Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni Indledning

Transkript

1 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 Indledning Dette projekt tager sit udgangspunkt i en diskussion om hvorledes den sociale differentiering finder sted i det moderne samfund. Ifølge Pierre Bourdieu er den kulturelle kapital afgørende for individets smagspræferencer og dermed differentieringen. Heraf opstår klasserne eftersom individerne finder hinanden i de fælles interesser og ligeledes distancere sig fra hinanden via afsmag. Uddannelse er i den forbindelse en vigtig faktor i forhold til at måle mængden af kulturel kapital. Jo højere uddannelse jo større kapital volumen. Pierre Bourdieus argumenterer for, at mængden af kapital er afgørende for valg af smagspræferencer. De priviligerede udtrykker primært eksklusiv smag og de underpriviligerede udtrykker primært underpriviligeret smag. I opposition til denne position fremlægges omnivore-tesen, defineret af Peterson og Kern. Her går argumentationen på at nutidens elite (de privilegerede) udtrykker en mere altædende smag, hvor de ikke ønskes at distancere sig gennem eksklusiv smag, men derimod er forgangere for en ny distinktionsform i form af det omnivore. Samtidig spørges der til om det overhovedet i det moderne individualiserede samfund er aktuelt at tale om den decideret klassesamfund. Samfundsforandringerne fra et industrisamfund til et moderne samfund synes, at underlægge individet nogle nye vilkår i form af krav til refleksivitet og selvstændighed. Herved opstår nye distinktionsformer i form af personlig biografi og behovet for at tilhøre en klasse eller kun udtrykke en bestemt smag synes at tilhøre det formoderne samfund. Gennem en primært metodisk analyse diskuteres resultaterne ud fra ovenstående teoretiske positioner og forsøger at svare på hvilke smagspræferencer de priviligerede primært udtrykker og hvordan der skal tolkes herpå. 1

2 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni Problemfelt 1.1 Finkultur til alle På sofaen sidder han en varm sommerdag midt i juni i sin et værelses lejlighed i et tæt bebygget boligkvarter i det indre Århus nær Gellerupparken. Han beslutter sig for at sætte sig ned i boligforeningens fælles gårdhave, for at nyde solen og drikke et par kolde øl. På vejen derned går han forbi den lokale kiosk og køber sig dagens udgave af BT, samt en pølse med brød. Da han når frem til gårdhaven finder han sin plads i solen og sætter sig til rette og åbner sin øl. Vigtigst af alt har han medbragt sin ghettoblaster, hvori han ligger sin yndlings cd og blæser op for det smukkeste Kongelige Opera. Kort efter ringer han til sin ven og de aftaler at tage ud for at spille golf. Opera er gennem historien stort set altid blevet forbundet med det finkulturelle udtryk. I 40 erne og 50 erne kunne man iklæde sig smokings og silkekjoler og tage i Det Kongelige Teater for at se opera, hvis man ønskede at signalere at man tilhørte det højere samfundslag. At spise pølser, drikke øl og læse BT er måske noget man i dag typisk forbinder med de mindre privilegerede samfundsgrupper. Jakob Skjøtt-Larsen, som er forsker ved Aalborg Universitet og netop har forsvaret sin ph.d. afhandling i sociologi, siger således om en undersøgelse af kulturforbruget i forhold til de sociale skel i Aalborg by: Når det gælder kulturforbrug, så foretrækker de underprivilegerede det lokale og det lettilgængelige. De læser aviser i den lettere ende som f.eks. Ekstra Bladet og B.T. og ser underholdningsprogrammer, som for eksempel Hvem vil være millionær (Hansen, 2008) Op gennem historien har der altid været en opdeling mellem rig og fattig i forhold til hvem der forbruger hvad, hvor eksempelvis operaen var forbeholdt overklassen. Samtidig havde hverken landmanden eller industriarbejderen mulighed for at overvære forestillingerne på det kongelige teater, da operaen og det kongelige teater var indbegrebet af en finkultur, der kendetegnede overklassens kulturinteresser og smagspræferencer. Til gengæld så man heller ikke operaens tilskuere til de årlige høstfester rundt i landområderne. (Hansen, 2008) 2

3 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 I de sidste årtier er der blevet diskuteret en del frem og tilbage om, hvorledes der er sket en ændring i forhold til hvem der forbruger hvad 1. Artikler og forskning stiller spørgsmål ved om man stadig kan tale om et decideret klasse samfund, hvor arbejderklassen, middelklassen og overklassen har hver sine specifikke kultur- og forbrugsmønstre. Nogle mener at der er tale om et nyt fænomen de altædende. I artiklen Hr. og Fru hakkebøf kan da sagtens lytte til opera udtaler operadramaturg Henrik Engelbrecht, at opera ikke længere er finkultur men er blevet til pop. I dag er det noget som endda kan bruges til eftermiddagshygge for hele familien. Denne udvikling er blandt andet sket efter at De Tre Tenorer - José Carreras, Placido Domingo og Luciano Pavarotti - holdt åbningskoncert ved VM i Rom i Her blev opera pludselig gjort til noget folkeligt. Henrik mener at der generelt er en meget mindre klassedelt måde at forbruge kultur på i dag. Folk går til fodbold om lørdagen, rockkoncert om søndagen og opera om mandagen (Hansen, 2008) I en anden artikel bragt i Kristeligt dagblad i 2005 diskuteres samme emne med overskriften Vi er alle kulturforbrugere. Her mener senior forsker Trine Bille fra amternes og kommunernes forskningsinstitut, at man tidligere har kunne dele danskerne op efter, om man var til finkultur eller populærkultur. Hvis man var til digte, gik man typisk ikke til fodboldkamp eller så tv og hvis man var til rockkoncerter gik man sjældent på fx. biblioteket eller til kunstudstilling. Hun argumenterer for at tingene i dag har ændret sig og at man nu blander finkultur og populærkultur sammen og forbruger lidt af det hele. Trine mener stadig er der selvfølgelig er forskel på om man er højt eller lavt uddannet, men forskellene bliver mindre og mindre. (Mikkelsen, 2005) 1 Udtalt på baggrund af problemfeltets medtagne artikler, som synes at gøre emnet aktuelt og ligeledes Peterson og Kerns teori (udarbejdet i 80 erne og 90 erne) 3

4 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni En ny distinktionsform? Noget kan tyde på at et nyt fænomen er på vej. Det bliver i hvert fald diskuteret om vi generelt er ved at blive mere altædende hvad angår kulturelt forbrug, uafhængigt af status. Begrebet vi skal have fat i for at blive klogere på dette fænomen kaldes Omnivore. Omnivore-tesen har sit udgangspunkt i teksten Changing Highbrow Taste: From Snob to omnivore udarbejdet af Richard A. Peterson, amerikansk professor i sociologi. Det er her begrebet omnivore bliver defineret og finder sin form. Den amerikanske undersøgelse viser at nutidens elite ikke længere kun dyrker den snobbede smag, men derimod er åbne overfor flere smagspræferencer, og dermed udtrykker en omnivore smag. Dette er ikke et udtryk for, at eliten ikke længere ønsker at distancere sig gennem smag, men blot et udtryk for ny distinktionsform. Denne pointe er væsentlig for at forstå Peterson og Kerns teori. Elitens omnivore smag skal ikke opfattes som et forsøg på at være tolerante overfor de mindre privilegeredes smag, men som en decideret ny distinktionsform (Peterson & Kern, 1996) 1.3 Dansk kontekst I en dansk kontekst er en undersøgelse fra 2008 udarbejdet med udgangspunkt i den amerikansk undersøgelse. The Rise of the Cultural Omnivore sætter fokus på danskernes kulturvaner de sidste godt 40 år. Undersøgelsen er udarbejdet af Mads Meier Jæger for SFI, og er baseret på et stort empirisk materiale. I hovedtræk viser undersøgelsen at der de sidste 40 år er sket en udvikling, mod det at en langt større og bredere gruppe af danskerne nu deltager i det man traditionelt har opfattet som finkulturelle aktiviteter. Samtidig viser undersøgelsen at den gruppe, der traditionelt er blevet opfattet som den kulturelle elite, forbruger et langt bredere spekter af kulturelle tilbud end de finkulturelle. Man er blevet altædende kulturforbrugere, som vælger selv, som var det et tag-selv-bord (Jæger, 2008). Mads Meier Jæger forklarer: "Der er sket en demokratisering af kulturlivet. Gruppen af kulturelle altædere er vokset kraftigt i løbet af de sidste 40 år, og samtidig er den blevet en mere broget skare. I gamle dage var det kun eliten og det fine borgerskab, der var altædere. I dag er den brede middelklasse og hr. og fru skolelærer fra Ringsted blevet føjet til gruppen," (Jæger, 2008) 4

5 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni Hvorfor dette fænomen? Ifølge Mads Meier Jæger er gennemsnits danskeren blevet rigere, hvilket kan være med til at forklare hvordan flere i dag har mulighed for at forbruge finkultur. Man er i dag langt mere ens hvad angår socioøkonomiske forhold og alle har mulighed for at tage en tur på golfbanen eller til opera, hvis man ønsker det. Samtidig hænger det sammen med at flere danskere får længere uddannelser og bedre levevilkår. Omnivore-tesen bliver ifølge Mads Meier Jæger bekræftet gennem SFI s undersøgelse. Ved at danskerne får flere penge imellem hænderne og opnår bedre vilkår, bliver de sociale skel også mindre synlige. Det er ikke længere muligt, at differentiere sig så økonomisk markant fra hinanden, da eliten ikke er så tydelig som tidligere. Herved sker der også et opbrud i forbruget af kulturformer og hvad der anses som værende finkulturelt. (Jæger, 2008) 1.5 Der findes stadig klassedifferentiering Ikke alle anerkender den omnivore position. Jacob Skjøtt-Larsen fra Aalborg Universitet har udarbejdet en ph.d. afhandling om kulturforbrug i forhold til det sociale skel i Aalborg. Afhandlingen har sit udgangspunkt i COMPAS undersøgelsen fra 2004, som er udarbejdet med henblik på at forstå den sociale differentiering i moderne samfund, med Aalborg som case studie. (Prieur, 2004) Jacobs undersøgelse viser, at der eksisterer et skel mellem de høje og lave samfundslags forbrug at kultur. "Vores forskning afviser tesen om den altædende elite. Eliten forbruger måske nok kultur på tværs af de enkelte genrer, men der er en klar grænse for, hvor langt man går i sammensætningen af ens kulturvalg. Grænsen for, hvad eliten vil æde, går ved det, der er karakteristisk for de underprivilegeredes smag," (Hansen, 2008) Jacob Skjøtt-Larsen forklarer at der tydeligt er forskel på om man har en lang eller en kort uddannelse. Både hvad angår vidensniveau men også økonomisk råderum. Folk med længere uddannelser og mere viden forbruger andre kulturelle tilbud end de mere underprivilegerede og skellet ses blandt andet inden for kunst, litteratur og aviser. 5

6 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Jacob Skøjtt-Larsens argumentation udspringer af en anden teoretisk position end den omnivore, som har sit udgangspunkt i Pierre Bourdieus teori om kulturel og økonomisk kapital. Pierre Bourdieus teori om kapitalerne skal forstås på den måde, at individets forbrug og smag typisk har udgangspunkt i mængden af samlet kapital. Forbrug og smag er det som differentierer individerne fra hinanden og kapital opnås f.eks. gennem uddannelse og overleveres via social arv. De to positioner synes at stå i opposition til hinanden og svarer forskellige på hvorledes differentieringen i det moderne samfund kommer til udtryk. Nedenfor vil de to teorier uddybes yderligere, for at få en mere detaljeret præsentation og derved muliggøre en senere diskussion. 1.6 De forskellige positioner Pierre Bourdieu Pierre Bourdieus teori går på at agenternes placering i det sociale rum er afgørende for agentens smag. Med andre ord har placeringen i samfundet stor betydning for, hvilke kulturelle præferencer den enkelte besidder i forhold til fx. forbrugsvaner, underholdning og lignende. Habitus er hos Bourdieu et centralt begreb denne forbindelse og med begrebet habitus forstås hvordan agentens smagspræferencer bliver videregivet og formet gennem den enkeltes sociale baggrund. Begrebet habitus kan også oversættes til værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer som det enkelte individ både alene, men også i fællesskaber, orienterer sig efter. Herved er habitus de kognitive strukturer og kropslige handlinger, der ligger til grund for individernes ageren og holdninger. (Bourdieu & Wacquant, 1996, ) Eliten (de privilegerede) defineres hos Bourdieu, som agenter med en høj samlet kapitalvolumen, hvis smag er den dominerende i det sociale rum. Han skelner mellem en økonomisk og kulturel elite, som på hver deres måde distancerer sig fra andre statusgrupper ved, at udvise afsmag fra disse gruppers smagsformer. Dette skal forstås som at de dominerende udtrykker smagsformer, der adskiller sig fra de domineredes. Herved bliver eliten (de privilegerede) en gruppe, der holder 6

7 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 sig til en afgrænset smag, som efter Bourdieus definition betegnes som den finkulturelle. På den måde opstår klassedelingen. (Bourdieu, 1995, 39-43) Klassedelingen ifølge Pierre Bourdieu Indledning: Overordnet udgøres den sociale struktur af forskellige klasser, som ifølge Bourdieus klasseteori ikke blot er bestemt af økonomiske faktorer, men også ud fra uddannelsesniveau, prestige og institutionelle forankrede værdibegreber. Gennem opvæksten i de enkelte klasser (den sociale arv) udvikler individerne forskellige kulturelle vaner i form af værdibegreber, normsystemer og sprogbrug som internaliseres og udgør habitus Konstruktion af klassen: Klassens logik skal ifølge Pierre Bourdieu forstås ud fra det sociale rum. En usynlig virkelighed som giver mulighed for at konstruere teoretiske begreber, hvori individerne placeres alt efter besiddelse af kapitaler. Ifølge Bourdieu er begrebet klasse et relativt begreb. Han mener ikke i udgangspunktet at samfundsklasser, som i Marxistisk forstand, eksisterer i sin virkelige form, men at klasser skal forstås ud fra et socialt rum af forskelligheder, hvori klasserne er at findes i en virtuel forstand. Her konstrueres den social verden og klasserne af individerne, selv gennem kollektivt samarbejde og konflikt. En klasse bliver synlig idet at individerne går sammen og udviser en bestemt distinktionsform via smagspræferencer. Ligeledes opstår der gennem afsmag, det vil sige afstandstagen, nye klasser som udtrykker en anden distinktionsform. Forudsætningen for nye distinktionsformer og derved nye smagspræferencer, er mængden af kulturel og økonomisk kapital. Den social arv og dermed habitus er vigtige faktorer for hvorledes individerne differentierer sig fra hinanden, men ligeledes betyder den subjektive relation alt for konstruktionen af klasserne. (Bourdieu, 1995, 35-38, 39-43) Pierre Bourdieu forklarer: Individets positionen i det sociale rum, det vil sige strukturen af fordelingen af ulige former for kapital (kapitalformer som også er våben), bestemmer forestillingerne om dette rum og standpunkterne individet indtager i kampen om at bevare eller forandre det (Bourdieu, 1995, 42-43). 7

8 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Således er det individernes opgave i interaktion med hinanden at bevare og udvikle bestemte positioner og derved nye klasser. Nedenfor vil der kort stiftes yderligere bekendtskab med omnivore-tesen, som til dels synes at stå i opposition til Pierre Bourdieus differentierings teori. Videre i projektets teoriafsnit vil en uddybning af den omnivore teoretiske position fremlægges Peterson og Kern Omnivore-tesen Omnivore-tesen tager udgangspunkt i en undersøgelse udarbejdet af Richard A. Peterson og Roger M. Kern i Her viser det sig, at der blandt samfunds eliten er sket et skift, fra tidligere at være mere snobbede i smag til nu, at udtrykke omnivore smag som et resultat af en ny distinktionsform (Peterson & Kern, 1996, ). Denne distinktionsform kommer til udtryk i, at eliten udviser større åbenhed overfor andre typer af smag, som måske før primært knyttede sig til de underprivilegerede smagspræferencer (Peterson & Kern, 1996, ). Bourdieus teori om den sociale differentiering bliver interessant når den sidestilles med omnivore-tesen. Det er ikke spørgsmålet om, hvorvidt eliten (de privilegerede) i samfundet besidder en distinktionsform, der er forskellen mellem omnivore-tesen og Bourdieus teori, men derimod er det måden hvorpå distanceringen kommer til udtryk. Pierre Bourdieu mener, at de enkelte smagsformer skabes ud fra en distancering fra andre smagsformer i samfundet. Det vil sige, at eliten f.eks. holder sig fra de kulturelle oplevelser som kendetegner de underprivilegeredes smag. Omnivore-tesen argumenterer omvendte for, at eliten løsner op og bliver forbrugere af forskellige former for kulturelle oplevelser, som blandt andet de underprivilegeredes smagspræferencer. Ovenfor er der kort præsenteret og diskuteret de to forskellige positioner i forhold til differentiering i det moderne samfund. Det findes relevant at stille spørgsmål ved hvor forskellige disse positioner nu også er. Pierre Bourdieu argumenterer for reproduktionen af 8

