RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

Transkript

1 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1 og 10: Opgave 2-9: 40 % fordelt ligeligt på disse opgaver 60 % fordelt på de enkelte opgaver Opgavesættet består af 19 sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive dit eksamensnummer på siderne med spørgsmål SKRIV IKKE DIT NAVN PÅ SIDERNE! BEMÆRK: Udnyt eksaminationstiden og besvar spørgsmålene så udtømmende og fyldestgørende som muligt på den afsatte plads! 1

2 Følgende termer anvendes i opgaveformuleringen: Angive (eller anføre): Begrund Beskrive: Beskriv kort: Definere: Diskutér: En besvarelse i få, klare ord fx angiv en muskels virkning. En systematisk, sammenhængende forklaring i ord, (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger - fx begrund hvilke(n) nervebane(r), der er afficeret af læsionen. Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Besvares som en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger fx beskriv hjernens overflade. Detaljer udelades. En kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk fx definér et perifert ganglion. Anvendes hvor der ønskes en beskrivelse af anatomiske og/eller funktionelle sammenhænge på et mere overordnet niveau. Gør rede for (eller redegør for): En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsag- /virkningssammenhænge fx gør rede for strækreflexen. Karakterisere: Markér, indtegn: Nævn (benævn, navngiv) Opdele eller inddele: Skitsér: Tegn: En kort angivelse af de strukturelle/funktionelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle) fx karakterisér de hulrum som indeholdes i hjernen. Ofte på en skematisk tegning fx markér nc. lentiformis. En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hvirvellegemerne Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne fx inddel basalganglierne. Anvendes, når man kun ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. Anvendes også, når der ønskes overordnede skitser/omrids af anatomiske strukturer. Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse, eller en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. 2

3 Opgave 1 Knogle-led-sene-muskel Redegør for hvordan knogler-led-sene-muskler som en funktionel enhed kan bevirke at legemet kan bevæge sig. A. Inddrag i din redegørelse først kortfattet den principielle opbygning af hvordan strukturerne er opbygget og indbyrdes forbundet. B. Redegør herefter for hvordan aktiveringen af muskulaturen medfører bevægelse. 3

4 Opgave 1 fortsat 4

5 Opgave 2 Knoglen: Osteoporose A. Definer osteoporose B. Angiv risikofaktorer for udvikling af osteoporose 5

6 Opgave 3 Glia-celler og deres funktion A. Angiv de forskellige glia-celletyper fra CNS og PNS og deres funktion B. Beskriv opbygningen af blod-hjerne barrieren og angiv dens funktioner 6

7 Opgave 4 Medulla spinalis ascenderende baner A. Tegn et vellignende tværsnit af medulla spinalis og angiv og benævn de væsentlige ascenderende baner 7

8 Opgave 4 fortsat Medulla spinalis ascenderende baner B. Beskriv kort forløbet af disse baner 8

9 Opgave 5 Medulla spinalis descenderende baner A. Tegn et vellignende tværsnit af medulla spinalis og angiv og benævn de væsentlige descenderende baner 9

10 Opgave 5 fortsat Medulla spinalis descenderende baner B. Beskriv forløbet af pyramidebanen fra oprindelse til innervationssted 10

11 Opgave 6 Første og andet neuron A. Beskriv, gerne med egne ord og terminologi, hvad der menes med begreberne første og andet neuron i det motoriske system. B. Angiv, gerne på simpel tabelform, hvordan lidelser på første og andet neuronniveau ved den kliniske undersøgelse kan adskille sig med hensyn til tonus, kraft og refleksforhold C. Definer begrebet en refleks 11

12 Opgave 7 Tractus retikulospinalis A. Angiv strukturen hvorfra tractus reticulospinalis udspringer B. Beskriv hvordan denne ledningsbane antages at virke i det motoriske system C. Angiv hvilken neurotransmitter der afgives fra banens axoner D. Beskriv hvorledes retikulospinale axoner også tænkes at udøve en vigtig funktion i det sensoriske system 12

13 Opgave 8 Cerebellum A. Beskriv cerebellums anatomi og funktion i hovedtræk 13

14 Opgave 8 fortsat Cerebellum B. Illustrer skematisk hvorledes impulstrafikken forløber gennem cerebellum 14

15 Opgave 9 Cortex cerebri A. Angiv en inddeling af cortex cerebri og angiv nogle væsentlige funktioner, der tilhører de forskellige områder 15

16 Opgave 9 fortsat Cortex cerebri B. Angiv de seks lag i cortex cerebri, og giv eksempler på hvor i hjernen visse lag af cortex cerebri er særligt udviklede C. Angiv to områder i hjernen hvor cortex kun har tre lag nerveceller 16

17 Opgave 10 Klinisk casus En 68årig mand, tidligere maler, indlægges på en demensklinik til nærmere udredning for sine symptomer. Han har god erindring om oplevelser tilbage i tiden. Han har ikke haft nogen traumatisk påvirkning af hjernen eller nogen form for sygdom i hjernens blodkar. A Angiv og begrund nogle af de symptomer en patient med demens kan udvise B Patienten undersøges med CT-scanning for mulig hjerneatrofi. Angiv hvilke hjerneregioner, der ofte kan påvises at være atrofiske ved demens. 17

18 Opgave 10 Klinisk casus fortsat C Angiv den sygdomsdiagnose der oftest anvendes til patienter med demens D Ved farmakologisk behandling af demenslidelser anvendes blandt andet en nedbrydningshæmmer af en særlig neurotransmitter. Angiv denne neurotransmitter og angiv hvor nervecellerne der syntetiserer denne er beliggende. Den 68årige mand påvises at have svære problemer med sin hukommelse og videre også med at opnå ny viden. E Angiv et andet ord for hukommelsestab og beskriv hvordan dette begreb kan dække over forskellige former der relaterer til tidsfaktoren i forhold til ny og allerede indlært viden. 18

19 Opgave 10 Klinisk casus fortsat F Redegør for hvordan hukommelse kan inddeles i forskellige former afhængig af det indlærte. Inddrag hvilke hjerneregioner der indgår i de forskellige hukommelsesformer. 19