Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.
|
|
- Alexander Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.
2 Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige sanseorganer. Sanseopfattende celler findes alle steder i kroppen. Fra sansecellerne sendes impulserne til CNS hvor de bearbejdes. En reaktion vil oftest være en impuls fra de motoriske nervebaner til kroppens tværstribede muskulatur og at kontrahere sig.
3 Det somatiske nervesystem Sanseimpulser løber til det område i hjernen der hedder gyrus postcentralis. Men det er ikke alle sanseimpulser der sendes til gyrus postcentralis, det er kun dem fra kroppens overflade (smerte, berøring, tryk, kulde, varme og impulser fra bevægeapparatet). Sanseoplevelser som syn, hørelse og lugt har deres egne centre i hjernebarken.
4 Det somatiske nervesystem Når der kommer en impuls ind og bliver bearbejdet, kan reaktionen være at en impuls sendes ud til kroppen i de motoriske nervebaner, fra gyrus præcentralis. Storhjernen er som tidligere omtalt delt i to hemisfære, en højre og en venstre. Venstre hemisfære tager sig af højre halvdel af kroppen og omvendt. Dette sker fordi ledningsbanerne overkrydses.
5 Det somatiske nervesystem De motoriske ledningsbaner (pyramidebanerne) løber fra gyrus præcentralis, men nede i medulla oblongata (den forlængede rygmarv), krydser de over på modsatte side.
6 Det somatiske nervesystem Ligeledes vil sanseindtryk fra kroppen på vej til gyrus postcentralis krydse over på modsatte side. Det betyder at de sanseindtryk der kommer fra højre side af kroppen, næsten altid vil løbe op til gyrus postcentralisi storhjernens venstre hemisfære. Disse sensoriske ledningsbaner krydser enten over i rygmarven (medulla spinalis) eller i den forlængede rygmarv (medulla oblongata).
7 Gyrus postcentralis og gyrus præcentralis.
8 Det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem er et selvstyrende system der ligger uden for viljens magt. Det autonome nervesystem er i gang 24 timer i døgnet, uafhængigt af vores tanker og ønsker. Det varetager alle de automatiske kropsfunktioner som: kredsløb-, åndedræts-, fordøjelses-, kirtel-og nyrefunktioner.
9 Det autonome nervesystem. Det er dette system som styrer de fleste af kroppens indre organer. Det autonome nervesystem inddeles i et sympatisk og et parasympatisk. Disse to systemer er efferente, da de løber fra CNS ud i kroppen. Det autonome nervesystem benytter sig også af sensoriske nervebaner, som løber fra kroppen og indtil hjernen (afferente).
10 Det autonome nervesystem. De sympatiske funktioner er nyttet til meget kropslig aktivitet og reaktioner på forskellige former for stress. Det sympatiske system får blodkarrene i huden og i visse organer til at trække sig sammen. Samtidig med at blodtrykket øges. Blodkar til hjerte, hjerne og muskler udspiles så der kan ske en øget blodtilførsel til disse områder. For at optimere ilt tilførelsen udspiles luftvejenes små forgreninger ligeledes.
11 Det autonome nervesystem. Samtidig med dette afslappes alle de indre organer der ikke har betydning i stresssituationer. I det sympatiske nervesystems endeforgreninger benyttes noradrenalin som neurohormon. Noradrenalin frigøres også fra binyremarven sammen med adrenalin.
12 Det autonome nervesystem. Det sympatiske nervesystem forlader CNS sammen med de 12 thoracalnerver og de to øverste lumbalnerver. Udspringet sker fra lateralhornet. Langs med hvirvelsøjlen danner de sympatiske nervebaner, ganglier (knuder), som udgøre en streng (den sympatiske grænsestreng).
13 Det autonome nervesystem. Parasympatikus derimod tager sig af opbyggende aktiviteter, på de tidspunkter hvor der er ro i kroppen. Det udspiler blodkarrene i hud og organer, nedsætter blodtrykket og får hjertet til at slå langsommere. Derudover fører det til sekretion af fordøjelsessafter og en øget rytmisk sammentrækning af fordøjelseskanalen.
14 Det autonome nervesystem. Parasympatikus forlader CNS to forskellige steder: 1) fra hjernestammen. 2) fra det nederste stykke af medulla spinalis. I hjernen findes der autonome centre for appetit, væskebalance, kropstemperatur, søvn, respiration, opkastning og kredsløb. De parasympatiske nerver som kommer fra disse forskellige centre forlader hjernestammen fra den 3., 7., 9. og 10. hjernenerve.
