Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.
|
|
- Pernille Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus (af n. mandibularis (V3)) funk; gulvet i mundhulen hæves => tungen skydes opad og bagud =>indhold presses over i svælg (p.f. ved tungebenet er den mundåbner) danner gulv i mundhulen (diaphragma oris), udspringer fra linea mylohyoidea på underkæbens inderside. Fibre løber medialt og lidt nedad og fæster på tungebenet og midtstillet raphe. Danner opad konkav plade. m. geniohyoideus inn; ramus anterior n. spinalis cervicalis I (løber med/i n. hypoglossus) funk; p.f. underkæben, trækker den tungebenet fremad og opad lille, cylinderformet muskel, ligger profund for m. mylohyoideus og under tungen. Strækker sig på hver side af midtlinien fra spina mentalis på mandiblen til tungebenslegemet.
2 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 2 af 10 m. digastricus venter posterior inn; ramus digastricus (af n. facialis (VII)) venter anterior inn; ramus mylohyoideus (af n. mandibularis (V3)) funk: p.f. tungebenet => mundåbnere. P.f. udspring => tungebenet løftes isoleret kontraktion af hhv ant og post => hhv fremad og bagud består af to buge forbundet med en mellemsene. Venter posterior udspringer fra medialfladen af processus mastoideus, og løber nedad, fremad og medialt. Venter anterior udspringer fra indersiden af corpus mandibulae tæt ved midtlinien (fra fossa digastrici). Superficiel for m. mylohyoideus. Mellemsenen bindes ned til tungebenet ud for overgangen mellem corpus og cornu majus. Nedbindingen sker dels ved spaltning af m. stylohyoides og dels ved den overfladiske halsfascie. m. digastricus indgår i begrænsning af trigonum submandibulare (mellem de to buge og basis mandibulae) og trigonum caroticum (mellem dens venter posterior, venter posterior m. omohyoideus og m. sternocleidomastoideus). Regio submentalis begrænses af de to venter anteriores. m. stylohyoideus inn; ramus digastricus (af n. facialis (VII)) funk; trækker tungebenet opad og bagud lille tenformet muskel, forløber langs overkanten af venter posterior m. digastricus. Den udspringer fra processus styloideus og hæfter på tungebenet på overgangen mellem corpus og cornu majus.
3 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 3 af (regio temporalis, afgrænsninger og innervation) Afgrænsninger: Tindingeregionen svarer til udstrækningen af m. temporalis udspring; den begrænses fortil af processus frontalis ossis zygomatici, opadtil og bagtil af linea temporalis inferior og nedadtil af arcus zygomaticus Innervation: indeles i fjerde-dele: forreste ¼: r. zygomaticotemporalis, (n. maxillaris via n. zygomaticus) midt 2/4: n. auriculotemporalis, (bageste stamme af n. mandibularis) bageste ¼: n. occipitalis minor (fra plexus cervicalis) Kar: a. temporalis superior (fra a. carotis externa). Vener svarer til arterier
4 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 4 af (pterygoideerinterstitiet og hvad der passerer igennem) Pterygoideerinterstitiet er den trekantede spalte mellem m. pterygoideus lateralis og medialis, hvor igennem der passerer kar og nerver fra spatium lateropharyngeum til regio infratemporalis. De to muskler danner tilsammen den såkaldte pterygoideermur, mellem de to regioner. - A. maxillaris (1. stykke) - n. alveolaris inferior (efter at have afgivet de motoriske tråde til r. mylohyoideus løber den i canalis mandibulae og ligger sammen med a. og v. alveolaris inferior. Nerven innerverer tænderne og gingiva i undermunden via plexus alveolaris inferior, før den ud for foramen mentale afgiver n. mentalis der forsyner huden over hagen samt underlæben og dens slimhinder. - n. lingualis, rent sensitiv nerve, modtager n. chorda tympani, perforerer svælgvæggen for at komme ind til mundhulen og tungen.
