Nervesystemet. Centralnervesystemet.
|
|
- Christine Fog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nervesystemet. Centralnervesystemet.
2 Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger centralt, og er godt beskyttet af knogler (kraniet og rygsøjlen). CNS består af hjernen (encephalon) og rygmarven (medulla spinalis).
3 Centralnervesystemet Hjernen kan endvider underopdeles i 4 dele: Storhjernen = cerebrum Lillehjernen = celebellum Hjernebroen = pons Den forlængede rygmarv = medulla oblongata Pons og medulla oblongata udgør tilsammen hjernestammen.
4 Centralnervesystemet På billedet ses: Storhjerne Lillehjerne Medulla spinalis (rygmarven) Medulla oblongata (den forlængede rygmarv)
5 Nervesystemet Nervesystemet er opbygget af neuroner (nerveceller), men også af støtteceller. I CNS kaldes støttecellerne for gliaceller. I PNS kaldes støttecellerne for Schwanske celler. Det kan sammenlignes med opbygningen af en mur: Neuroner er mursten, men det bliver kun godt hvis der er mørtel til at holde sammen, nemlig gliaceller / schwanske celler.
6 Nervesystemet Antallet af neuroner i vores nervesystem er enormt (milliader), men antallet af støtteceller er endnu større, der er 10 gange flere støtteceller end nerveceller. Støttecellerne er nødvendige for at nervesystemet kan fungere, de danner myelinskeden, transportere næringsstoffer til nervecellerne og affaldsstoffer væk fra nervecellerne.
7 Nervesystemet Gliacellerne er derudover også i stand til fagocytose (spisning). Det vil sige at gliacellerne æder de døde nerveceller så de ikke ligger og flyder. Gliacellerne har også betydning for blodhjernebarrieren. Kapillærerne i hjernen er næsten uigennemtrængelige for nogle stoffer. Gliaceller er i modsætning til neuronerne i stand til at formere sig, denne evne har neuronerne mistet.
8 Nervesystemet Øverst ses en kapillærer i centralnervesystemet, hvor gliacellerne har lukket den næsten helt til med sine udløbere. Nederst en almindelig kapillær.
9 Hjernehinderne (meninges). CNS er omgivet af 3 hjernehinder: Den yderste hinde = dura mater. Den mellemste hinde = araknoidea. Den inderste hinde = pia mater. Imellem araknoidea og pia mater er et hulrum, hvor der ligger væske, det kaldes for subaraknoidalrummet.
10 Hjernehinderne (meninges).
11 Hjernehinderne (meninges). Dura mater består af to lag, det yderste lag beklæder indersiden af kraniet, det inderste lag danner skillevæg mellem de hjernens enkelte bestanddele. Disse skillevægge kaldes for: falx cerebri, falx cerebelli og tentorium cerebelli. Dura mater danner endvidere de store hjernevener.
12 Hjernehinderne (meninges). Som tidligere nævnt er der en spalte mellem araknoidea og pia mater, subaraknoidalrummet, i denne spalte finder vi rygmarvsvæsken (cerebrospinalvæsken). Dette subaraknoidalrum er i forbindelse med 4 hulrum i hjernen (hjernens ventrikler). Cerebrospinalvæsken dannes i disse ventrikler, og løber herfra via en åbning i 4. ventrikel, til subaraknoidalrummet. Der dannes ca. 0,3 l cerebrospinalvæske i døgnet.
13 Hjernen (encephalon). Nu skal hjernens bestanddele gennemgå grundigere. Cerebrum (storhjernen), er den højest udviklede del af hjernen, da den er sæde for den bevidsthed og intelligens som kendetegner det tænkende menneske (homo sapiens).
14 Cerebrum (storhjernen). Størrelsesmæssigt er menneskehjernen dyrenes langt mere overlegen. I hjernen finder vi to nye begreber: Hvid substans, findes der hvor de myelinisered nervecelleudløbere er beliggende. Grå substans, finder vi der hvor nervecelle kroppene er placeret. I cerebrum ligger størstedelen af den grå substans på hjernens overflade, og har fået navnet, hjernebarken (cortex cerebri).
