Når motivationen hos eleven er borte
|
|
- Bjørn Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler begrebet tillært hjælpeløshed, og beskriver hvad begrebet indeholder. Ved hjælp af erfaringer fra en praksiskontekst og en rekonstrueret case omkring dette, søges begrebet forstået og fortolket med reference til en elev. Med udgangspunkt i Albert Banduras teori om mestringsforventninger, beskriver artiklen begrebet, sætter det i forhold til den almene forståelse af, hvad motivation er, og peger på en kobling mellem motivation og en negativ selvopfattelse som baggrund for tilstanden. Artiklen kommer til slut med et bud på en afhjælpning og bedring heraf. Indledning Motivation spiller en vigtig rolle i læreprocesser (Illeris 2006: 42), og bliver dermed en vigtig faktor i skolens undervisning. Motivation er et begreb, der handler om bevæggrunde til adfærd (Bakka og Fivelsdal 2010: 195). Man skal dermed have et formål med handlingen, der giver et motiv og samtidig en bevæggrund for følelsen af at måtte handle. Motivation kan på den baggrund for eksempel komme til udtryk i undervisningen, ved at eleverne har lyst til at lave en specifik opgave eller er deltagende i undervisningen, ved for eksempel at finde den bog og den side læreren beder om, eller ved at række hånden op for at bidrage med noget til undervisningen. På den måde anser vi eleverne for at være motiverede. Vi anser dermed motivation som en positiv ting, der styrker elevens læring og engagement. Men elever er ikke altid motiverede. En elev i klassen kan over en længere periode opleve et totalt fravær af motivation, og lysten til deltagelse og engagement i undervisningen kan helt forsvinde. Eleven kan være blevet tillært hjælpeløs. I det følgende vil jeg præsentere dette begreb, og overføre det til en case om en dreng, der udviser mange af de egenskaber, der karakteriserer begrebet tillært hjælpeløshed. Tilslut vil jeg forsøge at komme med en løsning på problemstillingen. Metode Artiklen baserer sig på mine observationer af en elev i en praksiskontekst og en rekonstruktion af en case omkring eleven baseret på disse observationer (Bitsch Olsen og Pedersen 2003). Jeg har i artiklen valgt at anlægge en hermeneutisk tilgang. Derfor vil jeg forsøge ud fra casen at forstå eleven og omstændighederne, fortolke disse, og derudfra søge at fortolke og forstå eleven. 1
2 Ved at være baseret på en konstrueret case, kan datakvaliteten ikke vurderes på samme måde, som man almindeligvis gør det i forbindelse med en empirisk undersøgelse. Vurderingen af eksempelvis validitet kan derfor ikke gennemføres på samme måde som man normalt ville gøre dette. Case Peter 1 går i 4. klasse. Han bor på en gård sammen med sine forældre. I sin fritid bruger han meget tid på at køre i traktor. Det er han rigtig god til, og kan rigtig godt lide det. I skolen har han det godt sammen med de andre elever i klassen, og han har et par faste venner i klassen, han er meget sammen med både i og uden for skolen. Peter fungerer på den måde fint rent socialt i klassen. Men det er værre med den faglige side. Peter kan ikke lide at gå i skole. Han er fagligt svag, og han har ikke den mindste lyst til at lave nogle af de opgaver eller aktiviteter, der har med skolen at gøre. Hver gang han forsøger, ender det altid med et nederlag, og oplevelsen af ikke at kunne mestre opgaverne. Derfor laver han ikke mere nogen af opgaverne, han bliver præsenteret for i skolen. Han kommer i stedet igennem timerne ved at snakke med de andre elever, eller ved at sidde med blyanten i hånden, hvis læreren nærmer sig, så det ser ud som om, han laver noget. Læreren har forsøgt på flere forskellige måder at motivere ham til at lave noget, og forsøger til stadighed, men dog uden held. Flere gange har hun sat sig ved ham, når de andre elever er sat i gang, for at hjælpe ham i gang og igennem opgaverne. Men det kommer der ofte ikke så meget andet ud af, end at han sidder og leger med sin blyant eller sit viskelæder. Hver gang læreren spørger, om han har et bud på et svar til opgaven, ved han ikke, hvad han skal sige og bliver ofte meget mut og irriteret på hende. Til forældresamtalerne får han altid at vide, at han skal til at tage sig sammen, og begynde og lave