LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl A. Eksamen omfatter 2 separate eksamenssæt: dels 10 spørgsmål med emner fra makroskopisk anatomi (fortløbende nummereret 1-10) og dels 6 neuroanatomiske spørgsmål (fortløbende nummereret N1 - N6). B. Besvarelsen skal stå på de udleverede ark papir, hver bestående af én original forside og to kopier. Andre ark (f.eks. kladdepapir) accepteres ikke. Eksamensopgaverne afleveres ikke og kan derfor ikke benyttes til besvarelserne. C. SKRIV TYDELIGT. Ulæselig håndskrift gør det umuligt at bedømme opgaven. D. Skriv med rimelig fast hånd, således at kopierne også bliver læsbare. Der skal derfor anvendes kuglepen til besvarelserne. E. Besvarelserne må gerne understøttes af skematiske tegninger forsynet med betegnelser. Bemærk at blyanter og farveblyanter ikke kan anvendes til besvarelsen. F. Skriv eksamensnummer på hvert ark og nummerer arkene med fortløbende numre fra side 1 og fremefter. G. Ved påbegyndelse af hver ny opgave skiftes til nyt ark. H. Ved eksamens afslutning, dvs. så vidt som muligt ikke før kl (for ikke at forstyrre dine medeksaminander) adskilles arkene i besvarelserne, idet makroopgaverne og neuroopgaverne holdes adskilt. Forsiden og kopi 1 i hver af de to sæt besvarelser afleveres til eksamenstilsynet i sidenummerorden i to bunker, dvs. i alt 2 x 2 bunker. Kopi 2 er beregnet til eksaminanden selv og kan tages med hjem. I. Sættet indeholder 4 paginerede sider eksklusive forsiden.

2 ADFÆRDSTERMER TIL SKRIFTLIG EKSAMEN I MAKROSKOPISK ANATOMI 1) Nævn, benævn eller navngiv: en simpel opremsning af navne (f.eks. nævn hjernenerverne). 2) Angiv eller anfør: en besvarelse i få, klare ord (f.eks. angiv en muskels virkning). 3) Definer: en kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk (f.eks. definer et perifert ganglion). 4) Beskriv: en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger med betegnelser (f.eks. beskriv grundformen af en typisk ryghvirvel). 5) Beskriv kort: detaljer udelades. 6) Gør rede for: en systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsags-/virkningssammenhænge og eventuelle forløb i tid som embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer (f.eks. gør rede for underekstre-mitetens venepumpe; gør rede for udviklingen af septum interatriale). 7) Gør kort rede for: detaljer udelades. 8) Klassificer: gruppere i kategorier eller klasser (f.eks. klassificer trådkomponenter i hjerne-nerver). 9) Karakteriser: en kort angivelse af de strukturelle/funktionelle hovedtræk som kendetegner strukturen eller organet, dvs. sætte i kategori på grundlag af morfologiske og/eller funktionelle egenskaber (f.eks. karakteriser et ægte led). 10) Opdel eller inddel: afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer der er anatomisk navngivne (f.eks. tyndtarmens inddeling i duodenum, jejunum og ileum). 1

3 1. a) Beskriv opbygningen af den ydre næse. b) Angiv den sensoriske innervation af den ydre næses hud. c) Benævn de strukturer som udmunder svarende til de åbninger i næsens lateralvæg, der er markeret med numrene 1 til a) Benævn ganemusklerne og angiv innervationen for to af musklerne. b) Angiv ganemusklernes funktioner under synkning. c) Beskriv udviklingsanomalier af ganen. 3. a) Angiv længden af trachea og dens projektion på hvirvelsøjlen. b) Beskriv tracheas relationer på halsen. 4. For glandulae parathyroideae: a) Angiv den typiske beliggenhed. b) Beskriv den embryologiske udvikling. c) Angiv blodforsyningen. 2

4 5. a) Benævn de forskellige dele som brystskillevæggen (mediastinum) opdeles i. b) Angiv i hvilke dele af mediastinum følgende strukturer er beliggende: i) Cor ii) Oesophagus iii) Nn. laryngei recurrentes iv) Thymus v) Arcus aortae vi) V. azygos vii) Nn. phrenici viii) Truncus pulmonalis. c) Beskriv kort forløbet af ductus thoracicus. 6. a) Angiv hvilke områder af myocardiet og hjertets impulsledningssystem der normalt vil påvirkes ved en blodprop i a. coronaria sin. b) Beskriv kort hvad der forstås ved venstre dominans af blodforsyningen til myocardiet. c) Benævn de autonome nervegrene, der innerverer hjertet, og angiv deres effekt på pulsfrekvensen. 7. a) Angiv miltens projektion på skelet og bugvæg. b) Angiv relationerne for miltens facies visceralis. c) Benævn miltens peritoneale ligamenter og de strukturer der findes heri. 8. a) Angiv 5 karakteristika, som makroskopisk adskiller jejunum og ileum. b) Angiv længde og forløb af radix mesenterii samt dennes relationer på bageste bugvæg. c) Angiv de regionære lymfeknuder for den mesenterielle tyndtarm. 3

5 9. a) Beskriv analkanalens lukkemuskler, herunder navn, beliggenhed, tilhæftning og innervation. b) Beskriv kort columnae anales og valvulae anales. c) Angiv analkanalens venedrænage. 10. a) Beskriv relationer, fiksation og peritonealforhold for vesica urinaria hos manden. b) Beskriv udviklingen af vesica urinaria. 4