15 Cerebrum (storhjernen). Ca. 10% af den grå substans ligger dybere inde i stor hjernen. Den grå substans kaldes også for: hjernecellekernerne. De vigtigste kerner i hjernen er: thalamus, hypothalamus og basalganglierne. I thalamus modtager alle de sensoriske impulser der sendes ind fra rygmarven, hjernestammen, lillehjerne, basalganglierne osv.
16 Cerebrum (storhjernen). Efter at impulserne er blevet bearbejdet af thalamus sendes de til hjernebarken. Basalganglierne ligger indskudt i det motoriske system, hvor de har en regulerende funktion. Hvis basalganglierne rammes af sygdom, kan det fører til motoriske forstyrrelser så som: ufrivillige bevægelser, muskelrysten, ændring i muskulaturens spænding. (Parkinson, rystelammelser er en konsekvens af sygdom i basalganglierne).
17 Cerebrum (storhjernen). På billedet ses en hjerne, hvor den grå substans ses på overflade og dybt inde i hjernen.
18 Cerebrum (storhjernen). Ses man på hjerne oppefra, er den delt i to halvdele, en sådan halvdel kaldes en hemisfære. Cerebrum inddeles i en højre- og en venstre hemisfære.
19 Cerebrum (storhjernen). Hemisfærerne er igen inddelt i lapper, som man kalder lobi. Pandelap (frontallappen / lobus frontalis). Isselap (parietallappen / lobus parietalis). Nakkelap (occipitallappen / lobus occipitalis). Tindingelap (temporallappen / lobus temporalis). Lapperne findes i begge hemisfære.
20 Cerebrum (storhjernen).
21 Cerebrum (storhjernen). Overfladen af cerebrum er fyldt med små furer, som kaldes sulcus. Fordelen ved denne ujævne overfalde er at hjernebarkens areal bliver større, og dette øger storhjernes kapacitet og arbejdsevne. Den centrale fure (sulcus centralis), adskiller pandelap fra isselap, derudover har den relation til cerebrums motoriske og sensitive centre. Et smalt område foran sulcus centralis styrer kroppens motorik, og et område bag sulcus centralis styrer sanseintryk. (sensitivt center)
22 Cerebrum (storhjernen). Området imellem to furer (sulci) kalder man en hjernevinding (en gyrus). Foran sulcus centralis findes en hjernevinding der varetager motorikken, denne hjernevinding hedder gyrus præcentralis. Bagved sulcus centralis findes ligeledes en hjernevinding. Den bearbejder bevidste sanseindtryk fra kroppens overflade, bevægeapparatet og organer.
23 Cerebrum (storhjernen). Vi har centre i hjerne for alle sanser. Synscenteret ligger bagtil i occipitallappen. Hørecenteret er i temporallappen Talecenteret ligger fortil, nedad i frontallappen.
24 Afasi. At kunne tale er en kombination af mange færdigheder. Dette giver os forklaringen på hvorfor skader i forskellige områder af cerebrum kan påvirke evnen til at tale. Ægte afasi er en beskadigelse af talecenteret. En beskadigelse kan ske ved blodprop, blødning, betændelse eller svulst. Afasi kan medfører uforståelig tale med forkert sætningskonstruktion. En anden type af afasi kan være at patienten godt kan tale, men ikke kan forstå meningen med andres ord.
25 Cerebrum (storhjernen). Hos højrehåndede sidder talecenteret i venstre hemisfære, mens det hos venstrehåndede sidder i den højre hemisfære.
26 Et lille eksempel. Når en bilist med synet opfatter et rødt lys, omdannes dette sanseindtryk til en nerveimpuls, denne impuls løber gennem ledningsbaner til occipitallapperne (synscenterets placering). I synscenteret bliver dette synsindtryk bevidst, og omkring centeret ligger nogle associationscentre der indeholder oplagret erfaring om hvad rødt lys betyder.
27 Cerebrum (storhjernen). Herfra tager det motoriske center over. Gyrus præcentralis (det motoriske center) sætter nu gang i en serie af bevægelser, der skal gøre at vi får standset bilen. Herfra kan de næste indtryk kommer frem og nye serier starter når vi så skal kører igen. Om og om og om og om igen. Erfaringen om det røde lys betydning er lagret i hukommelsen. I dette tilfælde i langtidshukommelsen.