5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 5 af (regio infratemporalis, afgrænsninger og hvad man finder) Afgræsninger: Fortil: maxillens bageste afrundede kant, tuber maxillae Bagtil: bagkanten af m. pterygoideus medialis Nedadtil: m. pterygoideus medialis tilhæftning til ramus mandibulae Opadtil: facies infratemporalis alae majoris ossis sphenoidalis Lateralt: medial side af ramus mandibulae Medialt: lateral side af mm. Pterygoideii (pterygoideermuren) Kommunikation: Med.fortil: Med.fortil, ned: Med.bagtil: Opadtil (basis): Indhold: A. maxillaris (2. stykke) a. alveolaris inferior? komm. med fossa pterygopalatina gennem fissura pterygomaxillaris regio submandibularis spatium lateropharyngeum (gennem pterygoideermuren) regio temporalis n. alveolaris inferior n. lingualis n. buccalis grene fra n. mandibularis, V3 n. massetericus - nn. temporalis profundi - plexus pterygoideus (venøst plexus) 5. (fossa pterygopalatina, afgrænsninger + alle adgangsveje med navn og hvor de fører til) Afgrænsninger (kileformet): Lateralt: fissura pterygomaxillaris Medialt: pars perpendicularis ossis palatini (tyndt knogleblad til næsehulen) Bagvæg: os sphenoidale, processus pterygoideus Forvæg: maxillae s bagflade (på grænsen mod loftet findes fissura orbitalis inferior) Loftet: forrest, laterale del af os sphenoidale s underside (corpus sphenoidale) Apex: canalis palatinus major (ender som foramen palatinum majus) Adgangsveje: Fissura pterygomaxillaris (lateralt) fører til regio infratemporalis Foramen sphenopalatinum (medialt) næsehulen vigtigt kar: a. sphenopalatina Fissura orbitalis inferior (fortil grænsende mod loftet) orbita Foramen rotundum (bagvæg, øverst medialt) kraniekaviteten (fossa cranii media) n. maxillaris Canalis pterygoideus (bagvæg nederst lateralt) foramen lacerum i fossa cranii media n. canalis pterygoideus Canalis palatinus major (apex) mundhulen (ganen) a. palatina descendens
6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 6 af (a. maxillaris og dens grene) Arterien inddeles i 3 stykker. 1. stykke: afgår fra a. carotis externa ud for bagkanten af ramus mandibulae lidt under collum mandibulae, indlejret i gl. parotidea. Den løber horisontalt frem mellem ramus mandibulare og lig. Sphenomandibulare ind i regio infratemporalis. a. auricularis profunda (til øregang og mellemøre) a. meningea media vigtig (træder ind gennem foramen spinosum) a. alveolaris inferior træder ind gennem foramen mandibulae og løber frem i canalis mandibulae, hvor den afgiver grene til tænder og tandkød r. mylohyoideus løber i sulcus mylohyoideus på ramus mandibulae a. mentalis ud gennem foramen mentale til hagen 2. stykke: I regio infratemporalis. Ved underkanten af m. pterygoideus lateralis løber den enten superficielt eller profund (50/50) for musklens nedre hoved i et stærkt slynget forløb. Hvis profund; kommer den frem på lateralsiden af musklen i spalten mellem det øvre og nedre hoved, hvorefter den træder ind i fossa pterygopalatina, gennem fissura pterygomaxillaris. Afgiver 4 grene til tyggemusklerne aa. temporalis profunda ascenderende til m. temporalis a. buccalis descenderende til kinden og m. buccinator 3. stykke: i fossa pterygopalatina (nævnes oppefra og ned) a. infraorbitalis fiss.orb.inf -> can.inf.orb. ->for.inf.orb aa. alveolaris superiores posteriores gennem huller på bagfladen af maxillen til kindtænderne i overmunden aa. alveolaris superiores anteriores hjørnetand og fortænder a. sphenopalatina gennem foramen sphenopalatinum ind i næsehulen a. palatina descendens (canalis palatinus major) -> a. palatina major aa. palatinae minores
