Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Transkript

1 Indhold Indledning Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur kan forstås har været diskuteret meget længe; Er mennesker i alle kulturer ens? Eller er de så forskellige at kun medlemmer af kulturer kan forstå dem? Formålet med kapitlet er at give en kort introduktion til centrale diskussioner omkring kulturbegrebet og at placere det i forhold til de to teoretiske paradigmer: Positivisme (essentialisme) og konstruktivisme. 2. Kultur som forskelle mellem mennesker Kultur har altid været et magtfuldt begreb. Historisk har man med kulturbegrebet i hånden beskrevet andre folk som underlegne, barnlige og frem for alt irrationelle. Man har været optaget af at indkredse og beskrive forskelle mellem befolkninger og af at indkredse og forklare, hvilke værdier der var de centrale i forskellige kulturer. Inden for denne forskningstradition har man arbejdet med modeller og metoder, som kunne forudsige, hvordan kommunikation eller samarbejde ville foregå mellem mennesker fra forskellige kulturer. Formålet med dette kapitel er at give en introduktion til det kulturbegreb, som bruges allermest i hverdagen, i nyhedsmedier og inden for både national og international ledelse. 5

2 3. Kultur som betydningssystemer Kultur kan hverken måles eller vejes. Kultur kan ikke beskrives som objektive lovmæssigheder. Kultur handler om, hvordan folk skaber betydning og mening med deres tilværelse. Kultur er dét, man fortolker tilværelsen igennem og handler efter. Kultur kan ses som sammenhængende systemer af betydninger. Formålet med dette kapitel er at præsentere forskellige kulturteorier, som tager afsæt i en konstruktivistisk forståelse af kultur. I kapitlet præsenteres Clifford Geertz kulturforståelse, den samfundskritiske Cultural Studies tradition og Richard Jenkins arbejde om etnicitet og danskhed Kultur som menneskers praksis i en global kontekst Inden for de sidste år har kulturbegrebet inden for antropologien bevæget sig fra en forestilling om kultur som noget, man er (fx svensker), til at kultur er noget, man gør (man vasker måske op på en særlig måde, som er almindelig blandt svenskere). Formålet med kapitlet er at introducere til kultur forstået som praksis, dels ud fra den franske sociolog Pierre Bourdieus begreber om praksis, dels ud fra en filosofisk/sociologisk retning kaldet praksisteori. En retning, hvor man fokuserer på sociale mikroprocesser og her brugt med særligt henblik på at skabe nye inkluderende praksisser. Der introduceres ganske kort til Bourdieus centrale begreber om felt og kapital. 5. Sociale kategorier: Køn, etnicitet, hvidhed Hvad har køn, etnicitet og hvidhed med hinanden at gøre? Alle tre begreber er sociale kategorier. Sociale kategorier kan ses som noget, vi gør. Formålet med dette kapitel er at gøre nogle af vores usynlige regler for sociale kategorier synlige. Hvis vi er klar over, hvordan vi opdrages eller behandles forskelligt i forhold til køn, etnicitet eller hudfarve, samt ikke mindst hvordan disse regler og forskelle indbyrdes væver sig ind i hinanden, er det både nemmere selv at navigere og nemmere at forstå politiske strategier og sociale samspil i hverdagen.

3 Del 2 Interkulturel kommunikation 6. Kommunikation Kommunikation er grundstenen i kulturforståelse. I klassisk kommunikationsteori gik man ud fra, at hvis man bare formulerede sig klart nok, ville alle forstå ens budskab. Siden har man særligt inden for medieforskning vist, at vi som modtagere fortolker et budskab i forhold til vores viden på området. I ansigt til ansigt-kommunikation gør det samme sig gældende, men her er dynamikken en anden. Man står ansigt til ansigt og skal reagere hurtigere på den anden. Hvordan skal dét, den anden siger fortolkes? Følger vi de samme sproglige regler? Hvordan skal den andens fortællinger forstås? Formålet med kapitlet er at give indsigt i, hvordan man fagligt kan forholde sig til kommunikation, fordi viden om kommunikationsprocesser gør en mere bevidst om relationer mellem mennesker, når man enten selv deltager eller skal analysere andres kommunikation. 7. Interkulturel kommunikation Interkulturel kommunikationsforskning var tidligere baseret på det beskrivende kulturbegreb. Fordi man betragtede mennesker fra samme kultur som ens, mente man også, at man kunne forudsige, hvordan kommunikation på tværs af kulturer ville foregå. Man udviklede teorier om, hvordan man kunne opnå interkulturel kompetence, og hvilke betydninger kulturer har i internationale organisationer. I takt med globaliseringen er flere og flere forskere begyndt at arbejde med mere komplekse opfattelser af, hvilke roller kultur (eller sociale kategorier) spiller i interkulturel kommunikation. I den kritiske interkulturelle forskning arbejder man med det komplekse kulturbegreb og undersøger, hvordan kultur spiller sammen med andre faktorer som uddannelse, klasse, social baggrund og ikke mindst, hvordan magt spiller ind i kommunikation. Formålet med kapitlet er at præsentere de to retninger, som bygger på henholdsvis det beskrivende og det komplekse kulturbegreb En analysemodel for interkulturel kommunikation Hvis man bygger på det komplekse kulturbegreb, er man interesseret