28 Cerebrum (storhjernen). Hukommelse inddeles i langtids- og korttidshukommelse. Slår man eksempelvis op i en telefonbog vil vi kun kunne huske nummeret indtil vi ikke længere skal bruge det (korttidshukommelse).
29 Cerebrum (storhjernen). Ved fødselen har de to hemisfære sammen funktioner, men under vores opvækst sker der en deling af arbejdsopgaver for de to hemisfære. Hos den højrehåndede vil den venstre hemisfære tage sig af logisk tænkning, hvorimod den højre hemisfære vil stå for den kreative tænkning. Ved den venstrehåndede er det lige omvendt.
30 Højre og venstre hemisfære.
31 Det limbiske system Dybt inde i hjerne, mellem hjernebarken og hjernestammen ligger det limbiske system. Det limbiske system findes kun ved mennesker og højerestående dyrearter. Mennesker med skader på det limbiske system har svært ved at lærer nye ting, kan det konkluderes at det tager del i indlæringsprocessen.
32 Det limbiske system Derudover spille det også en rolle i følelseslivet. Det limbiske system kaldes for porten til bevidstheden, idet alle sensoriske impulser skal igennem dette for at nå til hjernebarken og blive til bevidste sanseindtryk. I det limbiske system farves den sensoriske impuls. (følelserne farves ).
33 Det limbiske system Ved en leukotomi overskæres nogle ledningsbaner i det limbiske system operativt. Dette kan give mennesker med stærke smerter, smertefrihed. Patienten kan stadig efter operation beskrive hvor smerterne er lokaliseret, men den følelsesmæssige oplevelse er forsvundet. Det limbiske system farver ikke længere denne følelse.
34 Hypothalamus. Som tidligere omtalt ligger noget af den grå substans inde i hjernen. (hjernecellekernerne). En af hjernecellekernerne hedder hypothalamus, og i denne finder vi centre for regulering af temperatur, væskebalance og appetit.
35 Hypothalamus. Det vil sige at hypothalamus varetager en række autonome funktioner, bla. Væskebalancen. Til det formål sidder der indbygget i hypothalamus nogle osmosereceptorer. Disse receptorer måler hvor tykt flydende blodet er (blodets osmotiske tryk). Er blodet for tykt, tolkes det som et tegn på væskemangel i kroppen.
36 Hypothalamus. Der kan rettes op på denne væskemangel på to måder: 1: Hypothalamus kan danne et ADH hormon (antidiuretisk hormon, diurese = vandladning). Dette hormon føres med blodet til nyere, der får besked på at spare på vandet. En anden måde er at øge tørstfornemmelsen, så der tilføres noget væske udefra.
37 Hypothalamus. Hypothalamus står ligeledes for temperatur reguleringen. Eksempel: du er udenfor iført en t-shirt og det er frostvejr. Nu har hypothalamus to muligheder igen, den kan sparer på varmen, eller den kan øge produktionen af varme.
38 Hypothalamus. Mulighed nr. 1 kan gøres ved at blodkarrene i huden trækker sig sammen, så der tilføres mindre blod til ekstremiteterne, og derved afgives der mindre varme til omgivelserne. Det forklarer også hvorfor du bliver blå når du fryser. Huden vil nemlig overvejende indeholde afiltet blod som er blåligt, i forhold til det iltede som er rødt. Gåsehud er en beskyttelse mekanisme, for at øge pelsens tykkelse, vi har bare desværre ikke særlig meget pels.
39 Hypothalamus. Mulighed nr. 2 er at øge varmeproduktionen. Hypothalamus sender en besked til hypofysen om at danne et hormon der får stofskiftet til at øges. Når stofskiftet øges fyres der op under cellerne og mitokondrierne øger deres forbrænding, og resultatet heraf bliver øget varmeproduktion. (Kulderystelser opstår ved at skelet muskulaturen sitre og når musklerne arbejder øges muskelcellernes stofskifte).
40 Hypothalamus. Det appatitregulerende center i hypothalamus, måler sukkerniveauet i blodet. Når der måles en høj sukkerværdi ligges der en dæmper på sultcenteret og der opstår en mæthedsfornemmelse. Sulten kan dog også være psykologisk betinget. Duften af nybagt brød eller kage, så kan vi godt lige klemme en bid mere ned.
