er boafgiften 15 % samt en yderligere tillægsboafgift på 25 %. Mellem ægtefæller er der ingen boafgift. Ved længstlevendes død Hvis I ikke har taget højde i jeres testamente for, hvad der skal ske, når længstlevende dør, tilfalder hele arven automatisk længstlevendes arvinger. Det kan være problematisk, hvis den af jer, der dør først, har børn fra tidligere ægteskab eller forhold, også kaldet særbørn. I skal derfor tage stilling til, hvad der skal ske med den formue, som længstlevende efterlader sig, når han eller hun dør. Ofte kan det dog være praktisk, at der indsættes en bestemmelse om, at længstlevende kan få lov til, at ændre sådanne fællesbestemmelser. I skal også være opmærksomme på, at I ikke kan sidde i uskiftet bo, som ægtefæller med fællesbørn kan. Livsforsikringer og kapitalpensioner Livsforsikringspolicer indeholder som regel en bestemmelse om, at udbetalingen skal gå til "nærmeste pårørende" i tilfælde af død. Og hvem er så det? Og hvem kan man selv indsætte? Nærmeste pårørende er først og fremmest ægtefællen. Han/hun får hele summen, uanset om der efterlades børn eller ej. Men det gælder kun for den person, man er gift med. Hvis forsikringstageren ikke efterlader sig en ægtefælle, går forsikringssummen til børn eller børnebørn. Kun hvis der hverken er ægtefælle eller børn, er nærmeste pårørende "andre arvinger efter testamente eller loven". Samlevende er nu omfattet af nærmeste pårørende såfremt parterne opfylder de samme betingelser, som kræves for at kunne lave et udvidet samlevertestamente. Det samme gør sig gældende ved pensioner. Dette gælder imidlertid kun, såfremt indsættelsen er sket efter lovens ikrafttræden den 1. januar Børnenes krav på en andel af forsikringssummen kan undgås, hvis I gør begunstigelsen uigenkaldelig. Det er vigtigt at gøre sig klart, at det bundfradrag, der blev nævnt i afsnittet om boafgift ikke gælder, når en forsikringssum udbetales uden om dødsboet til den begunstigede samlever. Så skal I betale 15 % i afgift af hele beløbet, eventuelt tillige 25 %, hvis I har boet sammen i mindre end to år. Krydsende livsforsikringer Det kaldes for en krydsende livsforsikring, hvis I hver især tegner en livsforsikring på den anden parts liv. Vælger I den løsning, kan I dels undgå at skulle acceptere eventuelle børns krav på tvangsarv, dels undgå at skulle betale boafgift af forsikringssummen. Længstlevende er jo allerede ejer! Løsningen er kun mulig, hvis den der har tegnet forsikringen på den anden parts liv, også reelt er den, der indbetaler præmien. Erstatning ved tab af forsørger Hvis en af jer dør, har den efterladte samme ret til erstatning ved tab af forsørger som en efterladt ægtefælle. Her gælder intet krav om samlivets varighed. Sådan er erstatningsansvarsloven. Hvis retten til erstatning opstår efter en arbejdsulykke, gælder arbejdsskadeforsikringsloven. Her er der et krav om, at I skal have boet sammen i mindst to år, inden der kan udbetales såkaldte overgangsbeløb eller forsørgertabserstatning. ATP Vær opmærksom på, at en efterladt samlever har mulighed for at modtage en dødsfaldssum fra ATP. Dette forudsætter, at I får det noteret hos ATP, ved at I underskriver en erklæring, som I kan bestille hos ATP. VIL DU VIDE MERE? *2010-tal. Beløbet reguleres årligt 10 11

7 Børn Som ugifte forældre har I stort set samme rettigheder og forpligtelser over for jeres børn, som hvis I var gift. Men også kun stort set. Forældremyndighed Alle børn og unge under 18 år er under forældremyndighed. Ugifte par kan afgive en "omsorgs- og ansvarserklæring", hvorefter der bliver fælles forældremyndigheder. I kan også aftale fælles forældremyndighed. Sådanne aftaler skal meddeles statsforvaltningen. Forældre der er gift med hinanden, har automatisk fælles forældremyndighed. Hvis I flytter fra hinanden Hvis I beslutter at flytte fra hinanden, kan hver af jer kræve, at den aftalte fælles forældremyndighed nu skal ophøre. Statforvaltningen vil godkende det, hvis I selv kan blive enige om, hvem der derefter skal have forældremyndigheden alene, medmindre det strider imod, hvad der er bedst for barnet. Kan I ikke blive enige, afgøres spørgsmålet af retten. Retten afgør også, hvad der skal ske, hvis I ikke har fælles forældremyndighed, og hvis faderen gør krav på forældremyndigheden. Retten skal træffe sin afgørelse ud fra, hvad der er bedst for barnet. Udgangspunktet er, at der skal være fælles forældremyndighed, og det er kun i særlige tilfælde, at den ene forælder får tillagt forældremyndigheden alene. Der er også mulighed for, at få rettens stillingtagen til, hvor barnet skal bo. Men igen gælder det, at hensynet til barnet er det vigtigste. Den af jer der ikke har forældremyndigheden, har ret til samvær med barnet. Kan I ikke blive enige om samværet, træffer statsforvaltningen afgørelse. Som forældre er I altid forpligtet til, at forsørge jeres børn uanset om I er gift eller ej. Hvis I ikke lever sammen, pålægger statsforvaltningen den af jer, der ikke bor sammen med barnet, at betale bidrag til barnets forsørgelse. I kan blive pålagt, at betale særligt bidrag ved særlige begivenheder, for eksempel ved dåb, konfirmation eller sygdom. Det er vigtigt at præcisere, at alle sager vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær starter i statsforvaltningen, og at det kun er i de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed at sagen afgøres af retten. Hvis én af jer dør Havde I fælles forældremyndighed, da dødsfaldet indtraf, forbliver forældremyndigheden automatisk hos den anden. Havde I ikke fælles forældremyndighed, får den længstlevende ikke automatisk forældremyndigheden. Det må den længstlevende søge om og får den da som regel også tilkendt, hvis det tjener barnet bedst. Henvendelse skal ske til statsforvaltningen. Børn og arv Børn af ugifte samlevende har samme arveret og arver på samme måde som børn af forældre, der er gift med hinanden. Der skal også betales samme boafgift til staten. Desuden gælder det, at børnenes arveret opretholdes, selv om I som forældre går fra hinanden. I kan læse mere om forældremyndighed, samvær, børnebidrag mv. i Ret&Råds folder "Børn, forældremyndighed og samvær"

