Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Transkript

1

2 Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag

3 2 Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster. En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Forfatter: Lene Herholdt Udgivet af Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Danmarks Pædagogiske Universitet Emdrupvej København NV Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag og forfatteren Projektet er sket i samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitet, Institut for Curriculumforskning og Københavns Universitet, Institut for Idræt. Udgivelsen er støttet økonomisk af Danmarks Pædagogiske Universitet, Institut for Curriculumforskning Kopiering fra denne bog er kun tilladt efter aftale med Copy-Dan Omslag og sats: DPU-repro Tryk: Handy-Print A/S 1. udgave, 1. oplag ISBN: Bogen kan købes ved henvendelse til: Danmarks Pædagogiske Bibliotek Emdrupvej 101, 2400 København NV bogsalg@dpb.dpu.dk T: F:

4 4 Forord I juni 2002 fulgte jeg 4. klasse, naturklassen, på Rødkilde Skole på deres skoledage i Hareskoven med det sigte at undersøge hvorledes de anvendte det mundtlige sprog når undervisningen fandt sted i skoven. Dette blev suppleret med en undersøgelse i august og september af den mundtlige sprogbrug på dage hvor undervisningen foregik i klasselokalet på skolen. Analysen af det indsamlede datamateriale tegner et billede af to forskellige former for undervisning, to sæt af betingelser for læring. Og denne forskellighed viser sig i den sprogbrug eleverne udfordres til at benytte og faktisk benytter i henholdsvis udeundervisningen og indeundervisningen. Mange har bidraget med inspiration, engagement, interesse og økonomi. Til dem alle skal lyde stor tak. Eleverne og deres to naturklasselærere, Anne Mette Kaae Petersen og Lasse Bak Sørensen er grundlaget, gnisten og pulsslaget i projektet. Hele Rødkildegruppen inklusive de norske fæller har med projektleder Erik Mygind, Københavns Universitet, i spidsen, forskere og specialestuderende fra flere universiteter og Henrik Gretoft, Københavns Kommunes Uddannelsesog Ungdomsforvaltning, som skolevæsenets ankermand været de interesserede, engagerede kolleger som har ydet med- og modspil. Mads Th. Haugsted, Danmarks Pædagogiske Universitet, har fungeret som inspirator, djævlens advokat og den faglige medspiller under hele forløbet fra de første spæde projektformuleringer til den foreliggende afhandling. Endelig har Friluftsrådet og Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet støttet projektet med økonomiske midler. Lene Herholdt September 2003

5 5 Indhold 3 Forord 7 Introduktion til afhandlingen 11 Kapitel 1: Baggrund for undersøgelsen af mundtlige genrer og sprogfunktioner i naturklassen på Rødkilde Skole 12 Refleksioner over den pædagogiske praksis i naturklassen 13 Teoretiske overvejelser 17 Kapitel 2: Teoretisk forankring 17 Erkendelsesteoretisk udgangspunkt 19 Sprogvidenskabeligt udgangspunkt 22 Sprogfunktioner 27 Kapitel 3: Metode 28 Indsamling af datamateriale 31 Databehandling udskrivning og transskription 32 Analysen af materialet Sprogfunktioner i denne undersøgelse 35 Undersøgelsens formål og hovedspørgsmål 37 Kapitel 4: Aktiviteter, stof og undervisningsindhold i 2 kontekster 37 Udgangspunktet: Der er sammenhæng mellem situation og sprogbrug 38 Er der forskel på aktiviteterne i de to kontekster? 45 Kapitel 5: Relationerne mellem deltagerne i de 2 kontekster 47 Kapitel 6: Taletidens fordeling i klassesamtalen 48 Tomands-klassesamtalen en skolegenre med 2 deltagere! 53 Elevernes taletid i skoven Klassesamtalepersonen findes ikke 55 Opsummerende drøftelse 57 Kapitel 7: Sprogfunktioner i to kontekster 57 En beskrivelse af de sprogfunktioner som iagttages i denne undersøgelse 59 I skoven stilles der opgaver som kræver brug af bestemte sprogfunktioner