noget. Læreren pointerer også, at næste år er det 5. klasse, hvor de faglige krav ikke bliver mindre. Peter hader skolen, og vil meget hellere hjem og køre traktor. Tillært hjælpeløshed Begrebet tillært hjælpeløshed er et begreb, der blandt andet er knyttet til begrebet motivation, da elever med tillært hjælpeløshed er kendetegnet ved en komplet mangel på motivation til i denne kontekst skolearbejde. Begrebet beskriver elever, der i læringssituationen er passive og helt uden tro på, at de selv kan gøre noget for at lykkes (Manger 2013: ). Eleven har dermed fuldstændig mistet troen på egne evner, og troen på at det i fremtiden vil ændre sig. Eleven er på den måde blevet passiv. Denne passivitet bygger ofte på, at eleven har en historie præget af gentagne nederlag (Manger 2013: 275), og på den baggrund har eleven stort set opgivet håbet om, at dette kan ændre sig. Eleven bruger derfor ubevidst tilstanden som et forsvar, og dermed som et selvbeskyttende værn mod flere nederlag, for ikke at erkende, hvad han/hun kan og ikke kan, fordi eleven oplever at egne kompetencer og færdigheder overvejende ligger i kan-ikke -kategorien i elevens egne øjne (Manger 2013: 275). Det, tror jeg, kan tyde på, at eleven har fået et fordrejet selvbillede af egne faglige kompetencer. Ved at fokusere så meget på hvor fagligt dårlig eleven oplever sig selv, bliver eleven optaget af (sin) egen utilstrækkelighed (Manger 2013: 275). Tilstanden indlæres på den måde gennem gentagne negative erfaringer. Da eleven mister troen på sine egne faglige kompetencer, får det også en konsekvens for elevens tilgang til at løse opgaver og mestre dem. Denne tilgang er på sigt med til at give eleven flere nederlag end sejre og oplevelser af ikke at lykkes, selvom det egentlig er det, eleven gerne vil væk fra, men tilgangen er dermed med til at fastholde eleven i tilstanden. Eleven kommer i stedet nærmest 1 Navnet Peter har jeg valgt, og bruger det i stedet for elevens rigtige navn 2
3 til at dyrke sine manglende evner og utilstrækkelighed, og kommer på den måde ind i en ond cirkel (Manger 2013: 275). Når eleven igen oplever ikke at kunne mestre en opgave, vil eleven bruge forskellige undskyldninger for at beskytte sig selv. Undskyldningerne kan for eksempel være ikke at have åbnet sin bog, eller at opgaverne var for svære så svære at ingen sikkert ville kunne have løst dem, eller lignende undskyldninger. På den måde skaber eleven en verden, hvor det ikke er eleven selv, der er noget i vejen med, men omgivelserne der på den ene eller anden måde distraherede, eller hvor sværhedsgraden i indholdet på ingen måde er realistisk opnåeligt. Hvis eleven alligevel skulle opleve at mestre en opgave, tager eleven ikke dette til sig, men skyder også det fra sig, ved at fortælle sig selv, at det sikkert var rent held, at opgaven var for let, eller at eleven fik hjælp til det (Manger 2013: 275). På den måde underskylder eller bortforklarer eleven igen, det der skete og paradoksalt nok, idet det at mestre en opgave, er det eleven ønsker allermest, men eleven har tabt troen på, at det realistisk set kan lade sig gøre, og bortforklarer det dermed også, når det lykkes. For at komme ud af denne onde cirkel, er eleven nødt til aktivt at gøre noget. Men eleven oplever ikke det, som han/hun selv kan gøre, som havende nogen betydning for at ændre situationen, og oplever at der i det hele taget ikke er noget, eleven selv kan gøre for at lykkes og komme videre. På den måde fastholder eleven sig selv i tilstanden. Det bliver derfor en læringshæmmende tilstand at befinde sig i for eleven (Manger 2013: 275). Jo længere en periode eleven befinder sig i tilstanden, jo værre vil selvopfattelsen og forventningen til egen mestring gradvist blive (Manger 2013: 275). Tilstanden kan i yderste konsekvens resultere i at eleverne udvikler sig til personer, som både forventer og accepterer nederlag (Manger 2013: 275). Årsagen til at nogle elever udvikler denne tilstand, kan dels ligge i manglende opbakning og støtte fra hjemmet, og til dels alt for støttende voksne for eksempel forældrene, læreren eller pædagogen der hjælper eleven ved det mindste udtryk for besvær med en opgave eller opgivelse overfor en opgave (Manger 2013: 276). På den måde