EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

Transkript

1 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-11: 77 % fordelt ligeligt på de enkelte opgaver Opgave 12: 23 % fordelt på denne ene opgave Opgavesættet består af 19 sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive dit eksamensnummer på siderne med spørgsmål SKRIV IKKE DIT NAVN PÅ SIDERNE! BEMÆRK: Udnyt eksaminationstiden og besvar spørgsmålene så udtømmende og fyldestgørende som muligt på den afsatte plads! 1

2 Følgende termer anvendes i opgaveformuleringen: Angive (eller anføre): Begrund Beskrive: Beskriv kort: Definere: Diskutér: En besvarelse i få, klare ord fx angiv en muskels virkning. En systematisk, sammenhængende forklaring i ord, (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger - fx begrund hvilke(n) nervebane(r), der er afficeret af læsionen. Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Besvares som en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger fx beskriv hjernens overflade. Detaljer udelades. En kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk fx definér et perifert ganglion. Anvendes hvor der ønskes en beskrivelse af anatomiske og/eller funktionelle sammenhænge på et mere overordnet niveau. Gør rede for (eller redegør for): En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsag- /virkningssammenhænge fx gør rede for strækreflexen. Karakterisere: Markér, indtegn: Nævn (benævn, navngiv) Opdele eller inddele: Skitsér: Tegn: En kort angivelse af de strukturelle/funktionelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle) fx karakterisér de hulrum som indeholdes i hjernen. Ofte på en skematisk tegning fx markér nc. lentiformis. En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hvirvellegemerne Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne fx inddel basalganglierne. Anvendes, når man kun ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. Anvendes også, når der ønskes overordnede skitser/omrids af anatomiske strukturer. Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse, eller en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. 2

3 Opgave 1 Huden Gør rede for den histologiske opbygning af huden. I din beskrivelse ønskes en ledsagende tegning af et tværsnit gennem huden. 3

4 Opgave 1 (fortsat) 4

5 Opgave 2 Beskriv knoglevævet og dets celler. 5

6 Opgave 3 Muskulatur Beskriv kort den histologiske opbygning af den neuromuskulære enhed. Beskriv mekanismerne ved kontraktionen af en skeletmuskelfiber 6

7 Opgave 4 Bevægeapparatets patologi A Angiv nogle risikofaktorer for udvikling af osteoporose B Beskriv hvordan knoglevævet heler op efter en fraktur C Beskriv hvordan pseudoarthrose kan fremkomme 7

8 Opgave 5 De neuronale hvile- og aktionspotentialer A Beskriv hvordan neuronet kan opbygge og opretholde sit hvilepotentiale B Beskriv hvorledes aktionspotentialets genereres og udbredes henover neuronet 8

9 Opgave 6 Medulla spinalis A Beskriv rygmarvens anatomi som den præsenterer sig på et tværsnit gennem den thorakale del. Inddrag i din besvarelse en tegning af tværsnit på dette niveau af rygmarven. B Rygmarvens hinder Beskriv kort hvorledes hinderne omkring medulla spinalis adskiller sig fra hjernens med hensyn til knoglekontakt 9

10 Opgave 7 Cerebellum Beskriv cerebellums anatomi og funktion. Inddrag i besvarelsen: A) Projektioner til og fra cerebellum B) Opbygning af cortex cerebelli C) Forekomsten af cerebellums forskellige funktionelle regioner som de kan indtegnes på et oversigtsbillede. 10

11 Opgave 8 Neurotransmittere og farmakologi A Angiv mindst 5 neurotransmittere B Beskrive nogle principper for behandling af akut og kronisk smerte C Inddel gruppen af antidepressive lægemidler, og beskriv deres virkningsmekanismer og mulige bivirkninger 11

12 Opgave 9 Billedet viser en MRI scanning af en voksen persons hjerne: Anfør navn for de fra A-I markerede strukturer: A: B: C: Pilen peger på: D: Pilen peger på: E: F: G: 12

13 Opgave 10 Motoriske symptomer A) En patient har nedsat funktion af sin højre underekstremitet. Beskriv hvordan du vil undersøge denne patient for opnå en vurdering af om patienten har en øvre eller nedre motorisk lidelse. B) Giv eksempler på hvor i CNS eller PNS man kan have læsioner/patolologi som kan føre til motoriske symptomer i en underekstremitet 13

14 Opgave 11 Columna vertebralis: Anatomi og klinik A Angiv antallet af hvirvellegemer i columna vertebrailis B Beskriv de anatomiske karakteristika der indbyrdes adskiller de forskellige typer af hvirvellegemer i columna vertebralis. C Beskriv hvordan man kan undersøge de cervikale, thorakale og lumbale dele af hvirvelsøjlen med hensyn til bevægelsesudslag D I hvilket rum i columna vertebralis kan der udtages cerebrospinalvæske. 14

15 Opgave 12 Klinisk casus En 61årig mand udvikler progressivt tab af sine motoriske funktioner. Han har god kraft i muskler, har god koordinationsevne og har ikke sensoriske forstyrrelser, men han har udviklet en udtalt grad af vanskelighed ved at sætte gang i sine bevægelser ligesom han er begyndt at ryste på sin højre hånd. Tilfældet er aldrig set i hans familie. A Hvilke(n) del(e) af hjernen kan være ramt og hvad kunne patienten lide af? Begrund dit svar. B Hvilke neurotransmittere kan du nævne, som indgår i neuronale kredsløb i de regioner du nævner ovenfor? Nævn mindst 3 transmittere: C Patienten kan især mangle en bestemt neurotransmitter, der ville kunne lindre hans symptomer. Angiv hvilke andre dele af hjernen hvor denne transmitter er vigtig for neurotransmissionen. 15

16 D Beskriv hvordan og hvorfor bestemte kliniske - og billedmæssige undersøgelser kan bidrage videre i det kliniske udredningsforløb af sygdommen? E Hvorfor har patienten nok ikke en positiv Babinskis test? 16

17 Patientens videre forløb bærer præg af yderligere progression, og han udvikler flere symptomer, blandt andet begyndende demens. Han glemmer sin hus-nøgle en dag og går forvirret rundt udendørs. Desværre falder han ned af en trappe og får et kranietraume med lokaliseret i blødning i hjernebarken. Som følge heraf taber han mange motoriske og sensoriske funktioner på sin højre side. F Angiv hvilke dele af hjernen, der nu kan være ramt? G Beskriv hvorfor en læsion i område(/t)erne som du nævner ovenfor kan føre til tab af sensoriske og motoriske symptomer. 17