Dimittendundersøgelse for Sygeplejeruddannelsen i Odense fra dimittender fra juni 2010 samt januar 2011
|
|
- Marie Danielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dimittendundersøgelse for Sygeplejeruddannelsen i Odense fra dimittender fra juni 2010 samt januar 2011 Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Roxana Bayati
2 Indhold Samlet status... 4 Hvad er dit køn?... 5 Arbejder du som sygeplejerske lige nu?... 5 Er du i gang med en videreuddannelse?... 6 Hvad er dit ansættelsesforhold? Andet (angiv hvad)... 6 Hvor er du ansat?... 7 Hvor er du ansat? Andet... 7 Når du udfører sygepleje i dit nuværende job i hvor høj grad har du så brug for følgende færdigheder og kompetencer? Kommunikere og samarbejde med patienter og pårørende? Udøve sygepleje til patienter med forskellige livsopfattelser, social- og kulturel baggrund? Beherske instrumentelle sygeplejehandlinger og metoder? Identificere og analysere etiske dilemmaer og anvende etiske retningslinjer? Anvende sygeplejeprocessen? Mestre lægemiddelregning og medicingivning? Beherske sundhedsfremmende og sundhedsbevarende interventioner? Beherske forebyggende interventioner? Beherske rehabiliterende interventioner? Beherske lindrende interventioner? Beherske behandlende interventioner?...13 Uddyb gerne dine svar til ovenstående spørgsmål...14 Når du formidler sygepleje i dit nuværende job i hv or høj grad har du så brug for følgende færdigheder og kompetencer? Varetage sundhedspædagogiske opgaver? Understøtte patienter i mestring af deres livssituation? Formidle sundhedsfremmende og sundhedsbevarende i nterventioner?...16 Uddyb gerne dine svar til ovenstående spørgsmål...16 Når du leder sygepleje i dit nuværende job i hvor høj grad har du så brug for følgende færdigheder og kompetencer? Kommunikere, samarbejde og koordinere forløb med andre faggrupper?
3 - Samarbejde og koordinere planlægning af forløb med patienter og pårørende? Varetage ledende og koordinerende opgaver med henblik på at skabe kontinuitet i plejeforløb? Dokumenterer praksis? Anvende it?...19 Uddyb gerne dine svar i ovenstående spørgsmål...20 Når du udvikler sygeplejen i dit nuværende job i hvor høj grad har du så brug for følgende færdigheder og kompetencer? Søge, sortere, læse og anvende udviklings- og forskningsbaseret viden? Læse og forstå international forskningslitteratur på engelsk? Udføre kvalitetsarbejde? Følge, anvende og deltage i forskningsarbejde?...22 Uddyb gerne dine svar til ovenstående spørgsmål...22 I hvor høj grad har din sygeplejerskeuddannelse rustet dig til dit nuværende job indenfor følgende områder at udføre sygepleje? at lede sygepleje? at formidle sygepleje? at udvikle sygepleje?...24 Uddyb gerne dine svar i ovenstående spørgsmål...25 I hvilken grad oplever du at din sygeplejerskeuddannelse Lever op til patienternes efterspørgsel? Lever op til sundhedsvæsenets efterspørgsel?...26 Uddyb gerne dine svar i ovenstående spørgsmål...27 Hvilken viden, færdigheder og kompetencer efterspørger du i sygeplejerskeuddannelsen for at være rustet til at kunne varetage dit nuværende job?...28 Hvilke forslag har du til forbedringer af sygeplejerskeuddannelsen så den er professionsorienteret og tidssvarende?
4 Samlet status Ny 0 0,0% Distribueret 61 59,2% Nogen svar 3 2,9% Gennemført 39 37,9% Frafaldet 0 0,0% I alt ,0% 4
5 Hvad er dit køn? Kvinde 40 95,2% Mand 2 4,8% I alt ,0% Arbejder du som sygeplejerske lige nu? Ja 40 95,2% Nej 2 4,8% I alt ,0% 5
6 Er du i gang med en videreuddannelse? Ja 2 4,8% Nej 40 95,2% I alt ,0% Hvad er dit ansættelsesforhold? Fast ansættelse 31 73,8% Vikar ansættelse 9 21,4% Projekt ansat 0 0,0% Andet (angiv hvad) 2 4,8% I alt ,0% - Andet (angiv hvad) Studerende Barselsorlov 6
7 Hvor er du ansat? Primær sektor (fx Hjemmepleje - sundhedspleje) Respondenter Procent 8 19,0% Konsultation hos praktiserende læge 0 0,0% Offentlig hospital somatik 29 69,0% Privat hospital 0 0,0% Psykiatri området 3 7,1% Uddannelsesinstitution 0 0,0% Andet 2 4,8% I alt ,0% Hvor er du ansat? Andet Jeg arbejder ikke længere som sygeplejerske. Jeg er startet på pædagoguddannelsen. Barselsorlov 7
8 Når du udfører sygepleje i dit nuværende job i hvor høj grad har du så brug for følgende færdigheder og kompetencer? - Kommunikere og samarbejde med patienter og pårørende? Respondenter Procent I meget høj grad 35 83,3% I høj grad 6 14,3% I nogen grad 1 2,4% I mindre grad 0 0,0% I alt ,0% - Udøve sygepleje til patienter med forskellige livsopfattelser, social- og kulturel baggrund? Respondenter Procent I meget høj grad 22 52,4% I høj grad 14 33,3% I nogen grad 4 9,5% I mindre grad 2 4,8% I alt ,0% 8
9 - Beherske instrumentelle sygeplejehandlinger og metoder? I meget høj grad 23 54,8% I høj grad 11 26,2% I nogen grad 7 16,7% I mindre grad 1 2,4% I alt ,0% - Identificere og analysere etiske dilemmaer og anvende etiske retningslinjer? I meget høj grad 12 28,6% I høj grad 16 38,1% I nogen grad 13 31,0% I mindre grad 1 2,4% I alt ,0% 9
10 - Anvende sygeplejeprocessen? I meget høj grad 9 21,4% I høj grad 10 23,8% I nogen grad 20 47,6% I mindre grad 2 4,8% slet ikke 1 2,4% I alt ,0% - Mestre lægemiddelregning og medicingivning? I meget høj grad 26 61,9% I høj grad 13 31,0% I nogen grad 3 7,1% I mindre grad 0 0,0% I alt ,0% 10