9 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 klasserne og de dertilhørende smagspræferencer, som udtrykker distinktionen. Men det samme kan virke som tilfældet ved omnivore-tesen? Nok er der tale om mere udvandet smag, hvor eliten bliver altædende, men stadig vurderes det at være en distinktionsform, blot i ny form. Endda måske en ny klasse. Denne sammenligning sætter fokus på hvorledes klassen defineres og udtrykkes. Det synes endvidere relevant, at diskutere hvorvidt det overhoved er aktuelt at tale om et klassesamfund i nutidens individualiseret postmoderne samfund. 1.7 Forandring og refleksivitet Der er ikke længere hverken værdighed eller status i at erklære sit tilhørsforhold til en klasse og i særdeleshed ikke til arbejderklassen. Gamle stratifikationsformer er imidlertid ikke forsvundet, men er blevet mere komplekse i og med at nye stratifikationsformer har vundet frem og på mere eller mindre subtil vis sammenflettet sig med de gamle (Larsen, 2000, 59) Sådan lyder indledningen til en diskussion om klassebiografi vs individuel biografi i en tekst udarbejdet af Jørgen Elm Larsen og bragt i tidsskriftet Social kritik Artiklen fokuserer på spørgsmålet om hvorvidt det i det senmoderne samfund stadig er aktuelt, at tale om et decideret klassesamfund, taget i betragtning af at samfundet siden anden verdenskrig er gået fra, at være en kollektivt industrisamfund til et moderne højteknologisk individualiseret samfund. Differentieringsformerne danner udgangspunktet for hvorledes identifikation med andre forgår og ligeledes hvilke gruppe tilhørsforhold det enkelte individ har. I forbindelse med samfundsudvikling er det derfor vigtigt at være opmærksom på hvordan differentieringsformerne udvikler sig og kommer til udtryk, således at man f.eks. på politisk og organisatorisk niveau kan handle og planlægge herefter (Larsen, 2000, 59-62). De to største positioner som står overfor hinanden i denne debat er den traditionelle klasseinddelingsteori, som har sit udgangspunkt i den økonomiske sfære, hvor den kapitalistiske grundstruktur om reproduktion er fundamentet. På den anden side befinder sig en nyere position 9

10 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 som udtryk for den postmodernistiske forandringstanke, hvor man primært er optaget af risici, refleksivitet, individualisering og globalisering. Diskussionen går på hvilken en som har størst forklaringskraft i den moderne samfund. Påstanden lyder, at det er slut med reproduktion og klasseinddeling, og at det moderne stratifikationssystem i stedet baseres på kultur og livsstil. For at kunne diskutere hvorledes differentieringen finder sted i det moderne samfund og om klasse begrebet er dødt, må det først defineres hvad en klasse egentlig er. Her mener Jørgen Elm Larsen at der kun er tale om aktive klasser hvis:...disse kan repræsenteres og tilskrives funktioner som identitetsskabende, organisationsformidlende og handlingsorienterende. (Larsen, 2000, 60) Ovenstående definition er udarbejdet med udgangspunkt i Pierre Bourdieus definition af klasser som en proces: klasser skabes, når nogle mennesker som konsekvens af fælles erfaringer... føler og artikulerer det interessefællesskab, der er imellem dem, og i opposition til andre, hvis interesserer er forskellige fra deres (Larsen, 2000, 60) Udgangspunktet er derfor at det er praksis, forstået som sociale konstruktioner, der afgør, om der eksisterer klasser og i givet fald hvilke. I det moderne samfund er det individualiseringen (forandring), som står i modspil med klasserne (reproduktion). Ikke længere findes der overleverede traditioner, normer og værdier i form af social arv, som er afgørende for individets identitet og gruppe tilhørsforhold, men i stor grad er det individualiseringen og den medfølgende refleksivitet som bliver afgørende for dannelsen i det moderne samfund. Ifølge Giddens er det op til den enkelte at danne og skabe sin identitet, gennem individuelle valg og livsplanlægning. Livsplanlægningen sker gennem en proces, hvor det enkelte individ selv vælger sin livsstil, og gennem livet kan justere disse valg og dermed den personlige livsbiografi. Herved bliver identitet og livsstil genstand for individuel refleksivitet. Vilkåret for individet i det moderne samfund kan have en ambivalent konsekvens. På den ene side oplever individet større frihed og flere valgmuligheder og på den anden side kan det 10

11 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 medføre større risici og usikkerhed, udtaler Ulrich Beck. Ulighed er en naturlig følge heraf og hermed opstår den individualiserede distinktionsform. Ulighed på den måde at ikke alle samfundslag har kompetence og samme vilkår til at klare de oftest komplekse planlægnings og valgsituationer. Friheden bliver da til noget negativt, når man ikke formår at navigere. Hermed opstår nye sociale differentieringer mellem refleksive vindere og refleksive tabere. (Larsen, 2000, 61-62) Ulrich Beck taler videre i den forbindelse om, at de vestlige samfund gennem denne transformationsproces mod et mere og mere individualiseret samfund, opnår at blive frisat fra det industrielle samfunds former. Herunder klasser-, familie-, og kønsstatus. Uddannelsessystemet får en særlig betydning i og med, at individet nu skal retfærdiggøre og identificere sig gennem personlig stillingtagen og ikke længere gennem henvisning til klasse, køn eller etnisk baggrund. (Larsen, 2000, 62-63) Fra klassesamfund til statuskonventionelt samfund Klasserne er ifølge Pakulski og Waters afgået ved døden. Forklaringen består i at definitionen af en klasse sker ud fra økonomisk produktivitet i form af ejendoms og markedsrelationer. Individet er klassetilhørende på grund af positionen i det økonomiske liv. Hvis man ifølge Pakulski og Waters skal tale om et klassesamfund, er det nødvendigt, at individerne identificere sig med bestemte klasser, der af hvert enkelte individ opfattes som værende klart adskilt og som havende hver sine distinkte livsmåder. Her er Pakulski og Waters påstand, at de moderne samfund i dag ikke opretholder disse kriterier og derfor ikke længere er klassesamfund. Pakulski og Waters argumentere for at differentieringen i dag kan karakteriseres som en system der opstår via den kulturelle sfære, hvor de forskellige distinktioner kommer til udtryk ved forskellige livsstils- og værdibaserede statuskonventioner. Her antager forbrugs- og oplevelseskultur en afgørende rolle for identitetsdannelsen. Hermed opgives også statustraditioner og det organisatoriske hierarki til fordel for individuel belønning (Larsen, 2000, 64-65). 11

12 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Nedenfor vil problemstillingen forekomme ud fra en diskussion af ovenstående fremlagte materiale. Problemstillingen vil ende ud med en konkret og præcis problemformulering, som vil forsøges besvaret gennem en senere analyse. 2. Problemstilling 2.1 Hvorledes finder differentieringen sted? I ovenstående problemfelt er det diskuteret hvorledes den sociale differentiering finder sted i det moderne samfund. To positioner er præsenteres hvor der på den ene side er tale om et nyt fænomen i form af omnivore-tesen som distinktionsform, hvor eliten i Peterson og Kerne regi, løsner op fra den snobbede smag og udtrykker bredere smagspræferencer. På den anden side findes den klassiske Bourdieu teoretiske position, hvor de privilegerede primært forbruger finkultur og tager afstand fra de underprivilegeredes smag. Samtidig stilles der spørgsmål ved om det i det moderne samfund overhoved er aktuelt at tale om bestemt distinktionsformer i form af klasser. Er klasserne i virkelighed et uddøende fænomen, grundet individualiseringen og individets frigørelse og mulighed for dannelse af identitet ud fra egne valg og organiseringer? Således kan det også diskuteres hvorledes teorien om det omnivore er et udspring af individualiseringen og skal forstås som individernes individuelle distinktionsformer, hvor man danner sin egne unikke identitet ud fra selvstændige, uafhængige valg, eller at det omnivore på den anden side er et udtryk for en ny klasse, hvor f.eks. de privilegerede finder en fælles identitet i det at være omnivore og derved opstår en ny distinktionsform. Herved er der præsenteret forskellige relevante positioner og spørgsmål i forhold til at forstå differentieringen i det moderne samfund. Det findes nødvendigt at fortage en afgrænsning for at gøre projektet mere konkret og simpelt og herved give større mulighed for at udarbejde en mere dybdegående analyse. Nedenfor vil denne afgrænsning forekomme og lede op til en specifik problemformulering. 12

13 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni Afgrænsning Fokus i dette projekt vil være at fortsætte diskussionen om hvorvidt det omnivore er en ny distinktionsform eller ej. Dette gøres ved at have udgangspunkt i Pierre Bourdieu og teste hans teori op mod det valgte empiri. For at fortsætte diskussionen må der fortages nogle afgrænsninger i forhold til målgruppe og hvilket empiri der skal arbejdes med, for at måle på differentieringen i det moderne samfund. Oftest er den omnivore distinktionsform, blevet målt ud fra emner som musik, kunst og medier. Selve Peterson og Kerns tekst fra 1996 hvor den omnivore tese har sit udgangspunkt, undersøger musik som distinktionsform. Musik vurderes derfor også værende et målbart instrument til at sige noget om differentiering i denne opgave, men der ønskes ikke kun at have udgangspunkt i musikken, da denne diskussion allerede er fortaget. Derfor synes det relevant at inddrage andre vinkler, som kan være interessante i forhold til at give et mere nuanceret billede af diskussionen. Disse beslutninger vil foretages i projektets metode afsnit Empiri Som empirisk materiale vælges datasættet fra COMPAS undersøgelsen Dette datasæt vurderes relevant eftersom det i sin tid blev udarbejdet med et formål om, at beskrive den sociale differentiering i moderne samfund. På den ene side ønskede man med COMPAS at undersøge Aalborg som by, grundet de store forandringer som er sket inden for bare en enkelt generation. Her kan nævnes urbanisering, afindustrialisering, øget uddannelsesniveau, større immigration, kvinders indtræden på arbejdsmarkedet og meget mere som har været med til at forandre og udvikle Aalborg som by over de sidste 50 år. På den anden side havde COMPAS til formål at opnå viden om social differentiering og analysere nutidige differentieringsmønstre via et casestudium af Aalborg by. Herved kunne man via COMPAS være med i debatten om hvorledes differentieringen finder sted og om det overhoved stadig er aktuelt at tale om klasseinddelte differentieringsmønstre i et moderne individualiseret samfund. Hvis afindustrialisering og overgangen til et såkaldt videnssamfund har betydning for de sociale differentierings mønstre, bør man også kunne se dette i Aalborg. 13

14 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Undersøgelsen er udarbejdet af Annick Prieur, tilknyttet Aalborg Universitet og består af 1600 respondenter fra Aalborg by i alderen år. Flere gange er COMPAS undersøgelsen blevet brugt som udgangspunkt for Ph.d.-afhandlinger og har været med til at bane vejen for at tale om differentiering i moderne samfund. På baggrund af ovenstående overvejelser findes COMPAS datasættet relevant for dette projekt og udvælges som det primære empiriske materiale. Ligeledes har COMPAS undersøgelsen sit teoretiske udgangspunkt i Pierre Bourdieus model for social differentiering, hvilket også er tilfældet i dette projekt. Således ønskes det at udforske denne models muligheder og begrænsninger i en anden tid og et andet samfund, hvor man kan diskutere om en mere omnivore smag er blevet mere aktuel som distinktionsform Bestemmelse af målgruppe og måleredskaber For at gøre problemstillingen endnu mere konkret afgrænses der til at have primært udgangspunktet i de privilegeredes smagsformer. Dette valg fordrer en diskussion af de to teoretiske positioner overfor hinanden, da Peterson og Kerns teori om det omnivore netop har sit udgangspunkt i eliten og highbrow taste, som senere i teori afsnittet bliver uddybet. Peterson og Kerns argumentation lyder, at den snobbende elite løsner op og bliver mere omnivore i sin distinktionsform. Oppositionen til dette vil være Bourdieus differentierings teori, hvor de privilegerede (eliten i Peterson og Kern regi) vil have tendens til, at vælge den eksklusive smag gennem finkulturelt forbrug. Ved at ligge sig fast på de privilegerede som målgruppe sikre man, at projektet opretholder retning og fokus, som muliggøre en mere konkret analyse. I og med at de privilegerede er udvalgt til målgruppe, er det endvidere vigtig at overveje hvorledes målgruppen kan defineres og måles. Her findes det oplagt at inddrage uddannelse som måleinstrument, da dette kan teoretisk begrundes ud fra Pierre Bourdieu ved, at uddannelse er afgørende for individets volume af kulturel kapital. Gennem uddannelse og herved kapacitet af viden opnår man kulturel kapital som er afgørende for individets smagspræferencer i det social felt. 14

15 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 På baggrund af ovenstående problemfelt og problemstilling opstilles problemformuleringen. 3. Problemformulering Hvilke træk i Pierre Bourdieus teori om social differentiering genfinder vi i Aalborg by og hvorledes benytter de privilegerede sig kun af finkulturel smag? 3.1 Operationalisering af centrale begreber Privilegerede: Den nominelle definition af dette begreb er ud fra en Pierre Bourdieu ontologi, individer som har en stor samlet kapital volumen. Det vil sige er de i stor grad er i besiddelse af både kulturel og økonomisk kapital. I projektet her afgrænses denne definition af de privilegerede på en sådan måde, at når betegnelsen bruges tænkes der specielt på individer med høj grad af kun kulturel kapital og ikke nødvendigvis også økonomisk kapital. Denne ændring i definitionen findes nødvendig, da det er muligt for individet netop at have en høj grad af kulturel kapital via f.eks. uddannelse, som kommer til udtryk i bestemte smagspræferencer, uden samtidig at være i besiddelse af stor økonomisk kapital. Individernes grad af kulturel kapital er ifølge Pierre Bourdieu målbart ud fra uddannelses niveau. Derfor defineres de privilegerede som værende individer med lang videregående uddannelse (mindst 5 år) ud fra datamaterialet i COMPAS undersøgelsen. 3.2 Hypoteser 1. Udtrykker de privilegerede en omnivore smag eller en primært eksklusiv smag? 2. Hvorledes kommer den eksklusive og omnivore smag særligt til udtryk? 2. Er eventuelle sammenhænge i ovenstående påvirket af køn, alder og social arv? Problemformuleringen og de tilhørende hypoteser fremlægges eksplorativt, da dette vurderes at være den mest gyldige tilgang i diskussionen om differentiering i det moderne samfund. Diskussionen synes kompleks og mange faktorer er afgørende i forsøget på at afdække emnet. På baggrund af dette projekts størrelse er det ikke muligt at udforske hele spektret og dermed 15

16 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 vurderes det ikke validt at hverken falsificere eller verificere eventuelle hypoteser om at den ene eller anden differentiering gør sig gældende. Derfor stiller projektet sig spørgende i forsøget på at diskutere et lille område af emnet ud fra det valgte materiale. 3.3 Læseguide I første del af projektet er problemfeltet og problemstillingen beskrevet, efterfulgt af problemformuleringen og de tre hypoteser. I anden del fremlægges en uddybelse af de anvendte teorier, som senere skal hjælpe med at analysere projektets empiri. I tredje del forekommer operationaliseringen og herunder de metodiske og designmæssige overvejelser, samt behandling af data og variable. Fjerde del af projektet vil indeholde præsentationen af de analytiske værktøjer og strategiske overvejelser i forbindelse med analysen. Femte del består af analysen og hertil hørende konklusion. 4 Teori 4.1 Pierre Bourdieu Indledning Pierre Bourdieu ( ) udarbejdede med sin bog La Distinction et grundigt empirisk og teoretisk materiale omhandlende samfundsstrukturen og opdelingen af denne i klasser. Bourdieu har gennem sin lange karriere været med til at udvikle begreber for de faktorer, som har betydning for individets position i samfundet. Her kan nævnes begreber som det sociale rum, felt, habitus og tre kapitalformer. Af disse begreber vil i dette projekt primært anvendes kulturel kapital og smag. Indledningsvist vil der redegøres for det sociale rum, da dette bruges som en ramme til at forstå samfundets struktur. De udvalgte begreber beskrives nedenfor med henblik på, at lave en senere analyse af resultaterne fra det empiriske datamateriale, så disse kan fortolkes og forstås. 16