4 i at undersøge, hvordan den interkulturelle kommunikation foregår i bestemte situationer. I analysemodellen, der præsenteres i dette kapitel, spørges til kommunikationsparternes erfaringer, forestillinger om sig selv og andre og brændpunkter i diskussioner. Formålet med dette kapitel er at introducere en analysemodel for interkulturel kommunikation, som kan bruges i hverdagen til at blive bevidst om, hvordan fx etnicitet, køn, alder og kulturel identitet har indflydelse på kommunikation. Jeg udviklede modellen i min ph.d.-afhandling. 9. Kulturel identitet Hvem man er, finder man ud af sammen med andre. Man kan ikke bygge sin identitet op alene. Man må diskutere værdier, erfaringer, følelser og syn på verden med andre. Kulturel identitet er et af de vigtigste begreber i kulturmøder, for hver gang vi møder mennesker, som handler anderledes eller har andre værdier end os selv, udfordrer det vores opfattelse af os selv og dermed vores identitet. Man kan sige, at vi investerer dele af vores identitet i mødet med den kulturelle anden. Formålet med kapitlet er at præsentere forskellige bud på, hvordan identitet kan forstås, og sidst at præsentere kulturel identitet som et analytisk begreb. 8 Del 3 Samfundsforhold 10. Det nationale og det globale Globalisering består både af en global og en national (lokal) proces. I den globale proces får flere og flere mennesker dele af deres hverdag fælles med hinanden. Hvis vi har råd, bruger vi de samme smartphones, går på facebook eller skyper over store afstande. Man skal imidlertid ikke tage fejl af, at globaliseringen har vidt forskellige konsekvenser for mennesker rundt omkring i verden. Samtidig med den globale proces foregår der en national proces, hvor vi lægger mere og mere vægt på dét, der adskiller os fra hinanden. Begge processer har stor betydning for den politik, der føres, og for de ord og billeder, der bruges om os selv og de andre. Formålet med dette kapitel er at introducere begrebet globalisering og diskutere begrebet som ramme for hverdagslivet forskellige steder i verden.

5 11. Medier Nyhedsmedier har en særlig rolle i en global hverdag, fordi de sætter dagsordenen gennem de nyheder, de bringer. Nyhedsmedierne har deres egen logik, der styrer, hvordan historier vinkles og vælges. Konkurrencen mellem medierne er afgørende for, hvordan der formidles fra verdens brændpunkter, og for hvordan der formidles om majoritet og minoritet i Danmark. Formålet med dette kapitel er at fokusere på, hvordan medierne er med til at skabe diskurser i samfundet, og hvilke konsekvenser nyhedsmediernes diskurser har i hverdagen. 12. Diskrimination De fleste mennesker vil sige, at de er imod diskrimination. Alligevel foregår der diskrimination på grund af etnicitet, køn, alder, seksuel orientering og handicap hver dag. I kapitlet gives eksempler på diskrimination i nattelivet, på arbejdspladsen og i en asylsag. Måske er forudsætningen for at komme diskrimination til livs at erkende, at vi også selv kommer til at diskriminere andre. Diskrimination er ikke altid tilsigtet, men er også et resultat af den måde, vores arbejdspladser eller samfundsinstitutioner er indrettet på. Formålet med kapitlet er at give en faglig indsigt i forskellige former for diskrimination. 13. Det flerkulturelle samfund AssimilA TIon, segregation og integration Københavns Kommune har sat sig for at blive Europas mest inkluderende storby i Men hvordan gør man det? Skal vi betragte det som et politisk udspil eller som et forsøg på at overholde FN s menneskerettigheder? Opgaven bliver for København som for alle større samfund at udvikle en ny flerkulturel position, hvor man anerkender og udnytter forskellige sprog, værdier og religioner og samtidig ligestiller alle landets borgere. Formålet med dette kapitel er at præsentere og diskutere centrale begreber, der kan være grundlag for udvikling af modeller for flerkulturelle samfund eller organisationer. 9

6 Del 4 Metoder og uskrevne regler 14. Kort og klart om kvalitative metoder Den metode, man bruger, er helt afgørende for, hvilken viden man får. Når man arbejder med øvelser og opgaver, som har med flere kulturer at gøre, er nogle metoder mere velegnede end andre. Formålet med kapitlet er for det første at give inspiration til empirisk arbejde inden for feltet ved at præsentere forskellige undersøgelsesmetoder. For det andet er det hensigten at give en række helt konkrete råd om, hvordan man kan tilrettelægge og gennemføre en interviewundersøgelse: Hvordan kan man opstille en interviewguide? Hvad er vigtigt, når man analyserer, og hvordan kan man fremstille sin analyse? Uskrevne regler omkring opgaver, artikler eller projekter Uanset hvilket uddannelsesniveau man er på, skal man skrive opgaver, artikler eller projekter. Fælles for dem alle er, at det ofte er vanskeligt at få en klar beskrivelse af, hvad der forventes. I dette kapitel trækker jeg på mine 20 år som vejleder og prøver at forklare, hvad jeg plejer at sige, når jeg vejleder. Man kan sige, at jeg prøver at beskrive nogle af de uskrevne regler i den akademiske praksis: at skrive opgaver, artikler eller projekter. Formålet med kapitlet er netop at være vejledende. Jeg berører mange emner på få sider, så ligesom i al anden vejledning skal man selv ned på biblioteket for at finde de præcise referencer inden for de relevante emner. Litteratur Hvert kapitel afsluttes med den helt centrale litteratur for det pågældende kapitel. Bogens afsluttende litteraturliste er en samlet liste over den litteratur, der henvises til i bogen, samt andre relevante bøger og artikler. Stikordsregister