11 - Beherske sundhedsfremmende og sundhedsbevarende interventioner? I meget høj grad 15 35,7% I høj grad 16 38,1% I nogen grad 7 16,7% I mindre grad 4 9,5% I alt ,0% - Beherske forebyggende interventioner? I meget høj grad 13 31,0% I høj grad 17 40,5% I nogen grad 9 21,4% I mindre grad 3 7,1% I alt ,0% 11
12 - Beherske rehabiliterende interventioner? I meget høj grad 12 28,6% I høj grad 15 35,7% I nogen grad 8 19,0% I mindre grad 6 14,3% slet ikke 1 2,4% I alt ,0% - Beherske lindrende interventioner? I meget høj grad 21 51,2% I høj grad 14 34,1% I nogen grad 4 9,8% I mindre grad 2 4,9% I alt ,0% 12
13 - Beherske behandlende interventioner? I meget høj grad 23 56,1% I høj grad 14 34,1% I nogen grad 3 7,3% I mindre grad 1 2,4% I alt ,0% 13
14 Uddyb gerne dine svar til ovenstående spørgsmål Da jeg arbejder på en intensiv afd. er der derfor nogle svar som virker mindre relevante og brugbare for mig i praksis, da det først og fremmest handler om behandledne og overlevende intervationer, og ikke så meget at tage hensyn til f.eks. foreskellige livsopfattelser. Medicinadministration og lægemiddelregning fylder rigtig meget i min hverdag som sygeplejerske og desværre er det jo der, der ofte sker fatale fejl pga travlhed og efter min mening for lidt undervisning på dette område. Jeg kunne godt tænke mig at dette område blev prioriteret højere under uddannelsen! Jeg arbejder på en intensiv afd. hvor langt størstedelen af patienterne ligger i kunstig koma. Det er derfor vigtigt at have gode kommunikative egenskaber så man møder de pårørende i deres livs krise. Ligeledes kommunikerer vi med de sederede patienter så vi bevarer respekten for det menneske der ligger der. Instrumentel sygepleje er en stor del af arbejdet. Rehabilitere, lindre og behandle er ligeledes en stor del af jobbet. Vi skal tænke meget selvstændigt og kunne gøre alle disse ting inden en læge har mulighed for at komme til stuen. Svarene er givet ud fra den periode, hvor jeg arbejdede som sygeplejerske på henholdvis neurorehabiliteringen (4 mdr.) og gynækologike sengeafsnit/amb. (5 mdr.). Jeg har svaret ud fra det arbejde jeg havde inden jeg gik på barsel jeg ansat på en intensiv afd. derfor er det primært instrumentelle og naturvidenskabelige kompetence som anvendes. det humanistiske kommer på bane senere. Da man som hjemmesygeplejerske møder mange forskellige sygdomme, behandlingsmetoder m.m., er det ofte problematisk, at man igennem uddannelsen har fået meget teoriundervisning om diverse sygeplejeteoretikere, mens det praktiske ikke prioriteres så højt på skolen. Det forventes i stedet, at man lærer det i praktikken, hvilket er forståeligt. Dog er sygeplejestud. i praktik i mange forskellige steder, hvilket gør, at vi oparbejder færdigheder på forskellige områder. Der kunne godt udnyttes spl. lokalerne meget mere til øvelse i f.eks. kath. anlæggelse, nasalsonde m.m. Det er i hvert fald personlige færdigheder, jeg mangler grundet at det tilfældigvis ikke var muligt at lære gennem mine praktikker, og som jeg har stor brug for nu. Jeg arb. på en intensiv-afd. hvor pt.'erne stort set altid er sederede. Dette kræver meget omtanke i.f.t. sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Ligeledes fylder etikken meget, både i.f.t. pt.'en og dennes pårørende. I primær sektor er der stor fokus på forebyggende og sundhedsfremmende faktorer, og ligeledes er der et tæt samarbejde med borger og pårørende, idet sundhedspersonalet kommmer i deres hjem, hvilket betyder, at de er på hjemmebane. Det stiller store kompetencer til den enkelte, at kommunikation og samarbejde vægtes højt, for at opretholde et godt, stabilt og forhåbentligt udviklende samarbejde, så vi kan sundhedsfremme og forebygge. Omkring behandlende interventioner er det ofte sårpleje. KOL og DMII har mere fokus på, hvordan borger kan blive bedre til at håndtere denne kroniske sygdom. 14
15 Når du formidler sygepleje i dit nuværende job i hvor høj grad har du så brug for følgende færdigheder og kompetencer? - Varetage sundhedspædagogiske opgaver? Respondenter Procent I meget høj grad 13 31,7% i høj grad 16 39,0% i nogen grad 11 26,8% i mindre grad 1 2,4% I alt ,0% - Understøtte patienter i mestring af deres livssituation? I meget høj grad 16 39,0% i høj grad 19 46,3% i nogen grad 5 12,2% i mindre grad 1 2,4% I alt ,0% 15
16 - Formidle sundhedsfremmende og sundhedsbevarende interventioner? I meget høj grad 16 39,0% i høj grad 14 34,1% i nogen grad 7 17,1% i mindre grad 4 9,8% I alt ,0% Uddyb gerne dine svar til ovenstående spørgsmål Igen er det specielt da man arbejder på intensiv afd. og næsten alle patienter ligger i respirater. Den sundhedspædagogiske opgave er derfor til de pårørende. patienterne bliver overflyttede på stam afdeling når de er stabile, og der bliver de færdigbehandlede mht ovenstående spørgsmål Der er meget sundhedspædagogisk arb. - men det er primært i.f.t. de pårørende. 16
17 Når du leder sygepleje i dit nuværende job i hvor høj grad har du så brug for følgende færdigheder og kompetencer? - Kommunikere, samarbejde og koordinere forløb med andre faggrupper? Respondenter Procent I meget høj grad 29 74,4% i høj grad 9 23,1% i nogen grad 1 2,6% i mindre grad 0 0,0% I alt ,0% 17