17 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 Skema 1: Det sociale rum (Pierre Bourdieu) Det sociale rum Pierre Bourdieu inddeler samfundet i forskellige klasser. Klasseinddelingerne er blot virtuelle beskrivelser af samfundsgrupperinger, da de ikke findes i sine absolutte former, men er en måde at tilnærme sig kategoriseringsinddelinger på. Ifølge Bourdieu forholder det sig således, at den dominerende klasse består af samfundets elite. Den laveste klasse er bestående af de mindre privilegerede og til sidst nævnes den mellemliggende klasse, som den dominerede. Individets tilhørsforhold til en bestemt klassekategorisering bestemmes ud fra individets kapitalformer. For at visualisere dette har Bourdieu udarbejdet et skema, hvori man kan placere individet og 17

18 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 bestemte samfundsgrupper i henhold til deres volumen i de forskellige kapitalformer. Bourdieu oprindelige arbejde med dette skema var forholdsvis avanceret, men i denne opgave benyttes en simplificeret version, blot til demonstration af hvilke kapitaler og sociale positioner der knytter sig til bestemte uddannelser og erhverv (Andersen og Kaspersen, 2007, ), (Bourdieu, 1995, 33-38). Som det kan ses ved skema 1 nedenfor, er det inddelt efter en vertikal og en horisontal akse. Den vertikale akse måler på mængden af samlet kapitalvolumen. Den horisontale akse måler mængden af økonomisk kapital og kulturel kapital. Hertil skal det siges at en stærk økonomisk kapital ikke nødvendigvis er lig med en stærk kulturel kapital (Bourdieu, 1995, 35). Ved denne inddeling skabes den dominerende klasse, som består af eliten med stærk kulturel og økonomisk kapital. De som ikke er en del af denne gruppering, er ifølge Bourdieu de dominerede. Således kan den social differentiering skematiseres og visualiseres. Den mellemliggende klasse placerer sig mellem den dominerende og den dominerede klasse, men vil dog stadig kategoriseres som dominerede. Klasser eksisterer i forhold til hinanden, i kraft af deres forskelligheder og deres ligheder. Disse ligheder og uligheder udtrykkes gennem smag (Andersen og Kaspersen, 2007, ). For yderligere uddybning af Pierre Bourdieus definition af klasse, se det teoretiske afsnit jf. problemfeltet side Felt og habitus Nedenfor vil der forekomme en præsentation af begreberne felt og habitus. Begreberne er vigtige for, at forstå de rammer hvori kapitalformerne anvendes og udvikles. Feltet er den arena hvori individet bevæger sig, og handler på baggrund af habitus. Endvidere har individets kapitalvolumen en kategoriserings funktion i feltet, hvilket beskrives nærmere i de næste to afsnit Habitus Habitus defineres ifølge Bourdieu som samfundets og den sociale arvs forankring i individet. Det er internaliseringen af samfundets normer og værdier, regler for opførsel og den akkumulerede 18

19 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 historie, som udgør individets habitus. Habitus kan betegnes som en fusion mellem sociale og mentale strukturer, hvor en korrespondance tilegner individet dets sociale orientering og på denne måde sin korrekte sociale position i det sociale rum. Habitus består af de dispositioner som individet gennem tiden akkumulerer og anvender i sin måde, at omgås andre samfundsborgere på (Andersen og Caspersen, 2007, 353), (Bourdieu og Wacquant, 1996, ) Feltet Individet kan eksisterer i flere af samfundets felter på en gang. Et felt defineres som:... et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem positioner, fastlagt i kraft af deres placering i relation til kapitalformer, som er aktive på dette felt. (Andersen m.fl. 2007:358). Et felt er en arena, hvori individet interagerer med andre individer og handler med udgangspunkt i habitus og de derafkommende kapitaler. Individerne udfordrer hinanden i feltet på position, da kapitaler værdsættes afhængigt af det felt de anvendes i. Dette skal forstås på den måde, at kapitalformernes relationer til hinanden individerne imellem, rangordner individerne i forhold til hinanden i feltet. Som eksempel kan et felt være arbejdspladsen, fodboldklubben eller mødelokalet, hvor individer interagerer med hinanden i en ramme af fælles interesser (Bourdieu og Wacquant 1996, 89-90). I næste afsnit beskrives to forskellige kapitalformer. Først den økonomiske kapital, som er forudsætning for at forstå den kulturelle kapital Kapitalformerne Kapitalformerne betegnes som kategoriseringer af de menneskelige egenskaber og ejerskaber som det enkelte individ besidder. Kapitalerne kommer til udtryk gennem konfrontation og interaktion med andre individer. Kapitalformerne og specielt den kulturelle kapital, er i denne opgave særligt relevant, da den kulturelle kapital oftest påvirkes af individets vidensniveau og herved uddannelse. 19

20 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Kapitalerne er de analyseredskaber, som vil anvendes til at analysere det empiriske datamateriale Økonomisk kapital Ifølge Bourdieu kommer kapitalformerne i en slags forlængelse af habitus og felt. De er med til at indikere individets habitus og i hvilke felter individet sandsynligvis bevæge sig i. De to kapitalformer kan være baseret på f.eks personlige egenskaber, værdier og netværk (Andersen og Kaspersen, 2007, ). Den økonomiske kapital hænger typisk sammen med, og kan være bestemmende for, individets kulturelle kapital. Dette fordi at økonomisk råderum kan have betydning for individets muligheder og forbrug. Den økonomiske kapital består af den direkte formue individet ejer og privat har rådighed over. Det er ikke en selvfølge, at en høj økonomisk kapital giver høj kulturel kapital, med derimod er potentialet for en høj kulturel kapital, at der haves et økonomisk råderum. Dette fordi at kulturelle oplevelser og forbrug koster penge, og her forbruger man hvad man har råd til (Andersen og Kaspersen, 2007, ) Kulturel kapital Den kulturelle kapital har tre dimensioner: den objektiverede, den institutionaliserede og den internaliserede dimension. Med objektiveret kulturel kapital forstås de materielle goder individet besidder og hermed er synlige. Værdien af disse goder bestemmes ud fra den symbolske værdi objektet tillægges i et givent felt. Der bestemmes altså ikke en bestemt markedsværdi, med derimod en symbolsk værdi ud fra feltets kontekst. Dog vil denne form for kulturelle kapital ikke vægtes højt i dette projekt. Den institutionelle og den internaliserede kulturelle kapital vil derimod være mere relevante i dette projekt i forbindelse med at besvare problemformuleringen (Bourdieu, 1984, 70-72). Ifølge Bourdieu er det mængden af det enkelte individs kapitalformer, der skaber belæget for differentieringen individerne imellem. Det vil altså sige hvor meget og hvor lidt af en bestemt kapital man hver især besidder. For at kunne adskille klasserne fra hinanden, må mængden af kapital variationer tages i betragtning. Differentieringen af klasserne sker på baggrund af en rangordning i det sociale rum, hvor der rangeres fra de som har en stærk kulturel og økonomisk 20

21 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 kapital, til de som har svag kulturel og økonomisk kapital (Bourdieu, 1984, 114). På individ niveau er det mængden som gør det enkelte individ unikt og er grundlag for identitetsdannelsen. På sammen måde er det også mængden af kapital, som gør klasserne unikke. Variationerne kalder Bourdieu for sekundære faktorer og består af de egenskaber der er specielt tilknyttet et individ. Ved egenskaber forstås de personlige kapitalformer, som f.eks. holdninger, værdier, smag eller viden. Gennem gensidig anerkendelse af hinandens sekundære faktorer (kapital volumen), opstår nye grupper. Individer i samme klasse eller tilhørende en gruppe i en klasse, har dermed tendens til at besidde samme mængde kapitalvolumen og variationer i holdninger, værdier, smag og viden (Bourdieu 1984, ). Den kulturelle kapital bestemmes ikke kun gennem den viden og de resurser der tilegnes individet gennem opdragelse, oplevelser og uddannelse. Den kulturelle kapital udtrykkes også gennem individets kropslige bevægelser, dets sprogbrug, påklædning og gennem mange andre udtryk, som kan observeres på det ydre. Det observerede ydre er et resultat af den internaliserede kulturelle kapital. Det er her individets akkumulerede historiske baggrund kommer til syne. Individets arv og historiske baggrund er bestemmende for, hvordan den kulturelle kapital internaliseres og dermed kommer til udtryk gennem kropslige bevægelse og ageren. Den tredje side af kulturel kapital er den institutionaliserede. Her er det relevant at nævne uddannelse, som tilhører den institutionaliserede dimension af kulturel kapital og som senere benyttes i forbindelse med analysen jf. problemformuleringen. Den institutionaliserede kulturelle kapital, skal forstås på den måde at individet gennem en længere periode af indlæring fra en given institution, opnår en varig kulturel kapital, som en enhed med normer, værdier og regelsæt. Med tiden internaliseres disse regelsæt ubevidst i individet og kommer til udtryk i væremåde (Bourdieu, 1984, 80-81). Gennem væremåden og individets ageren blandt andre individer opstår den sociale differentiering. Differentieringen kommer blandt andet til syne ved en objektiv dimension af uddannelses, da eksamensbeviser og certifikater er materielle beviser på tilegnelsen af en viden. Herved tillægges de enkelte uddannelsesinstitutioner forskellige værdier alt efter hvilken viden man kan opnå på det enkelte uddannelsessted. Gennem disse værdier rangordnes de forskellige i uddannelsesinstitutioner i forhold til hinanden og er hermed 21

22 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 bevidst eller ubevidst med til at skabe en form for differentiering mellem individerne (Andersen og Kaspersen, 2007, ). Ifølge Bourdieu kan uddannelseskapital påvirke den kulturelle kapital. En stærk uddannelseskapital har potentiale for stærk kulturel kapital, afhængigt af hvordan dette tages i brug og hvilket felt man befinder sig i. Den anden vej rundt er en stærk kulturel kapital dog ikke afgørende for en stærk uddannelseskapital. Bourdieu giver et eksempel på sidstnævnte: Lærere har en bred viden i kraft af deres uddannelse, men selve uddannelsen og erhvervet efter endt uddannelse er ikke så højt rangeret (Bourdieu, 1994, 80-81). Opsummerende kan det nævnes at institutionaliseret kulturel kapital opnås gennem f.eks. uddannelsesinstitutioner. Med tiden internaliseres der en viden i individet ved, at gennemføre en bestemt uddannelse og hermed kommer til udtryk gennem mængden af kulturel kapital. I næste afsnit præsenteres begrebet smag. Smag kommer til udtryk i kraft af individets habitus og kapitalformer. Smag er et udtryk for individets internaliserede holdninger, værdier og interesser. Smag vil anvendes som et centralt begreb i besvarelsen af opgaven og er vigtig for forståelse af differentieringen i det sociale rum Smag Smag skal forstås som outputtet af den internaliserede kulturelle kapital og er et udtryksredskab som alle individer benytter og i praksis anvender til at distingvere sig fra hinanden, men også ligeledes hjælper til at samle klasser om en fælles smag. Ifølge Pierre Bourdieu er det primært er de dominerende klasser, der er aktive og bevidste om at udtrykke smag. Smag er udtryk for kulturel kapital og dette synliggøres ved, at adskille og værdsætte f.eks. materielle goder, kulturelle oplevelser og viden (Bourdieu 1984: 466). Smag giver ligeledes det enkelte individ social orientering til, at begå sig i det sociale rum og færdes med andre individer. Bourdieus faglig definition af smag lyder: 22

23 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 Taste a practical mastery of distributions which makes it possible to sense or intuit what is likely to befall and therefore befit an individual occupying a given position in social space. (Bourdieu, 1984, 466) Evnen til at analysere et kunstbillede eller et musikstykke, er også udtryk for individets smag og herved opnås social status. Ifølge Pierre Bourdieu er denne evne en meget værdifuld egenskab og jo mere intellektuel individet er, jo bedre formår man at bruge denne evne. Graden af individets intellektualitet og hermed evnen til at analysere, bestemmes ud fra mængden af kulturel kapital. Uddannelse er i denne forbindelse en vigtig faktor, da det oftest har stor betydning for mængden af kulturel kapital (Bourdieu, 1984, 16, 43-44, 56-58). Som en opsummerende konstatering er smag et måleinstrument til, at klassificere individer ud fra deres valg og fravalg af f.eks. materielle goder, kulturelle oplevelser og interesser. Processen sker mere eller mindre ubevidst, via individets habitus hvor alt den indlærte viden udgør forudsætning for hvilke smag der kommer til udtryk (Bourdieu, 1984, ). Ifølge Bourdieu er det smagen der i sidste ende adskiller og samler klasserne. Klasserne opstår og består grundlæggende gennem smag og afsmag (Bourdieu, 1984, 466). I det ovenstående teoriafsnit er der redegjort for Pierre Bourdieus distinktionsform. I næste afsnit bliver der stiftet yderligere bekendtskab med den omnivore teoretisk position, som i dette projekt er det teoretiske modstykke til Pierre Bourdieus teori. 4.2 Omnivore For at lave en udredning af dette begreb, benyttes Richard A. Peterson og Roger M. Kerns definition som den præsenteres i artiklen Changing Highbrow Taste: From Snob to Omnivore (1996) Artiklen er bragt i det amerikanske tidsskrift American Sociological Review Peterson og Kern opererer med begrebet highbrow, hvilket i Bourdieu term ville svare til den elitære smagsform, samt også betegnes den dominerende klasse. Highbrow forbrugernes 23

24 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 kulturelle forbrug var tidligere kendetegnet ved, at de havde en afgrænset smag, som kun var forbeholdt deres egen samfundsgruppe og derved holdt eliten sig for sig selv. I denne sammenhæng benytter Peterson og Kern begrebet snobbet som beskrivelse for denne smag. Gennem den snobbede smag distancerede highbrow forbrugere sig fra andre kulturelle grupper (Peterson og Kern, 1996, ). Peterson og Kern påviser at der i årerne mellem 1980 og 1995 er sket en ændring i elitens distinktionsform i takt med nogle overordnede strukturelle samfundsforandringer, som f.eks. højere uddannelsesniveau og bedre levevilkår. I samme tidsperiode har massemedierne været en afgørende faktor for udbredelsen og kendskabet til forskellige kulturer på tværs af forskellige samfundsklasser. Disse samfundsændringer har medført større åbenhed og nysgerrighed overfor forskelligheder i samfundet generelt og har haft betydning for, at den omnivore smag er opstået som en ny distinktionsform for specielt eliten. Eliten anerkender nu forskellige smager og deltager selv aktivt, i modsætning til at holde afstand som i Pierre Bourdieus teori om distinktion. Herudaf udvikles begrebet den omnivore forbruger. Den altædende forbruger Peterson og Kerns undersøgelse af den omnivore forbruger udspringer oprindeligt af en amerikansk undersøgelse om musikforbrug hos forskellige samfundsgrupper (Simkus og Peterson, 1992). Undersøgelsen om den omnivore forbruger er udarbejdet ud fra to interviewrunder i henholdsvis 1982 og 1992 og belyser hvilke og hvor mange forskellige genrer, f.eks. opera, jazz, pop og rock, der forbruges af henholdsvis high, middle og lowbrow forbrugere. Operationaliseringen af omnivore begrebet er forekommet ud fra hvor mange forskellige middle og lowbrow musik genrer, som highbrow forbrugerne også lytter til (Peterson og Kern, 1996, 901). Resultaterne viste at highbrow forbrugere havde en tendens til at lytte til mere middle og lowbrow musik end tidligere set, hvilket kunne påvise et stigende omnivore forbrug. Interessant er videre at ifølge Peterson og Kern eksisterede der i 1992 næsten ingen forbrugere med en rendyrket snobbet smag. Dette skal dog ikke opfattes som et permanent skifte til en rendyrket omnivore smag, men i stedet som et udtryk for, at highbrow forbrugere i højere grad end tidligere benytter sig af flere forskellige kulturelle tilbud på tværs af de forskellige samfundslag. 24

25 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 Peterson og Kerns undersøgelse viste også, at tendensen til et mere omnivore forbrug, ikke i samme grad kom til udtryk i de andre samfundslag. De forklarer, at stigningen i det omnivore forbrug ikke nødvendigvis udtrykker en større lighed og ensartet forbrug mellem de forskellige samfundsgrupper, men peger i stedet på at den omnivore smag, i lige så høj grad som den snobbede smag, er en ny distinktionsform. Altså handler det ikke kun om hvad man forbruger, men lige så meget måden individet forbruger på. Gennem sit forbrug vil den omnivore forbruger vise, at han/hun er i stand til at sætte pris på og nyde forskellige genrer, ved hjælp af sin viden og forståelse for forskellige kulturer (Peterson og Kern, 1996, ). Som også tidligere nævnt skyldes ændringen i elitens distinktionsform nogle generelle samfundsforandringer. Peterson og Kern fremhæver fem forskellige punkter, som kan være forklarende faktorer for dette skift fra eksklusiv snob til en omnivore forbruger. 1. Strukturelle ændringer 2. Værdimæssige ændringer 3. Ændringer indenfor kunstverdenen 4. Ændring i nyere generationers musikvaner 5. Ændringer i de dominerende statusgrupper Skiftet mod en mere omnivore smag kan således ses som en historisk forandrende trend, hvor forskelligheder anerkendes og båd eliten og de underprivilegerede deler samme smagspræferencer. Som tidligere nævnt opleves denne trend, som en del af højere uddannelsesniveau, bedre levevilkår og andre overordnede strukturelle forandringer. Ændringerne inden for kunstverdenen er et godt eksempel på denne udvikling. Hvor der tidligere kun var nogle få legitime kunstformer, er der nu blevet endnu flere som accepteres og danner grundlag for æstetisk nydelse (Peterson og Kern, 1996, 905). Videre begrundes skiftet med et spørgsmål om alders orienteret smag, hvor Peterson og Kern argumenterer for at der er sket en udvikling i generationerne. Tidligere forventede man, at de 25