7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 7 af (plexus pterygoideus) Plexus pterygoideus dræner a. maxillaris forsyningsområde, det ligger i regio infratemporalis omkring arterien og mm. Pterygoidei. Plexet tømmer sig hovedsagligt i v. retromandibularis (gennem v. maxillaris), men står i kontakt med v. facialis via v. facialis profunda og med v. meningea media, samt gennem foramen ovale med sinus cavernosus (vigtigste vej for sinus cavernosus). V. retromandibularis løber ned langs ramus mandibulae indlejret i gl. parotidea og fortsætter tæt ved angulus mandibulae i v. jugularis interna. 8. (N. maxillaris (V2)) (a) rent sensitiv (fra ganglion trigeminale) (b) foramen rotundum ((løber frem nederst i lat.væg af sinus cavernosus) -> fossa pterygopalatina -> fiss.orb.inf =>n. infraorb. -> canalis infraorb. ->foramen infraorb. (c) n. zygomaticus fiss.orb.inf. -> langs lateralvæg i orbita r. zygomaticofacialis huden over kindbenet r. zygomaticotemporalis forreste del af tindingeregionen (+ parasympatiske fibre til gl lacrimalis) nn. alveolaris superiores posteriores tænderne og tandkødet i overmunden plexus dentalis superior n. infraorbitalis grene til mellemansigtet (via pes anserinus minor) nn. alveolaris superiores media et anterior små kindtænder, hjørnetanden og fortænderne + tilsvarende gummer nn. pterygopalatini (rami ganglionares) til ganglion pterygopalatina
8 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 8 af (ganglion pterygopalatina i fossa pterygopalatinua) (a) Parasympatisk ganglie (b) de 3 rødder: n. petrosus major - parasympatisk n. petrosus profundus - sympatisk (synapser ikke) n. maxillaris - sensorisk (synapser ikke) (c) - små grene til orbita s periost, sinus sphenoidalis og de bagerste sibenceller (rr. Orbita) - rami nasales posteriores superiores et inferiores gennem foramen sphenopalatinum til næsehulen - n. nasopalatinus stor nerve, passerer gennem foramen sphenopalatinum til næseskillevæggen, hvor den løber frem og innerverer dens slimhinde og kirtler. fortsætter gennem canalis incisivus til den forreste del af ganen. - N. palatinus major løber frem på ganens underside Grene til bageste del af næsehulen n. palatini minores til den bløde gane - Ramus pharyngeus til svælget - Sekretoriske tråde til gl. lacrimalis via n. maxillaris -> n. zygomaticus -> ramus communicans cum n. zygomatico -> n. lacrimalis (d) Se sp 8, lektion 1
9 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 9 af (N. mandibularis (V3)) (a) sensoriske og motoriske (tager alt motorisk fra trigeminus (tager alt motorisk fra n. trigeminus. Innerverer de 3 t er de fire tyggemuskler, m. tensor veli palatini, m. tensor tympani og desuden venter anterior m. digastrici og m. mylohyoideus. (b) foramen ovale (-> spatium lateropharyngeum) hvorefter den deler sig i to rødder, en forreste mindre og en bageste større - Forreste: overvejende motorisk, innerverer de fire tyggemuskler (m. temporalis, m. masseter og mm. Pterygoidei), m.tensor veli palatini, m. tensor tympani de sensitive tråde er samlet i n. buccalis innerverer hud og slimhinde i kinden (men IKKE m. buccinator (der innerveres af n. facialis)) - Bageste: overvejende sensitiv, afgiver n. auriculotemporalis (rent sensitiv til tindingeregionen) og deler sig i sine to endegrene n. alveolaris inferior og n. lingualis (rent sensitiv til tungen) (?) Ramus mylohyoideus innerverer m. mylohyoideus og venter anterior m. digastrici 11. (N. mandibularis forreste stamme) se ovenstående spørgsmål
10 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 10 af (n. auriculotemporalis forløb) n. auriculotemporalis afgår som to rødder fra den bageste stamme af n. mandibularis. De to rødder lægger sig omkring a. meningea media og forenes ved arteriens bagkant. Nerven løber nu bagud på medialsiden af m. pterygoideus lateralis og bøjer derefter lateralt om collum mandibulae, hvor den ligger dybt i parotissubstansen. Den fortsætter vertikalt op over arcus zygomaticus (foran bruskede øregang og bagved a. temporalis superficialis) til tindingeregionen (afgiver grene til den ydre øregang, trommehinden og den forreste del af øremuslingen). Tæt ved udspringet modtager den parasympatiske sekretoriske tråde fra ganglion oticum, der afgives som rami parotidei til kirtelvævet i glandula. Parotidea
Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Lektion 3 Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. 1. (n. facialis (VII), extrakranielt) efter at have trådt ud af foramen stylomastoideum kommer n. facialis
Læs mereAlfabetisk nøgle til kranium
Alfabetisk nøgle til kranium I denne liste kan strukturer skrevet med fed findes i skabene på museet. De øvrige strukturer findes på studiesals-kranierne A E, der kan lånes i Informationen. De store bogstaver
Læs mereKNOGLEORIENTERING: KRANIUM
1 ANATOMI: Holdundervising Anatomisk afsnit Tandsygdomslære Odontologisk Institut, Health Henrik Løvschall, 2013 KNOGLEORIENTERING: KRANIUM INTRODUKTION ENKELTKNOGLER HULHEDER I KRANIET HULLER I KRANIET
Læs merea. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus
a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus mandibulae 1,5,29,36,40,42,64 anteverteret 24 antrum 15
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser
Læs mereMuskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.
Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel
Læs mereLektion 6. Tungen, tænder og næse
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 6 Side 1 af 8 1. (tungemusklerne og deres innervation) Lektion 6 Tungen, tænder og næse n. hypoglossus (XII) innerverer alle tungemusklerne samt m. geniohyoideus (medbringer
Læs mereHOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
HOVEDETS MUSKLER ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole disposition Generelt om muskler Tyggemuskler Ansigtsmuskler en muskel UDSPRING tilhæftning distalt på extremiteter eller
Læs mereH. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU
H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Ekstra kursus om muskler Øvelse 6, tyggemuskler side 8 Øvelse 7, andre muskler
Læs merePupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til
Læs mereH. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU
H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Grundmodul Øvelse 1, tyggemuskler side 11 Øvelse 2, andre muskler af klinisk
Læs mereAnalgesiformer og injektionsteknik
Analgesiformer og injektionsteknik Definition af injektion Ordet injektion kommer fra det latinske injicere, der betyder at kaste ind. En injektion er anbringelse af et flydende lægemiddel inde i kroppen
Læs mereANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI
a. alveolaris inferior 17,18,22,26,57,112 a. angularis 108,109 a. auricularis posterior 67 a. auricularis profunda 112 a. buccalis 18,21,26,112,113 a. canalis pterygoidei 30 a. carotis communis 60,65,66,67,69,93,96
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Lektion 7 Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals 1. næsens forskellige bihuler sinus paranasale - Sinus maxillaris kæbehulen Beliggenhed: corpus maxillae
Læs mereLektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 9 Side 1 af 7 Lektion 9 Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. 1. Hvilke kar og nerver har relation til glandula thyroidea? Beskriv kirtlens øvrige
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11 Repetitionslektion 1. knoglerne der indgår i hjernekassen (neurokraniet) danske og latinske navne, parrede/uparrede uparrede: pandebenet os frontale
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG
FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør
Læs mere1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel.
1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 2. Hvilke(t) kendetegn passer på et mucøst endestykke?