får eleven ikke lov til selv at afprøve sine kompetencer og finde løsningsstrategier, men bliver bremset i denne udvikling. Mestringsforventninger Teoretikeren Albert Bandura taler om mestringsforventninger, der handler om, hvilke forventninger eleven har til at kunne mestre en opgave høje eller lave. Elevens forventning til sin egen mestring er afgørende for, hvor motiveret eleven er for opgaven. Hvis eleven har gode forventninger til sin mestring, og dermed godt mener, at han/hun kan løse opgaven, idet sværhedsgraden ikke vurderes som for svær, vil eleven have stor motivation for opgaven. I modsat fald, hvis eleven vurderer opgavens sværhedsgrad for stor i forhold til egne kompetencer, vil eleven ikke føle sig meget motiveret for at gå i gang med opgaven. Bandura mener dog ikke kun, det er elevens forventninger til sin mestring i forhold til den specifikke opgave, der har betydning for, i hvilken grad eleven er motiveret for opgaven, han mener også at elevens forventninger til resultatet, har en betydning for elevens motivation. Eleven skal på den måde både have følelsen af at kunne mestre opgavetypen, men også at der vil komme et tilfredsstillende resultat ud af arbejdet. Disse forventninger vil tilsammen i så fald de er positive understøtte elevens motivation (Imsen 2006: ). 3
4 Fra teori til praksis Peters case, mener jeg, kan fortolkes som et eksempel på tillært hjælpeløshed. Som det fremgår i casen, er Peter meget passiv i undervisningen i hvert fald i forhold til det faglige. Når jeg forsøgte at hjælpe ham i gang, oplevede jeg ham opfatte sig selv som fagligt svag, og have lave forventninger til sin egen mestring. Det kom blandt andet til udtryk, ved at han ofte fortalte mig, at han ikke kunne, eller hvis jeg prøvede at omformulere opgaven, eller dele den op i mindre bidder og formulerede spørgsmål til den, for at hjælpe ham på vej, svarede han oftest: Det ved jeg ikke, i begyndelsen af timen ofte i en afslappet og ligeglad tone, og som timen skred frem, i en mere irriteret og frustreret tone. Dette tænker jeg skyldes, at jeg igennem timen fra hans synsfelt var blevet ved med at presse ham til noget, han ikke mente, han kunne eller ville komme til at kunne. På den måde kom det blandt andet til udtryk, at Peter var blevet meget optaget af sin egen utilstrækkelighed i forhold til det faglige hvilket har gjort ham passiv. Jeg kender ikke til Peters forhistorie i skolen, og ved ikke om han har haft mange nederlag rent fagligt, ved at være det man betegner som en svag elev, men jeg kunne forstå, at han ikke havde lavet meget skolearbejde i 4. klasse. Men jeg kunne også forstå på læreren, at hun anså hans faglige kompetencer for højere, end han selv gjorde. Når jeg talte med Peter om at lave opgaverne og være mere aktiv, var det tydeligt, at han ikke selv kunne se, hvordan han skulle komme videre. Det virkede som om, han på en måde havde accepteret, at han bare ikke var fagligt stærk i skolen. Det kom blandt andet til udtryk ved, at han udviste stor ligegyldighed overfor skolen. Ligeledes var hans svar i forhold til det ofte: Det ved jeg ikke. På den måde fastholdt Peter sig selv i tilstanden. I forhold til at mestre og løse opgaver skete det engang imellem, at han mestrede en opgave eller en del af en opgave, hvorefter jeg eller læreren ofte roste ham. Peters reaktion var i disse situationer ofte, at han affærdigede dette med, at han havde fået hjælp eller lignende forklaring. Årsagen til Peters tilstand er svær at sige noget retvisende om, da jeg ikke har kendskab til hans forhistorie i skolen rent fagligt i forhold til nederlag, og heller ikke til hvor støttende hjemmet er i forhold til hans faglige udvikling i skolen. Så det er svært at sige, om årsagen skal findes der. Men i forhold til skolen og den 4. klasse han går i nu, har læreren udtrykt, at hun har forsøgt at hjælpe ham og motivere ham på mange forskellige måder, og i den udstrækning der var tid til ham i undervisningen i forhold til de andre elever i klassen. Og uden at vide noget med sikkerhed, kunne dette måske være årsagen hvis læreren og andre voksne har været for støttende, og ikke har givet ham rum til selv at udforske forskellige løsningsstrategier, og derved afprøve sine kompetencer, og