RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

Transkript

1 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10: 100 % fordelt ligeligt på de enkelte opgaver Opgavesættet består af 12 sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive dit eksamensnummer på siderne med spørgsmål SKRIV IKKE DIT NAVN PÅ SIDERNE! BEMÆRK: Udnyt eksaminationstiden og besvar spørgsmålene så udtømmende og fyldestgørende som muligt på den afsatte plads! 1

2 Følgende termer anvendes i opgaveformuleringen: Angive (eller anføre): En besvarelse i få, klare ord fx angiv en muskels virkning. Beskrive: Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Besvares som en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger fx beskriv hjernens overflade. Beskriv kort: Detaljer udelades. Definere: En kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk fx definér et perifert ganglion. Gør rede for (eller redegør for): En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsag- /virkningssammenhænge fx gør rede for strækreflexen. Markér, indtegn: Ofte på en skematisk tegning fx markér nc. lentiformis. Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hvirvellegemerne Opdele eller inddele: Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne fx inddel basalganglierne. Tegn: Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse, eller en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. 2

3 Opgave 1 Knoglerne Beskriv osteoblasterne og osteoklasternes funktion i forbindelse med knoglernes remodellering 3

4 Opgave 2 Skeletmuskelfiberen Beskriv skeletmuskelfiberens opbygning på cellulært og subcellulært niveau, dvs. som den præsenterer sig på lys- og elektronmikroskopisk niveau. 4

5 Opgave 3 Kraniet A. Identificer de nedenfor markerede foramina (huller) i kraniet B. Angiv for hvert foramen (hul) mindst én passerende struktur

6 Opgave 4 Ledningsbaner A. Angiv to ledningsbaner der løber fra medulla spinalis til cerebellum B. Angiv hvor disse ledningsbaner danner synapse i cerebellum C. Angiv to ledningsbaner der har projektioner løbende fra medulla spinalis til thalamus. D. Angiv hvor disse ledningsbaner danner synapse i thalamus E. Angiv den type af ledningsbaner, der forsyner ens områder af de to cerebrale hemisfærer 6

7 Opgave 5 Centralnervesystemets anatomi Identificer de markerede strukturer:

8 Opgave 6 Cortex cerebri og ventrikelsystemet A. Angiv den makroskopiske inddeling af hjernebarken, cortex cerebri, og angiv karakteristiske funktioner, som menes lokaliseret til de forskellige områder. B. Angiv en funktion som kun er lokaliseret til den ene hemisfære C. En voksen person er som barn opereret for medfødt hydrocephalus. Han har levet sit liv uden symptomer fra sin lidelse men nu er han desværre begyndt at lide af hovedpine og opkastninger. Personen undersøges med CT-scanning, der viser dilaterede laterale og tredje ventrikel mens 4. ventrikel virker helt normal. Angiv den omtrentlige lokalisation af personens patologi 8

9 Opgave 7 Øjet Som led i et klinisk forskningsprojekt skal du undersøge effekten på pupildiameteren efter applikation af et lægemiddel på konjunktiva. Du skal dog først undersøge frivillige forsøgspersoners pupildiametre inden du applicerer stoffet. A. Omhyggeligt anbringer du din lodretstillede venstre hånd på forsøgspersonens næseryg og belyser venstre øje og herefter højre side. Der slippes ikke lys over på modsatte side af ansigtet. Angiv hvilke(n) reaktion(er) du ser på forsøgspersonens pupil(ler) ved belysning skiftevis i de to øjne, og redegør for det neuroanatomiske grundlag herfor: B. Du skal herefter undersøge en person, der vides at lide af multipel sclerose. Han vides at have normalt syn på begge øjne men vides også at have en langsomt ledende n. opticus på venstre side som eneste målelige objektive fund. Beskriv hvilke(n) pupilreaktioner du vil forvente ved belysning af denne persons øjne. 9

10 Opgave 8 Hjernenerver A. Angiv mindst 3 hjernenerver, der indeholder autonome nervetråde B. Benævn de tilhørende autonome hjernenervekerner, og angiv deres lokalisation. C. Angiv for hver af de i A benævnte hjernenerver andre fiberkomponenter, der føres i samme hjernenerve. 10

11 Opgave 9 Neurotransmittere A. Angiv mindst to neurotransmittere, der i CNS helt overvejende kun syntetiseres i nervecellelegemer beliggende i hjernestammen. B. Angiv for disse nervecellelegemer deres lokalisation i hjernestammen C. Giv relevante eksempler på sygdom(me) som kan forårsages af mangel på de i A benævnte neurotransmittere 11

12 Opgave 10 Angiv mindst en funktion fra nervesystemet eller bevægeapparatet, som kan påvises ved nedennævnte undersøgelser, som er gennemgået i forbindelse med studiets Kliniske Øvelser: 1. Rombergs prøve: 2. Strakt-arms-test: 3. Slag på ligamentum patellae: 4. Anbringelse af to træpinde på en ekstremitet: 5. Berøring med en anslået stemmegaffel: 6. Passiv bevægelse af en ekstremitet: 7. Håndtryk: 8. Berøring med en vatpind: 9. Måling af muskelbuge bilateralt i samme højde på ekstremiteter: 10. Kraftig sammenknibning af øjenlåg: 12