Læs mereEmneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi
Makro Eksamensopgaver Side 1 af 46 Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Hjernen 1.a) Sinus durae matris er endothelbeklædte og uden klapper. Sinus saggitalis superior modtager brovenerne,
Læs mere3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk
1. Billederne viser A. perichondrium B. en del af marvhulen C. tværskårne Haver ske lameller D. udelukkende substantia compacta E. både substantia compacta og spongiosa 2. Ved chondral ossifikation A.
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus
Læs mereRasmus Holmboe Dahl 27. juni 2014. 1 af 6
Muskelliste for RTQH Muskelliste til Hovedet, halsen & de indre organers anatomi lavet ud fra 10. udgave. Pensum for 3. semester anatomi. Øret muskler, 2 stk., s. 73 M. tensor tympani N. mandubularis M.
Læs mere1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E.
1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E. nervetrådsbundter 2. Af alle hvide blodlegemer udgøres A. 70% af lymfocyter B. 2-4%
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt
Læs mereAkupunktur og lidelser i bevægeapparatet
Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet Forfatter; speciallæge i almen medicin og akupunktur Palle Rosted Faglig konsulent; speciallæge i almen medicin Annette Jørgensen Faglig konsulent; speciallæge
Læs mereOverfladeanalgesi (eng. topical analgesia)
Former for lokalanalgesi i tandplejen Ledningsanalgesi Intraossøs analgesi Overfladeanalgesi Infiltrationsanalgesi Intraligamentær analgesi (subperiosteal analgesi)* * Subperiosteal analgesi anvendes normalt
Læs mereMUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet
MUNDHULEN Manuskript nr. 478, 479, 314 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet mundhulen Gennem mundspalten, der er vist med prikker,
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8 Lektion 10 Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m. 1. Hvordan løber ductus thoracicus på halsen? Den løber op på venstre side af halsen (fra mediastinum
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.
Læs mereDen studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.
Undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne Færdighedstræning Modul B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv
Læs mere1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa
1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa 2) Primære tænder A. afslutter deres mineralisering efter fødslen B. bryder frem fra 3-6 år C. udvikles alle fra
Læs merePNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit
PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus
Læs mere1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden
1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden 2) Eksokrine kirtler inddeles på grundlag af A. cellernes størrelse B. cellernes
Læs mereBugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave
Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen Bugvæggen
Læs mereOBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER
OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren
Læs mereCharlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen
Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital DUDS årsmøde 2016 Visualisere strukturerne på halsen halskarrene Thyreoidea Parathyreoidea Spytkirtler Lymfeknuder Forstørrede lymfeknuder
Læs mereANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III. December 18, 2019, kl i Aud.1.
Afdeling for Tandsygdomslære Anatomisk Afsnit Eksamensnr. ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III December 18, 2019, kl. 13.00- i Aud.1. Testen omfatter 60 flervalgsopgaver af typen ét eller
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7 Nerve Muskler Skelet Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre 1. Hvad består hver branchiebue af? Hver branchiebue består af en kerne
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.
LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)
Læs mereTorup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:
: Anatomi Noter: Cerebellum Diencephalon Hjernenevekerner Hjernenerver Hjernestammen Hovedts arterier Motoriske baner Nuclei basales manan.dk Cerebellum Cerebellum Generelt Cerebellum er udviklet i den
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).
