Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse
|
|
- Frederik Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment etc.) Kapitel 1: Indledning: Magtens Former Kapitel 2: Foucault: Den bevægelige velfærdskritik Kapitel 3: Goffman: Interaktion og identitetsforhandlinger Kapitel 4: Bourdieu: Felt, symbolsk vold og underkastelse Kapitel 5: Luhmann: Velfærd i kommunikative systemer Kapitel 6: Nyinstitutionel teori: Myter og legitimitet Kapitel 7: Risikoteori: Normalitet, afvigelse og nyliberalisme Kapitel 8: På tværs af de forskellige perspektiver Baggrund for bogens tilblivelse Lærebogskonkurrence Hvordan adskiller den sig fx fra At skabe en klient? Hvilket fællestræk har de teorier, som vi præsenterer? Bogens fokus på nyliberale værdier i flere af kapitlerne 1
2 Eksempel 1: Bourdieu Kamp om et felts sandhed: Sundhedsfelt som installation af statslig ideologi Felter og magt Feltets placering i forhold til magtfeltet Under felter, lokale felter Feltets hierarkiseringsprincipper / styrende strukturer / feltet som et kraftfelt / feltets historiske udvikling / feltets sandhed Aktørernes placering i feltet Interessekampe, konflikter, magt (feltets struktur og fordelingen af kapitalformer, hvilke kapitalformer tilgodeser hvilke aktører?) Undersøge doxa (det naturlige, kategorier) Doxa og felter Doxiske forhold, tavs viden, dvs. alle selvfølgelighederne. Den naturlige kategoriseringsproces, hvad er fx henholdsvis gode versus dårlige argumenter inden for et givent felt? 2
3 Feltlogik, feltautonomi Felter og ydre og indre pres. Felter og indre spændinger (mellem gamle og nye) og dets eksistens i en verden med et ydre pres Stor felt autonomi = Lille ydre pres, stor egen logik Lille felt autonomi = Stort ydre pres, lille egen logik Et felts adgangskriterier = beherskelse af kapitalformer som bringes i spil af feltet på feltets præmisser Sundhed som en metaværdi i dag (stor felt autonomi), jf. tesen om at sundhed er godt, undersøge dette felts særligs divisionsprincipper Sund/usund, lykkelig/ulykkelig, god livsstil/dårlig livsstil Aktørerne socialiseres i forhold til disse divisionspraksisser i alle de institutioner, de er en del af (sundhedsplejersker, skolen, fritidsinstitutioner, arbejdspladsen ) Aktørerne internaliserer statens divisionspraksis Statens problemkonstruktion følger objektive magtstrukturer i samfundet Eks. på spørgsmål til en feltanalyse Hvad strides der om? Hvilke kapitalformer er i spil (kulturel, uddannelsesmæssig, videnskabelig, social?) Hvilke aktører er med i spillet (og hvilke felter er indirekte med i spillet?) Hvilke hierarkiriseringsprincipper kan lokaliseres? Hvem er de dominerende og de dominerede i denne kamp (både mht. aktør og felt)? Foregår der en reproduktion af et magtforhold? 3
4 Eksempel 2: Risikoteori Risikoidentiteter i det sociale arbejde Risiko er En beregning (om mulige begivenheder) En styringsteknologi Socialt konstrueret (kontekstuelt afhængigt) Vestlige samfunds anden, farlige og urene (jf. Douglas) Et problem, en trussel en kilde til usikkerhed Den måde vi kontrollerer fremtiden Risiko: Et dominerende træk ved nutidens samfund Risiko og viden; definitionen af vores samfund i dag Risiko, moral og styring Muligheden for at vi bliver syge Styringsobjektet bliver forstørret Risiko og usikkerhed Styring og usikkerhed Risiko: Offentlig/Privat nye grænser 4
5 Identifikation og styring af risiko Risiko der er selv-skabt: et problem for individet eller et problem for samfundet? Staten som en risikostyrer: mere og mere risiko, mere og mere styring, standardisering og inspektion Risk and individuality Adams zero risk man : Det moderne ønske til nutidens samfundsborger The somatic individual (Rose) Risiko som det urene og farlige (Douglas) Individet at risk = nutidens afviger At være i risikozonen = behandling Risk is always a risk of something for someone and its reliance upon conventions of perception, judgment, and measurement, risk is a thoroughly social, thoroughly cultural, thoroughly psychological phenomenon (Garland 2003, p. 69) 5