41 Cerebellum (lillehjernen). Cerebellum, lillehjernen ligger bagtil under cerebrums nakkelap. Den er opbygget af to hemisfære, som står i forbindelse med hinanden via en hjernebro (pons). Ligesom med storhjerne består det yderste lag af cerebellum af grå substans (cortex cerebelli). Kernen af cerebellum består primært af hvid substans.
42 Cerebellum (lillehjernen). Cerebellums vigtigste funktion er at varetage ligevægt, muskelkoordination og muskeltonus. Det er pga. cerebellum at vi kan udfører glidende, afstemte og afbalancerede bevægelser. Cerebellum ordner automatisk alle informationer om kroppens stilling og bevægelse. Disse informationer kommer primært fra balance organet i det indre øre, men også fra synet, muskelsansen og mf.
43 Cerebellum (lillehjernen). Muskelsansen (proprioceptive sans = dybdesensibilitet), er den information der kommer fra led, sener og muskler. Selv med lukkede øjne ved du hvor dine arme og ben er i forhold til din krop. Situationer hvor cerebellum kan blive udfordret, er når du går over en gyngende underlag (eks. Når du går på et skibsdæk).
44 Cerebellum (lillehjernen). Nerveimpulser til cerebellum løber i de sensoriske lednings- og nervebaner, imens de færdigt bearbejdede informationer til fra cerebellum til skelet muskulaturen løber i de motoriske lednings- og nervebaner. Ledningsbaner til og fra cerebellum forløber ukrydsede, derfor tager venstre hemisfære sig af venstre kropshalvdel, og den højre tager sig af højre kropshalvdel.
45 Cerebellum (lillehjernen). Dette skal ses i forhold til cerebrum, hvor højre hemisfære styrer venstre halvdel af kroppen og omvendt. Konsekvensen af dette system bliver, at en blodprop eller blødning i venstre storhjerne hemisfære vil give symptomer i højre side af kroppen.
46 Pons (hjernestamme). Hjernestammen kaldes Pons. Den sørger for at der er forbindelse mellem højre og venstre hemisfære. Derudover er den i kontakt med cerebellum og resten af nervesystemet. Det nederste stykke af pons består af medulla oblongata (den forlængede rygmarv). Her finder vi en række centre med betydning for åndedrættet, kredsløbsregulering og brækning (opkast).
47 Pons (hjernestamme). Pons og medulla oblongata har forbindelse til et fletværk at nervetråde, som hedder formatio retikularis. Formatio retikularis er et center der regulerer bevidsthedsniveauet. (fra dyb søvn til lysvågen).
48 Medulla spinalis (rygmarven). Med til CNS hører også rygmarven (medulla spinalis). Rygmarven er, ligesom hjernen, pakket ind i tre hjernehinder (meninges). Fra inderst, Pia mater, araknoidea og dura mater. Mellem pia mater og araknoidea havde vi det subaraknoidale rum hvor der var cerebrospinalvæske.
49 Medulla spinalis (rygmarven). Formålet med disse hinder er at yde beskyttelse til CNS. Væsken giver en god stødabsorbering og det at flyde i væske giver en næsten vægtløs tilstand.
50 Medulla spinalis (rygmarven). Fra medulla spinalis fletter spinalnerverne sig ud gennem ryghvivlernes mellemrum. Det stykke af medulla spinalis der hører til et spinalnervepar kaldes et rygmarvssegment. Da rygsøjlen er længere end medulla spinalis, løber spinalnerverne et stykke ned gennem rygmarvskanalen for de forlader denne.
51 Medulla spinalis (rygmarven). Hjernehinderne fortsætter hele vejen ned i bunden af rygmarvskanalen, dette giver en pose i bunden (under L2) som er fyldt med cerebrospinalvæske, og herfra kan der indføres en kanyle og tages prøver af væsken. Dette indgreb kaldes lumbalpunktur.
52 Medulla spinalis (rygmarven). I cerebrum og cerebellum havde vi grå substans på overfladen. I hjernestammen og rygmarven er det omvendt, her ligger den grå substans centralt, omgivet af hvid substans. Gennemskærer men rygmarven og ser på tværsnittet, kan den grå substans minde meget om en sommerfugl, omgivet af den hvide substans.