Læs mereBRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside
BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside Branchialapparatet et område Branchialapparatet eller gællebueapparatet - forstås lettest, når man gør sig klart, at det har ligget indenfor et
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior
Læs mereBevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn
del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall
FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall GENEREL LAGDELING Tunica mucosa Tela submucosa Tunica muscularis Tunica serosa /Adventitia FORDØJELSESSYSTEMET
Læs mereValg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer
Valg af undersøgelsesmodalitet Radiologisk udredning af ansigtsfrakturer CT den bedste undersøgelse til vurdering af frakturer i ansigt og kranium og kan samtidig vurdere bløddelene. Edith Nielsen Neuroradiologisk
Læs mereMuskeloversigt. M. supraspinatus
Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på
Læs mereSystemiske komplikationer
Systemiske komplikationer Besvimelse (synkope) Hyperventilations syndrom Overdosering Allergisk reaktion Adrenalinreaktion Besvimelse (synkope) Som følge af nervøsitet, angst, varme, smerte eller en ubehagelig
Læs mereColumna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse
Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 1 Øret: Lidt anvendt anatomi 7 2 Undersøgelse af øret 12 3 Undersøgelse af hørelsen 15 4 Høretab 24 5 Sygdomme i ydre øre 30 6 Sygdomme i øregangen 36 7 Trommehinden 45 8 Otitis
Læs mereEN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN 1 En samling af de bragte månedens muskel NAKKEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet
Læs mereNervesystemet. introduktion
Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,
Læs mereSkulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse
Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.
Læs mereRepetetion af 1. semester
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_2 Side 1 af 44 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 2 Hvirvelsøjlen s. 2 10 Ryg, Nakke og hals s. 11 19 Thorax s. 20 25 Diaphragma og bugvæggen s. 26
Læs mereColumna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget
Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer
Læs mereHjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler
Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Læs mereNæsens og bihulernes sygdomme
Næsens og bihulernes sygdomme Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Sinus maxillaris dræneres via et ostium placeret superomedialt. 30% har yderligere et ostium inferiort
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6 Lektion 8 Larynx og trachea 1. larynx ligger i medianplanet foran 4., 5., og 6. halshvivel. Hvilke strukturer har larynx relation til henholdsvis fortil,
Læs mereEn samling af de bragte månedens muskel
En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og
Læs mereNOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet
NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER Anatomisk Institut, Århus Universitet Holdtime 1, Introduktion Holdtime 4, Introduktion til led- og muskellære Holdtime 5, Introduktion til hjerte
Læs mereEksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999
Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL:
Læs mereEmneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi - uddrag af eksamensopgaver i perioden juni 1983 dec. 2002
Emneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi - uddrag af eksamensopgaver i perioden juni 1983 dec. 2002 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus
Læs mereNakkesmerter. Behandlingsafsnit. Indledning. Den normale bevægelighed
Nakkesmerter Indledning Nakkesmerter, herunder piskesmæld, er en hyppig lidelse, og er en af de lidelser, som hyppigst bliver behandlet med akupunktur. Således fandt Bovin et al. 1994, at 34% af en population
Læs mereProgram Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling. SPECIALEBESKIVELSE: Tand-, mund- og kæbekirurgi
Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling Peter Marker Arne Eckerdal Program Præsentation af specialet PM Laserbehandling af leukoplakier Behandling af kæbeledssygdomme Den atrofiske
Læs mereKnæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper.
Knæsmerter Indledning Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper. Hos de helt unge drejer det sig om Mb Osgood-Schlatters syndrom. For de lidt ædre og unge er
Læs mereKRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside
KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside Hjerneblærernes udvikling PRIMÆRE HJERNEBLÆRER SEKUNDÆRE HJERNEBLÆRER BLIVER TIL HJERNEDEL INDEHOLDER VENTRIKEL prosencephalon telencephalon telencephalon
Læs mereI traditionel fysioterapi har tungen aldrig fået særlig stor opmærksomhed.
Tungeøvelser: Der findes rigtigt mange tungeøvelser og det er almindelig kendt blandt talepædagoger og ergoterapeuter at tungemotorik har en vigtig og afgørerende rolle i forhold til tale og problemer
Læs mereANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING
ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING Mediansnit gennem hovedenden af et foster viser et mediansnit gennem hovedenden af et foster. Indgangen til den primitive mundhule (O) begrænses opadtil af pandevolden
Læs mereOverekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt
Læs mereLaparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik
Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik doom pain Her ses et bilateralt ingvinalhernie med oment ude i den venstre brokport. I højre side er indtegnet triangle of doom og triangle of pain.