6 6 61 Hvilke af disse sprogfunktioner bruger eleverne så i skoven? 76 Der benyttes også sprogfunktioner som ikke kan tilskrives opgave og aktivitet 82 I klasselokalet stilles der opgaver som kræver få og ensartede mundtlige sprogfunktioner 83 Hvilke af de forventede sprogfunktioner bruger eleverne så i klasselokalet Og hvordan bruges de? 91 De mere personligt og socialt rettede sprogfunktioner træder også frem i klassen i begrænset omfang og på en lidt anden måde 95 En aktivitet som signalerer skolekontekst, men som foregår i skoven 100 Sammenfattende perspektiv på elevernes faktiske brug af sprogfunktion 102 Deltagersammensætningens samspil med sprogfunktionerne respekt er afgørende 107 Kapitel 8: Hvorledes spiller undervisningen i de to kontekster sammen? 107 Der er en emnemæssig sammenhæng 108 Der er en stofmæssig sammenhæng 108 Sammenhængen er svag i forhold til centrale kundskabs- og færdighedsområder 109 Metoderne er overvejende forskellige i de to kontekster 110 Sammenfatning af sammenhæng mellem undervisningen i de to kontekster 111 Kapitel 9: Drøftelse af resultaterne 112 De didaktiske valg 116 Autentiske sprogbrugssammenhænge 117 Sammenfatning uderummet byder på et potentiale for læring 119 Kapitel 10: Perspektiver 123 BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG Litteratur

7 7 Introduktion til afhandlingen Denne afhandling falder i to dele. Første del indeholder 3 kapitler som redegør for undersøgelsens baggrund, dens teoretiske forankring og den metode der er anvendt. Anden del består af 7 kapitler som redegør for selve undersøgelsen, dens resultater og nogle perspektiver for det fortsatte arbejde. Endelig følger 8 bilag som gengiver udvalgte dele af elevernes mundtlige sprogbrug i form af udskrifter af lydbåndoptagelser. Det er muligt at læse de 7 undersøgelseskapitler uden at læse teorikapitlerne først, men ønsker man en indføring i det teoretiske grundlag og en drøftelse af dette, må man starte med teorikapitlerne. 1. kapitel redegør for hvorledes lærernes overvejelser over den pædagogiske praksis i naturklassen samt mine teoretiske overvejelser danner baggrund for denne undersøgelse af elevernes mundtlige sprogbrug. Her er det centralt at den situation sprogbrugen foregår i, anses for at have indflydelse på den sprogbrug der opstår. Da situationerne i skoven forventes at variere mere end situationerne i klassen, fremsættes der den hypotese at antallet af anvendte mundtlige talegenrer vil være større når klassen undervises i skoven end i klasselokalet. I 2. kapitel udvides grundlaget for at arbejde videre med antagelsen om situationens eller kontekstens betydning for sprogbrugen. Det vises hvordan uderummet betragtes som et potentiale hvor læreren aktivt må vælge nogle af de muligheder ud som ligger i potentialet, som ramme for undervisningen. Der er altså ikke nogen simpel sammenhæng mellem at undervisningen foregår i skoven og at der finder en bestemt læring sted. Efter at have lagt dette grundlag fast, indkredses teorien om hvordan konteksten og sprogfunktionerne kan iagttages. Den overordnede ramme for arbejdet med sprogfunktioner fastlægges, og der opridses et hierarki hvor 3 overordnede sprogfunktioner hver tildeles en række underordnede funktioner.