18 - Samarbejde og koordinere planlægning af forløb med patienter og pårørende? Respondenter Procent I meget høj grad 18 46,2% i høj grad 18 46,2% i nogen grad 1 2,6% i mindre grad 2 5,1% I alt ,0% - Varetage ledende og koordinerende opgaver med henblik på at skabe kontinuitet i plejeforløb? Respondenter Procent I meget høj grad 19 48,7% i høj grad 12 30,8% i nogen grad 7 17,9% i mindre grad 1 2,6% I alt ,0% 18
19 - Dokumenterer praksis? I meget høj grad 34 87,2% i høj grad 5 12,8% i nogen grad 0 0,0% i mindre grad 0 0,0% I alt ,0% - Anvende it? I meget høj grad 33 84,6% i høj grad 5 12,8% i nogen grad 0 0,0% i mindre grad 1 2,6% I alt ,0% 19
20 Uddyb gerne dine svar i ovenstående spørgsmål på mit job er det i høj grad sygeplejersken der koordinerer med fysioterapeuter, ergo, læger m.v. På intensiv har man kun 1 patient og varetager selv alle opgaver. Men det er os der bruger mest tid med patienten, og derfor også som oftest os der kan identificere patienten og de pårørendes behov, og får dagen koordineret herefter. på afd. er der primary nursing care principper. der er et høj samrabejde med lægerne, fysio og øvrige personale ( sosu). vi har et udvidet delegeret ordinationssæt mht lægemidler. vi anvender flere it løsninger, udover den centrale it system ( cosmic for OUH) og dokumenterer direkt via net, standardiserede plejeplaner. de fleste parameter og værdier går automatisk ind i dokumentationssystem. I hjemmesygeplejen er det i høj grad sygeplejersken, der er med til at skabe kontinuitet ml. mange tværfaglige samarbejdspartnere, dvs. alt fra e.l., sygehus, pårørende, basispersonale, psykiatri m.m. Jeg har ikke nogen ledendende funktion på min arbejdsplads disse kompetencer afhænger meget af hvilket afd. du er på og jeg tænker derfor man først rigtig lærer dette i praktik forløb eller først når man er udlært.. svært at læse om og lærer derigennem. Færdigheder og kompetencer til brug i EGEN afd. Vores pt.kategori bliver aldrig udskrevet til eget hjem. De kommer først omkring vores semi-intensive afsnit eller sengeafd. Når du udvikler sygeplejen i dit nuværende job i hvor høj grad har du så brug for følgende færdigheder og kompetencer? - Søge, sortere, læse og anvende udviklings- og forskningsbaseret viden? Respondenter Procent I meget høj grad 6 15,0% i høj grad 8 20,0% i nogen grad 13 32,5% i mindre grad 10 25,0% slet ikke 3 7,5% I alt ,0% 20
21 - Læse og forstå international forskningslitteratur på engelsk? I meget høj grad 3 7,5% i høj grad 2 5,0% i nogen grad 9 22,5% i mindre grad 19 47,5% slet ikke 7 17,5% I alt ,0% - Udføre kvalitetsarbejde? I meget høj grad 11 27,5% i høj grad 11 27,5% i nogen grad 11 27,5% i mindre grad 5 12,5% slet ikke 2 5,0% I alt ,0% 21
22 - Følge, anvende og deltage i forskningsarbejde? I meget høj grad 3 7,5% i høj grad 4 10,0% i nogen grad 11 27,5% i mindre grad 17 42,5% slet ikke 5 12,5% I alt ,0% Uddyb gerne dine svar til ovenstående spørgsmål intet udviklende sygeplejearbejde i nuværende job. ouh er certificeret DDKM. dette betyder at vi anvender et kvalitetsystem i vores arbejde. ( jfr DDKM for sygehuse ver IKAS) OUH er ved at blive akkrediteret :0) 22
23 I hvor høj grad har din sygeplejerskeuddannelse rustet dig til dit nuværende job indenfor følgende områder - at udføre sygepleje? Respondenter Procent I meget høj grad 6 15,0% i høj grad 15 37,5% i nogen grad 13 32,5% i mindre grad 5 12,5% slet ikke 1 2,5% I alt ,0% - at lede sygepleje? I meget høj grad 3 7,7% i høj grad 18 46,2% i nogen grad 15 38,5% i mindre grad 2 5,1% slet ikke 1 2,6% I alt ,0% 23
24 - at formidle sygepleje? I meget høj grad 8 20,0% i høj grad 18 45,0% i nogen grad 13 32,5% i mindre grad 0 0,0% slet ikke 1 2,5% I alt ,0% - at udvikle sygepleje? I meget høj grad 4 10,0% i høj grad 11 27,5% i nogen grad 21 52,5% i mindre grad 3 7,5% slet ikke 1 2,5% I alt ,0% 24
25 Uddyb gerne dine svar i ovenstående spørgsmål UCL Odense er på ingen måder medansvarlig for mine kompetencer som sygeplejersker. Jeg har kun kritik til overs for min tid som studerende på UCL Odense. Jeg har to gange forsøgt at uddybe ovenstående, men man kan åbenbart kun være på hjemmesiden i en begrænset tidsperiode. Men kort sagt, så er var undervisningens niveau på et alt for lavt niveau uden nogen former for faglig/personlig udfordring. Hvis I er interesserede i at høre nærmere, så kan jeg kontaktes på nedenstående annetterytznielsen@hotmail.com Mange praktiske sygeplejehandlinger er først tillært efter at være blevet færdig og jeg har fået et job som sygeplejerske. Ledelse af sygeplejen er ligeledes først rigtig blevet implementeret efter jeg har erhvervet mig noget mere viden og erfaring. Først nu føler jeg mig sikker i at kan lede sygeplejen, men teorien er fin på uddannelsen. Jeg fandt det utroligt vanskeligt at falde ind i rollen som sygeplejerske - og det på trods af at jeg fik gode karakterer og gode udtalelser gennem uddannelsen. uddannelsen giver et teoretisk baggrund som afhænger kvalitativt af den enkelte anstrengelse og interesse ovenfor et fag. opgave systemet går at der er meget vide der går tabt. Gerne mere praksis i uddannelsen. Hvis ikke jeg selv havde opsøgt en masse studierelevant fritidsarbejde, havde jeg følt mig MEGET dårligt rustet i forhold til at udføre sygepleje! Jeg oplever, at uddannelsen er meget