15 Det autonome nervesystem. I lumbal-og sacralmarven findes der også autonome centre for miktion, defæktion, ejakulation og erektion. De parasympatiske nerve som er tilknyttet disse cebtre løber ud sammen med de lokale spinalnerver. (rygmarvsnerver)
16 Sympatikus vs. Parasympatikus.
17 Sympatikus vs. Parasympatikus. På tegningen ses det parasympatiske nervesystem til venstre og det sympatiske til højre. Nu vil vi så prøver at kigge lidt nærmere på de to systemers funktioner. 1) Ved at udspile pupillen lukkes der mere lys ind i øjet og man bliver mere vagtsom. Parasympatikus har den modsatte virkning.
18 Sympatikus vs. Parasympatikus. 2) Sympatikus vil nedsætte funktionen i nogle af kroppens kirtler. F. eks. Under flugt eller kamp vil det være nytteløst at bruge energi på fordøjelse. Eller ved vrede og angst hvor spytkirtlerne funktion er nedsat og man derfor bliver tør i munden. Parasympatikus stimulere derimod fordøjelsen.
19 Sympatikus vs. Parasympatikus. Binyremarven stimuleres af sympatikus, da den producere adrenalin og noradrenalin og dette stof skal bruges for at speede kroppen op. 3) Sympatikus vil både øge puls og den styrke som hjertet trækker sig sammen med. Det gør den for igen at være kampklar.
20 Sympatikus vs. Parasympatikus. Parasympatikus har stik modsatte effekt, den hæmmer både puls og hjertets slagvolumen. Sympatikus flytter blodet til de muskler og organer der har betydning for at kunne klare stress opvirkning.
21 Sympatikus vs. Parasympatikus. 4) I luftrøret og bronkierne findes der glatmuskulatur. Sympatikus får dette til at slappe af, så der lettere kan tages dybe ind-og udåndinger. Parasympatikus har modsatte effekt også luftvejen til at trække sig sammen.
22 Sympatikus vs. Parasympatikus. 5) Peristaltikken styres også af det autonome nervesystem. Peristaltik er fremadskridende sammentrækninger i organernes glatte muskulatur. De peristaltiske bevægelser stimuleres af parasympatikus og hæmmes af sympatikus.
23 Sympatikus vs. Parasympatikus. 6) Det sidste organ er blæren. Blæren er også opbygget af glatmuskulatur, og når denne sammentrækkes lader man vandet. Men først må ringmusklen omkring urinrøret afslappes. Parasympatikus virker sammentrækkende på blæren, men afslappende på ringmusklen. Dvs. at man lader vandet med parasympatikus. Sympatikus har modsatte effekt.
24 Det perifere nervesystem. De nerver der løber mellem kroppen og CNS kaldes de perifere nerver. De inddeles i 12 par hjernenerver og 31 par rygmarvsnerver. Hjernenerverne udspringer fra hjernens underside og forlader CNS igennem åbningen nederste i kraniet. Nogle er sammensat af nervebaner til muskler, hvilket gør dem rent motoriske.
25 Det perifere nervesystem. Andre leder informationer fra sanseceller ind til CNS og kaldes derfor for sensoriske. Men der findes også blandede hjernenerver, der både indeholder sensoriske, motoriske og parasympatiske nervetråde.
26 Det perifere nervesystem. På billedet ses de 12 hjernenerver. Og de områder som de innervere. Vi skal nu gennemgå hver enkelt hjernenerve.
27 Hjernenerver 1. hjernenerve (nervus olfactorius) Det er vores lugtnerve. Den har forbindelse til næseslimhinden hvor der sidder lugte epitel. Det er nerves opgave af fører lugtindtryk til centeret for lugt. Det er en rent sensorisk nerve.
28 Hjernenerver 2 hjernenerve (n. opticus) Dette er synsnerven. Den er knyttet til de lysfølsomme celler i øjets nethinde. Fra hvert øjeæble løber der en synsnerve ind under storhjernens pandelapper. Lige foran hypofysestilken krydser en del af hver nerve over på modsatte side. Derefter løber banerne om til synscenteret i nakkelappen. N. opticus er en rent sensorisk nerve.