26 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 unge kunne lide popmusik og popkultur, for derefter som voksne, at udvikle en mere seriøse og moden musiksmag. Men sådan er det ikke længere. Den amerikanske undersøgelse viser, at mange de veluddannede amerikanere, som er født og opvokset efter Anden Verdenskrig, ikke længere kun accepterer de eksklusive musikgenrer, men derimod godt kan lide et bredt spektrum af musik, fra de er unge og opefter. Det vil altså sige, at hvor musiksmagen tidligere knyttede sig til alderen, ung eller gammel, er det nu muligvis mere et spørgsmål om generation. Sidst ser Peterson og Kern den globaliserede verden som en væsentlig faktor for opkomsten af den omnivore forbruger og for de ændringer som sker. Den globaliserede verden kendetegnes ved at mange forskellige kulturer blandes sammen og individerne må forsøge at omgås hinanden på bedste vis, trods forskellighederne. Her mener Peterson og Kern at det globaliserede samfund er oplagt til at være medskaber af den omnivore forbruger, hvor man ved hjælp af denne smagsform kan udvise respekt for andre kulturer og kan indgå i fællesskaber på kryds og tværs (Peterson og Kern, 1996, ). 5. Operationalisering 5.1 Indledning I den følgende del af projektet vil de metodiske overvejelser fremlægges. Først vil der foreligge et afsnit som omhandler datasættet og respondenterne, for herefter at præsentere projektets forskningsdesign. Efterfølgende vil der fortages en kvalitetsvurdering af datasættet, samt diskuteres eventuelle bortfald. I slutningen af metodeafsnittet, vil der blive gjort rede for projektets udvalgte variabler og i hvilken sammenhæng de skal bruges, samt argumentation for eventuelle rekodninger. Til sidst vil et afsnit om de analytiske værktøjer præsenteres, som hjælp til analysen. 26

27 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni Datasættet Fordele og ulemper Der er altid fordele og ulemper ved at vælge et sekundært datasæt som sin primære kilde. Af fordele kan det nævnes, at det er tidsbesparende og mindre resursekrævende, frem for selv at skulle indsamle sin empiri. Derudover er datamaterialet forholdsvist tilgængeligt og man kan gå direkte i gang med at teste sine hypoteser. En fordel er også kvaliteten i datamaterialet, da forskningscentre og lign. oftest har en del flere midler og erfaring at gøre godt med, sammenlignet med f.eks. en studerende. En ulempe for projektets formål kan være spørgsmålenes karakter, da de ikke er tilrettelagt specifikt til dette projekts formål, men at variablerne i stedet er taget fra en større undersøgelse. Dette gør at der på forhånd er lagt nogle rammer for datasættets opbygning og indhold af spørgsmål, som ikke nødvendigvis er relevante i dette projekts formål. Derfor vil der i dette projekt blive sorteret i variablerne og foretaget en afgrænsning således, at analysen kun er baseret på relevante udvalgte variable (De Vaus, 2002, 86-88) Datasættet og respondenterne Formålet med COMPAS undersøgelsen (Social differentiering i det nutidige samfund - tilfældet Aalborg 2004) er, som titlens ordlyd, at undersøge den sociale differentiering i det nutidige danske samfund, med udgangspunkt i et casestudie af Aalborg by. I 2009 blev datasættet og relevant dokumentations materiale overgivet til Dansk Data Arkiv, med henblik på arkivering, oparbejdning og eventuel videreudlevering. Datasætte og nogle udvalgte variable heri vil være relevante i forhold til at besvare projektets problemformulering, som også tidligere nævnt i problemstillingen. Senere i metode afsnittet vil disse variable præsenteres og diskuteres. Datamaterialet er indsamlet ved en struktureret spørgeskemaundersøgelse i perioden augustseptember 2004 i Aalborg Kommune. 68 spørgeskemaspørgsmål er stillet, hvoraf 100% er inkluderet i datasættet. Den anvendte metode var telefonisk interview og 1600 respondenter over 18 år deltog ved simpel tilfældig udvælgelse ud fra CPR registreret. 426 respondenter frafaldt, 27

28 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 hvilket svarer til en non-respondens på 26,6%. Herved endte datasættets størrelse på 1174 respondenter. 5.3 Metode Det følgende afsnit har til formål at beskrive projektets metodiske overvejelse. Projektets metodiske udgangspunkt er kvantitativt, hvor COMPAS undersøgelsen vil benyttes som sekundært materiale. Med en statistisk tilgang vil problemformuleringen blive besvaret, ved hjælp af blandt andet krydstabulering og elaborering af de relevante variable, som senere uddybes. Da dette projekt har fokus på samfundet og hvilken udvikling der sker i forhold til den generelle differentiering, ses den kvantitative tilgang som bedst i denne sammenhæng, hvor det ønskes at sige noget mere generelt om danskerne smag og gruppering i forhold til hinanden. Den kvantitative tilgang har en stor generaliserbarhed og er idel til at besvare hypoteser med. Den kvalitative tilgang kunne også være aktuel i et forsøg på at forstå de privilegeredes holdninger til og tanker bag valg af bestemte smagspræferencer. I dette projekt kunne det gøres i form af en pilot-test hvor udvalgte respondenter bliver interviewet med henblik på at opnå en mere uddybende forklaring på individets egne identifikation af sig i bestemte grupperinger og hvorledes distinktionen her finder sted. Dette ville så kunne sammenholdes med de kvantitative resultater og i den forbindelse supplere hinanden. Dog er det på grund projekts størrelses begrænsning ikke muligt, at også fortage en kvalitativ undersøgelse, gennem en eventuel pilottest. Derved afgrænses der til kvantitativt metodisk tilgang (De Vaus, 2002, 5-7) Forskningsdesign The function of a research design is to ensure that the evidence obtained enables us to answer the initial question as unambiguously as possible (De Vaus, 2001, 9) Forskningsdesignet er den struktur, som hjælper med at finde den viden og metode, som skal til for at besvare projektets problemstilling. I forhold til dette projekts problemstilling, er det vurderet relevant, at benytte cross-sectional design. Dette design er et af de mest anvendte indenfor social forskning, da det muliggør resultater forholdsvist hurtigt og omkostningsfrit, 28

29 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 hvilket er noget forskeren oftest sætter pris på. En anden vigtigt faktor ved cross-sectional design er, at det måler på forskelle mellem bestemte grupper og ikke på forandring. Forandring er ikke en mulighed da der i cross-sectional design ikke findes et tidsperspektiv, som f.eks. i panel design. Et panel design fordrer at man ser på sammenhængen over tid, for derefter via analyse at se på hvordan x har påvirket y. Når man analyserer med udgangspunkt i cross-sectional design, kigger man på relationen mellem to objekter på et specifikt tidspunkt og prøver at sige noget herom (De Vaus, 2001, ). I denne sammenhæng er cross-sectional designet udbytterigt i forhold til deskriptive analyser, men bruges ligeledes til analyser om kausale sammenhænge. I dette projekt er det sammenhængen mellem uddannelse og bestemte former for smag, som skal være med til at besvare problemformuleringen. Der er også svagheder ved cross-sectional design og hvor det manglende tidsperspektiv kan være en fordel, er det også en ulempe. Det er svært at finde kausale sammenhænge uden at have en tid at måle effekten på. Her kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt en korrelation skyldes en forklaring frem for en anden. Man kan modsætningsvist med paneldesignet måle effekten før og efter interventionen, hvilket netop muliggør målinger på forandring over tid. Dette kan også sikre større validitet, da man kan teste effekten af forskellige variablers påvirkning. Hvorvidt eventuelle korrelationer kan tilskrives den uafhængige variabel eller er forbundet med andre ukontrollerede variabler, kan være vanskeligt at klargøre i cross-sectional design og ligeledes kan det være svært at konstatere kausalitet mellem den afhængige og uafhængige variabel. Dette kan dog løses i dataanalysestadiet, hvor man forsøger at gøre de sammenholdte objekter mere lig hinanden, ved statistisk at fjerne objekternes forskelligheder, således at man mere gyldigt kan tale om kausale korrelationer (De Vaus, 2001, ). På baggrund af problemformuleringen og de tre valgte hypoteser virker det oplagt at benytte et forskningsdesign som cross-sectional design. 29

30 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Tabel 1: Uddannelse og køn Kvalitetssikring Når man anvender et sekundært datasæt som primær kilde, er det vigtigt at overveje kvaliteten af datasættet, ligesom det gøres ved udarbejdning af den oprindelige survey. Kvaliteten af en survey vil typisk blive målt på generaliserbarheden, da dette er den kvantitative metodes force. Hvor godt en survey lykkedes er afhængigt af den anvendte metode og derfor findes det relevant at kigge nærmere på hvilke metodiske fremgangsmåder som er benyttet i det valgte datasæt (COMPAS 2004). Som tidligere nævnt er der anvendt simpel tilfældig udvælgelse fra CPRregistreret i Aalborg kommune, dog kun voksne over 18 år. Hermed sikre man en bred repræsentation i Aalborgs befolkning og undersøgelsen bliver da statistisk generaliserbar (De Vaus, 2001, 69) Reliabilitet og bias Det er vigtigt for kvaliteten af en survey, at have en forholdsvis høj svarprocent, samt en god spredning i forhold til eksempelvis køn, alder, uddannelse og geografi, alt efter hvad der ønskes undersøgt. I dette projekts valgte datamateriale er svarprocenten på 73,4% og non-respondens på 26.6%, hvilket må siges at være tilfredsstillende eftersom gennemsnittet ved spørgeskema omdeling normalt har en svarprocent på kun 61% (De Vaus, 2002, 127). For at tjekke for bias, som kan svække surveyens reliabilitet, udarbejder man oftest en bortfaldsanalyse. Bortfaldsanalysen er gennemført med henblik på, så detaljeret som muligt, at analysere bortfaldet, herunder at vurdere bortfaldets betydning for stikprøvens repræsentativitet. 30

31 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni Uddannelse og køn I forhold til hvordan datasættet bruges i dette projekt er det væsentligt, at se nærmere på fordelingen af respondenternes hvad angår uddannelse. Det er vigtigt at der i datasættes findes en forholdsvis stor gruppe af respondenter med høj uddannelse (de privilegerede), eftersom at dette er kravet for validt at kunne generalisere. I tabel 1 ses fordelingen af respondenter inddelt efter uddannelsesniveau. Variablen er rekodet, hvorefter kun de relevante kategoriseringer er medtaget. Tre svar kategorier er fjernet: andet, ved ikke og missing. Derudover er de fire gymnasielle uddannelser samlet i en kategori (Studentereksamen, HF, Teknisk Skole og HH). Dette gør antallet af respondenter er reduceret med 14,4% fra 1174 til Ud fra tabellen vurderes der at være en høj grad af reliabilitet, eftersom 98 respondenter falder i kategorien Lang videregående uddannelse, som skal bruges til at definere de privilegerede i projektet. Havde der kun være 10 respondenter i denne kategori, var det nødvendigt at stille sig skeptisk overfor reliabiliteten og det havde været relevant at overveje hvorledes datasættet overhoved kunne bruges i dette projekt. 98 respondenter vurderes gyldigt og opretholder en vis grad af reliabilitet. Hvad angår fordelingen på køn vurderes der ej heller at være bias på nogen måder. Fordelingen ses i tabel 1 og lyder 49% mænd og 51% kvinder Alder Aldersvariablen er rekodet ud fra respondenternes fødselsår, således at alder nu er kategoriseret i fem forskellige inddelinger. Fordelingen af respondenterne i de forskellige kategorier ses i tabel 2. Kategoriseringen er ordinal og fordeler sig således: 18-25, 26-34, 35-49, 50-59, år. Der vurderes umiddelbart at være en bred aldersfordeling lige bortset fra kategorien år på kun 68 respondenter. Dette synes dog at være naturligt eftersom man i den alder kan formode, at en del er under uddannelse og derfor ikke indgår i variablen. Der vurderes ikke at være bias hvad angår aldersfordeling. 31

32 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Tabel 2: Uddannelse og alder COMPAS surveyen havde et bortfald på 426 ud af 1600 respondenter, hvilket på nogle områder kunne have haft betydning for reliabiliteten i form at skæv fordeling. Dette er vurderet i ovenstående bortfaldsanalyse på alder, køn og uddannelse og det konstateres at der ikke er bias hvad angår spredningen på disse områder. Der kan dog være andre årsager til, at stille spørgsmål ved reliabiliteten af surveyen. I dette projekt er det ikke lykkedes at få en mere fyldestgørende dokumentation på hvordan de adspurgte respondenter er fordelt, i forhold til samfundslag og social status. Der skal derfor gøres opmærksomt på, at der her kan være tale om ulighed i spredningen, som ikke vides om. Dette forklares med at der ofte er visse fælles faktorer, der kendertegner de mennesker, som vælger ikke at deltage i spørgeskema undersøgelser. Typisk er der tale om svage samfundsgrupper så som ældre mennesker, folk med en lav uddannelse eller folk med udenlandsk baggrund (Agresti og Finlay, 2009, 128). Derfor kan der i visse tilfælde opstå bias ved, at disse mennesker ikke er repræsenteret på lige fod som resten af befolkningen. I nedenstående afsnit vil projektets variabler præsenteres, samt vurderet i forhold til brug i analysen Variablerne Variablerne er valgt ud fra de spørgsmål som er blevet stillet gennem COMPAS undersøgelsen. I forbindelse med valg af variable er det vigtigt at vurdere hvorvidt variabel spørgsmålene er forståelige, entydige og dermed mulige at besvare. Dette for at sikre høj grad af reliabilitet, som kan måles ved at tjekke for missing data bias. Hvis et survey spørgsmål har et højt antal missing data, kan dette skyldes fejlvurderinger i ovenstående overvejelser, som f.eks. formulering af spørgsmålene. Samtidig er det vigtigt at vurdere hvorledes variablerne kan give den nødvendige 32

33 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 viden som kræves til besvarelsen af problemformuleringen (De Vaus, 2002, 97-99), (De Vaus, 2002, 175) Den uafhængige X-variabel Projektets uafhængige variabel er dannet på baggrund af følgende spørgsmål. Spørgsmålet: Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? Spørgsmålet er udformet på en sådan måde, at den enkelte respondent har mulighed for at kategorisere sig selv. Sproget synes at være tydeligt og forståeligt og det formodes, at har man en uddannelse, kan man besvar dette spørgsmål. Spørgsmålets svarprocent ligger på 88,8%, hvilket vil sige at 11,2% ikke har svaret og derfor er noteret som missing data. I den forbindelse er det relevant at være opmærksom på bias og overveje hvorfor denne missing kategori opstår. Derfor er kategorien undersøgt yderligere og resultatet viser at respondenterne som endnu er under uddannelse er noteret som missing data. Derfor ses dette ikke som værende et bias og spørgsmålet vurderes til at opretholde høj grad af validitet. 33

34 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni Rekodning: X-variablen er blevet rekodet gennem reducering af kategorierne fra at indeholde 11 til nu at indeholde 6. Figur 2 viser fordelingen efter rekodning. Figur 2: Rekodet uddannelseskategorier ) Kategori 2 => (Studentereksamen (HF, Teknisk skole, HH)) var tidligere 4 separate kategorier, som er blevet sammenlagt til en fælles kategori. Argumentet for dette er at uddannelseslængden på de fire uddannelser stort set er den sammen og HF, Teknisk skole og HH går alle mere eller mindre for at være gymnasielle uddannelser på lige fod med gymnasiet. Ved en sammenlægning bliver analysen også mere overskuelig og mere simpel at arbejde med. En anden vigtig pointe er at ved en sammenlægning indeholder kategorien nu 81 respondenter, hvor de tidligere var delt ud på fire kategorier. Jo flere respondenter man har jo større generaliserbarhed. 2) (Ved ikke), (andet) og (missing) er også fjernet fra variablen, da det her ikke er muligt at identificere uddannelses niveauet og derved umuliggør brugen af disse i analysen. Gennem rekodningen er respondent antallet gået fra 1174 til 1026, men da dette ses som en nødvendig afgrænsning findes det ikke problematisk at ca. 11% falder fra. Mere væsentligt er det hvorledes denne variabel skal forstås og bruges i analysen, for at besvare problemformuleringen. I projektet er det valgt at have fokus på de privilegerede. Ifølge Pierre 34