6 Valg af risiko, som man bør bekymre sig om afhænger af den sociale organisering. Valg af risiko og valg af, hvordan man bør leve, besluttes parallelt. Ethvert socialt liv har sine egne typiske risikoporteføljer. Fælles værdier fører til fælles frygt (Douglas, 1997: 8) Viden Risiko Styring Jo mere viden = jo mere risiko = jo mere styring Individualisering (flere valg og mere frihed for individet) Dominerende nyliberale værdier Ansvar Frihed Kontrol Empowerment etc. Dvs. fokus på individet 6
7 Risikosamfundets afvigere (i nyliberalismen) afvigerne (de uansvarlige, ukontrollerede, viljesvage borgere) De normale (den ansvarsfulde, Kontrollerede, viljestærke borger) Ny-liberalisme: Indirekte styringsteknikker Individet skal være ansvarligt, i kontrol, i stand til at styre sig selv. Individet skal være aktivt Overvægtige personer: ude af kontrol, inaktive, ude af stand til at styre sig selv Dobbelt proces: De ekskluderes (som problemer) og inkluderes (som modtagere af div. Social-politiske tilbud) Risiko og afvigeridentiteter Nutidens somatiske individ (vi er alle potentielt syge). Forebyggelsen tidsalder / afvigerens tidsalder Overvægtige? Rygere? Folk i en gen-risikogruppe? Nutidens normale individ: den raske, ansvarsfulde, kontrollerede person? 7
8 Eksempel til fokusområder i en governmentality-inspireret risikoanalyse De processer i samfundet, som skaber os som ansvarsfulde borgere Risikodiskursens sprogbrug og teknikkers konstituering af det normale Relationen mellem risiko og moral (og politik) risiko er pr. def. Ikke en objektiv størrelse. Risiko bestemmes og reproduceres socialt. Relationen mellem den normale og ideale samfundsborger (Roses somatiske individ ) 8
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mereProfessionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat
Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,
Læs mereMagt iflg. Bourdieu og Foucault
Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til
Læs mereANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND
Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og
Læs mereAt skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde
At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereHvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School
Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog
Læs mereBrugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer?
Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer? Birgitte Hansson Lektor, Ph.d Hvad er brugerstøtte? Støtte til forandring
Læs mereMagt og etik i klinikken. Simon Simonsen
Magt og etik i klinikken Simon Simonsen Magt Åbenlyse magt Skjulte magt Den skjulte magt er den mest produktive Magtbegrebet Fra fysisk tvang til mere ubemærkede former for magt Rationelt eller legalt
Læs merejklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøz
qwertyuiojpåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh Magtanvendelsens betydning for jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøz relationsarbejdet xcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn
Læs mereProfessionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat
Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereFormiddagens program
Formiddagens program Lidt om Peter En succeshistorie fra praksis Socialt relationsarbejdes paradoks Brudstykker fra en samtale Fordringer til og vilkår for relationsarbejdet Lidt inspiration Hvem er jeg?
Læs mereKategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU
Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,
Læs mereBrugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.
Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat
Læs mereHvem er de unge, som har brug for en mentor?
Hvem er de unge, som har brug for en mentor? Hvad skal barnet hedde? Restgruppe Bogligt svage unge Udsatte unge Udtrykket kan pege på flere ting: - sat ud/udenfor skubbet ud - selv sat sig ud - forsinkede
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereGeneralisering i den kvalitative, konstruktivistisk inspirerede sociologi - er det muligt?
Generalisering i den kvalitative, konstruktivistisk inspirerede sociologi - er det muligt? Teori-inspirerede analyser, stort materiale og brug af rigid systematik - et bud på løsning Nanna Mik-Meyer, SFI
Læs mereBILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.