29 Hjernenerver 3. hjernenerve (n. oculomotorius) Denne nerve styrer 4 af de 6 små tværstribede muskler der bevæger øjeæblet. Nerven forsyner også den tværstribede muskel der hæver øjenlåget. Den indeholder også autonome nervetråde der styrer øjets pupil og linse. Nerve er en blanding af somatisk, motorisk og parasympatiske tråde.
30 Hjernenerver 4. hjernenerve (n. trochlearis) Kontrollere en af øjeæblets muskler. Nerven er rent motorisk.
31 Hjernenerver 5 hjernenerve (n. trigeminus) Nerven har en stor sensorisk rod der deler sig i 3 grene. Disse 3 grene udgør ansigtes sensitive nerver, idet de samler sanseindtryk fra dette område. N. trigeminus har en lille motorisk gren der løber til tyggemusklerne. Nerven er en blandet sensorisk-motorisk nerve.
32 Hjernenerver Her ses de tre grene af n. trigeminus. 1. gren: n. ophthalmicus. 2. gren: n. maxillaris. 3. gren: n. mandibularis.
33 Hjernenerver 6. hjernenerve (n. abducens) Denne nerve kontrollere den sidste af de 6 muskler der styrer øjeæblet. Det er en rent motorisk nerve.
34 Hjernenerver 7. hjernenerve (n. facilaris) Dette er ansigtets motoriske nerve.dvs. den styrer ansigtets tværstribede muskulatur. Desuden sender den parasympatiske tråde til spytkirtlerne under tungen og i kæben, samt til tårekirtlen ved yderste øjenkrog. Den samler smagsindtryk fra tungens forrest del. Nerven er både sensorisk-motorisk og parasympatisk.
35 Hjernenerver 8. hjernenerve (n. vestibulocochlearis) Nerven tager sig af hørelse og balance. Det er dennes opgave at forbinde det indre øre med de relevante centre i hjernen. Nerven deles i to dele: den akustiske del (n. cochlearis) og n. vestibularis der står for balanceopfattelsen.
36 Hjernenerver 9. hjernenerve (n. glossopharyngeus) Den aktivere ørespytkirtlen til sekretion via en parasympatisk tråd. Hovedopgaven for denne nerve er at samle sanseindtryk fra svælg og bagsiden af tungen. Der spiller også en rolle i at samle sanseindtryk fra tryk-, ilt-og kuldioxid følsomme celler. Disse informationer sendes til åndedræts-og kredsløbscenteret i medulla oblongata. Næsten en rent sensorisk nerve.
37 Hjernenerver 10. hjernenerve (n. vagus) Nerven løber gennem hals og brystkasse og videre til bughulen. Den indeholder mange parasympatiske tråde. Efter at have passeret mellemgulvet (diaphragma) kommer nerven ned i bughulen, hvor den sender nervetråde til alle organer med undtagelse af det nederste stykke af tyktarmen og endetarmen.
38 Hjernenerver N. vagus virker stimulerende på organer under mellemgulvet og hæmmende på organer i brystkassen. Gennem halsen fraspalter nerven en gren som forsyner musklerne i struben med motoriske tråde. N. vagus indeholder også sensoriske tråde bla. Smagstråde til den bagerste del af tungen. Nerven af en blanding af sensorisk-motorisk og parasympatisk.
39 Hjernenerver 11. hjernenerve (n. accessorius) Den har forbindelse til to tværstribede muskler omkring nakke og hals. Nerven er rent motorisk.
40 Hjernenerver 12 hjernenerve (n. hypoglossus) Nerven kontrollere den tværstribede muskulatur i tungen. Rent motorisk nerve.
41 Spinalnerverne. Spinalnerverne udspringer fra medulla spinalis, hvorfra de løber ud gennem ryghvirvlerne eller hullerne i korsbenet. Hver enkelt spinalnerve starter med en dorsal (bageste) og en ventral (forrest) rod, som smelter sammen, inden de forlader rygsøjlen. Den ventrale rod er motorisk og den dorsale rod er sensorisk, det betyder at alle spinalnerver er blandede (sensorisk-motorisk).
42 Spinalnerverne. Et horisontal snit af rygmarven. Den ventrale rod sender de motoriske nerver ud, mens den dorsale rod modtager de sensoriske nerver fra kroppen.
43 Spinalnerverne.
44 Spinalnerverne. Ofte danner spinalnerver plexer (fletværk) lige efter de har forladt rygsøjlen. Ser vi på de forskellige plexer oppefra har vi: 1) plexus cervicalis 2) plexus brachialis 3) plexus lumbalis 4) plexus sacralis.