53 Medulla spinalis (rygmarven).
54 Medulla spinalis (rygmarven). I rygmarven er den hvide substans det samme som ledningsbaner, dvs. bundter af myeliniserede udløbere. Vingerne i sommerfuglen benævnes forhorn og baghorn. I brystdelen ses endvidere nogle små lateral horn, og det er fra disse at det sympatiske nervesystem udspringer.
55 Medulla spinalis (rygmarven). Forhornene i den grå substans indeholder motoriske cellekroppe, imens baghornene indeholder de sensoriske cellekroppe. Fra forhornene løber der motoriske nervebaner ud til muskulaturen (efferente baner = væk fra CNS). Baghornene modtager de sensoriske impulser fra kroppen, og kaldes afferente baner (indtil CNS)
56 Medulla spinalis (rygmarven). Udover at lede informationer til og fra hjernen, indeholder rygmarven også reflekser og autonome centre. De nederste to dele, som kaldes lumbal og sakralmarven indeholder centre for miktion (vandladning), defækation (afføring), ejakulation (sædafgang) og erektion (rejsning).
57 Medulla spinalis (rygmarven). Nogle reflekser er medfødte (blinke, hoste og sutte). En anden gruppe reflekser er betingede eller tillærte, de indøves i dyb koncentration, senere går de helt af sig selv. De viljestyrede handlinger er knyttet til det somatiske nervesystem, og de ubevidste handlinger er under det autonome.
Studiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs mereNervesystemet. introduktion
Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem
Læs mereHøjre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.
Hjernens anatomi Hjernen består af storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Man deler vævet i denne del af hjernen ind i hvid og grå substans. Grå substans er selve nervecellerne
Læs mereNervesystemets overordnede struktur og funktion
Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &
Læs mereCortex cerebri, storhjernebarken
Cortex cerebri, storhjernebarken Et foredrag om alt; agnosier, apraxi, abuli & afasier, samt hvorfor man forveksler sin kone med en hat Carsten Reidies Bjarkam Afdelingslæge, Klinisk lektor, PhD. Neurokirurgisk
Læs mereHjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system
Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system Hjerneblødning / apopleksi Basale hjerneganglier og capsula interna De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereIndledning til anatomi & fysiologi:
Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress
Læs mereCortex Cerebri. Hjernebarken. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Cortex Cerebri Hjernebarken Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Hjernebarken, cortex cerebri Hovedcomputeren! Øverst i CNS hirakiske
Læs mereNervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.
Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereNervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet
1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til
Læs mere12. Mandag Nervesystemet del 3
12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs merecentralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang
Læs mereRE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011
AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereSpørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Læs mereHjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler
Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereLær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:
Læs mereMenneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly
Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk
Læs mereRepetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereHjernen og nervesystemet
Indholdsfortegnelse Hjernen og nervesystemet Nervesystem (systema nervosum)...2 CNS (systema nervosum centrale)...2 Storhjernen (telencephalon)...2 Hvid substans...2 Grå substans...2 Hjernebarken (cortex
Læs mereCentralnervesystemet Grå & hvid substans Signaler til og fra CNS
Centralnervesystemet Hjernen og rygmarven udgør tilsammen centralnervesystemet (CNS). De øvrige dele af nervesystemet kaldes i modsætning hertil for det perifere nervesystem (PNS). Nedenfor gennemgås nogle
Læs mereHjertet og kredsløbet
Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde
Læs mereHjerneskadeundervisningen under Tale og Høre Instituttet.. af C. Scheel Hjernen. Ill. C.Scheel, Ide P. Søgaard, C. Lunau. Ill.videnskab.