Læs merecentralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang
Læs mereMILT MERIDIAN M. LATISSIMUS DORSI
RELATEREDE MUSKLER Musculus latissimus dorsi, side 21 Musculus trapezius, pars horisontalis, side 22 Musculus trapezius, pars ascendens, side 23 Musculus opponens pollicis, side 24 Musculus triceps, side
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 1 af 67. Repetetion af 1. semester. bevægeapparatet del 4. Stud.med. MP, AU 07
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 1 af 67 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 4 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 2 af 67 21.1 Hvordan afgrænses på overfladen- benet
Læs mereDagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse
Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk
Læs mereEN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer
Læs mereSCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører
SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding
Læs mereBid, tænder og mundhule
Bid, tænder og mundhule Som hestefysioterapeut og osteopat er det af stor betydning, at hesten får ordnet sine tænder regelmæssigt og af en behandler, der er kompetent til at udføre arbejdet. Hvis hesten
Læs mereUnderekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden HKA optagelse (Hip/knee/ankle eller hofte/knæ
Læs mereFrakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer
Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer 1 Bækkenfrakturer Følg cortex i den store ring og forarmen obturatorium Vær særlig opmærksom på acetabulum 2 Eksempel på acetabulumfraktur Samtidig
Læs mereBækkenfrakturer. Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer. Eksempel på acetabulumfraktur. Eksempel på acetabulumfraktur
Bækkenfrakturer Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer Følg cortex i den store ring og forarmen obturatorium Vær særlig opmærksom på acetabulum 1 2 Eksempel på acetabulumfraktur Eksempel
Læs mereUnderekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden Bækkenet Ossifikationens start angivet
Læs mereOverekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt
Læs mereEN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN 1 En samling af de bragte månedens muskel FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet
Læs mereHjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system
Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system Hjerneblødning / apopleksi Basale hjerneganglier og capsula interna De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Læs mereAlbuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser
Albuesmerter Tennisalbue er formentlig den hyppigste årsag til smerter i albuen i almen praksis og forekommer hos 1.3% af befolkningen Hunskår 1997. Den skyldes ofte inflammation af senefæsterne til m.
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2012 TriLab.dk
Indholdsfortegnelse Præsentation... 3 IT bands (Tractus iliotibialis, m. gluteus maximus og m. tensor fascia latae)... 4 Den firehovede knæstrækker (m. Quadriceps)... 6 Haser (m. biceps femoris, m. semitendinosus,
Læs mereSanseorganer. Asma Bashir, læge
Sanseorganer www.asmabashir.com Asma Bashir, læge S ANSEORGANER R EDIGERET : J ULI 2017 AF A SMA B ASHIR, LÆGE WWW. ASMABASHIR. COM SANSEORGANER Sanseorganerne er speciliserede dele af nervesystemet. Sanserne
Læs mereRegional analgesi i mundhulen hos hund og kat
Regional analgesi i mundhulen hos hund og kat Del 1: Beskrivelse af teknikker til anlæggelse af nerveblokader i mundhulen DYRLÆGE KATHRINE HØJTE HASTRUP SVENDSEN 1, DYRLÆGE, PH.D. HELLE HARDING POULSEN
Læs mereStudiespørgsmål til bevægeapparatet
Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.
Læs mereWorkshop. Anatomi VELKOMMEN
Workshop Anatomi VELKOMMEN - Gitte - 24 år - Student Herning gymnasium 2009 - Bachelor i medicin 2014 - Stud. Cand. Med. (lægestuderende) HVEM ER JEG? DAGENS PROGRAM Anatomi generelt Hvad er det og hvornår
Læs mereMave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI
Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura?
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9 Lektion 13 Pleura og hjertet 1 12. Hvad forstår man ved pleura? Lungesækken er en lukkede sæk, bestående af 2 blade (indre og ydre) pleura visceralis
Læs mereAnatomi, hjerte.lunger spørgsmål
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort
Læs merehoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.
hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. lændemusklen navn placering fra til led funktion øvrige
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II
AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen
Læs mere