35 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 Bourdieus er det folk med lange videregående uddannelser, som oftest besidder mest mulig kulturel kapital og derfor tilhører de mest privilegerede. På denne baggrund er uddannelse valgt som måleinstrument for mængden af kulturel kapital og dermed også graden af respondenternes privilegerethed. Som det fremgår af figur 2 består den akademiske elite (de privilegerede) af en mindre gruppe på 98 respondenter med en lang videregående uddannelse. Hvis man sammenligner med respondenter fra mellemlang videregående udannelse, der udgør hele 228, kunne man argumentere for at sammenlægge de to kategorier og derved opnå større samlet kategori, samt større grad af generaliserbarhed. Dette vælges dog ikke grundet, at der hvad angår uddannelseslængden, ikke er lighed mellem de to kategorier og at dette i analyse sammenhæng ville medføre bias eftersom at der teoretisk er forskel på hvilke smag der benyttes blandt respondenterne med henholdsvis lang videregående uddannelse og mellemlang videregående uddannelse. Ligeledes ses der i projektet ikke nogen problematik i, at den akademiske elite (de privilegerede) er en eksklusiv minoritet De afhængige Y-variable De afhængige variable under betegnelsen y-variable skal symbolisere smag som distinktionsform. Til at måle hvorledes de privilegerede udtrykker en eksklusiv eller omnivore smag, findes det oplagt at udvælge mere end en afhængige variable som måleredskab. Der vælges derfor 3 afhængige variable for at belyse problemstillingen fra flere sider, hvilket muliggør en mere nuanceret analyse. De tre afhængige variabler er henholdsvis musik, sport og avislæsning. Musik er valgt på baggrund af det teoretiske udgangspunkt i Omnivore-tesen. Sport synes at være interessant eftersom det ikke synes belyst i tidligere sammenhænge, men vurderes relevant i forhold til smag som distinktionsform. Som et sidste måleredskab vælges avislæsning. Denne variable er medtaget grundet en antagelse om, at tilegnelse af viden kan være en væsentlig faktor i forhold til distinktionen individerne imellem. 35

36 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni Y-1 Musiksmag: Ved denne variabel er respondenter blevet stillet følgende spørgsmål. Kan du lide at lytte til de artister eller komponister, jeg nu vil nævne? Hertil nævnes 8 forskellige artister eller komponister og respondenten har hertil kunne svare kan godt lide (ja), kan hverken lide eller ikke lide (neutral), kan ikke lide (nej), kender ikke (KI), ved ikke, uoplyst Figur 3: Det sociale rum Skjøtt Larsen, 2008, 168 Svarerne fordeler sig således i forhold til Pierre Bourdieus sociale rum. Se figur 3. Modellen er udarbejdet fra COMPAS datasættet. Ved ikke og uoplyst er ikke medtaget i figuren. Det vurderes at de medtagne artister og komponister repræsenterer hver sine musikgenre. Tamra Rosanes repræsenterer Country, Thomas Helmig Pop, Stravinsky Klassisk, Miles Davis Jazz, Kandis Dansktoppen, Eminem Rap, DAD Rock og Carmen Opera. 36

37 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 For den korrekte tolkning af figuren er det vigtigt at påpege, at den er vippet horisontalt i forhold til Bourdieus oprindelige model, således at den samlede mængde kapital volumen er omvendt. Dette skal forstås på den måde at de privilegerede nu ses i bunden frem for i toppen. Den vertikale dimension er desuden spejlvendt, sådan at den kulturelle elite nu ses nederst til højre i den tippede figur og den økonomiske elite som plejer at være øverst til højre, er nu nederst til venstre i den tippede figur. For senere at kunne måle på om de privilegerede udtrykker henholdsvis en eksklusiv eller omnivore smag, må det først bestemmes hvorledes en eksklusiv eller omnivore musiksmag operationaliseres. Den eksklusive smag bliver defineret som værende Miles Davis, da han ligger placeret nederst til højre. Endvidere vurderes det at Stravinsky, grundet placeringen i nedre højre felt, skal udgøre den anden artist for eksklusiv smag. Herved er det klassisk og jazz som udgør eksklusiv smag. For at undgå bias i antallet af respondenter, via for små grupperinger og dermed usikker statistisk analyse, vælges det at respondenterne tilhørende den eksklusive smag, udover at lytte til Miles Davis og/eller Stravinsky, må lytte til yderligere én kunstner og stadig repræsentere den eksklusive smag. Hermed er den eksklusive smag konstrueret som: Miles Davis og/eller Stravinsky, samt kun én ekstra kunstner. Dernæst skal den omnivore smag defineres. Dette gøres med udgangspunkt i den eksklusive smag, men blot med tre ekstra kunstnere, som betingelse. Hermed er den omnivore smag konstrueret som: Miles Davis og/eller Stravinsky, samt mindst tre ekstra kunstnere. Herved skal der gøres opmærksom på, at man via denne inddeling bortsorterer en gruppe som udgør Miles Davis og/eller Stravinsky, samt 2 ekstra kunstnere. Denne gruppe vurderes ikke relevant og skal betragtes som missing. Når den alligevel nævnes går den under betegnelsen mellem gruppen. 37

38 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Filtrering og rekodning: Som det kan aflæses i figur 3 fulgte der til spørgsmålet om musiksmag flere svarmuligheder, men eftersom at betingelserne for eksklusiv og omnivore smag er blevet udarbejdet, er der kun brug for respondenterne som har svaret ja eller nej. Som et eksempel kan nævnes Miles Davis hvor ved fjernelse af alle andre svar end ja og nej, kun er 576 ud af 1074 respondenter tilbage. Resten af respondenterne er ikke relevante for analysen og sendes derfor til missing. Det er klart at dette er en stor procentdel af respondenterne som fravælges, men alligevel vurderes dette som være den bedste løsning, da der er brug for konkrete ja og nej svar i forhold til at opretholde validiteten af det som ønskes målt Y-2 Avislæsning: Ud af 1174 respondenter læser 978 avis, hvilket er en forholdsvis stor procentdel på hele 83%. Dermed er der belæg for, at man ved analyse af respondenternes avispræferencer, kan måle bestemte distinktionsmønstre. Følgende 14 avis kategorier er medtaget i COMPAS undersøgelsen: Nordjyske Stiftstidende, Gratis aviser, Politikken, Information, Weekendavisen, Jyllandsposten, Berlinske Tidende, Børsen, BT, Ekstrabladet, Kristeligt Dagblad, Andre DK aviser, Engelsksprogede aviser, Andre udenlandske aviser 38

39 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 Fordelingen af respondent hyppigheden pr. avis i procent kan ses i figur 4. Figur 4: Avislæsning 8,5 19% 18,9% 16,4% De fire avis kategorier som forekommer hyppigst er henholdsvis Nordjyske Stiftstidende, Gratis aviser, Jyllandsposten og Ekstrabladet. Samlet udgør de 614 ud af 978 respondenter, hvilket svarer til 62,8%. For at variablen kan benyttes i analysen og eventuelt finde frem til hvorvidt de privilegerede er mere eksklusive end omnivore i deres smag hvad angår avislæsning, må en eksklusiv og en omnivore avissmag først gøres målbar. For at undgå bias hvad angår respondent antal, besluttes det at mindst to af de ovenstående fire største kategorier, skal indgå i inddelingen af den eksklusive og den omnivore avissmag. 39

40 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Til at definere en eksklusiv avissmag inddrages statistik fra Gallup. I 2006 udarbejde Gallup en undersøgelse af danskernes kulturvaner ved interviews gennem udvalgte danske aviser. Nedenstående tre figurer, henholdsvis figur 5, figur 6 og figur 7, indeholder respondenternes deltagelse i tre forskellige kulturaktiviteter, henholdsvis Maleri/kunstudstilling, Museum og Klassisk koncert. Svarerne beskriver hyppigheden af respondenter, som deltager i den givne kulturelaktivitet min. en gang halvårligt. Variablen som respondenterne er fordelt på er Aviser Resultatet er forholdsvis tydeligt og viser at de respondenter, som dyrker de tre kulturelle aktiviteter hyppigst, primært er Jyllandsposten og politikken læsere. De tre udvalgte kulturelle aktiviteter vurderes, at tilhøre de privilegeredes smag (Maleri/ kunstudstilling, Museum og Klassisk koncert) jf. både Pierre Bourdieus og ligeledes Peterson og Kerns teori om eksklusiv/elitær smag som tidligere er diskuteret. Figur 5 Figur 6 40

41 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 Figur 7 På baggrund af ovenstående materiale findes det gyldigt at medtage Jyllandsposten og Politikken som havende relevans for definitionen af eksklusiv avissmag. Det er de to aviser, som primært læses af folk med stor kulturel tilknytning og ligeledes de aviser hvor læserne har størst grad af eksklusiv smag. I Pierre Bourdieu regi vil det være gyldigt at kategorisere disse respondenter som havende høj grad af kulturel kapital. Definitionen af den eksklusive smag lyder derfor således: Respondenter som har svaret ja til (Jyllandsposten og/eller Politiken + mindst en ekstra avis) og har svaret nej til (Ekstrabladet, BT og Gratis aviser) For at udtrykke en omnivore smag vurderes det, at man som udgangspunkt skal have svaret Jyllandsposten og/eller Politiken, som ved eksklusiv smag, men modsat eksklusiv smag, skal respondenten her have svaret ja til mindst en af følgende 3 aviser (Gratis aviser, BT, Ekstrabladet) Disse tre aviser er medtaget som modpol til samtlige andre aviser og vurderes til at være primært betegnende for de underprivilegeredes smag uden yderligere dokumentation. Dermed defineres omnivore smag som: Respondenter som har svaret ja til (Jyllandsposten og/eller Politiken + mindst en ekstra avis) og har svaret ja til (Ekstrabladet og/eller BT og/eller Gratis aviser) Variablen y-2 ender derfor med at indeholde tre ud af fire aviser, hvor min. to ud af fire var betingelserne for valg af kategorier til definition af henholdsvis eksklusiv og omnivore smag. De 41

42 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 tre aviser er (Jyllandsposten, Gratis aviser og Ekstrabladet) og hermed udgør respondent antallet nu 776 respondenter ud af tidligere 978 og derved opretholdes reliabiliteten Y-3 Sportssmag: Hvad angår sport som variabel er det først væsentligt at nævne en filtrering, som er fortaget i den oprindelige survey via spørgsmålet: Har du i dit voksne liv dyrket nogen form for idræt regelmæssigt og over en længere periode? Alle respondenter som har svaret nej til dette spørgsmål medtages ikke i efterfølgende spørgsmål om de enkelte sportsgrene. Gennem denne filtrering er ca. 32% af de 1174 respondenterne frafaldet og dermed er 800 respondenter det aktuelle antal. I forsøget på at finde frem til en eksklusiv og omnivore sportssmag ud fra sammen fremgangsmåde som ved musik og avissmag, opstår der nogle problemer. Umiddelbart kunne man sige at eksempelvis golf, ridning og sejlning kan være med til, at definere en eksklusiv sportssmag, som Bourdieu gør det i skemaet over den sociale rum (jf. teoriafsnittet side 17) Dette synes dog ikke validt at gøre i denne sammenhæng, eftersom at man oftest ikke dyrker meget mere end en enkelt eller to sportsgrene. Ved at udvælge golf, ridning og sejlning som eksklusiv smag vil man ej heller kunne notere mere end 15 respondenter og dermed miste over 1000 respondenter. På den måde ville der opstå bias i form af antal respondenter. Ligeledes ville det være svært at definere en omnivore sportssmag udefra den eksklusive formel, eftersom at respondenterne da ville skulle dyrke en 5-6 forskellige sportsgrene, hvilket synes unaturligt og fysisk umuligt. Det vurderes, at hvad angår sportsmag må fremgangsmåden være eksplorativ. Måden dette vil blive gjort på er ved at vælge de seks hyppigst forkomne sportsgrene for henholdsvis respondenter med højt og lavt uddannelsesniveau (afsluttet folkeskole sammenlagt med Studentereksamen) og (lang videregående uddannelse sammenlagt med mellemlang 42

43 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 videregående uddannelse). Herigennem vil der eksplorativt analyseres på resultaterne og diskuteres hvilke mønstre der gør sig gældende for de privilegerede Kontrolvariablerne Projektets z-variable er udvalgt med formodning om, at de kan have betydning for sammenhængen mellem den uafhængige og de afhængige variable. De valgte kontrolvariable er henholdsvis alder, køn og social baggrund. Via elaborering i analysen vil disse variable kontrolleres og det kan da afgøres hvorvidt disse bærer en del af forklaringen på, hvad der er bestemmende for respondenternes valg af musik, sport og avis smag Z-1 Alder og Z-2 Køn: Det formodes at alder kan have betydning for respondentens valg af smag blandt andet ud fra et teoretisk synspunkt eftersom både Peterson og Kern og Bourdieu inddrager alder i deres teorier. Variablen alder er rekodet således, at den nu præsenteres i fem forskellige grupperinger som illustreret i figur 8, hvor også køn som nominalskaleret variabel er medtaget. Figur 8: Frekvens på alder og køn Samlet antal respondenter

44 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni Z-3 Social baggrund: Den tredje og sidste z-variabel som udvælges er social baggrund. Social baggrund defineres ud fra variablen fars uddannelse. Dertil skal det siges at også variablen mors uddannelse kunne være relevant, men denne fravælges på grund af pladsmangel til at udarbejde analyse med begge variable. Valget om at medtage social baggrund som kontrolvariabel er ud fra en Bourdieus teoretisk antagelse om, at faderens uddannelse har betydning for arving af kulturel kapital, som kommer til udtryk gennem habitus, og derved kan have indflydelse på respondenternes musik, sport og avissmag. Rekodning: I figur 9 ses rekodningen af variablen fars uddannelse. Rekodningen er fortager ud fra sammen fremgangsmåde som ved variablen uddannelse (jf. afsnittet om projektets x-variabel). Den sociale baggrund som variabel bliver relevant, da den giver mulighed for to udfald. På den ene side kan respondenten have brudt med den sociale arv og er gået andre veje end forældrenes og derved også vælger andre smager. På den anden side kan den sociale arv være så stærkt internaliseret i individet, at det påvirker den enkelte respondentens valg af smag. Figur 9: Fars uddannelse rekodet

45 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni Analytiske værktøjer Signifikans I dette afsnit vil der forekomme en præsentation af de analytiske værktøjer som anvendes i analyseafsnittet og ligeledes hvordan disse benyttes og fortolkes. For de analytiske værktøjer er det et fælles træk, at de angiver både en koefficient og et signifikansniveau. Via signifikansniveauet måler man hvor stor risikoen er for, at resultaterne ikke vil blive det samme ved en gentagelse af undersøgelsen. Forstået på en anden måde er et statistisk signifikanstest en procedure der har til hensigt at falsificere en såkaldt nul-hypotese (H0) Ved at falsificere tesen bekræfter man at der netop er en sammenhæng mellem f.eks. to variable (Nielsen og Kreiner, 2008, 285). P-værdien er betegnelsen for signifikansen og de mest brugte signifikansniveauer er 0,01 og 0,05 fejlmargin, hvilket indikerer risikoen for, at resultatet vil ændre sig, hvis undersøgelsen blev gentaget i en anden del af populationen (De Vaus, 2002, ), (Nielsen og Kreiner, 2008, ). Også i dette projekt må det vurderes hvor stor en fejlmargin der skal tillades og her vælges det at følge standarden på maksimum 0,05 i p-værdi for, at resultatet kan betragtes som værende repræsentativt for populationen Krydstabulering Krydstabulering er et analytisk værktøj som benyttes til, at tjekke hvorvidt variable har en effekt på hinanden. To variable er associeret når fordelingen af værdierne på den ene variabel påvirker eller påvirkes af værdierne på den anden variabel. I dette projekts analyse vil den uafhængige variabel Uddannelse og de afhængige variable musik og avis, således blive krydstabuleret. For at måle styrken af en eventuel sammenhæng mellem ovenstående x- og y-variable, anvendes korrelationskoefficienten gamma. Denne benyttes på ordinal eller nominal-skalerede variable, for specifikt at måle på rangordningen imellem dem. X- og y-variablerne i dette projekt er ordinal-skalerede, og derfor anvendes rangkorrelationskoefficienten gamma. Gammakoefficienten fortæller mere end blot om sammenhængsforholdet mellem variablerne. Det er ligeledes et udtryk for sammenhængens retning. På en skala fra -1 til +1 må ler 45