Hjernen. Ill. C.Scheel, Ide P. Søgaard, C. Lunau. Ill.videnskab. - 1 - Hjernen. Indhold Indledning side 3 Hjernens udvikling side 4 Hjernens opbygning, hjernens indredele side 6 hjernens ydreside side
Læs mereUndervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereEKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller
Læs mereEnergisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat
Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden
Læs mereNERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2
NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2 Introduktion til dagens emne Centralnervesystemet (CNS) Hjernehinderne (meninges) Hjernen (encephalon) Afasi Det limbiske system
Læs mereNeuropædagogik og demens
- Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive
Læs mereHjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning
Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, PhD Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 3 hinder omgiver CNS Dura Mater
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereUhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar
Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige
Læs mereNERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet
1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge
Læs mereHjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge
Hjerne & Sanser Neuroanatomi & - fysiologi af Asma Bashir, læge HJERNEN NERVESYSTEMET Nervesystemet omfatter alt nervevæv i organismen og har som hovedfunktion kommunikation. Stimuli i form af tryk eller
Læs mereHjerneskadecentret Stress og hjernen
Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs mereElektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem
Spinal Nervous System er en elektronisk tavle der forklarer om rygsøjlens nervesystem. Ud over til unde 1 / 11 Tavlen er udviklet til medicin studerende. Bemærk: Ikke lagervare, tages kun hjem på bestilling.
Læs mereBALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED
ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende
Læs merePOLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay
POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin
Læs mereSmerte påvirker altid adfærd.
Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011
LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereKROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV
KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV Kropsterapeut og fagkoordinator Master i pædagogisk udvikling Det skal vi tale om Kropsterapi Destruktiv adfærd/positiv reformulering Kroppens reaktionsmønster Fælles
Læs mereUdfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?
Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereUndervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar
Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige
Læs mereAnatomi og fysiologi Hånden på hjertet
Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39
Læs mereHjerne, autisme og sansebearbejdning
Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum
Læs mereNADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011
- ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars
Læs mereKognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København
Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse
Læs merenervesystemet. Nervesystemet Nervesystemet skal koordinere og styre kroppens forskellige organer i forhold til
n 2l-årig kvinde blev ved 3-tiden H.n lørdag morgen l'orsøgt voldta- -.lget af to unge mænd da hun var på vei hjem fra diskotek. Kvinden kom gående ad Nørregade, her begyndte de to unge mænd at følge efter
Læs mereALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)
ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,
Læs mereMenneskets anatomi og fysiologi
Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer
Læs mereVelkommen. Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer
Velkommen Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer Disposition Hvad er GBU Fra idé til virkelighed Opbygningen Erfaringer Hvad er GBU? Specialområde Autisme Gødvad
Læs mereHvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?
Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereNERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1
NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen
Læs mereHåndbog for pårørende
Håndbog for pårørende Håndbog for pårørende - til personer med hjerneskade ved Louise Brückner Wiwe, cand. psych., specialist og supervisor i neuropsykologi Indhold Publikationen er udarbejdet af Louise
Læs mereStøttevævene. Anne Mette Friis MT.
Støttevævene. 1 Støttevæv. Mennesket har en forholdsvis konstant legemsform, dette opretholdes af støttevævene. Der findes tre overordnede typer af støttevæv: Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv. 2 Typer af støtte
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale
Læs mereProgressionsark for Anatomi og fysiologi
Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereHvad indeholder røgen?
6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det
Læs merecentralnervesystemet 2 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
centralnervesystemet 2 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Hjerne, fornix - hippocampus N8,4 Blandt mange forbindelser mellem det limbiske system og omgivelserne
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets
Læs mere03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi
Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og
Læs mereBevidsthedstræning II Episode
Bevidsthedstræning II Episode 2 16.3.2017 Velkommen i denne transmission, som trodser jeres opfattelse af tid og rum og hvordan man kan forbinde sig med hinanden. Dette felt som åbnes som var åbnet til
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereStudiespørgsmål til nyrer og urinveje
Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et
Læs mereDet autonome nervesystem & hypothalamus
Det autonome nervesystem & hypothalamus Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Det autonome nervesystem Varetager homøostase Udøver fortrinsvis
Læs mereBilledet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.
Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereHjernen i arbejdslivet - hjernen i arbejde - den unge og den aldrende hjerne. Basis for denne præsentation. Oversigt over dagens program
Slide 1 Slide 2 Slide 3 Hjernen i arbejdslivet - hjernen i arbejde - den unge og den aldrende hjerne Ole Lauridsen lektor, mag.art. Center for Undervisning og Læring, BSS 1 Basis for denne præsentation
Læs mereIndledning. 1. Hjernens natur
Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereMAVE-TARM-FORSTYRRELSER
ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens
Læs mere