EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

Transkript

1 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-11: 77 % fordelt ligeligt på de enkelte opgaver Opgave 12: 23 % fordelt på denne ene opgave Opgavesættet består af 19 sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive dit eksamensnummer på siderne med spørgsmål SKRIV IKKE DIT NAVN PÅ SIDERNE! BEMÆRK: Udnyt eksaminationstiden og besvar spørgsmålene så udtømmende og fyldestgørende som muligt på den afsatte plads! 1

2 Følgende termer anvendes i opgaveformuleringen: Angive (eller anføre): Begrund Beskrive: Beskriv kort: Definere: Diskutér: En besvarelse i få, klare ord fx angiv en muskels virkning. En systematisk, sammenhængende forklaring i ord, (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger - fx begrund hvilke(n) nervebane(r), der er afficeret af læsionen. Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Besvares som en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger fx beskriv hjernens overflade. Detaljer udelades. En kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk fx definér et perifert ganglion. Anvendes hvor der ønskes en beskrivelse af anatomiske og/eller funktionelle sammenhænge på et mere overordnet niveau. Gør rede for (eller redegør for): En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsag- /virkningssammenhænge fx gør rede for strækreflexen. Karakterisere: Markér, indtegn: Nævn (benævn, navngiv) Opdele eller inddele: Skitsér: Tegn: En kort angivelse af de strukturelle/funktionelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle) fx karakterisér de hulrum som indeholdes i hjernen. Ofte på en skematisk tegning fx markér nc. lentiformis. En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hvirvellegemerne Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne fx inddel basalganglierne. Anvendes, når man kun ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. Anvendes også, når der ønskes overordnede skitser/omrids af anatomiske strukturer. Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse, eller en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. 2

3 Opgave 1 Knoglen Gør rede for den histologiske opbygning af en rørknogle. I din beskrivelse ønskes en ledsagende tegning af et tværsnit gennem knoglen. 3

4 Opgave 1 (fortsat) 4

5 Opgave 2 Klinisk undersøgelse af hvirvelsøjlen. Beskriv bevægelsesmulighederne i columna vertebralis og angiv evt væsentlige bevægelsesindskrænkninger i columnas enkelte dele. 5

6 Opgave 3 Muskulatur Beskriv mekanismerne ved kontraktionen af en skeletmuskelfiber 6

7 Opgave 4 Nervecellen og dens udløbere A Definer følgende termer: Nucleus: Ganglion: Tractus: Nervus ( = nerve): B Beskriv nervecellens morfologi gerne illustreret af en tegning 7

8 Opgave 5 De neuronale hvile- og aktionspotentialer A Beskriv hvordan neuronet kan opbygge og opretholde sit hvilepotentiale B Beskriv hvorledes aktionspotentialets genereres og udbredes henover neuronet 8

9 Opgave 6 Ventrikelsystemet og cerebrospinalvæsken A Beskriv opbygningen af ventrikelsystemet B Angiv hvor cerebrospinalvæsken dannes og hvordan den circulerer i hjernen 9

10 Opgave 7 Smertetransmission A Beskriv kort påvirkninger af huden der kan generere nociception B Beskriv forløbet af impulsudbredelsen i det anterolaterale system (ALS) C Beskriv hvad der forstås ved referred pain 10

11 Opgave 8 Basalganglierne A Angiv en inddeling af basalganglierne B Angiv kort transmissionsvejene gennem basalganglierne C Hvilken kerne modtager kun projektion i en af disse transmissionsveje D Hvilke tre neurotransmittere er særlig betydningsfulde for impulstrafikken i basalganglierne E Hvilken neurotransmitter er nedsat i hjernen ved Parkinson s sygdom 11

12 Opgave 9 Billedet viser en MRI scanning af en voksen persons hjerne: Anfør navn for de fra A-I markerede strukturer: A: B: C: Pilen peger på: D: E:Pilen peger på: F: G: Pilen peger på: H: I: Pilen peger på: 12

13 Opgave 10 Cortex cerebri et cerebelli A Beskriv kort den histologiske opbygning af cortex cerebri. B Beskriv kort den histologiske opbygning af cortex cerebelli. 13

14 Opgave 11 Hjernenerver: Anatomi og klinik A Angiv hvilken hjernenerve der er innerverer den mimiske ansigtsmuskulatur B Angiv de hjernenervekerner der genererer nervetråde som løber i denne hjernenerve. C Beskriv hvordan denne hjernenerve kan undersøges ved den kliniske undersøgelse D Beskriv hvordan test af denne nerve kan afsløre vigtige kliniske symptomer af betydning for den videre udredning af patientens lidelse. 14

15 Opgave 12 Klinisk casus En 41årig mand diagnosticeres med HIV. Sygdommen medinddrager gradvist hans cerebrale funktion i form af progressivt hukommelsestab, intellektuel reduktion, adfærdsændringer og motoriske udfald. En MRI-scanning af patientens hjerne foretaget på omtrentligt det tidspunkt, hvor disse symptomer optræder, viser selektivt tab af nervevæv i cortex cerebri. A Tab af nervevæv hos patienten skyldes den virale infektion med ledsagende inflammationsproces. Hvilken celletype i hjernen deltager fortrinsvis i betændelsesreaktioner? B Redegør kort for hvilke(n) del(e) af patientens hjernebark, der kan være inddraget siden der forekommer motoriske udfald 15

16 C Redegør for hvordan patienten klinisk ville kunne undersøges for om de motoriske symptomer stammer fra nerveceller beliggende i cortex cerebri eller rygmarv. Inddrag i din besvarelse også hvordan sådanne symptomer ville optræde. 16

17 Opgave 12 (fortsat) 17

18 Opgave 12 (fortsat) D HIV-patienten påbegynder antiviral terapi og opnår et langt forløb, hvor hans symptomer ikke forværres. Imidlertid diagnosticeres han en dag med Kaposi s sarcom, der er en ondartet cancerform der udgår fra blodkarrene. Sarcomet er lokaliseret dorsalt i de karførende meninges i medulla spinalis på niveau med C8 i patientens højre side. Redegør for hvilke symptomer, der kan optræde i patientens sensoriske nervesystem, såfremt tumoren trykker på højre sides fasciculus posterior og sensoriske nerverod svarende til C8. Det ønskes også beskrevet såfremt, der er sensoriske sansekvaliteter, der ikke berøres 18

19 Opgave 12 (fortsat) 19