46 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 gammakoefficienten kvantitativt styrken af sammenhængen mellem to variable, hvor +1 angiver en perfekt positiv sammenhæng og -1 angiver en perfekt negativ sammenhæng. 0 indikerer på denne skala at der ikke sammenhæng. En negativ sammenhæng skal forstås på den måde, at lave værdier på den ene variabel giver forholdsvis lave værdier på den anden variabel. En positiv sammenhæng er udtryk for, at høje værdier på den ene variabel giver forholdsvis lave værdier på den anden variabel. Fortegnet foran koefficienten er dermed afgørende for retningen af sammenhængen, hvor styrken af sammenhængen er betinget af placeringen mellem +1/-1. I figur 10 er styrken på gammakoefficienten illustreret (De Vaus, 2002, ), (Nielsen og Kreiner, 2008, ). Figur 10: Gammakoefficientens styrke 46

47 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni Elaborering Elaborering benyttes som en videreudvikling af den bivariate sammenhæng mellem x- og y- variable. Når man først har fundet en sammenhæng mellem to variable forsøger man herefter via elaborering at finde årsagen til denne sammenhæng med anvendelsen af en tredje variabel, en såkaldt kontrolvariabel, z-variabel. Med test ved kontrolvariabel, eksempelvis alder, er det muligt at undersøge om sammenhængen mellem x- og y er direkte eller om alder (kontrolvariablen) har en afgørende betydning for sammenhængen. Er det tilfældet at kontrolvariablen har en betydning, findes der flere forskellige udfald. I figur 11,12,13 og 14 illustreres hvorledes sammenhængen kan forklares. Eksempelvis betyder en indirekte sammenhæng, at sammenhængen mellem x og y egentlig skyldes kontrolvariablen. En spuriøs sammenhæng er hvor den direkte sammenhæng forsvinder, når der elaboreres for kontrolvariablen. Det sidste værktøj er den interaktive sammenhæng, hvor effekten af x-variablen på y-variablen varierer med kategorien af z-variablen (De Vaus, 2002, ). Dette redskab som hjælper med forklaringen af sammenhængen mellem givne variable, vil benyttes i analysen i forbindelse med at opretholde en nødvendig struktur som sikre validiteten i resultaterne. Figur 11: Direkte sammenhæng X Y Figur 12: Spuriøs sammenhæng X Y Z 47

48 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Figur 13: Indirekte sammenhæng X Z Y Figur 14: Interaktion X Y Z Krydstabuleringerne mellem den uafhængige variabel og de afhængige variable, vil dermed blive elaboreret for opgavens valgte z-variable: køn, alder og social baggrund. Korrelationskoefficienten gamma benyttes ligeledes ved elaborering for, at måle styrken af en eventuel sammenhæng mellem variable. Når man benytter sig af elaborering er der tale om to forskellige gammakoefficienter henholdsvis de lokale og partielle. De lokale værdier beskriver sammenhæng mellem x og y ud fra z-variables kategori inddeling, eksempelvis i dette projekts tilfælde, sammenhængen mellem uddannelse og valg af musiksmag, for enten mænd eller kvinder. Den partielle koefficient er et udtryk for det brede perspektiv og er således summen af de lokale værdier. Den partielle koefficient går også under navnet den globale gammakoefficient (Nielsen og Kreiner, 1999, ). I analysen benyttes dette ved at den partielle gammakoefficient bliver sammenlignet med gammaudfaldet fra den bivariate analyse. Derefter er det muligt at vurdere, hvor stærk en effekt z-variablerne har på sammenhængen mellem x og y. Jo stærkere gammaværdi, Jo stærkere sammenhæng. 48

49 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni Analyse 6.1 Disposition I analysen vil projektets hypoteser forsøges besvaret og dermed også besvarelsen af problemformuleringen. Dette vil ske ud fra det operationaliserede empiri, samt det anvendte teori om kulturelt kapital og omnivore-tesen. Først forekommer en univariat analyse som giver overblik over fordelingen af henholdsvis den eksklusive og omnivore smag blandt de medtagne respondenter. Efterfølgende udarbejdes en bivariat analyse, hvor igennem der søges svar på de valgte hypoteser. Til sidst bliver der elaboreret for de enkelte kontrolvariable hvorefter en opsummerende teoretisk diskussion af resultaterne vil forekomme. 6.2 Univariat analyse Musiksmag Efter filtreringen, jf. variabelbeskrivelsen, er det nu muligt at finde frem til hvorledes fordelingen finder sted. Dette ses i tabel 3 (Se bilag 7, udregning 5). Tabel 3: Frekvens Inddelingen i tabellen er jf. operationaliserings afsnittet sket efter følgende vilkår: Omnivore smag: Ja til Miles Davis og/eller Stravinsky samt mindst tre ekstra kunstnere. Mellem smag: Ja til Miles Davis og/ellers Stravinsky samt to ekstra kunstnere. Eksklusiv smag: Ja til Miles Davis og/eller Stravinsky samt en ekstra kunstner. 49

50 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Tabel 3 viser fordelingen af de 495 respondenter på de tre kategorier. Hermed er der skabt en variabel (y1), som er simplificeret og overskueligt inddelt i forbindelse med senere krydstabulering med x-variablen og kontrol for z-variable. Frekvenserne i tabellen er henholdsvis 254 respondenter for den omnivore smag, 149 for den mellem og 92 for den eksklusive. Umiddelbart kan det synes at respondenterne har tendens til en mere omnivore smag, ved at 51% lytter til Miles Davis og/eller Stravinsky samt mindst 3 ekstra kunstnere Avissmag Hvad angår avissmag ses i tabel 4 fordelingen af respondenter på henholdsvis en eksklusiv og en omnivore smag. Der synes umiddelbart ikke endnu at være en tendens til den ene eller anden smag og det vurderes at denne variabel først vil blive relevant i sammenligning med projektets uafhængige variabel i den bivariate analyse. Tabel 4: Frekvens 50

51 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni Bivariat analyse Indledningsvis ønskes det, at undersøge hvorvidt der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og henholdsvis musik og avissmag Krydstabulering mellem X-1 Uddannelse og Y-1 Musiksmag Tabel 5 viser den uafhængige variabel uddannelse (x) krydstabuleret med den afhængige variabel musiksmag (y). Ud fra tabellen læses der at respondenter med lang videregående uddannelse varierer ca. 7% point mellem den eksklusive og den omnivore smag (32,1% - 39,3%). Ud fra dette kan det konstateres at der er en tendens til at være mere omnivore end eksklusiv, men ikke noget som kan siges med stor betydning. Tabel 5: Uddannelsesniveau krydset med musiksmag Hvis man kigger nærmere på hvilke uddannelsesniveauer som repræsentere bedst den eksklusive eller omnivore smag, er den stærkest omnivore smag repræsenteret hos respondenter med folkeskole som højest fuldførte uddannelse med 66,7%. Umiddelbart synes det, at i takt med stigende uddannelsesniveau, jo mindre kommer den omnivore smag komme til udtryk. Respondenter med lang videregående uddannelse har en omnivore smag på 39,3% sammenlignet 51

52 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 med de 66,7% ved folkeskoleuddannede. Dermed fremgår det at respondenterne med de laveste uddannelser er de mest omnivore i smag. Hvad angår eksklusiv smag viser tabellen at jo højere uddannelse respondenterne har, jo mere eksklusive bliver smagen. 32,1% af respondenterne med lang videregående uddannelse besidder en eksklusiv smag, hvor kun 8,8% med afsluttet folkeskole eksamen udtrykker en eksklusiv smag. For statistisk at vurdere styrken og sikkerheden af denne sammenhæng beregnes gammakoefficienten og ligeledes signifikansniveauet Signifikansniveau Tabel 6 viser gammaværdien og p- værdien for sammenhængen. Tabel 6: Signifikans og gamma Af tabellen fremgår det, at p-værdien er lig med 0,000 og dermed kan det konstateres at korrelationen mellem de to variable er er signifikant, da p-værdien er under 0,05. Det kan derfor konkluderes at sammenhængen udgør mindst 95 % sikkerhed for at et lignende resultat vil være muligt med en anden del af populationen. Hermed falsificeres således også H0. Gammaværdien er lig 0,218, hvilket indikerer en til dels moderat positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og musiksmag. Når korrelationskoefficienten gamma er positiv er det et udtryk for positiv sammenhæng, hvor større værdier af den ene variabel modsvares af større værdier på den anden variabel. Dette kan tolkes som, at i takt med stigende uddannelsesniveau, jo hyppigere udtrykkes den eksklusive smag. Og den anden vej rundt betyder laver uddannelse højere grad af omnivore smag. Styrken af gamma bekræfter dermed den observerede fordeling i den ovenstående krydstabulering og at sammenhængen er til dels moderat. 52

53 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 Endvidere ønskes det gennem elaborering for henholdsvis køn, alder og social baggrund med det formål at undersøge om de udvalgte z-variable kan ugyldiggøres som forklaringskraft på sammenhængen mellem uddannelse og musiksmag Elaborering med køn Til vurdering af sammenhængsstyrken mellem uddannelse og musiksmag efter elaborering for køn, anvendes gammakoefficienten for henholdsvis mand og kvinde. Disse kan aflæses i tabel 7. Tabel 7: Lokal gamma for køn Fra tidligere krydstabulering udgjorde den bivriate gamma 0,218 og de lokale gamma værdier for henholdsvis mand og kvinde udgør her 0,196 og 0,215. Ifølge disse tal må det konstateres, at køn ikke har nogen særlig effekt på sammenhængen mellem x og y. Dog er der alligevel en lille forskel på mandens og kvindens påvirkning. Manden ligger 0,022 procent point væk fra den globale gammaværdi og kvinden kun 0,003 procent point. Men sammenhængen vurderes så svag at der ikke er grund til videre analyse af køn som kontrolvariabel. Analysen vil derfor fortsætte med at kontrollere for næste variabel, som er alder. 53

54 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni Elaborering for alder I tabel 8 ses resultatet af elaborering for alder. Denne kontrol variabel er interessant eftersom både signifikans og gamma varierer en del alt efter hvilken lokale gamma man undersøger. Det formodes derfor at alder kan have en bytning for sammenhængen mellem uddannelse og musiksmag. Tabel 8: Lokal gamma for alder For at være sikker på dette og hvor stærk denne sammenhæng eventuel måtte være, skal partial gamma findes, også kaldet first order partial. Herefter sammenholdes partial gamma med den bivariate. Dette ses i tabel 9. Tabel 9: Zero-order, first-order partial gamma Umiddelbart tolkes alder ikke til, at have stor grad af indflydelse på forholdet mellem uddannelse og musiksmag, eftersom at intervallet kun 0,029 point mellem de to, og derfor adskiller den partielle gamma sig ikke betydeligt fra den bivariate gamma. Dette vil dermed sige, at der stadig 54

55 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 er en moderat positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og musiksmag, når effekten af alder fjernes. Mere interessant er det derfor at vende tilbage til spørgsmålet om de lokale gammaværdier, for at se på eventuel interaktion mellem dem. Ifølge tabel 8 fremgår det, at for alderskategorien år, med en gammaværdi på -0,027, er der ikke tale om en sammenhæng efter kontrol for alder og ej heller er den signifikant med en p- værdi på 0,944. Hvis man derimod kigger på de årige, findes en gamma på 0,214, hvilket tyder på en svag positiv sammenhæng. Stærkeste sammenhæng er dog at finde i alderskategorien årige med en gammen på 0,345 og ligeledes en p-værdi på 0,001 hvilket betyder at den også er signifikant. Dermed viser der sig en tendens til at jo ældre man er, jo mere følges uddannelsesniveau og eksklusiv smag ad. Hvorimod at for den yngste aldersgruppe har uddannelse og musiksmag ingen sammenhæng, da gammaværdien er nærmest lig nul. For det første kan det skyldes, at den privilegerede smag hos de unge ikke kan karakteriseres som værende eksklusiv og at nye former for distinktionsmønstre bryder frem. Grundet individualiseringen og kravet til refleksivitet, som Jørgen Elm Larsen 2 fremlægger det, stilles de unge overfor nye valg og muligheder som kommer til udtryk gennem nye mønstre og distinktionsformer. En anden forklaring kunne være, at de udvalgte musikartister, som smagskategorierne er skabt ud fra, ikke falder i de unges smag og at de har andre musiske smagspræferencer, som ikke er medtaget i surveyen. Det synes naturligt at Miles Davis og Stravinsky ikke falder i nutidens unges smag. Der kan ikke endegyldigt siges noget om tendensen for den yngste alderskategori, grundet signifikansniveauet værdi. Hos de årige er p-værdien af en sådan størrelse, at det på ingen måde er gyldigt at drage valide konklusioner på baggrund af den lokale gammakoefficient. 2 Social kritik/2000: Klassebiografi og individuel biografi 55

56 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Havde samplet været større, og derved et højere signifikansniveau, ville der være bedre forudsætninger for at konkludere på en eventuel sammenhæng. Det synes umiddelbart at alder har en effekt på de ældste grupper, men ikke på den yngste gruppe. På baggrund af et sikkerhedsinterval er det muligt at vurdere, hvorvidt de lokale gammaværdier er signifikant forskellige. Sikkerhedsintervallet beregnes ud fra den højeste og den laveste gamma værdi, da forskellen her illustreres bedst. Der skal gøres opmærksom på at der er en vis usikkerhed forbundet med denne beregning, da den laveste gamma værdi ikke er signifikant. Figur 14: formel til måling af interaktion Ved hjælp af formlen i figur 14 udføres denne beregning med kategorien årige og de årige, hvor der formodes at være interaktion. Udfaldet bliver således (-1,15;0,406) Det fremgår ud fra dette sikkerhedsinterval, at der ikke er signifikant forskel mellem de lokale gammaværdier for alderskategorierne år og år, da værdien indeholder 0. Dette betyder at alder ikke har noget betydning ti forhold til sammenhængen mellem uddannelse og musiksmag. Derfor vurderes sammenhængen mellem uddannelse og musiksmag at være en direkte, som illustreret i figur 15. Figur 15: Direkte sammenhæng 56

57 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni Elaborering med social baggrund Som nævnt ønsker det ligeledes at elaborere for social baggrund. Dette bliver i projektet gjort ud fra variablen fars uddannelse, jf. afsnittet om variablerne. I tabel 10 ses de lokale gammaer for fars uddannelse. Tabel 10: Lokale gammaer for fars uddannelse Der synes at være stor forskel på de lokale gammaer med kontrol for fars uddannelse. I de to første kategorier afsluttet folkeskole og studentereksamen måles gamma til henholdsvis 0,048 og 0,034 hvilket indikerer at effekten af fars uddannelse fjerner sammenhængen mellem uddannelse og musiksmag, eftersom at værdien er næsten nul. Hvis man kigger på de sidste fire kategorier faglærte, kort videregående, mellemlang videregående og lang videregående synes det derimod at være tilfældet med en moderat sammenhæng for de faglærte (gamma 0,261) og en stærk sammenhæng for kort videregående (gamma 0,806). Ligeledes indikere mellemlang og videregående uddannelse moderate sammenhænge. Grundet at kun to af de lokale gammaer er signifikante, kan der dog ikke konkluderes gyldig på at fars uddannelse har en overordnet betydning for sammenhængen mellem uddannelse og musiksmag. Det bedste måde at se på hvorvidt fars uddannelse som overordnet variabel har 57

58 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 påvirkning er ved igen at udregne den partiale gamma og sammenholde denne med den bivariate gamma. Denne sammenligning ses i tabel 11. Tabel 11: Zero-order, first-order partial gamma Når effekten af fars uddannelse fjernes, står tilbage en partiel gammaværdi på 0,170 hvilket er 0,048 point under den bivariate som udgør værdien 0,218. Sammenhængen mellem uddannelse og musiksmag synes at blive til dels mindre når effekten fra fars uddannelse fjernes og derved konstateres det, at fars uddannelse har en betydning, men at denne betydning ikke er af afgørende karakter. For at finde frem til hvorledes denne effekt kommer til udtryk, må der kigges nærmere på hvordan de lokale gammaer interagerer med hinanden. I kategorien afsluttet folkeskole er der ingen forskel på sammenhængen mellem uddannelse og smag. Umiddelbart skulle man mene, at de højtuddannede respondenter i denne kategori ville foretrække en eksklusiv smag, sådan som sammenhængen er vist i krydstabuleringen, men sådan forholder det sig ifølge tallene ikke. Hele 69% af respondenterne med lang videregående uddannelse er placeret i den omnivore smagskategori, hvor respondenter med afsluttet folkeskole som eneste afsluttede eksamen, kun udgør 61% i omnivore smag. (Bilag 3-4, udregning 3) Forklaringen på at de højtuddannede er mere omnivore i deres smag, kan skyldes at faderens formentlige underprivilegerede smag, grundet lav uddannelse og dermed mindre kulturel kapital, har haft effekt på individet i form af videregivet social arv. Man kan forstille sig at den højtuddannede respondent er vokset op med forskellige smager af musik og har derfor selv har 58