teoretisk, hvilket tiltaler mig og gør, at jeg kan reflektere over mange af de handlinger, jeg gør. Dog oplever jeg også, at jeg mangler praktiske færdigheder i mange situationer. Selvfølgelig er der mange slags behandlinger som man ikke har prøvet, og som man lærer alt efter, hvilket speciale, man arbejder med, men alm. færdigheder såsom kath. anlægggelse, nasalsonde anlæggelse, soignering ved PEG-sonde m.m, stomipleje, oplever jeg at det forventes, at jeg kan, og ved noget om, og det skaber stor usikkerhed som nyuddannet spl., hvor man i forvejen skal finde sig ind i sin rolle. jeg er meget glad for at have været både på en travl kirurgisk og medicinsk sengeafd.. dette er hvad der har rustet mig mest. Teorien er god at have i baghånden og med sig i sine overvejelser, men det er praktikkerne der har givet mig mest(især fordi jeg selv, sammen med mine vejledere lagde vægt på at få teori og praksis til at hænge sammen). Synes at uddannelsen er alt for teoretisk og det har været svært at omdanne denne teori til praksis. uddannelsen er alt for teoretisk i forhold til hvad vi kommer ud til Tingene skal dog afprøves og læres i praksis. Derudover ville jeg gerne have haft mere A/F, sygdomslære, kemi, læsning af EKG m.m. Det er gennem min uddannelse, at jeg har erhvervet mig størstedelen af mine kompetencer inden for ovenstående felt. 25
26 I hvilken grad oplever du at din sygeplejerskeuddannelse - Lever op til patienternes efterspørgsel? I meget høj grad 1 2,5% i høj grad 11 27,5% i nogen grad 24 60,0% i mindre grad 3 7,5% slet ikke 1 2,5% I alt ,0% - Lever op til sundhedsvæsenets efterspørgsel? I meget høj grad 1 2,6% i høj grad 10 25,6% i nogen grad 20 51,3% i mindre grad 6 15,4% slet ikke 2 5,1% I alt ,0% 26
27 Uddyb gerne dine svar i ovenstående spørgsmål Uddannelsen er meget boglig og selvom teorien giver et godt grundlag, er den første tid stressende, da man ikke har været så meget i praktik og derfor ikke helt ved hvordan hverdagen fungerer Jeg synes fortsat der er for lidt praktik under uddanelsen og det kan for nogen være angstprovokerende at starte som nyuddannet sygeplejerske, da der kan forekomme mange nye basale sygeplejehandlinger, man ikke har fået lov at udføre under uddannelsen, pga for lidt og for få praktikophold. Mange af de studerende jeg i dag møder har aldrig før haft med mennesker at gøre og har aldrig rigtig været i kontakt med sundhedsvæsenet. Derfor er det nogle helt andre basale ting der fylder hos disse mennesker, end at opfylde de mål der er opsat fra uddannelsesstedet. Eksempelvis kan nævnes -at befinde sig i en afd. med en hvid kittel på -finde sin plads som studerende -at møde patienten og tale med denne -basal pleje (overskride egne grænser) -prioritere sin tid Selv om begge mine tidligere arbejdspladser var gode, og ledelsen og det øvrige personale generelt var søde og flik, kunne jeg godt mærke, at der ummidelbart blev forventet mere end jeg følte, at jeg kunne honorere. Det går stærkt ude på afdelingere og der er meget lidt tid til at være ny. Som nuuddannet står man pludseligt med et meget stort ansvar, hvilket kan virke enormt overvældende (ikke kun på mig, men også på mine gamle medstuderende). jeg kan ikke sare fuldstændigt mangler erfaring Jeg synes de krav fx sundhedsstyrelsen stiller op for sygeplejersker, ikke helt kan efterleves. Fx samtalen omkring seksualitet. Ligesom vi blev ved med at sige under studiet, er det langt fra den verden vi arbejde med i teorien til den verden vi møder på afdelingerne. Men det var man jo forberedt på fra vores praktikker. Jeg føler mig ikke altid 100 % rustet Det der er svært er nutidens travle rum hvor den ideelle sygepleje vi hører så meget om på uddannelsen er meget svær at udøve til fulde og derfor stresser os nye sygeplejerske meget(også i praktikforløbene). jeg ved godt det er vigtigt at kende til den gode omsorg for at have et godt udgangspunkt, men man burde næsten have et fag der handlede om hvordan man prioritere når man netop har travlt. det er hvad jeg har haft sværest ved ude i virkelighedens verden, fordi jeg så gerne vil yde den bedste sygepleje som jeg er fodret op med, under hele min uddannelse. men et mere realistisk billede af hvordan man kan få den gode sygepleje flettet ind i virkelighedens verden er helt klart noget jeg manglede under uddannelsen (jeg fandt dog selv frem til nogle gode råd via min bachelor, men jeg undrer mig fortsat over hvorfor man ikke gør mere ud af at give nogle gode brugbare råd videre! ) Oplevede at min arbejdsplads havde høje forventninger til min anatomiske/fysiologiske viden, som jeg havde svært ved at leve om til da al denne viden lå på 1. semester. Min oplevelse er, at undervisere på min uddannelse har ønsket at lære os hvad den ideelle sygepleje er og hvordan den udføres. Dette er selvfølgelig også at stræbe efter, men når man kommer ud som sygeplejerske i dag lærer man hurtigt, at dette langt fra altid er muligt. Personligt har jeg erfaret at, hvis jeg som udgangspunkt stræber efter at gøre det ideelle, men forbereder mig selv på at dette ikke altid kan lade sig gøre, ved jeg med sig selv at jeg har gjort hvad jeg kunne og hvad mine kompetencer tillader, og føler mig ikke som en "fiasko". Jeg ligger midt i mellem "i høj grad" og "i nogen grad" jeg føler at der forventes en større kunnen i praktiske ting (lægge venflon osv.), samt at det forventes (både fra patientens, personalets og fra min egen side) en dybere forståelse for anatomi og fysiologi end jeg har opnået på min uddannelse (set i lyset af at jeg fik 90% rigtige på den eneste anatomi og fysiologikursus vi havde er det måske lidt tankevækkende). 27
