Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Transkript

1 Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til at sikre den nødvendige systematik. På baggrund heraf er en ny grundskabelon blevet udarbejdet. I den nye grundskabelon bliver de pædagogiske læreplaner (Bilag 1) indlejret i SMTTE-modellen. Ambitionen bag denne proces har været at skabe et dynamisk værktøj, der er enkelt at bruge, og som kan medvirke til at sikre en høj kvalitet i kerneydelsen i den pædagogiske praksis. Denne fusion mellem de pædagogiske læreplaner og SMTTE-modellen italesættes fremadrettet som Dynamiske Pædagogiske Læreplaner. Formålet med denne pjece er at støtte og inspirere medarbejdere og ledere i dagtilbud i Kerteminde Kommune til at komme godt i gang med de dynamiske pædagogiske læreplaner. En ny skabelon kræver en indføring i de tanker, der ligger bag skabelonen. Det er dermed håbet, at denne pjece giver en god forståelse af det fremadrettede arbejde med de dynamiske pædagogiske læreplaner. SMTTE-MODELLEN De dynamiske pædagogiske læreplaner er bygget op omkring SMTTE-modellen, der i sin grundversion består af fem elementer: Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering. Modellen understøtter den didaktiske tænkning i det pædagogiske arbejde og er dynamisk. De fem elementer i SMTTE-modellen har lige stor vægtning, hvilket betyder, at det er muligt at bevæge sig frit mellem de forskellige elementer. Det er hermed muligt at regulere hver enkelt element i bestræbelsen på at komme tættere på de mål, der er blevet sat. Modellen ser således ud: 1 SMTTE-modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge. I Danmark er den bl.a. blevet beskrevet af Frode Boye Andersen. 1

2 SMTTE-modellen er et stærkt styringsredskab i det pædagogiske arbejde, da den skaber refleksion over de valg, der træffes. Således er arbejdet med modellen også et arbejde med én selv og ens egen faglige udvikling. Dette er med til at sikre den faglige kvalitet i dagtilbuddene. Som tidligere nævnt flettes SMTTE-modellen sammen med de pædagogiske læreplaner. Konkret betyder dette, at der er seks SMTTE-skabeloner, én for hvert læreplans tema. Hvert tema har fået en farve tilknyttet (Bilag 2). Dette er tænkt som en hjælp til let og hurtigt, at kunne synliggøre et givent tema. Det er ambitionen, at de fælles skabeloner giver jer som fagpersoner bedre mulighed for at vidensdele på tværs af dagtilbuddene, hvilket er en vigtig faktor for at skabe nogle gode læringsmiljøer. I den efterfølgende tekst vil der være en kort gennemgang af elementerne i SMTTE-skabelonen til de dynamiske pædagogiske læreplaner. SAMMENHÆNG Det er vigtigt at forholde sig til den sammenhæng, der er et vilkår for ens praksis. Det er i dette felt, at baggrund og forudsætninger for det, du ønsker at arbejde med præciseres. At spørge til sammenhæng betyder, at du bliver nødt til at forholde dig realistisk til konteksten. Elementet Sammenhæng er opdelt i to underpunkter. Det første underpunkt hedder Den fælleskommunale læreplan her redegøres for de mål, som findes i den fælleskommunale læreplan (Bilag 2). Kendetegnet ved punkterne i den fælleskommunale læreplan er, at de er komplekse og har en lang tidshorisont. Det andet underpunkt Sammenhæng i praksis tager udgangspunkt i jeres praksis, og hvordan punkterne fra den fælleskommunale læreplan implementeres i praksis. LÆRINGSMÅL Læringsmål henviser til, at de pædagogiske læreplaner er planer for, hvordan det pædagogiske arbejde skaber læringsmiljøer for alle børn. Derfor bruges betegnelse Læringsmål i stedet for Mål. Læringsmål er en beskrivelse af den retning, som processen skal bevæge sig. Det er vigtigt, at de læringsmål som sættes, er konkrete og realistiske, dvs. de ligger inden for de muligheder, der er til stede f.eks. økonomisk og tidsmæssigt. Elementet Læringsmål er også inddelt i underpunkter. Det første underpunkt tager afsæt i Børneperspektivet. Der skal tages udgangspunkt i børns potentialer og forskelligheder. Børn skal ikke lære det samme, men alle skal udfordres til at lære nyt børn skal lære at lære. Læringsmål i børneperspektivet skal opstilles på gruppeniveau, da de netop henviser til læringsmiljøerne. Det andet underpunkt tager afsæt i Voksenperspektivet og dermed, hvad den voksne ønsker at lære; blive klogere på i processen. Dette underpunkt tager højde for, at arbejdet med modellen også er et arbejde med én selv og ens faglige udvikling. TILTAG Tiltag er det helt konkrete, der skal planlægges, igangsættes og udføres for at læringsmålene kan nås. Elementet Tiltag er i den nye skabelon opdelt i syv underpunkter. Tanken bag at benytte så mange underpunkter er at skabe en systematik i processen. Det første underpunkt hedder Inkluderende læringsmiljøer, som er en fokusering på, at netop inkluderende læringsmiljøer er det altoverskyggende fokus i den pædagogiske praksis. Næste underpunkt er Pædagogiske metode. Det er her, du skal tage stilling til, hvilken retning du sætter i processen. Herefter følger underpunktet Årshjul, der er tiltænkt som en opmærksomhed på, hvor 2