59 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 fået en bredere smagspræference. Dette kan være et eksempel på hvorledes individet handler ud fra habitus, hvor de overleverede normer og traditioner er givet gennem den sociale arv. I kategorien lang videregående uddannelse viser der sig et opsigtsvækkende skift i gammaværdiens retning fra positiv til negativt. Betydningen af denne måling er at respondenter, hvis far har en lang videregående uddannelse, har tendens til i højere grad at være omnivore i takt med et stigende uddannelsesniveau, hvor det for de andre videregående uddannelse er omvendt. (Bilag 3-4, udregning 3) Der synes ikke at være nogen logisk forklaring på dette, men eftersom den ej heller er signifikant, kan det også blot være tilfældet i og med at respondent antallet kun er på 26. Hvis man i forsøg alligevel skal prøve at forklare dette, kan man sige at det bekræfter Peterson og Kerns teori om det omnivore. De privilegerede går fra at være snobbede i smag, til at være altædende. Derved bliver det også et tegn på, at den eksklusive smag for respondenter med lang videregående uddannelse ikke er afgørende. For at se hvorledes de lokale gammaer interagerer med hinanden benyttes formlen for sikkerhedsinterval igen. Her viser det sig at forholdet mellem kategorien faglærte og kort videregående uddannelse udgør (-0,98;-0,104). Konklusionen efter denne test er, at man med 95% sikkerhed kan sige, at disse lokale gammaer i populationen er ens og at der er en interaktion. Det skyldes at intervallet ikke indeholder værdien 0. Dog skal der tages højde for en usikkerhed, eftersom den lokale gamma for kategorien afsluttet folkeskole ikke er signifikant. Efter yderligere målinger konkluderes det at ingen af de andre lokale gammaer er signifikant forskellige og dermed ingen interaktion. I figur 16 kan det opsummerende illustreres hvorledes variablen social baggrund påvirker sammenhængen mellem uddannelse og musiksmag. Det vurderes at der er en mindre interaktion, samtidig med en til dels spuriøs sammenhæng. Den spuriøse sammenhæng kommer til udtryk ved at effekten x på y forsvinder i visse sammenhænge ved kontrol for z. Det aflæses også i figuren, ud fra gamma, hvorledes social baggrund ved fars uddannelse har en direkte effekt på 59

60 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 både uddannelse og musiksmag, når der krydstabuleres med fars uddannelse. Det vurderes derfor at social baggrund har størst forklaringskraft i alle sammenhæng. Figur 16: Interaktion/spuriøs sammenhæng Krydstabulering mellem X-1 uddannelse og Y-2 avissmag I krydstabuleringen mellem uddannelse og avissmag ses det i tabel 12 hvorledes sammenhængen forekommer. Den omnivore og eksklusive avissmag er operationaliseret i variabel afsnittet. Tabel 12: Uddannelse krydset med avissmag 60

61 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 Ud fra tabellen vurderes der at være en sammenhæng mellem stigende uddannelsesniveau og eksklusive musiksmag. For respondenter med lang videregående uddannelse udgør 76,6% den eksklusive smag og kun 23,4% den omnivore, hvorimod for respondenter med afsluttet folkeskole som eneste uddannelse, er tallene 48,1% for den eksklusive og 51,9% for den omnivore. For statistisk at tjekke om denne umiddelbare sammenhæng holder, udregnes signifikans og gamma Signifikansniveau Tabel 13 viser gammaværdien og p- værdien for sammenhængen mellem uddannelse og avissmag. Af tabellen fremgår det, at p-værdien er lig med 0,000 og dermed kan det konstateres at korrelationen mellem de to variable er signifikant. Det kan derfor konkluderes at sammenhængen udgør mindst 95 % sikkerhed for at et lignende resultat vil være muligt med en anden del af populationen. Hermed falsificeres således også H0, som siger at der ikke er tale om sammenhæng. Tabel 13: Signifikans og gamma Gammatest Gammaværdien er lig -0,238, hvilket indikerer en moderat negativ sammenhæng mellem uddannelsesniveau og avissmag. Når korrelationskoefficienten gamma er negativ er det et udtryk for negativ sammenhæng mellem de to variabler, hvor større værdier af den ene variabel betyder mindre værdier på den anden variabel. Dette kan tolkes som, at i takt med stigende uddannelsesniveauet stiger, jo mindre bliver tendensen til en omnivore smag. Og den anden vej rundt betyder højere uddannelse større grad af eksklusiv smag. Styrken af gamma bekræfter dermed den observerede fordeling i den ovenstående krydstabulering og at sammenhængen er til dels moderat mellem uddannelsesniveau og 61

62 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 avissmag. Der ønskes endvidere at elaborere for henholdsvis køn, alder og social baggrund for at kontrollere hvorvidt disse variabler kan have en indflydelse på denne sammenhæng Elaborering for køn I tabel 14 ses kontrol for køn. Umiddelbart synes det interessant, at gamma for kvinder kun udgør værdien -0,153 sammenholdt med mændene hvor værdien -0,317. Tabel 14: Lokale gamma for køn For at vurdere hvorvidt køn som kontrolvariabel har stor overordnet betydning for sammenhængen mellem uddannelsesniveau og avissmag udarbejdes partial gamma og sammenlignes med den bivariate gamma. I tabel 15 ses dette resultat. Det vurderes ikke at sammenhængen bliver hverken stærkere eller svagere ved kontrol og derfor kan det konkluderes at køn ikke har nogen betydning og derfor fortsættes analysen med kontrol for alder. Tabel 15: Zero-order, first-order partial gamma Elaborering med alder Nedenfor i tabel 16 ses kontrol for alder og det forholder sig således, nøjagtigt som ved kontrol med alder i forhold til musiksmag (tabel 8), at der for alderen årige nærmest ingen sammenhæng er efter kontrol. Gammaværdien på -0,089 indikerer dette. Forklaringen kan 62

63 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 skyldes den lille mængde af respondenter i denne kategori. Dette bekræftes også af at kategorien ikke er signifikant med en p-værdi på 0,753. Tabel 16: Lokal gamma for alder De eneste kategorier som er signifikante efter kontrol for alder, er de årige og de årige. Gammaerne vurderes dog i disse kategorier ikke til at variere fra den bivariate gamma og derfor konkluderes det at kontrol for alder ikke har nogen synlig effekt på forholdet mellem uddannelsesniveau og avissmag. Ud fra den partielle gamma i tabel 17 kan det også konstateres at efter kontrol for alder findes stadig en til dels moderat stærk sammenhæng mellem uddannelse og avissmag. Tabel 17: Zero-order, first-order partial gamma 63

64 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni Elaborering for social baggrund I udgangspunktet har social baggrund via variablen fars uddannelse ikke nogen effekt på sammenhængen mellem uddannelse og avissmag. Dette kan aflæses og vurderes på baggrund af tallene i tabel 18. Tabel 18: Zero-order, first-order partial gamma Zero-Order udgør -0,243 3 og den partiale har værdien -0,233 hvilket er tegn på at social baggrund ikke har nogen betydning. Det vurderes alligevel nødvendigt at kigge på de lokale gammaer for at se på lokale påvirkninger. I tabel 19 ses værdierne på de lokale gammaer. Tabel 19: Lokale gamma for fars uddannelse 3 Zero-Order har ændret værdi fra -0,238 til -0,243 eftersom antal cases er blevet mindre 64

65 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 For de lokale gammaer synes der at være stor variation i værdierne. I kategorien for respondenter med studentereksamen m.fl., viser værdien af gamma perfekt sammenhæng med en gamma på -1,000 og samtidig er den signifikant ved værdien 0,000. Dog udgør kategorien kun 15 respondenter, men dette gør den ifølge statistikken ikke mindre signifikant. Dermed kan det altså konstateres at respondenter, hvor fars uddannelse er studentereksamen, findes en perfekt sammenhæng mellem respondenternes uddannelsesniveau og avissmag. Højere uddannelse er lig mere eksklusiv smag og jo lavere uddannelse jo mere omnivore smag. Det sammen synes at være tilfældet for den sidste kategori af fars uddannelse, lang videregående uddannelse. Her ses også en stærk sammenhæng, hvilket vil sige at uddannelse og smag følges ad. Hvad dog ved denne kategori synes interessant er, at størstedelen af alle respondenterne, fordelt på de forskellige uddannelsesniveauer, vælger en eksklusiv smag også selvom at de er lavt uddannede. (Bilag 5, udregning 4) Den sociale arv virker her til at have en stærk indflydelse og kommer til udtryk i respondenternes avissmag. Ud fra dette kan man tolke at de højt uddannede fædre har formået at påvise en stærk eksklusiv smag i hjemmet som børnene har taget til sig og nu ligegyldig eget uddannelsesniveau lader komme til udtryk i eksklusiv avissmag. Dette kan tolkes som at den eksklusive smags gennemslagskraft i familien er stærkere og nemmere overlevere til næste generation end f.eks. den underprivilegerede smag. Hvis man sammenligner med den første kategori Afsluttet folkeskole eksamen hvor gammaværdien -0,094 kan det her konstateres at der ikke synes at være nogen sammenhæng mellem uddannelsesniveau og eksklusiv smag. Det vil sige at det er et mere blandet resultat hvor nogle er eksklusive og andre omnivore. Linjerne er altså knapt så skarpe som når faderen har en lang videregående uddannelse, hvilket tyder på at det er nemmere at overlevere en eksklusiv smag gå videre til næste generation end det er at lade en underprivilegeret smag gå videre. Eftersom udfaldene variere i så stor grad kategorierne imellem, vurderes det relevant at teste for interaktion. Her ses det, at der forekommer interaktion mellem kategorierne faglærte og lang videregående uddannelse (-0,714;-0,056) og mellem afsluttet folkeskole og lang videregående uddannelse (-0,312;-0,976). Dermed kan følgende figur 17 illustrere hvorledes 65

66 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 kontrol for social baggrund påvirker sammenhængen mellem uddannelsesniveau og avissmag gennem interaktion. Figur 17: Interaktion Eksplorativ analyse af Y-3 Sportssmag I det følgende vil der forkommen en analyse af hvorvidt de privilegerede benytter sig af en omnivore eller eksklusiv sportssmag. Jf. variabelafsnittet om y-3 er det ikke, på sammen måde som musiksmag og avissmag, muligt at definere eksklusiv om omnivore sportssmag. En anden tilgang vil derfor være at sammenligne de seks sportsgrene som de privilegerede benytter sig mest af, med de seks sportsgrene som de underprivilegerede benytter sig mest af og se hvilke mønstre der forekommer. De privilegeredes sportssmag defineres i denne analyse som værende respondenter med mellem og lang videregående uddannelse. De underprivilegerede defineres til at være respondenter med kun afsluttet folkeskole eksamen og respondenter med studentereksamen (HF, Teknisk skole, HH). En af årsagerne til at der medtages to kategorier for hver definition, er for at samle flere respondenter og dermed også sandsynliggøre en bredere sportspræference. I nedenstående tabel 20 ses sammenligningen mellem de seks hyppigst forkomne sportsgrene for henholdsvis de privilegerede og de underprivilegerede. 66

67 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 Tabel 20: De seks hyppigst forkomne sportsgrene De priviligerede De underpriviligerede Løb/Jogging (12%) Fodbold (8,4%) Gymnastik (8,3%) Gymnastik (7,6%) Fodbold (7,1%) Håndbold (6 %) Badminton (6,7%) Løb/Jogging (5,2%) Håndbold (5,8%) Styrketræning (4%) Styrketræning (4,6%) Vandreture (4%) Ud fra denne tabel kan det konstateret, at der ikke er den store forskel på variationen af sportsgrene som dyrkes af henholdsvis de privilegerede eller underprivilegerede. Fem ud af seks sportsgrene er repræsenteret på hos begge parter. Dette gælder Løb/jogging, Gymnastik, Fodbold, Håndbold og Styrketræning. Herudover dyrker de privilegerede Badminton som en af de seks hyppigste og de underprivilegerede Vandreture. Det synes umiddelbart overraskende at de to grupper ligner hinanden så meget. Dette kan betyde to ting hvor på den ene side udtrykker de privilegerede en mere underprivilegeret smag hvad angår det at dyrke sport, eller også er det de underprivilegerede som har en mere eksklusiv smag. Dette komme an på hvorledes man definere disse sportsgrene. Er de udtryk for eksklusiv smag eller underprivilegeret smag, eller en mellemting. For at komme et skridt videre, inddrages Pierre Bourdieus skema over det sociale rum (jf. teoriafsnit side 17). Her har han placeret følgende sportsgrene fordelt ud i rummet (Tennis, vandski, ridning, golf, jagt, svømning, gymnastik, fodbold, petanque og vandreture). Tre ud af disse 9 sportsgrene, fodbold, gymnastik og vandreture, er også repræsenteret i tabel 20 over de seks hyppigste sportsgrene. Interessant findes det her, at fodbold dyrkes af både de privilegerede og de underprivilegerede, eftersom Pierre Bourdieu kategoriserer foldbold til at blive dyrket af individer med lav samlet kapitalvolumen, som typisk er de underprivilegerede (ufaglærte, specialarbejdere, til dels faglærte) Dette kan på den ene side forstås som at de privilegerede er blevet mere omnivore hvad 67

68 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 angår sportssmag og på den anden side kan det være et udtryk for en samfundsforandring hvor præstigen omkring det at spille fodbold har ændret sig til at blive middelklassesport. Det kan diskuteres om fodbold i dag har en anden signalværdi end den havde for 30 år siden hvor Pierre Bourdieu udarbejde det social rum, men umiddelbart kan der ikke peges på noget som skulle have ændret måden at tænke om fodbold på, og derfor konkluderes det, at det er et udtryk for omnivore smag. I Pierre Bourdieus social rum findes der fem sportsgrene som dyrkes af individer med forholdsvis høj samlet kapitalvolumen, som udtrykker de privilegeredes smag. Disse sportsgrene er (Golf, Sejling, Jagt, Ridning og Tennis). Det synes interessant at ingen af disse sportsgrene er repræsenteret i de seks hyppigste forkomne blandt de privilegerede. Hvorfor dette er tilfældet kan have flere forklaringer. En af årsagerne kan være at disse fem sportsgrene ikke længere ses som privilegeret (individer med høj samlet kapitalvolumen) smag i det moderne samfund. Enten har privilegeret sportssmag andre udtryk i det moderne samfund, eller også er de privilegerede blevet mere omnivore. Man skal dog være opmærksom på at det kun er de seks hyppigst forkomne sportsgrene som er medtaget i tabel 20. Hvis man antager at den privilegeredes eksklusive smag kun forekommer blandt en minoritet, er det måske derfor at man ikke kan måle det ved at udtage de seks hyppigste sportsgrene. For at undersøge dette nærmere vælges en anden tilgang til spørgsmålet om en eksklusiv eller omnivore sportssmag. Ved at udvælge alle respondenter som har svaret ja til at de dyrker en eller flere af de Pierre Bourdieu eksklusive sportsgrene (Golf, ridning, sejlning, jagt og tennis) kan man efterfølgende finde ud af hvor mange af disse respondenter som også dyrker en eller flere af de fem fælles hyppigste forkomne fra tabel 21 (Løb/jogging, Gymnastik, Fodbold, Håndbold og Styrketræning). Tabel 21: Omnivore og eksklusiv sportssmag 68

69 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 I tabel 21 ses resultatet af denne sammenligning. 101 respondenter har svaret ja til en eller flere af de Pierre Bourdieu inddelte privilegerede sportsgrene, og derfor er de medtaget i samplet. Således læses der ud fra tabellen at 42,6% har varet ja til at de også dyrker mindst en eller flere af de fem fælles sportsgrene, og 57,4% har svaret at de ikke dyrker en eller flere af disse fem. Hvis man har svaret ja til en eller flere af de fælles fem sportsgrene vurderes man til at have en omnivore smag, da man både dyrker eksklusive sportsgrene (i Pierre Bourdieu regi) men også mere mainstream sportsgrene i form af de fem fælles, som kan være udtryk for både underprivilegeret og privilegeret smag. Hvis man udelukkende har svaret ja til at dyrke de (i Pierre Bourdieu regi) eksklusive sportsgrene (Golf, ridning, jagt, tennis, sejlning) kategoriseres man som værende eksklusiv i smag. Således kan det konstateres at der stadig forekommer respondenter med ren eksklusiv smag hvad angår sport. Hele 57,4% dyrker udelukkende eksklusiv sport. Det skal dog tages i betragtning at dette er ud fra Pierre Bourdieus teori og hvorledes han definerer hvad som er eksklusivt. Noget tyder at også et andet mønster viser sig, hvis man kigger bort fra Pierre Bourdieu teori. Dette ses i tabel 20, hvor det konstateres at en mere omnivore form tendens viser sig. Dermed rejser det spørgsmålet om hvad som defineres som eksklusive sportsgrene i det moderne samfund, hvis det overhoved stadig findes. 6.4 Teoretisk opsummerende diskussion Analysen af Aalborgs smagselite har resulteret i en konstatering af, at der forekommer en korrelation mellem uddannelsesniveau og smagspræferencerne indenfor musik og avissmag. Det fremgår af den metodiske analyse, at eksklusiv smag forekommer hyppigst blandt højtuddannede respondenter, hvilket udgør grundlag for, at Aalborgs privilegerede benytter den eksklusive smag til at distancere sig fra andre grupper. Bourdieus teori forklarer, at smagen fungerer som en markør for klasse. Smagen har dermed en definerende effekt i forhold til, at vise tilhørsforhold i bestemte grupper i det sociale rum, men samtidig også distance i form af afsmag. De privilegerede distancerer sig, ifølge Bourdieu, fra andre ved hjælp af en afsmag overfor det primitive og simple. Dette fremgår ved, at de privilegerede i langt højere grad end respondenter 69