derigennem få et mere realistisk syn på dem. Afhjælpning ændring af elevens forventninger til mestring I forhold til casen og begrebet tillært hjælpeløshed er det klart, at Peters mestringsforventninger er meget lave. Han anser ikke sine faglige kompetencer som tilstrækkelige i forhold til det niveau, der sættes i klassen og for 4. klassetrin. Han vurderer både, at hans kompetencer for at mestre opgaverne er lave, og også at resultatet ikke vil blive tilfredsstillende. Som jeg nævnte tidligere, mener Peters lærer, at hans faglige kompetencer er bedre, end han selv vurderer dem. Derfor kunne det tyde på, at Peter har fået en fordrejet og urealistisk opfattelse af egne kompetencer, hvilket betyder, at han vurderer dem for lavt. På 4
5 den baggrund og med brug af Banduras teori om mestringsforventninger, mener jeg, det lægger op til, at læreren må differentiere opgaverne til Peter, ved i begyndelsen at give ham opgaver med en lille sværhedsgrad eller sagt på en anden måde, finde et niveau, hvor han ikke kan undgå at mestre opgaverne. Derfra må sværhedsgraden i opgaverne langsomt hæves i takt med at Peters kompetencer udvikles og hans tro på sin mestring øges, da det jo reelt er Peters syn på egne kompetencer frem for hans reelle kompetencer, der er det egentlige problem i tilstanden tillært hjælpeløshed. Da tilstanden ifølge teorien er kommet som følge af oplevelsen af for mange nederlag rent fagligt, må kuren derfor være det modsatte en lang periode med mange positive oplevelser i forhold til det faglige i skolen. Ved langsomt at øge niveauet i opgaverne, må Peters tanker, i forhold til selv at kunne gøre en forskel overfor situationen, også udvikles. I relation til det, er det vigtigt at læreren er bevidst om dette forhold, og ikke lader Peter falde tilbage i overbevisningen om, at det er de ydre omstændigheder, der er skyld i, at han mestrer opgaverne. Derfor må læreren også være bevidst om ikke at støtte Peter for meget ved for eksempel at lave opgaverne sammen med ham. Han skal selv have lov til at prøve kræfter med opgaverne og finde løsningsstrategier. Læreren kan i stedet støtte ham ved i begyndelsen at hjælpe ham med at finde nogle løsningsstrategier, der generelt set virker for ham, så han på den måde bliver mere selvhjulpen i opgaveløsningen. På den måde kan læreren hjælpe til at aflære den tillærte hjælpeløshed. Tillært hjælpeløshed er ikke en tilstand eleven kommer i fra den ene dag til den anden, det sker over længere tid. Derfor vil forløbet med at få eleven ud af det igen, også løbe over en længere periode. Præcis hvor lang tid der skal til, tror jeg, er individuelt fra elev til elev. Men jeg er sikker på, det kan lykkes. Sammenfatning Tillært hjælpeløshed er et begreb, der hænger sammen med motivation på den måde, at hvor motivation betegner en bevæggrund til adfærd eller handling, betegner tillært hjælpeløshed nærmest det modsatte en total mangel på motivation. Tilstanden eller fænomenet kan for eksempel opstå, hvis eleven oplever mange nederlag i forsøget på at mestre opgaver, i sammenhæng med en alt for støttende eller med en mangelfuld opbakning og støtte til det, eleven gerne vil mestre. En elev med tillært hjælpeløshed er derved kendetegnet ved, at han helt har mistet troen på egne kompetencer. Dette stemmer ofte ikke overens med elevens reelle kompetencer. Men eleven har fået et meget negativt syn på egne kompetencer, og det er det, der er den egentlige problemstilling. Eleven begynder at fokusere meget på dette, og bliver meget optaget af sin egen utilstrækkelighed. Dette gør eleven passiv, og det er læringshæmmende for videre faglige udvikling. Men ved at give eleven opgaver med en lav sværhedsgrad, og langsomt øge det, kan elevens mestringsforventninger også øges, og kan over tid afhjælpe fænomenet. Perspektivering Begrebet kan perspektiveres til emner omkring selvets oplevelse af sig selv f.eks. selvopfattelse, selvværd, selvtillid da tillært hjælpeløshed bunder i en manglende tro på egne kompetencer. Det vil derfor være relevant at arbejde med elevens selvopfattelse og herunder selvtillid og selvværd, da det ville kunne styrke eleven og elevens tro på egne kompetencer og oplevelse af dem. 5