28 Hvilken viden, færdigheder og kompetencer efterspørger du i sygeplejerskeuddannelsen for at være rustet til at kunne varetage dit nuværende job? *Mere viden om hvad der forventes af en som sygeplejerkse *Hvad der forventes fra vores sundhedsvæsen side, i og med at der hele tiden stilles større krav til vores (sygeplejerskernes) viden samt færdigheder i udøvelsen af sygepleje. *Mere fokus på hvilket ansvar vi har som sygeplejerske - det mellemmenneskelige aspekt i mere praksis forstand. Flere praktiske færdige, da den "tunge" videnskabsteori let bliver sat i baggrunden i en travl hverdag Bedre kobling mellem teori og praksis. Mere praktik Større fokus på dokumentering i cosmic og de basale færdigheder i øvelseslokalet som værditagning, pers. pleje og hjælp i madsituationer En stor del af mit job som sygeplejerske består i at informere og kommunikere med patienterne. Derfor kan jeg godt savne at kommunikation som fag blev prioriteret lidt højere under uddannelsen. Mere praksis! Redskaber til at håndtere det pres som mange nyuddannede oplever. Helt klart mere undervisning og fokus på psykiatri. Ergoterapeuterne har mere psykiatriundervisning end vi havde på spl. udd. Tja synes man er klædt godt på teoretisk, men nogen gange mangler man lidt flere færdigheder og kompetencer, lidt flere praktiske færdigheder i løbet af hele skoleforløbet og ikke kun i starten Jeg savnede mere undervisning i hvordan man som spl skal reagerer i akutte situationer, samt mere viden om sygdomme og de forskellige behandlinger ( praktisk erfaring). Ved godt at det får man i sine praktikker, men jeg savnede nok bare mere undervisning i det arbejde vi kommer ud til som nyuddannet spl. Synes ikke man fra sygeplejerskeuddannelsens side bliver rustet til, at komme ud i den virkelig verden og arbejde som spl. I høj grad viden vedr. anatomi, fysiologi, sygdomslære og farmakologi. Viden omkring tværfagligt samarbejde, ledelse og kommunikation. Jeg synes der manglede en større sammenhæng mellem praksis og teori. Uddannelsesstedet samt undervisere var ikke opdateret i forhold til hvordan praksis er i dag Praktiske færdigheder som anlæggelse af KAD, Pvk'er, sep. af KAD, blodprøvetagning, tagning af EKG. Alle praktiske sygeplejefærdigheder som er vigtig qt kunne på samtlige afdelinger Skulle jeg tage uddannelsen om, ville jeg klart vælge nogle af alle teoretikerne fra som vi har lært om. Der var i min uddannelse alt for meget fokus på teoretikere, som man desværre ikke bruger ude i praksis. Det er helt fair at man lærer om nogle af de store teoretikere som Virginia og Benner og Wrubel eksempelvist, for deres teorier skinner igennem i sygeplejen mange steder. Men jeg ville idag ønske at jeg havde noget bedre styr på fysiologien. Til eksamen i fysiologi, havde jeg alt siddende på rygraden, men som uddannelsen skred frem, glemte man fysiologien, fordi der slet ikke var fokus på den og det ærger mig rigtig meget. At jeg står i mit job idag og gang på gang bliver mindet om at der er forskellige fysiologiske processer jeg bare ikke har styr på længere, synes jeg er en skam. lægemidler viden: administration, dispensering etc etc anatomi og fisiologi og patofisiologi på et mere uddybet og sammenhængende niveau ( ikke kun den raske menneske) Meget mere sammenhæng mellem teori og praksis. At der fokuseres mere på hvordan teorien bruges i praksis, når det i en meget travl og hektisk hverdag på en sygehusafdeling, er nødvendigt med benhårde prioriteringer af de opgaver der skal udføres. At det til tider meget filosofiske niveau af teori, bliver trukket længere ned til et brugbart plan. Instrumentel sygepleje Større praksiskundskab 28
29 Da jeg var nyuddannet, og startede i den stilling, som jeg er i stadig, var det en stor omvæltning pludselig at stå med et stort ansvar som man ikke havde haft under uddannelsen. Pludselig skulle jeg selv lede min sygepleje ( hvilket jeg jo godt nok havde prøvet lidt i min sidste praktik i primær sektoren)hvilket blandt andet indrog de assistenter som var i min gruppe, det fandt jeg svært da jeg brugte meget tid på at holde styr på min egen sygeplejefædigheder. Jeg startede i sommerferieperioden, og der var derfor ikke meget tid til oplæring, og jeg oplevede at jeg den første måned var lidt bange for at tage på arbejde, da jeg var bange for ikke at gøre alle de observationer som skulle gøres, og at det kunne have fatale koncetvenser. Men da jeg en dag fik en snak med min leder om hvordan jeg havde det, og hvad hendes/deres forventninger var til mig, og jeg fandt ud af at hvis jeg overså noget, så kom der jo altid nogen i næste vagt som kunne samle op, og jeg skulle se os som et hold, frem for individualister, efter denne snak fik jeg det meget bedre. Flere praktiske færdigheder, mere praktisk viden og meget mere farmakologi og træning i dokumentation. Føler mig fint rustet til at varetage