70 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 på andre uddannelsesniveauer, knytter sig til de musiknumre og aviser, der i projektet er defineret som eksklusive. Selvom der er respondenter på alle uddannelsesniveauer som udtrykker eksklusiv smag, vidner den bivariate sammenhæng og gammaværdierne om en moderat og en stærk sammenhæng ved henholdsvis musik- og avissmag, hvor stigende uddannelsesniveau medfører eksklusiv smag. Der er statistisk belæg for, at konkludere at Aalborgs privilegerede gør brug af eksklusivitet som distinktionsform. Pierre Bourdieus teori kan her bekræfte dette udfald med, at den institutionaliserede form for kulturel kapital, der opnås gennem høj akademisk uddannelse, har betydning for respondenternes valg af smagspræferencer. Hermed konstateres der en besvarelse af hypotese 1, som lyder: Udtrykker de privilegerede en omnivore eller en primært eksklusiv smag? Gennem den eksplorative undersøgelse af sportssmag forekom en resultat som synes, at være anderledes sammenlignet med smagspræferencer indenfor musik og avissmag. Det viser sig, at de fem ud af seks hyppigst forkomne sportsgrene er fælles for både de privilegerede og de underprivilegerede. Ifølge Bourdieu og det sociale rum udtrykker ingen af disse fem sportsgrene eksklusiv smag, men derimod udtrykker fodbold som en af de fem fælles, underprivilegeret smag. Hermed formodes det, at de privilegerede er blevet mere omnivore hvad angår sportspræferencer. Forklaringen til dette kan være, som Peterson og Kern også nævner, at der er sket en større samfundsforandring hen over den sidste generation. De privilegerede er blevet mere frie i deres måde at udtrykke smag på. Samtidig har samfundsforandringen fra industrisamfund til det individualiserede postmoderne samfund, ifølge Jørgen Elm Larsen 4 gjort, at individet er blevet mere selvstændigt og uafhængig og dermed har løsrevet sig fra overleverede normer og traditioner. På denne måde er det ikke længere givet hvad en eksklusiv eller underprivilegeret sportssmag er, men i højere grad er det op til det enkelte individ gennem refleksivitet at danne sine egne distinktionsformer. Man kan argumentere for, at synet på sport i al almindelighed og hvorledes nogle sportsgrene er eksklusive, er en døende tanke og at individet selv bestemmer og handler ud fra hvad som føles rigtigt. Specielt for ungdomskulturen kan man argumentere for denne position, eftersom en ny generation vokser op i det moderne samfund, 4 Social kritik 2000: Klassebiografi og individuel biografi 70

71 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 hvor man kan synes at overleverede normer, distinktionsmønstre og værdier ikke længere er en realitet på sammen måde som tidligere. Med udgangspunkt i sportssmag vurderes det at hypotese 1 bliver besvaret: Udtrykker de privilegerede en omnivore eller en primært eksklusiv smag? Det er endvidere interessant at kigge på sammenhængen mellem variablerne, med kontrol for alder. For de yngste grupper både ved musiksmag, men også avissmag, findes værdierne ikke signifikant og ligeledes er gamma næsten lig nul. Hermed findes der ingen sammenhæng mellem uddannelsesniveau og musik/avissmag for årige respondenter. Forklaringen formodes kunne findes i det moderne samfunds kriterier for dannelse. Individualisering og refleksivitet er ifølge Jørgen Elm Larsen det moderne samfunds betingelser. Man kan argumentere for, at den nye generation er med til at bane vejen for, at der ikke på samme måde som tidligere er noget der hedder eksklusiv og underprivilegeret smag. Individualiseringen medfører nye smagspræferencer, hvor det for individet synes mere aktuelt at skabe en unik person (karakter), end at have tilhørsforhold til en bestemt smag. Peterson og Kerns teori om det omnivore kan måske være forklarende til denne tendens. At individet bliver mere altædende kan også være et udtryk for en ny personlig distinktionsform, hvorigennem individet har mulighed for skabe sin individualiserede biografi. Modsat denne tendens synes der, at være en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og musiksmag for de ældste aldersgrupper. Jo ældre man bliver jo mere falder valget på eksklusiv smag. Herved besvares hypotese 3: Er eventuelle sammenhænge i ovenstående påvirket af køn, alder eller social arv? En anden tendens er, at uddannelsesniveau ikke kun er bestemmende for eksklusiv, men også omnivore smag. Det er i denne forbindelse bemærkelsesværdigt, at respondenter med lavere uddannelser er mere omnivore end de højtuddannede. Ifølge Peterson og Kerns teori er det den akademiske elite (de privilegerede) som vender sig mod en omnivore smag, men dette synes ikke tilfældet i dette projekt. Dette kan forklares med, at Peterson og Kerns teori ikke nødvendigvis kun afspejler en elitær distinktionsform, men måske en mere generel smagstendens også blandt de lavere uddannede. Respondenter med folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse, besidder 71

72 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 i markant højere grad en omnivore smag sammenlignet med de højtuddannede. Dermed kan det konstateres at den omnivore smag ikke opfattes som en elitær distinktionsform, idet en bredere gruppe af respondenter også besidder denne smag. Man kan argumentere for at individet idag bliver eksponeret for langt flere kulturelle tilbud gennem f.eks. radio, tv og internet, hvilket bidrager til at muliggøre et større kendskab til forskellige musikgenrer og avismedier. Derved opstår der større åbenhed overfor forskellige musiske smagspræferencer, hvor man også oplever at forskellige genrer finder inspiration hos hinanden. Her kan som eksempel nævnes en ny trend indenfor musikverdenen, hvor der opstår samarbejde kunstnere imellem, på tværs af genre, hvor strygerinstrumenter som tidligere kun har været brugt til klassisk musik, nu pludselig bruges i rockmusik med stor succes 5. Hermed vurderes hypotese 2 besvaret: Hvorledes kommer den eksklusive og omnivore smag særligt til udtryk? Hvad angår den sociale arv har den metodiske analyse vist, at for respondenter med højtuddannede fædre, findes den største sammenhæng mellem uddannelse og henholdsvis avis og musiksmag. Samtidig har uddannelsesniveauet for respondenter med lavt uddannede fædre vist ikke, at have nogen sammenhæng i forhold til hverken musik eller avissmag. Pierre Bourdieus teori om kulturel kapital synes her at være forklaringskraften. Individet kan ved, at investere sin kapital i andre individer, videreføre sin kapitalbeholdning i form af normer, traditioner og værdier, fra en generation til den næste og dermed opretholde de sociale strukturer. Pierre Bourdieu kalder denne proces social reproduktion (Bourdieu, 1994, 37). I denne sammenhæng er uddannelse en vigtig faktor, da individet herigennem opnår økonomisk succes og magt, og for at kunne begå sig i uddannelsessystemets felt er det afgørende at besidde den rette anerkendte kulturelle kapital på den enkelte institution. Her har børn fra ressourcestærke familier en fordel, eftersom at de i forvejen ejer denne kapital, idet deres forældrene har investeret i, at lære dem hvilke værdier, handlinger og færdigheder, der er anerkendte i feltet. Herved bliver uddannelsessystemet en sorteringsmaskine, da de ressourcesvage individer bliver sorteret fra og dermed hjælper uddannelsesinstitutionen til at reproducere den eksisterende 5 Metallica 72

73 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 sociale orden og magtforholdet mellem de dominerende og dominerede grupper (Bourdieu, 1994, 37-39). Herved er der belæg for at antage at højtuddannede er bedre til at videregive den sociale arv og derved i dette tilfælde den eksklusive smag. Dette kommer til syne i projektets analyse af social baggrund, hvor stigende uddannelsesniveau er lig med eksklusiv smag. Hertil synes hypotese 3 besvaret: Er eventuelle sammenhænge i ovenstående påvirket af køn, alder eller social arv? 7.0 Konklusion Ud fra krydstabuleringen mellem uddannelse og musiksmag kan det konstateres at de privilegerede udtrykker både omnivore og eksklusiv smag. I tabel 5 (side 52) læses det at 39,3% er omnivore i smag, 32,1% er eksklusive. Retningen på sammenhængen viser dog via gamma, at stigende uddannelsesniveau betyder højere grad af eksklusiv smag og dermed også lavere uddannelse lig med omnivore smag. Et lignende mønster synes, at være tilfældet i tabel 12 (side 59) hvor der er foretaget en analyse af forholdet mellem uddannelse og avissmag. Her viser det sig, at for de lavt uddannede er fordelingen ca. 50/50% for henholdsvis omnivore og eksklusiv avissmag, hvor for respondenter med lang videregående uddannelse er forholdet tættere på 75/25. I takt med dette kan det ud fra styrken af sammenhængen konstateres at jo højere uddannelse, jo mindre omnivore smag og dermed mere eksklusiv smag. Hvad angår sport og hvorledes de privilegerede dyrker eksklusive sportsgrene synes her at tegne sig et andet billede end ved avissmag og musiksmag. I tabel 20 (side 65) ses de seks hyppigst forkomne sportsgrene for henholdsvis de privilegerede og de underprivilegerede. Det kan konstateres at fem ud af de seks sportsgrene er fælles for de to kategoriseringer. Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes at stigende uddannelsesniveau afføder eksklusiv smag hvad angår musiske og avisrelaterede smagspræferencer. Herved genfinder vi Pierre Bourdieus træk om, at social differentiering afgøres af kulturel kapital volumen og de udtrykte smagspræferencer. Højere uddannelse afføder mere eksklusiv smag. Hvad angår sport kan det konkluderes, at differentiering via eksklusiv smag, ikke har høj værdi for de privilegerede i og med at de benytter samme sportsgrene som de underprivilegerede. 73

74 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Samtidig vurderes ingen af de fem fælles sportsgrene at tilhøre den, i Pierre Burdieu regi, eksklusive smag. I den metodiske analyse har der vist sig et særligt mønster for de underprivilegeredes smag. I højere grad er det respondenter med lavt uddannelsesniveau, som udtrykker den omnivore smag. Dette problematiserer forståelsen af den omnivore smag som distinktionsform, da den dermed ikke kun er forbeholdt eliten, som Peterson og Kern primært antager. Derved konkluderes det, at den omnivore smag ikke kan karakteriseres som en måde, hvorpå Aalborgs privilegerede distancerer sig fra andre. Derimod viser analysens resultater, at de privilegerede anvender den eksklusive smag som distinktionsform. Hvad angår alder viste analyseresultaterne ingen sammenhæng mellem uddannelse og hverken avis eller musiksmag for den yngste aldersgruppe. Det konkluderes hermed at den nye generation er med til at bane vejen for, at der ikke på samme måde som tidligere tales om eksklusiv og underprivilegeret smag. Det moderne samfunds vilkår, i form af individualiseringen, medfører nye distinktionsmønstre og derved agerer individet efter at skabe sin personlige biografi frem for at skabe tilhørsforhold til en bestemt smag. For alder gælder det også, at jo ældre man bliver jo mere sammenhæng er der mellem uddannelse og valget på den eksklusive musiksmag. Dermed kan det konkluderes at Pierre Bourdieus teori om reproduktion af kulturelle kapital gælder specielt for den ældre generation. Her er man vokset op i en tid hvor den sociale arv var stærkt internaliseret i individet. Dette synes ikke at være tilfældet ved nutidens ungdomsgeneration, hvilket kommer til syne i analyseresultatet med kontrol for alder. Det kan konkluderes at social arv har betydning på den måde, at højt uddannede fædre bedre formår at videregive den kulturelle kapital end de lavt uddannede fædre. Individet kan ved at investere sin kapital i andre individer, videreføre sin kapitalbeholdning i form af normer, traditioner og værdier, fra en generation til den næste og dermed opretholde de sociale strukturer. Uddannelse er her en vigtig faktor for succes og magt, og for at kunne begå sig i uddannelsessystemet er det vigtig at besidde den rette anerkendte kulturelle kapital. Det 74

75 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 konkluderes at individer fra resursestærke familier, hvor der er blevet investeret i dem, har lettere ved at tilpasse sig et givent felt. Til besvarelse af problemformuleringen kan det dermed overordnet konkluderes, at de træk som vi genfinder i Aalborg, i forhold til Pierre Bourdieus teori om differentiering er afhængige af til dels uddannelse, alder og social arv. Primært for den ældste generation og de højest uddannelse (de privilegerede) benyttes de finkulturelle udtryk og for de lavest uddannede og de yngste aldersgrupper udtrykkes den omnivore smag. At den omnivore smag udtrykkes primært af de yngste og respondenter med lavest uddannelsesniveau synes interessant og atypisk i forhold til Peterson og Kerns teori om det omnivore. Samtidig synes analysens resultater at bekræfte Pierre Bourdieus teori om kulturel kapital er afgørende for individets smagspræferencer. 75

76 Referencer Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red) Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels Forlag, København. Agresti, Alan og Finlay, Barbara Statistical Methods for the Social Sciences. Forth Edition. Prentice Hall Inc, New Jersey. Bourdieu, Pierre, Distinction A Social Critique of the Judgement of Taste. Routledge, London. Bourdieu, Pierre Academic Discourse: Linguistic Misunderstanding and Professorial Power. Stanford University Press. Bourdieu, Pierre Distinksjonen En sosiologisk kritikk av dømmekraften. Oversat til norsk af Annick Prieur. Pax Forlag A/S, Oslo. Bourdieu, Pierre og Wacquant Loie J.D Refleksiv Sociologi: mål og midler. 1. udgave, 4. oplag. Hans Rietzels Forlag, København. De Vaus, David Research Design in Social Research. SAGA Publications, London. De Vaus, David Surveys in Social Research. Fifth edition Routledge, London. Hansen, Julie Hjerl Hr. og Fru Hakkebøf kan da sagtens lytte til opera. Information.dk Link: (sidst besøgt d. 30. Maj 2010) Jacobsen, Michael Hviid, Carleheden, Mikael og Kristiansen, Søren (red.) Tradition og Fornyelse en problemorienteret teorihistorie for sociologien. 1. udgave, 2. oplag, Aalborg Universitetsforlag. Jæger, Mads Meier og Katz-Gerro, Tally The Rise of the Cultural Omnivore Research Department of Social Policy and Welfare Services. JP Morgenavisen Jyllands-Posten hvis De vil vide mere. Jyllands-Posten. Link: Larsen, Jørgen Elm Klassebiografi og individuel biografi. Side i Social Kritik Mikkelsen, Morten Vi er alle kulturforbrugere. Kristeligt Dagblad.! 76

77 Link: page=2 (sidst besøgt d. 30. Maj 2010) Nielsen, Tine og Kreiner, Svend SPSS Introduktion til databehandling og statistisk analyse. Jurisk- og Økonomforbundets Forlag. Nielsen, Tine og Kreiner, Svend SPSS Introduktion til databehandling og statistisk analyse. Jurisk- og Økonomforbundets Forlag. Peterson, Richard A. Kern, Roger M Changing Highbrow Taste: From Snob to Omnivore. American Sociological Review. Vol.61, No. 5 (Oct. 1996), pp Prieur, Annick COMPAS. Social differentiering i nutidige samfund: Et studie af Aalborg. Institut for sociologi, Aalborg Universitet. Link: Simkus, Albert og Peterson, Richard A How Musical Tastes Mark Occupational Status Groups, i Lamont, Michéle og Fournier, Marcel Cultivating Differences: Symbolic boundaries and the Making of Inequality. The University of Chicago Press, Chicago. Skjøtt-Larsen, Jakob Klasse, kultur og politik. Social differentiering i det postindustrielle Aalborg. Ph.d.-afhandling, Institut for Sociologi Socialt Arbejde og Organisation. Aalborg Universitet.! 77