45 Her ses spinalnervernes udfletning via plexer. Spinalnerverne.
46 Spinalnerverne. Plexus cervicalis sørger for nerveforsyning til hals og nakke. Derudover forsyner den mellemgulvet (disphragma). Den gren fra plexus cervicalis der forsyner mellemgulvet hedder n. phrenicus og er af vital betydning da mellemgulvet er vores vigtigste åndedrætsmuskel.
47 Spinalnerverne. Plexus brachialis sender nerver til skulder og arm. De vigtigste nerver her er n. radialis, n. ulnaris og n. medianus, der alle forsyner armen. Thoracalnerverne danner ikke et plexus, men løber i stedet enkeltvis mellem ribbenene og forsyner ribbensmuskulaturen (mm. Intercostalis). Disse muskler arbejder sammen med mellemgulvet omkring vejrtrækning.
48 Spinalnerverne. Plexus lumbalisforsyner lårets inderside via. N. obturatorius, og sender derudover en stor nerve ned på forsiden af låret, og videre på indersiden af underbenet. (n. femoralis). Plexus sacralis sender kroppens største nerve ned på lårets bagside (n. ischiadicus). Over knæhasen deler den sig i to grene (n. tibilais og n. peroneus)
49 Spinalnerverne. N. tibialis løber til underbenets bagside, imens n. peroneus forsyner underbenets forside og yderside. Ved irritation af n. ischiadicus ses symptomet iskias. Dette giver snurrende smertefornemmelser ned i benet. Fra plexus sacralis kommer også n. pudendus som sender grene til nederste del af endetarm, anus, mellemkød og blære. Nervens sensoriske tråde samler sanseindtryk fra huden omkringkønsorganerne, fra penis og klitoris.
50 Nogen spørgsmål?
12. Mandag Nervesystemet del 3
12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs merePNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit
PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus
Læs mereNERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2
NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2 Introduktion til dagens emne Centralnervesystemet (CNS) Hjernehinderne (meninges) Hjernen (encephalon) Afasi Det limbiske system
Læs mereSpørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Læs mereMenneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly
Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk
Læs mereHjertet og kredsløbet
Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs mere17. Mandag Kredsløbet del 2
17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må
Læs mereSmerte påvirker altid adfærd.
Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereDet autonome nervesystem & hypothalamus
Det autonome nervesystem & hypothalamus Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Det autonome nervesystem Varetager homøostase Udøver fortrinsvis
Læs mereStore og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Læs mereNervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet
1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereIndledning til anatomi & fysiologi:
Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress
Læs mereNervesystemet. Centralnervesystemet.
Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger
Læs mereMestringsteknikker og - værktøjer II. Fysioterapeut Janni Langelund
Mestringsteknikker og - værktøjer II Fysioterapeut Janni Langelund Åndedrættet En lille åndedrætsøvelse Vi skal tælle vejrtrækninger 30 sekunder Tæl på enten en udånding eller indånding Når i er færdige,
Læs mereHjernen og nervesystemet
Indholdsfortegnelse Hjernen og nervesystemet Nervesystem (systema nervosum)...2 CNS (systema nervosum centrale)...2 Storhjernen (telencephalon)...2 Hvid substans...2 Grå substans...2 Hjernebarken (cortex
Læs mereRE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereKlinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet
Klinikophold på Neurokirurgisk klinik Afsnit 2092, Rigshospitalet The Brain Anamnese Debut pludselig gradvis ydre begivenhed Tidligere af lignende art Lokalisation præcis som muligt Forløb Intensitet -
Læs mereStress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Læs merePOLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay
POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin
Læs mereTHE HUMAN BODY. Det indre & det ydre
THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -
Læs mereMenneskets anatomi og fysiologi
Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer
Læs mereI traditionel fysioterapi har tungen aldrig fået særlig stor opmærksomhed.
Tungeøvelser: Der findes rigtigt mange tungeøvelser og det er almindelig kendt blandt talepædagoger og ergoterapeuter at tungemotorik har en vigtig og afgørerende rolle i forhold til tale og problemer
Læs mereNefronets struktur og placering
Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)
Læs mereEnergisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat
Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller
Læs mereFordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af
Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden
Læs mereYOGA I TERAPI MOD STRESS
YOGA I TERAPI MOD STRESS Tekst: Annalie Jørgensen Fotos: Ercan Alister Kosar, Prana-magasinet Min motivation for at arbejde med stressramte har uden tvivl været min egen historie en historie som tæller
Læs mereS T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage
S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at
Læs mereHvad kan du opnå med fysioterapi?
Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereIndhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16
lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner
Læs mereNADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011
- ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars
Læs mereUDDANNELSESINDHOLD. Weekend 1:
UDDANNELSESINDHOLD Weekend 1: Introduktion Zoneterapi reflexologi - historisk set Zoneterapiens principper Hvordan viser ubalancer sig hos hunden? Zoneterapi på hunde contra mennesker Hvordan virker reflexologi?
Læs mere12. At beskrive et problem specifikt og præcist
12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere
Læs mereRE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011
AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af
Læs mereKROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV
KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV Kropsterapeut og fagkoordinator Master i pædagogisk udvikling Det skal vi tale om Kropsterapi Destruktiv adfærd/positiv reformulering Kroppens reaktionsmønster Fælles
Læs mereUddannelsesplan. Weekend 1:
Uddannelsesplan Weekend 1: Introduktion Zoneterapi reflexologi - historisk set Zoneterapiens principper Hvordan viser ubalancer sig hos hunden? Zoneterapi på hunde contra mennesker Hvordan virker reflexologi?
Læs mereKrop og psyke // AF JO BRAND > FOTO: PR OG ISTOCK PSYKOLOGI 06/2018
Krop og psyke // AF JO BRAND > FOTO: PR OG ISTOCK 26 Åndedrættet V EJ EN T I L S U N D H ED O G I N D S I GT Vi tænker sjældent over vores åndedræt, og det er synd, for det fortæller os, hvordan vi har
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man
Læs mereNervesystemet. introduktion
Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem
Læs meresammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:
ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst
Læs mereHypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du
Læs mereUddannelsesplan. Datoer og hold. Hold 1 1. weekend: januar weekend: februar weekend: 4.+5.
Uddannelsesplan Datoer og hold Hold 1 1. weekend: 7.+8. januar 2017 2. weekend: 4.+5. februar 2017 3. weekend: 4.+5. marts 2017 4. weekend: 1.+2. april 2017 5. weekend: 29.+30. april 2017 6. weekend: 20.
Læs mereEt simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet
Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.
Læs mere- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring
- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens
Læs mereEKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mere============================================================================
vævslære i arbejdsbog Indsendt af Phantomblot - 02. jul 2012 20:55 ja så er her et lille forsøg på at svare på opgaverne i arbejdsbogen håber jeg kan bruge det : ) Rettelse: Vævslære Indsendt af kjeldx
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereVelkommen på anatomi/fysiologi
Velkommen på anatomi/fysiologi Præsentationhvem er jeg og hvem er I. 1 Hvad er anatomi?. Anatomi: betyder at skærer organismer op, for at undersøge deres bestanddele og disses indbyrdes relationer. Kroppen
Læs mereLær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed
Læs mereElektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem
Spinal Nervous System er en elektronisk tavle der forklarer om rygsøjlens nervesystem. Ud over til unde 1 / 11 Tavlen er udviklet til medicin studerende. Bemærk: Ikke lagervare, tages kun hjem på bestilling.
Læs mereQigong intro Velkomst E-guide
Qigong intro Velkomst E-guide Vibeke Fraling, Qigong instruktør Kontakt: e-mail kontakt@vibekefraling.dk Telefon 28 83 07 13 www.vibekefraling.dk 1 Indholdsfortegnelse HVAD ER QIGONG? 2 HVAD KAN QIGONG
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereNyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin.
ALFATEST HRV analysen er et anerkendt udstyr der giver en status på organismens generelle sundhedstilstand og bliver målt på pulsen gennem en super følsom chip. HRV analysen tager et EKG / EEG / Status
Læs mere9. Mandag Celle og vævslære del 3
9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,
Læs mereVejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager
Vejledende skema til brug for skøn over behandlings i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter. Der henvises til méntabellen for de enkelte punkters fulde ordlyd. Skemaet omhandler
Læs mereMindfulness & stressforebyggelse - det travle liv og hvordan vi håndterer det
Mindfulness & stressforebyggelse - det travle liv og hvordan vi håndterer det Mindfulness er tilstedeværelse Tilstede: i livet, i os selv med andre mennesker, i de ting vi gør på en ikke dømmende måde
Læs merePerifer facialisparese
Til patienter med ansigtslammelse Perifer facialisparese Øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Perifer facialisparese Hvad er en perifer facialisparese En perifer facialiseparese
Læs mereJeg kunne dagen om den gode effekt på både meridianer og chakras, men jeg lader det være op til dig at opleve
Ansigtsyoga Ansigtet er kroppens spejl udadtil Her har jeg samlet nogle af de øvelser og teknikker, som jeg holder mest af. Du behøver ikke at lave dem alle, blot et par stykker, gerne 2-3 gange om ugen.