8 Ulemper og fordele ved ikke at være gift Ulemper FÅ VORES E-NYHEDSBREV nyhedsbrev Som I har fået et indblik i ved at læse denne folder, er der ulemper, hvis man bare bor sammen uden at være gift. De væsentligste ulemper er: I får ikke formuefællesskab. Det gør ægtefæller, medmindre de bestemmer andet ved ægtepagt. I får ingen automatisk arveret efter hinanden, som ægtefæller har, når en af jer dør, og det uanset hvor mange år I har boet sammen. I skal have boet sammen på den samme adresse i mindst 2 år, før boafgiften kun er 15 % af det, I arver fra førstafdøde ud over kr.*. Hvis I har boet sammen i kortere tid, skal den efterladte også betale tillægsboafgift med 25 %. Ægtefæller betaler ikke boafgift. I skal opfylde visse betingelser for at blive anset som nærmeste pårørende i den andens livs- og ulykkesforsikringer samt kapital- og ratepensionsordninger. Ægtefæller anses altid som nærmeste pårørende. I kan ikke benytte de særlige overførselsregler i skattelovgivningen, som for eksempel at overføre uudnyttet underskud, personfradrag eller uudnyttet fradrag i mellemskatten. Det kan kun ægtefæller. Hvis I har boet sammen i 2 år, kan I give den anden en gave på højst kr.* årligt, uden at dette udløser afgift. Hvis gaven er større, skal modtageren betale gaveafgift på 15 % af det beløb, der overstiger kr.* Ægtefæller skal ikke betale gaveafgift. I kan ikke sidde i uskiftet bo, når den første af jer er død. Det kan ægtefæller (med fællesbørn). I får ikke de såkaldte særlige skiftefordele, der gælder for ægtefæller, og som medfører, at den længstlevende altid har ret til at beholde værdier for op til kr.*. *2010-tal. Beløbet reguleres årligt Fordele Der kan være fordele ved ikke at gifte sig. De væsentligste fordele er: I har ikke forsørgelsespligt over for hinanden, som ægtefæller har det. Hvis én af jer for eksempel får behov for kontanthjælp, tæller samleverens indtægt ikke med ved beregningen af denne ydelse. I risikerer ikke at komme til at hæfte for hinandens skattegæld sådan, som ægtefæller under visse betingelser gør. I risikerer ikke at skulle betale bidrag til den anden efter en samlivsophævelse. Dette kan naturligvis også betragtes som en ulempe. Kun ægtefæller kan pålægges bidragspligt over for den anden. Hvis du eller din samlever er enke eller enkemand og har livsarvinger, er det en fordel at bo sammen frem for at gifte sig. Hvis man vil gifte sig, skal der nemlig skiftes med børnene inden

9 Brug din advokat som rådgiver Jo hurtigere I kan tage beslutning om de ubehagelige ting, jo bedre. Tag en snak med jeres advokat om bolig, forsikringer, testamente og ikke mindst de aftaler, som vi har omtalt i denne folder. Det kan gøre en svær proces lidt lettere. Det er altid bedst at være på forkant, og derfor bør I altid kontakte jeres advokat, inden I foretager nogle dispositioner, som at flytte sammen, få børn o.s.v. Hvis aftalerne og de nødvendige dokumenter er på plads helt fra starten, løber man ikke ind i uforudsete og ubehagelige overraskelser. Din advokat ved, hvilke problemer du/i kan støde ind i, og vil derfor kunne hjælpe dig/jer med at lave de relevante dokumenter. 16

10 Information Få oplyst nærmeste Ret&Råd-kontor Ret&Råd Innovation/Sekretariatet Telefon Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 50 byer landet over, yder vi råd givning inden for både erhverv og privat. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din og familiens advokat og rådgiver i alle de spørgsmål, man kan støde på livet igennem, herunder: Ægteskab og ægtepagt Separation og skilsmisse Testamente Ugifte samlevende Død og begravelse Boligrådgivning Erstatning Pension (og ægtepagt) Gældssanering Forsikring Lejekontrakt Retssager Konfliktmægling Menneskerettigheder 19

11 I denne folder gennemgår vi de situationer i samlivet, hvor forskellene på at være gift og at leve papirløst sammen har størst betydning. Vi ser også på, hvad I kan gøre for at være så godt forberedt som muligt i tilfælde af, at I går fra hinanden, eller én af jer dør.. - Kirsten Skodborg, Advokat i Ret&Råd Advokater Reglerne omkring ugifte samlevende kan ofte være ganske uigennemskuelige. Men med advokatens hjælp fik jeg styr på alle reglerne og sikkerhed omkring min egen og min samlevers situation, hvis én af os dør. - Kirsten Iversen, kunde i Ret&Råd Advokater Ret&Råd Innovation/Sekretariatet Nørre Voldgade 16, 4. sal DK-1358 København K sekretariatet@ret-raad.dk Få oplyst nærmeste kontor på: