LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

Transkript

1 LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16) bestående af billedmateriale med 3-4 underspørgsmål (benævnt a-c/d). B. Besvarelsen skrives på de tilhørende to SVARARK, som udleveres sammen med eksamensspørgsmålene. Svararkene mærket Side 1 og Side 2 består af én original forside og to kopier. Andre ark (f.eks. kladdepapir) accepteres ikke. C. SKRIV TYDELIGT og med rimelig fast hånd, således at kopierne bliver læsbare. Anvend kuglepen. D. For ikke at forstyrre dine medeksaminander adskilles svararkene ved eksamens afslutning. Forsiderne og kopi 1 afleveres til eksamenstilsynet. Kopi 2 er beregnet til eksaminanden selv og kan tages med hjem. E. Sættet indeholder 16 paginerede sider eksklusiv forsiden.

2 ADFÆRDSTERMER TIL SKRIFTLIG EKSAMEN I MAKROSKOPISK ANATOMI 1) Nævn, benævn eller navngiv: en simpel opremsning af navne (f.eks. nævn hjernenerverne). 2) Angiv eller anfør: en besvarelse i få, klare ord (f.eks. angiv en muskels virkning). 3) Definer: en kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk (f.eks. definer et perifert ganglion). 4) Beskriv: en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger med betegnelser (f.eks. beskriv grundformen af en typisk ryghvirvel). 5) Beskriv kort: detaljer udelades. 6) Gør rede for: en systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funk-tionelle/strukturelle sammenhænge eller årsags-/virkningssammenhænge og eventuelle forløb i tid som embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer (f.eks. gør rede for underekstremitetens venepumpe; gør rede for udviklingen af septum interatriale). 7) Gør kort rede for: detaljer udelades. 8) Klassificer: gruppere i kategorier eller klasser (f.eks. klassificer trådkomponenter i hjerne-nerver). 9) Karakteriser: en kort angivelse af de strukturelle/funktionelle hovedtræk som kendetegner strukturen eller organet, dvs. sætte i kategori på grundlag af morfologiske og/eller funktionelle egenskaber (f.eks. karakteriser et ægte led). 10) Opdel eller inddel: afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer der er anatomisk navngivne (f.eks. tyndtarmens inddeling i duodenum, jejunum og ileum).

3 Opg. 1. a) Benævn den markerede knoglestruktur. b) Benævn 3 muskler der insererer på den i a) markerede struktur og angiv deres innervation. c) Angiv hvorledes humerus fra den anatomiske normalstilling roterer ved henholdsvis fleksion og abduktion. Angiv den funktionelle betydning heraf. d) Beskriv kort funktionerne af rotator-manchetten i skulderen.

4 Opg. 2 a) Benævn den markerede struktur. b) Nævn 2 ledtyper i kraniet og karakteriser disse. c) Nævn - den vigtigste arterie til forsyning af theca cranii - hvor denne arterie afgår fra - i hvilket spatium arterien forløber.

5 Opg. 3 a) Benævn den markerede åbning. b) Benævn de strukturer der løber herigennem. c) Nævn 2 nerver i mellemøret og angiv deres funktionelle trådkomponenter.

6 Opg. 4 a) Benævn den markerede muskel. b) Angiv musklens udspring og insertion. c) Angiv musklens funktion. d) Benævn de superficielle vener der forløber henholdsvis medialt og lateralt for musklen.

7 Opg. 5 a) Benævn den markerede struktur. b) Benævn de strukturer der hæfter på eller tæt ved a). c) Benævn den nerve der passerer forbi lige medialt for a). d) Angiv innervationen af m. iliacus.

8 Opg. 6 a) Benævn den markerede nerve. b) Angiv nervens innervationsområde. c) Angiv de symptomer der opstår ved en ødelæggelse af ganglion cervicale superius i truncus sympathicus.

9 Opg. 7 a) Benævn den markerede muskel og angiv dens innervation. b) Angiv musklens udspring og insertion. c) Angiv musklens funktion. d) Benævn de overfladiske halsmuskler og angiv deres innervation.

10 Opg. 8 a) Benævn den markerede muskel. b) Angiv musklens udspring og insertion. c) Angiv musklens funktion og innervation. d) Angiv en antagonist til musklen.

11 Opg. 9 a) Benævn den markerede nerve og angiv de spinalsegmenter der repræsenteres i nerven. b) Beskriv nervens forløb og relationer i forløbet fra underarm til hulhånd. c) Benævn de muskler som nerven innerverer i hånden. d) Angiv indholdet i fossa cubitalis.

12 Opg. 10 a) Benævn det markerede kar og den region hvori den er beliggende. b) Angiv de strukturer der afgrænser og danner bund i den i a) nævnte region. c) Beskriv kort fingrenes blodforsyning.

13 Opg. 11 a) Benævn den markerede muskel og angiv dens udspring. b) Angiv musklens forløb ved håndleddet samt dens insertion og funktion. c) Benævn de nerver der forsyner huden på underarmens dorsale side samt angiv hvorfra de stammer.

14 Opg. 12 a) Benævn den markerede muskel. b) Angiv afgrænsningen af trigonum suboccipitale. c) Benævn en arterie og en nerve beliggende i trigonum suboccipitale. d) Benævn de overfladiske rygmuskler.

15 Opg. 13 a) Benævn den markerede nerve. b) Angiv fra hvilke spinalsegmenter nerven i a) stammer. c) Angiv nervens innervationsområde. d) Benævn musklerne i henholdsvis forreste og bageste aksilfold.

16 Opg. 14 a) Benævn den markerede struktur. b) Benævn de muskler som n. ischiadicus får relation til i regio glutealis. c) Karakteriser art. sacroiliaca og benævn ledfladerne. d) Benævn de muskler der danner diaphragma pelvis.

17 Opg. 15 a) Benævn den markerede muskel og angiv dens innervation. b) Angiv musklens funktion. c) Benævn i rækkefølge de ossøse strukturer senen fra denne muskel har relation til. d) Angiv de motoriske udfald ved en læsion af n. fibularis/peroneus communis svarende til collum fibulae.

18 Opg. 16 a) Benævn det markerede ligament. b) Klassificer articulatio talocruralis. c) Benævn og angiv innervationen for dette leds kraftigste plantarfleksor og dorsifleksor. d) Benævn de ligamenter der indgår i syndesmosis tibiofibularis.