6 Litteraturliste Bakka, J., F. & Fivelsdal, E. (2010). Organisationsteori struktur, kultur, processer. Handelshøjskolens Forlag. Bitsch Olsen, P. & Pedersen, K. (2003). Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog. Roskilde Universitetsforlag. Illeris, Knud (2006). Læring, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. Imsen, G. (2006). Elevens verden. Indføring i pædagogisk psykologi, Gyldendal, Nordisk Forlag A/S, København. Manger, T. (2013). Motivation og læring, i Terje Mange m.fl. (red.). Livet i skolen, Dafolo, Frederikshavn. Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 9, nr. 2, 2014) under temaet Læring, kultur og relationer. 6
Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereGuide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereFra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut
Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereSelvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk
Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs meremange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for
FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereDiagnosers indvirkning på oplevet identitet
Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen
Læs mere9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad
9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereMålet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereBachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440
Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereI Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -3 I Guds hånd kan jeg sejre Mål: At lære børnene, at de kan sejre, når de holder sig tæt til Gud. Selvom de føler, de oplever nederlag, vil de stadig få sejr til sidst. For Gud er med dem.
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereLisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal
Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereSamtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.
Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereOvergangsfortællinger
Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs merePersonlige utopier. Af Annemarie Telling
Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs mereHistorier om vold. Forslag til anvendelse
Spillet Forslag til anvendelse Beskrivelse af handlingsforløb Vælg en historie og vis barnet/den voksne det. Beskriv handlingen i et enkelt sprog. Fortsæt med det næste kort indtil forløbet er fuldført.
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereIt-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6
It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi
Læs mereBILLAG 2: Storyboard, Level 1
BILLAG 1: Personas Annika, 10 Annika går i 3. klasse. Hun interesserer sig en del for heste, hvilket også kan ses i hendes fritidsaktiviteter, da hun går til ridning og bruger meget tid på, at læse hestebladet
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereBilag nr. 8: Interview med Lars
Bilag nr. 8: Interview med Lars I: Se Lasse du tegnede denne her tegning i går. Kan du huske det? I: Kan du ikke starte med at fortælle os lidt om, hvad der er på den? 5 L: Det det mig og min far på vej
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs merenu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige
1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereMenneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Læs mere10 E N T O R N I K Ø D E T
Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereEt godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud
Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereJeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme.
Besked nr. 1. Kære drenge og piger. Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme. Det er derfor jeg sender denne besked til jer, og jeg tror I kan hjælpe mig. Jeg
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereGUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV
Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trinitatis / 23. sept. 2012 Tekst: Joh 11,19-45 GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Jesu sammensatte reaktion Det er en af de stærkeste tekster,
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mere