Læs mereProfessionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mereRISIKOSOCIOLOGI At destabilisere risikobegrebet: Pluralitet: Kultur Etnicitet Køn Alder Nationalitet KONTEKSTEN Idrætssociologi for sundhed Idrætssoci
HVAD ER RISIKO OG RISIKOSOCIOLOGI? L.F.Thing, IFI. 2009 DISPOSITION Risiko set i et samfundsperspektiv At præsentere to forskellige risikosociologiske traditioner Applicere til idrætsfeltet 1 RISIKOSOCIOLOGI
Læs mereKvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC
Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC En ny planlægningsform Social innovation og empowerment Bæredygtige
Læs mereUdfordringer for evalueringspraksis - et kritisk konstruktivt perspektiv på styring og evaluering af velfærdsindsatser
Udfordringer for evalueringspraksis - et kritisk konstruktivt perspektiv på styring og evaluering af velfærdsindsatser Konference - Evaluering i praksis UCL Odense, CEPRA, KLEO., BUBL, Socialpædagogerne,
Læs mereAPPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Læs merePersonlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?
Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereOffentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS
Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer
Læs mereKommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet
af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand
Læs mereUDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE
UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs merePÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen
PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereIndhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13
Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19
Læs mereMen hvornår er det sundt (nok)? Kost, identitet og forældreansvar fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv
Men hvornår er det sundt (nok)? Kost, identitet og forældreansvar fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv Bodil Just Christensen Anthropologist, associate professor, IFRO, Section for Consumption, Bioethics
Læs mereVIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen. Ret eller pligt til sundhed?
VIA University College Ernæring og Sundhedsuddannelsen Ret eller pligt til sundhed? Berit Nielsen Bachelorprojekt Vejleder: Nanna Ruengkratok Lang Aflevering d. 30.03.2012 Resumé Ret eller pligt til sundhed?
Læs mereNye sociale teknologier i folkeskolen
Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten
Læs mereVed ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN Foucault og Bourdieu Hej Anders Jeg skriver PD opgave i normalitet og afvigelse Jeg vil analysere forskellige magtrelationer indenfor det socialpædagogiske område ud fra Foucault
Læs mereBag om nyhedskriterierne
Bag om nyhedskriterierne En etnografisk feltanalyse af nyhedsværdier i journalistisk praksis Ida Schultz Ph.d.-afhandling Afdeling for Journalistik Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereEPJ i et narrativt perspektiv. Janni Lerche Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard
EPJ i et narrativt perspektiv Janni Lerche Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard fortælling - et sundhedsfagligt instrument Klinikere fortæller Relation til EPJ Fortælling er rationelt Fortælling er rationelt
Læs mereSundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring
Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den
Læs mereknytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske
Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver
Læs mereHjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet
Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-
Læs mereLine Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed
Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes
Læs mereResumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, skoleåret 2017-2018 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx
Læs mereSBHs repræsentantskabsmøde og konference
SBHs repræsentantskabsmøde og konference 18/03-2016 V. Joachim Meier, Cand. psych, Cand. public joachim@clavis.dk Clavis Erhverspsykologi Dagsorden Hvor er magten blevet af? Et blik på samtidens organisation
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereNye styringsformer i skolen
Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3
Læs mereOvervægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil?
Overvægtige gravide Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Sundhedsstyrelsen anbefaler Overvægtige gravide tilbydes rådgivning med henblik på at
Læs merePSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.
PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk
Læs mereDel 1. Viden, medier, vidensmedier 19
Indhold Indledning 11 Hvad forstår vi ved vidensmedier og nye vidensmedier? 11 Et opbrud i opfattelsen af viden 12 Facilitering af videnstilegnelse 14 Nytænkning af formidling, læring og tilegnelse af
Læs mereBirkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken
Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder:
Læs mereDropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?
Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre
Læs mereEPJ i et narrativt perspektiv. Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard Janni Lerche
EPJ i et narrativt perspektiv Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard Janni Lerche juni 05 fortælling - et sundhedsfagligt instrument Klinikere fortæller Relation til EPJ Fortælling er rationelt Fortælling
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution EUC Nordvest/Thisted handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF e Samfundsfag
Læs mereKommunikationsteori en grundbog. Kapitel 2. Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status
Kapitel 2 Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status Nedenfor er opført en række spørgsmål, som er tænkt anvendt dels som en mulighed for at reflektere over indholdet
Læs mere2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1
2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereKursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K
Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereSocialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD
Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering
Læs mereKOMMUNERNE I KRYDSILD
KOMMUNERNE I KRYDSILD Gerd Battrup Mitchell Dean Gunnar Gjelstrup Per Kongshøj Madsen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Kaspar Villadsen Søren Villadsen (red) Kommunerne i krydsild Gerd Battrup, Mitchell
Læs mereModul 13 Visioner for fremtidens psykologi. Navn: Dianna Jensen. Modul: 13. Valgfag: visioner for fremtidens psykiatri. Studie nr.
Navn: Dianna Jensen Modul: 13 Valgfag: visioner for fremtidens psykiatri Studie nr. aa11v265 1 Indhold Indledning... 3 Problemstilling... 3 Hvilken rolle kan prof.bach i ernæring og sundheds have i psykiatrien...
Læs meresundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund
sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund Grit Niklasson (red.) SUNDHED, MENNESKE OG SAMFUND Sundhed, menneske og samfund Grit Niklasson (red.) 1. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur, 2013
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereLouise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016
Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereUdviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011
Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge
Læs mereAt konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund
At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Sven Clausen
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereDANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer]
16 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG NR. 16. 2008 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 16, 9. årgang, 2008 Løssalg: 60 kr. Redaktion: Lise Færch,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereBourdieu inspireret forskning der. Unge, valg og vejledning
Bourdieu inspireret forskning der omhandler: Unge, valg og vejledning Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU/Aarhus Universitet Tre aktuelle teoretiske perspektiver
Læs mereSproget skaber verden
Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?
Læs mereEfteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Forside Sjakbajsen som leder Emne: Ledelse og McGregor Skilleblad: 2 Undervisningsministeriet. Marts 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mereNye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori
Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet handler om social ulighed i sundhed,
Læs mereHvem har ansvaret? Hvem tager ansvaret?
Velkommen! Hvem har ansvaret? Hvem tager ansvaret? Chefkonsulent Anders Harbo, DI 02. dec. 10 Dagens program Program Kl. 10.00 Sundhed på arbejdspladsen v/chefkonsulent Anders Harbo, DI Kl. 10.25 Gør sundhedsbølgen
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereLedelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet
Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem
Læs mereUndervisningsplan og samlet litteraturliste for WEB-hold på Teorier og metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser. Kolding foråret 2016
Undervisningsplan og samlet litteraturliste for WEB-hold på Teorier og metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser Kolding foråret 2016 Kære studerende Hermed en vejledende undervisningsplan, litteraturliste
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereAT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING!
ATVÆRELÆRERSTUDERENDEIETFELT UNDERFORANDRING 1ENUNDERSØGELSEAFENGRUPPELÆRERSTUDERENDES PRAKSISFORMER SPECIALERAPPORT JOHANNENIELSEN AALBORGUNIVERSITET Titelblad Atværelærerstuderendeietfeltunderforandring
Læs mereKritisk diskursanalyse
Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse
Læs mereSpændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?
Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk
Læs mereMedarbejderlogikker og progressionsmåling i socialt arbejde
Medarbejderlogikker og progressionsmåling i socialt arbejde Socialområdets konference, Guldborgsund, 30 november 2017 Signe Groth Andersson, Socialt Udviklingscenter SUS sga@sus.dk, 61 68 72 45 Hvem er
Læs mereKULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag
KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne
Læs mereHvornår er biblioteket et læringsrum?
Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk
Læs merePSYKOLOGI 1. FORELÆSNING
PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt
Læs mereEt kulturanalytisk blik på læremidler
Et kulturanalytisk blik på læremidler Præsentation af ph.d. projekt Anledning og emne: sundhed og sundhedsundervisning Læremiddelforskning Receptionsorienteret forskning: opfattelse og anvendelse: hvordan
Læs mereArbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012
Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed Holstebro Kommune 9. februar, 2012 Dårlige chefer kan give blodpropper En svensk doktorafhandling påviser en direkte
Læs mere