mit nuværende job, men det er min egen fortjeneste, og ikke uddannelsens. Vi havde alt for lidt tid i praksis (40%), og vores undervisere, som ikke selv havde været været ude i praksis i mange år, var fuldstændig uforstående over for vores oplevelser af det, at være studerende på en sygehusafdeling/i primærsektoren m.m. Jeg oplevede ingen form for sparring. Flere praktiske færdigheder. Mere viden omkring blodprøve svar. har beskrevet i de tidligere svar Mere praksis, mindre 'overflødig' teori. Mere anatomi og fysiolog- Jeg er uddannet SSA og fik tilbudet om at starte spl. uddannelse på 2. sem. Jeg fik altså merit for anatomi og fysiolog. Jeg har brugt rigtig meget tid på at læse det fag op både under uddannelsen og efter, og stadig føler jeg at jeg ikke har godt nok styr over dette. se sidste kommentar. Mere sygdomslære, praktiske øvelser, anatomi/fysiologi gennem hele uddannelsen. Give de studerende flere færdigheder i stedet for rene sygepleje teorier som ikke bliver brugt i praksis. Demens, er et emne jeg godt ville have haft en større viden om. Mere psykiatri undervisning, flere og længere praksisophold,kursus i førstehjælp og hjertestopskurser, mere instrumentel viden og håndtering af stres på arbejdspladsen Mere praktisk sygepleje i uddannelsen. Der er meget teori med sygeplejeteoretikere, men der mangler noget praktisk instrumentiel sygepleje. Praktiske færdigheder og kunnen som venflonanlæggelse, opsætning af drop, blanding af medicin og injektionsgivning etc. Jeg ved godt at det kan læres i praksis (jeg lærte det også i min praktik på 6. semester, og heldigvis fik jeg job samme sted) men hos mig fyldte det meget at få det lært og blive fortrolig med det. Jeg mangler mere viden inden for det naturvidenskabelige felt. Det er det lægerne efterspørger, og både kirurger og anæstesien er vores tætte samarbejdspartnere. Vi skal prioriterer de faglige argumenter. Ligeledes skal vi have rigtig stor fokus på sundhedsfremmende og forebyggende faktorer, da det er de vigtige elementer, for ikke at komme til at leve i den behandlende sektor. Jeg møder rigtig mange borger, som er frustreret over, at sundhedssektoren ikke kan behandle deres sygdom, kun symptombehandle. Jeg tænker denne frustration skyldes, at vi er vant til, at få en "pille", og så går det godt et stykke tid igen. Vi skal tænke mere på at årsagsbehandle, og tage de vanskelige samtaler med patienten. manglende anatomi + fysiologi, samt flere konkrete praktiske øvelser som måling af bt, blodprøvetagning, medicingivning i.m. og anlæggelse af venflon - hvis man er uheldig med praktiksteder kan man være hele uddannelsen igennem udan at kunne det og lignende praktiske ting, så længe det bliver alene lagt op til praktikstedet og ikke lært på skolen. 29
30 Hvilke forslag har du til forbedringer af sygeplejerskeuddannelsen så den er professionsorienteret og tidssvarende? Mere fokus på udvikling, at kommende spl'er bliver rustet til selv at tage ansvar for udvikling... Se nye muligheder og vide hvordan man går videre med disse ideer. Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Kontakt mig på tidligere nævnte mail, hvis I ønsker svar på spørgsmålene. Ruste de studerende til et travlt sundhedsvæsen, hvor man til tider bliver nød til at gå på kompromis med teorien/idealet, så ikke bliver "forskrækket" over hverdagen, når de er færdige og skal virke på lige fod med andre spl. Bedre kobling mellem teori og praksis, det er meget svært at se nu, hvordan man bruger den teori, man har lært, i praksis. Se tidligere besvarelser. Mere praktisk erfaring gennem uddannelse, eks. med færdighedslaporatorier. Mere vægt på de naturvidenskabelige fag. Det er fint med sygeplejeteoretikere, men man lærer ikke at tænke selvstændigt referere til en sygepleje teoretiker. Gerne mere forskningsbaseret viden og hvordan vi realiserer nye tiltag i praksis.? Flere og længere praksisforløb. Synes den er meget tidssvarende Medicinregning vil være godt, at have i flere omgange end kun på et semester/ modul. Idet det er så vigtigt, men svært. Mere undervisning i sygdomme og de behandlinger man kan tilbyde patienterne, og mere undervisning i akutte situationer. Vigtigt at der er fokus på den praktiske sygepleje og sygdomslære, da hverdagen er stresset, og der er brug for sygeplejersker, der ved hvad de kan, samt har kompetancer til. at underviserne i større grad kommer ud i praksis og ved hvordan det fungerer Mere fokus på fysiologien, kan man den, kan man rigtig meget, ligemeget hvor man er. Mere fokus på om det er kvalificerede vejledere der er ude i praksis! examer i stedet for opgaver, hvor de sprolige kompetencer er for enfatyseret til bekostning af det faglige indhold. examer i alle fag. Instrumentel sygepleje Større praksiskundskab vi havde valgfag sammen med ERGO og FYS de sidste uger inden Bachloropgaven, jeg har flere gange her efter tænkt at dette er ærgeligt at vi ikke har haft mere undervisning sammen, da jeg kun lige nåede at snuse til hvad det er de kan gøre for patienterne. I den organkirurgiske afdeling som jeg arbejder på nu, bruger vi stortset aldrig ERGO, da vi ikke rigtig ved hvad de kan tilbyde patienterne, ved godt at det jo nok er forskelligt fra sygehus til sygehus. Men da vi alle for undervisning under