Læs mereNERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1
NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:
Læs mereguide Træk vejret bedre og undgå stress sider Få bedre kontrol over dit åndedræt Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline
Foto: Byline guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 24 sider Træk vejret bedre og undgå stress Få bedre kontrol over dit åndedræt Træk vejret! INDHOLD I DETTE HÆFTE: Hvad er stress?...
Læs mereHjerneskadecentret Stress og hjernen
Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?
Læs mereDe fem elementer. Lek,on 2
De fem elementer Lek,on 2 De fem elementer ILD Træ Jord Vand Metal Zang elementer Her er vist zang organer som er yin eller faste. Lever Nyre Hjerte Kredsløb Lunge Milt Fu elementer Her er vist fu organer
Læs mereTAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE
TAI CHI 18 Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE Tai Chi 18 Qigong Tai Chi 18 Qigong er en kombination af Qigong og Tai Chi. Serien består af 18 øvelser, hvor man elegante og lette at lære gennem gentagelser
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereHund - Kend dine evner.
KURT VERUP RUNEFELT Hund - Kend dine evner. E-bog på forlaget SAXO 3. udgave 2013..en moderne hundetræningsbog STRESS Kroppen: Hovedpine (Kan vi jo ikke se) Infektioner (Hot Spot) Hud irritationer (Klør
Læs mereNederste del af ryggen Stræk
Stretching fitnessfaq.info Nederste del af ryggen Stræk Denne øvelse er designet til at forbedre fleksibilitet og fremme afslapning. Lig på ryggen med benene udvidet og dine arme på dine sider. Træk vejret
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du
Læs mereAntistressøvelser for kroppen
Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereBOLDMASSAGE STORE BOLDE
BOLDMASSAGE STORE BOLDE Bagsiden af kroppen Stor bold Skumgummi hård massagebold blød massagebold Fitness bold Badebolde Bolden skal på jordomrejse på kroppens yderside samlende Kroppens grænser 1 KROPSSTATUS
Læs mereGuide: Træk vejret korrekt og bliv sund
Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereHvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.
Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller
Læs mereSpektrum Sansedynen 1/6
Spektrum Sansedynen 1/6 Introduktion til Spektrum Sansedynen Mange mennesker med fysiske- og/eller psykiske problematikker oplever søvnbesvær. Det kan være vanskeligt at falde i søvn og ligeledes undgå
Læs mereMUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND
MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND Uden muskler ville vi ikke kunne bevæge os, trække vejret eller have et pumpende hjerte. Alle vores bevægelser er styret af vores nervesystem, som giver besked til vores muskler
Læs mereMedicinsk fagsprog I. Lectio 5. Opgave 5a
1 Lectio 5 Opgave 5a Angiv for de nævnte fagudtryk: 1. Ordklasse, deklination og køn for det første ord 2. Ordklasse, deklination og køn for det andet ord 3. Opslagsform for adjektivet, dvs. adjektivet
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereKroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.
Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mere15. Mandag Endokrine kirtler del 3
15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereQi-Gong. (ikke presse) ind under kroppen, som vist til
Qi-Gong Du skal - som det første du sætter på plads hver gang du starter træningen - sørge for at stå med vægten ligelig fordelt på foden, nøjagtig som i de indrammede områder vist på tegningen her til
Læs mereBilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser.
DST hospice 2000 Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser. Behandlingsteknikkerne der anvendes er : Massage
Læs mereMindfulness og Empati Kropsøvelser
Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk
Læs mere03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi
Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereENERGY-BEAUTY FORBINDELSEN
1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & FACE YOGA INHOLD Meridiansystemet Lunge/tyktarm Milt/mavemeridian Hormon/kredsløb-meridian Nyre/blæremeridian Lever/galdeblæremeridian Tyndtarm/hjertemeridian 2 HOLISTISK
Læs mere