8 8 Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Det 3. kapitel er et metodekapitel hvor observation, dataindsamling, databehandling samt analysemetode drøftes og beskrives. Det er her man kan se en oversigt over de sprogfunktioner som anvendes i undersøgelsen samt en redegørelse for hvorfor det netop blev disse sprogfunktioner. Kapitlet munder ud i formulering af formål og hovedspørgsmål for undersøgelsen. Med overgangen til 4. kapitel går man over til selve undersøgelsen. Som det første vises det at der i denne undersøgelse faktisk er forskel på aktiviteterne i de to kontekster. Der er ganske vist både i ude- og inderummet mange forskellige aktivitetstyper, men aktivitetsformen er markant forskellig i de to rum på den måde at der foregår mental og fysisk aktivitet i skoven, men næsten kun mental aktivitet i klasselokalet. Kapitel 5 er et kort kapitel som sætter fokus på at der er forskel på relationerne mellem deltagerne i ude- og inderummet på den måde at læreren som oftest er deltager i de aktiviteter der foregår i klassen, mens aktiviteterne i skoven hyppigt finder sted i grupper som udelukkende består af elevdeltagere. Det viser sig senere at netop deltagersammensætningen har en betydning for brugen af sprogfunktioner. I det efterfølgende kapitel 6 vises det hvordan klassesamtalen i inderummet betyder at læreren har næsten hele taletiden mens eleverne kun har en meget ringe del af tiden til deling. En del af klassesamtalerne kan kategoriseres som tomands-klassesamtaler forstået på den måde at de ligner en samtale der føres mellem 2 personer, læreren og en fiktiv elev klassesamtalepersonen som sammensættes af de elever der kort ytrer sig. Datamaterialet viser hvorledes klassesamtalepersonen trives i bedste velgående i inderummet, men ikke eksisterer i uderummet. Det betyder at fordelingen af elevtaletid og lærertaletid i de to kontekster adskiller sig væsentligt. Kapitel 7 indeholder den centrale undersøgelse af sprogfunktionerne i de to kontekster. Det viser at der er en større variation i brugen af sprogfunktioner i skoven, og ikke mindre væsentligt viser det at uderummet fortrinsvis kalder på én sprogfunktion en undersøgende funktion, og at inderummet hovedsageligt kalder på en anden sprogfunktion det fremstillende sprog. Videre kan der peges på interessante forskelle på samspillet mellem de sagrettede og de mere personligt rettede sprogfunktioner. Der skelnes i kapitlet mellem de sprogfunktioner som kræves for at opgaven kan løses, og de sprogfunktioner som faktisk benyttes. Det leder frem mod en undersøgelse af baggrunden for elevernes brug af sprogfunktion i den enkelte situation. Vigtige kriterier er her hvorledes eleverne ser det kommunikative pro-

9 Introduktion til afhandlingen 9 jekt, den sproglige økonomi, elevernes viden og kunnen og endelig deltagersammensætningen i gruppen. Mens de foregående kapitler har fokuseret på det mulige potentiale for læring, sættes der i kapitel 8 fokus på hvorledes undervisningen i de to kontekster spiller sammen. Det viser sig at der er en sammenhæng mellem det stof og de emner der arbejdes med i ude- og inderummet, men på kundskabs- og færdighedsområdet er der kun en ganske svag sammenhæng mellem det der foregår i inderummet og det der foregår i uderummet. Den vekselvirkning der kunne have sørget for at de to konteksters styrkesider blev udnyttet, sættes altså ikke spil på dette centrale område. Også metoderne skiller sig i to hovedtyper i skoven mere induktivt prægede metoder, og i klassen deduktivt prægede metoder. Kapitel 9 sammenfatter og drøfter undersøgelsens resultater. Her fokuseres især på betydningen af de didaktiske valg lærerne foretager, og på det potentiale som hver af de to kontekster byder på alt efter lærernes valg på dette punkt. Der ses nærmere på lærernes valg af aktiviteter, organisationsform, den sproglig manifestation som efterspørges, den efterspurgte sprogfunktion og endelig betydningen for den taletid der stilles til rådighed for eleverne. Sammenfattende kan man sige at de konkrete valg i Rødkildeprojektet betyder at eleverne i uderummet har større mulighed for at bruge det mundtlige sprog, og at de også bliver nødt til at bruge det for at løse opgaverne. Spørgsmålet om hvorvidt de faktisk sættes i stand til at honorere disse krav, kædes sammen med spørgsmålet om sammenhængen mellem undervisningen i de to kontekster, og det konstateres at der ligger et uudnyttet potentiale i at lade de autentiske sprogbrugssituationer i uderummet spille sammen med direkte undervisning i relevante sproglige områder samt coaching og sparring under processen i inderummet. Afslutningsvis fremføres den opfattelse at udeundervisningen rummer et danskfagligt potentiale ved at der i hvert fald i denne undersøgelse skabes andre og mere autentiske sprogbrugssituationer i skoven end der gøres i klassen, og der peges på at hvis dansklæreren lader centrale kundskabs- og færdighedsområder indgå i et samspil mellem de to kontekster, må danskundervisningen siges at være stærkt repræsenteret i denne form for undervisning. Det afsluttende kapitel 10 peger på en række perspektiver for udvikling og forskning med afsæt i denne undersøgelses resultater. Resultaterne ses gennem en danskfaglig optik hvor det danske sprog er fagets genstandsområde, og der peges på forskning inden for områderne sprogfunktioner samt samspillet mellem undervisningen i de to kontekster.