sammetag på UCL i odense, synes jeg det er en skam at vi ikke kender mere til hinandes fagkompetancer. Der skal løbende gennem uddannelsen genopfriskes de forskellige fag, det var ikke tilstrækkeligt at have farmakologi på 2. semester og at det så stort set ikke blev berørt under resten af uddannelsen. Jeg savner at have haft flere faglige diskussioner i forhold til sygdomsforløb, cases mm. som vi kunne have brugt at at øve os i hvordan det foregår i praksis. Hvad skal sygeplejersken observere, hvordan skal man agere, hvordan samarbejdes der tværfagligt i de konkrete situationer mm. Især har jeg under mine ansættelser fået mange "hug" fra læger som er utilfredse med og synes at min viden omkring deres fagområde og deres arbejdsopgaver er utilstrækkelig - dette er ikke blevet berørt under min uddannelse. Man kan ikke forvente at alle har berøring med de samme situationer og type af afdelinger i deres prsktikperioder. Derfor må det italesættes. Undervisere ud i praksis engang imellem, evt. besøge studerende i klinik-forløb (den virkelige verden!) Mere praksis, og undervisning i instrumentelle færdigheder. Mere praksis Mere sygdomslære og farmakologi. Der er slet ikke nok fokus på dette i vores uddannelse taget i betragtning af hvor komplekse nutidens patienter er. Sygeplejeteoretiker er også vigtige, men de fylder for meget i vores uddannelse set i forhold til det økonomisk presset hospital anno
31 Der skal sikres at man får nogle varierende praktik forløb på afd hvor der er tid til den studerende og udfordringer nok. jeg synes man kunne have inddraget virkeligheden mere via cases uden at gøre et stort nummer ud af det hver gang. jeg er typen der lærer bedst ved klasseundervisning/ foredrag- så for min skyld kunne man sagtens droppe over halvdelen af det gruppearbejder man spilder så meget tid på. Alt i alt har jeg fået en god uddannelse men jeg synes helt sikkert meget af undervisningen kunne være bedre og mere virkelighedsnært (særligt alle sygeplejeteoretikkerne) Etniskepatienter og Demens burge prioteres højere Det samme som ovenstående større fokus på kvalitet og forandringsprocesser. Den skal tage udgangspunkt i hvordan samfundet ser ud og hvilke muligheder/begrænsninger det giver for udførelse af sygeplejen. Naturvidenskab - meget mere. Stor fokus på sundhedsfremme, forebygge og rehabilitere, da det uvilkårligt vil blive nødvendigt, for at kunne imødekomme de besparelser der er i det offentlige, så den enkelte borger/patient kan opleve at få en værdig behandling og livskvalitet. Seksualitet er ofte et overset emne i uddannelsen, både teori og praksis, men det er absolut en væsentlig del af menneskets liv. Derfor bør det italesættes, så den nyuddannede er bevidst om at det er en vigtig og naturlig del af livet. Alkoholvaner er ofte også "ikke noget vi taler om", medmindre vedkommende fremstår som direkte alkoholafhængig. Desværre ligger det dybt i vores kultur, at alkohol er en privat sag, men flere og flere drikker mere end den anbefalede ugentlige mængde. Måske det kunne være relevant at have mere fokus på dette også. Vi har jo KRAM, kost-rygning-alkohol-motion. Alkohol virker måske mere som noget, vi ikke ved vedstå, hvis vi drikker mere end godt er. mere uddybende anatomi og fysiologi - flere kurser inden praktikophold - praktiske kurser hvor man bliver oplært i ovenstående ting bl.a. (lige meget om man skal i psyk, somatik eller primær..) 31
Dimittendundersøgelse For Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle fra dimittender fra juni 2011 samt januar 2012
Dimittendundersøgelse For Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle fra dimittender fra juni 2011 samt januar 2012 Undersøgelse foretaget i januar 2013 Sekretærbistand ved Roxana Bayati til udfærdigelse af rapport
Læs mereDimttendundersøgelse For Sygeplejeruddannelsen i University College Lillebælt fra dimittender fra juni 2010 samt januar 2011
Dimttendundersøgelse For Sygeplejeruddannelsen i University College Lillebælt fra dimittender fra juni 2010 samt januar 2011 Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Roxana Bayati Indhold Samlet
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereDimittendundersøgelse
Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen Vejle Navn: dimittendsyg_2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 30 55,6% Nogen svar 3 5,6% Gennemført 21 38,9% Frafaldet 0 0,0% I
Læs mereDimittendundersøgelse For Sygeplejerskeuddannelsen i Odense fra dimittender fra juni 2011 samt januar 2012
Dimittendundersøgelse For Sygeplejerskeuddannelsen i Odense fra dimittender fra juni 2011 samt januar 2012 Undersøgelse foretaget i januar 2013 Ansvarlig for undersøgelse og bearbejdning af data: Dorte
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereAftagerundersøgelse 2013
Aftagerundersøgelse 2013 For Sygeplejerskeuddannelsen i University College Lillebælt Undersøgelsen foretaget i august 2013 Ansvarlig for undersøgelse og bearbejdning af data: Birgitte Knygle Hansen, Lektor,
Læs mereDimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse
Læs mereAftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014
Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol
Læs mereModulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.
Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereKompetencekort Studerende
Kompetencekort Studerende Modul 6 Et lærings- og evalueringsredskab i Klinikken Uge 1 Uge samtaler Forventningssamtale Planlagt dato Udført/ aflyst Dato for afleverede refleksioner Uge 2 Intro til refleksion
Læs mereEfter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:
Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte
Læs mereTema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet
Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mereEvaluering af praktik 1. semester efteråret 2017
Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017 Udarbejdet af: Susanne Pallesen (Syddjurs kommune) Pia Holm Hølledig (AUH) Britta Fuhlendorff (VIA) Susanne Jastrup (VIA) Intro: Denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mereAnsøgning om merit for fag/forløb/moduler
Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger
Læs mereRadiografuddannelsens relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Radiografuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne...
Læs mereOpfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen
Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosF14 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 26/6 2017 samt mundtlig evaluering 19/6 2017
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015
Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2015 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse 3 2.1 Overordnet vurdering
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 11 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 11 KOMPLEKS
Læs mere4. semester, overgangssemester efteråret 2017
4. semester, overgangssemester efteråret 2017 Tema- 4. semester Varighed 8 uger Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsen Forventningssamtale med klinisk vejleder Uge 2. Valgfrie element: i borgers oplevelse
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereBilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...
Læs mereModul 11 Kompleks klinisk virksomhed
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter
Læs mereOpbygning af klinisk periode for modul 12 Kirurgisk ambulatorium 636
Opbygning af klinisk periode for modul 12 Kirurgisk ambulatorium 636 Perioderne er individuelle og skal ses som en vejledende rettesnor for, og til strukturering af den fremadskridende læringsproces i
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark
Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb
Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse 1.2. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 6 ECTS INDHOLD 1 Indledning 3 2 Temaer 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Akutafsnittet er organisatorisk set, en del af Sundhed og Omsorg i Struer kommune. Sundhed og Omsorg består desuden af
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger
Læs mereMål og rammer for. Prøveansættelse. Kvalificeringsuddannelsen. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol
Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Mål og rammer for Prøveansættelse Kvalificeringsuddannelsen 17. maj 2010 14. januar 2011 (ferie uden løn i juli måned) April 2010/ugj Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Metropol Studiebeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Studiebeskrivelse Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse November 2009 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Formål med
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereDimittendundersøgelse 2016 og 2017 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Oktober 2017
Dimittendundersøgelse 2016 og 2017 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Oktober 2017 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2016 og 2017 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse ved fokusgruppeinterview
Læs mereAnsvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken
Ansvars- og kompetenceområde for sygeplejersken Ældreområdet Guldborgsund Kommune Sygeplejerskens arbejdsområde/ kompetence i Ældreområdet, i Guldborgsund Kommune. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje,
Læs mereModul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af
2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereSkema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange
Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange Sæt kryds: o 1. praktik efter delpraktik A o 2. praktik mellem praktiksteder i psykiatrien o 3. praktik mellem somatik og primær (primær og
Læs mereSamlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.
Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og
Læs mereLæringstilbud afdeling J1 6. semester Uge 2. Tema: Læring i praksis Fokus på grundlæggende behov
Uge 1. Tema: Introduktion Læringstilbud afdeling J1 6. semester Uge 2. Tema: Læring i praksis Fokus på grundlæggende behov Uge 3: Tema: Sygepleje til den kroniske akutte patient Uge 4: Tema: Tværprofessionelt
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereUddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold
Klinisk Semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereTværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Hvem Århus Kommune Århus Universitetshospital I samarbejde med FOA, SoSu-Århus og Jobcentret Hvad Jobrotation for SSA ere ligeligt fordelt mellem kommune og hospital
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Råd og vejledning til håndtering af nye livssituationer i forbindelse med sygdom Undersøgelse og behandling
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereModulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...
Læs mereRammer for læring til sygeplejestuderende
Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.
Læs mereLOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling
LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold
Læs mereOpfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016
1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,
Læs mereModul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at bevare og styrke borgernes sundhed. Undersøgelse
Læs mereDen virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2
Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)
Læs mereNy uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller
Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller 15.6.2016 Bekendtgørelse Uddannelsen består af teoretiske uddannelseselementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point og praktik (kliniske
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereKOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen. Sidsel Vinge projektchef
KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på i sygeplejen Sidsel Vinge projektchef Sygeplejersker har andet at lave end at læse rapporter! Se www.dsr.dk/kompeksitet:
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester
Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSSA elevens fokusområder i ambulatoriet ( Pkt. 1)
Eleven skal medtænke de relevante læringsmål for praktikperioden, og selv relatere disse til aktuelle patientsituationer. Personalet; herunder daglig vejleder og eleven kan anvende 3 trinsmodellen, som
Læs mereLæringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM
Sydvestjysk Sygehus Læringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM Nedenfor kan du se hvorledes vi tænker læringsudbytterne opnået og hvilke ressourcer,
Læs mereSYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER
Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje BEK nr 29 af
Læs mereKlinikmappe modul 6. Klinikperiode:
Klinikmappe modul 6 Klinikperiode: 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord....side 1 Modul 6 i Gentofte Kommune..side 2 Studieplan... side 3 Læringsudbytte.....side 4 Undervisningsplan...side 5 Forord Materialet
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hjemme- og Sygeplejen i Odder er en del af s Ældreservice. I Ældreservice er Hjemme- og Sygeplejen integreret med både
Læs mereLokalt bilag til praktikerklæring, SSA
Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereModul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Læs mereLokalt bilag til praktikerklæring for SSA
Elev navn: midtvejsevaluering slutevaluering Fødselsdato: Hold: SSA Praktik 3: d. Praktik 4: d. Praktik 5: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen. De
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)
Læs mereLektionskatalog Klinisk undervisning Bachelor i sygepleje
Lektionskatalog Bachelor i sygepleje Hold 2015 INDLEDNING... 3 INDLEDNING... 3 Målet for klinisk undervisning : Professionsrettet sygepleje... 3 Overordnet kompetenceniveau for intellektuelle og faglige
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
Læs meresundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent
Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE
Læs mereModul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mere