3 det pågældende læreplanstema har særligt fokus i jeres årshjul. Dette vel vidende at flere af læreplanstemaerne er generelle for hele året. Det næste underpunkt Den voksnes rolle, handler om, at det er vigtigt at gøre sig bevidst, hvad den voksnes rolle er i det pædagogiske arbejde, derfor skal der stilles skarpt på dette. Underpunktet Inddragelse af forældre henviser til at dagtilbudslederen ifølge Dagtilbudsloven har ansvaret for, at forældrene inddrages i hele processen vedrørende de pædagogiske læreplaner. Der skal derfor kort beskrives, hvorledes bestyrelsen/forældrerådet inddrages i forskellige faser af arbejdet. Inddragelse af forældre kan også handle om, hvordan forældre inddrages i en proces eller et projekt. Det sjette underpunkt Aktiviteter skal medvirke til at skabe overblik over hvilke aktiviteter, der tænkes igangsat. Det sidste underpunkt hedder Behov for særlige indsatser. Dette punkt tager afsæt i, at et af formålene med indførelsen af pædagogiske læreplaner var at give børn mere lige livschancer. Den inkluderende pædagogik skal sikre, at alle børn profiterer af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Grunden til at punktet hedder»behov for særlige indsatser«og ikke»børn med særlige behov«er, at ved at bruge denne italesættelse skabes der fokus på, at behovet ikke er iboende i barnet, men noget der skabes i mødet mellem barn og læringsmiljø. Der skal ifølge Dagtilbudsloven redegøres for hvilke pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der iværksættes i forhold til disse børn (jf. Bilag 1). TEGN PÅ LÆRING Tegn på læring gør læringsmålene konkrete. Tegn på læring er et konkret arbejdsredskab, som skal sikre, at udviklingen går i den fastsatte retning. Det er en beskrivelse og dermed en dokumentation af de synlige forandringer, som du ønsker at se undervejs i den pædagogiske proces. Det er på baggrund af de tegn på læring du ser, at det bliver muligt at justere tiltagene og læringsmålene og dermed styre processen. Eftersom Tegn på læring svarer på Læringsmålene er der to underpunkter under dette element. Det først underpunkt svarer på tegn på læring i forhold til Børneperspektivet, mens det andet underpunkt svarer på Voksenperspektivet. EVALUERING Evaluering er noget, der dels foregår afslutningsvis, men også løbende, fordi det at vurdere og gøre status kan være inspirationskilde til de næste skridt. Det er vigtigt, at du under evalueringen tænker over, om tiltagene skal justeres, om læringsmålene fortsat er realistiske, om tegnene på læring tydeligt nok viser sig osv. Under elementet Evaluering findes der også flere underpunkter. Første underpunkt hedder Evalueringsplan og er opdelt i Fora, Hvornår og Ansvarlige. Næste underpunkt hedder Evalueringsspørgsmål, det er her der tages stilling til hvilke spørgsmål, der er relevante at stille til processen. Næste underpunkt er Dokumentation valg af dokumentations metode og Pædagogisk processer eller aktivitet som skal dokumenteres. Disse underpunkter stiller skarpt på dokumentationsprocessen. Afslutningsvis findes underpunktet Evaluering, som er selve evalueringen ud fra ovenstående kriterier. En løbende evalueringsproces åbner mulighed for påvirkning af de andre elementer i modellen. Dette er helt centralt i SMTTE-modellen, da evalueringsprocessen dermed bliver dynamisk og udviklende. 3

4 BILAG Bilag 1 PÆDAGOGISK LÆREPLANER 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter 10, stk. 2, tilsiger dette. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. 4

5 Bilag 2 DEN FÆLLESKOMMUNALE LÆREPLAN Alsidig personlig udvikling At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Social kompetencer At sikre børnene anerkendes og respekteres, og at de oplever at høre til. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, hvor ingen holdes udenfor. At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. Sproglig udvikling At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. Krop og bevægelse At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Natur og naturfænomener At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til viden og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. 5

6 Kilde: Frode Boye Andersen Tegn er noget vi bestemmer Rapport fra Ped.senter, Kristiansand Et verktøy for målstyring Denne pjece er udarbejdet af: Børn og ungeforvaltningen Drift- og udviklingsteamet November