HOVED ENTREPRENØRS STYRING AF UNDER ENTREPRENØR FOKUS PÅ STYRING AB92 OG KOMUNIKATION VEJLEDER VIBEKE KRAGH

Transkript

1 FOKUS PÅ STYRING AB92 OG KOMUNIKATION HOVED ENTREPRENØRS STYRING AF UNDER ENTREPRENØR VEJLEDER VIBEKE KRAGH Flemming Lubago Haahr Speciale 7. Semester VIAUC HORSENS CHR M ØSTERGÅRDSVEJ 4

2 Titelblad TEKNISK- MERKANTIL HØJSKOLE RAPPORT TITEL: Hovedentreprenørens styring af underentreprenør VEJLEDER: Vibeke Kragh cand.jur. FORFATTER: Flemming Lubago Haahr DATO/ UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):28,6 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fra fraskrives.

3 Forord Jeg vil gerne takke alle lærerne på skolen, for hjælp i 3½ år, især Vibeke der er vejleder, har arbejdet meget med at få struktur på dette speciale. En tak til Jorton for praktikantvejledning, og være behjælpelig med at finde de nødvendige dokumenter. Tak til Anders Peter, som jeg lavede et interview med. Også Lars Peter, afdelingsleder for Jorton i Kolding skal have en tak for mange timers samtale ved private sammenkomster. Dette gælder også min kones bror, Benny Lubago, som er ansat i Jorton. En stor tak til Thomas Mikkelsen, der har læst korrektur og lavet tegnsætninger. Jeg staver ikke så godt. En tak skal der også være til biblioteket for hjælp til at finde bøger og genbestilling af bøger ud over det sædvanlige. En tak til min kone, som har vist mig tillid og støttet mig i at gennemføre denne uddannelse, og vores 2 børn, der har lidt afsavn under denne rapport, som har lagt beslag på mange timer. En alt overskyggende tak til min Far i himlen, som lod mig overleve efter en stor arbejdsulykke på en møbelfabrik i Der var der en engel, der fik vingerne skåret af. Hvis jeg ikke var beskyttet også denne dag, var jeg ikke her i dag (Salmernes bog kap 91 v 3-9 og v 14-16) 1

4 Abstract. This rapport built on a case, I were practice in Frederecia, were I fund some options in the project. I have read some books and spoke with people from Jorton. I conclude that the project In Fredericia maybe have some problem with the rules of AB92 The rules, how long and how easy the builder louse the right for penalty. The arbitration says from 1993 that the builder have the right to Penalty even if he misses one mile stone. 2

5 1. Indholdsfortegnelse Titelblad... 0 Forord... 1 Abstract Biled liste Baggrundsinformation Begrundelse for emnevalg Problemformulerings spørgsmål? Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag Valg af kilder teoretisk grundlag og empiri Renovering af Korskærparken i Fredericia, Kort gennemgang Teori afsnit Tidsfristforlængelse og forsinkelse 24 StK For at man kan få tidsfristforlængelse, skal der være 2 ting opfyldt: Fristforlængelse ved vejrlig Forcering Skriftlighed Dagbod som erstatning 25stk. 3 hæftelse ved forsinkelse Ansvarspådragende Ansvarspådragende forsinkelse Dagbodens størrelse Pris- og tidcirkulæret for bygge og anlægsbranchen Hvornår er pris og tid gældende? Bilag Hvem laver hvilke tidsplaner Udbuds tidsplan Kontrakt tidsplanen og accept tidsplanen Arbejdsplan Detail plan I mål plan Evaluering Kommunikation!! Goddag mand økseskaft? Trimmet byggeri tidsplaner

6 3. Empiri Interview med HEC af FLH 21/ i Kolding på HEC s kontor Empiri bilag Empiri ligger som bilag Konklusion AB Del konklusion Dagbod eller erstatning efter alm rets erstatningsregler AB92 25 StK Delkonklusion Kommunikationen Delkonklusion Styring af UE pisk eller gulerod Tidsplaner som kommunikation Delkonklusion Trimmet byggeri Delkonklusion Konklusion Konklusion på styring Konklusion Konklusion dagbods regler Perspektivering Kilde liste Bilags liste:

7 Biled liste. Figur nr. 1 side 17 Figur nr. 22 side 20 Figur nr. 18 side 21 Figur nr. 26 side 22 Figur nr. 27 side 22 Figur nr. 25 side i mål plan lavet i praktikken se bilag nr trimmet byggeri. Klippet fra Håndbogen i trimmet byggeri trimmet byggeri. Klippet fra Håndbogen i trimmet byggeri trimmet byggeri. Klippet fra Håndbogen i trimmet byggeri trimmet byggeri. Klippet fra Håndbogen i trimmet byggeri trimmet byggeri. Klippet fra Håndbogen i trimmet byggeri 5

8 1.1. Baggrundsinformation. Interessen for at skrive om styring af underentreprenører og kommunikation fik jeg under mit praktikophold ved Jorton, hvor jeg var i praktik på en renoveringsopgave i hovedentreprise. Det drejede sig primært om styring, da egenproduktionen var meget lille. Da jeg ankom til praktikstedet, sætte jeg mig ind i projektet. Efter ca. 14 dage udarbejdede jeg en tidsplan, som understregede behovet for at få skabt en bedre processtyring af underentreprenørerne. Følgende forkortelser vil blive brugt i denne rapport fremover. HE Hovedentreprenør eller Hovedentreprise UE Underentreprenør eller Underentreprise HEC Hovenentreprenør Chef HEL Hovedentreprenør leder HEF Hovedentreprenør formand BH Bygherren VBA Voldgift byggeri/anlæg KFE Kendelse/ Fast Ejendom BSB Byggesagsbeskrivelsen TBL Tilbudsliste DB Dækningsbidrag (kr. til over underskud af entreprisen) 1.2. Begrundelse for emnevalg. Jeg konstaterede, at der var entreprenører, der kom bag efter tidsplanen, samt at man efterfølgende ikke håndterede forsinkelsen på relevant vis. Kommunikationen udgjorde en særlig udfordring, da der er mange kommunikationsled fra Hovedentreprenøren til svendende på pladsen Problemformulerings spørgsmål? Hvordan styrer man underentreprenører i casen Kommunikation? Hvordan man får fristforlængelse? Hvordan man får eller undgår dagbøder? Hvordan man styrer en UE? Hvordan kommunikere HE? Er der alternative styringsformer? 6

9 1.4. Afgrænsning. Rapporten har fokus på tidsstyring og kommunikation mellem entreprenører. De økonomiske forhold er ikke medtaget i denne rapport selv om tid og penge ofte hører sammen. Økonomien vil kun blive nævne, ikke behandlet Valg af teoretisk grundlag. Jeg har læst i fagtekniske bøger for at få indsigt i, hvordan det rent retslige foregår, når der er voldgift. Jeg har studeret AB 92, som er et agreeddokument inden for entreprenørbranchen, dvs. et sæt retningslinjer (og altså ikke retsregler), som skal vedtage, når der er offentlige kroner med i byggeriet Valg af kilder teoretisk grundlag og empiri. Kilder, der vil blive anvendt, er Vagner og Hørlyck samt J Grønkær og AB for praktikere. Min primære empiri er fra interview med HEC og fra materiale, der er indsamlet under min praktik. Min sekundære empiri er fra bøger, der er skrevet af Jourister, jf. mine kilder. Rapporten er opdelt i 4 afsnit: 1. Indledning med problemformulering. 2. Teoretisk afdeling, hvor jeg beskriver, hvordan man teoretisk arbejder med AB 92, ligesom jeg beskriver regler og retningslinjer i AB92 angående forsinkelser og tidsfrister m.m. 3. Empiri fra byggesagen Korskærparken, som jeg holder op imod teorien 4. Delkonklusion om, hvor vidt kommunikation er vigtigt, og om der er alternative metoder til at kommunikere på.overholder HE AB92 reglerne 5. konklusion Ved hvert hovedafsnit vil der være en metatekst, det kort redegør for, hvad det følgende afsnit handler om. 7

10 1.7. Renovering af Korskærparken i Fredericia, Kort gennemgang. Korskærparken er et stort kvarter med mange boligblokke, der er opført gennem 70erne De skal renoveres. Rambøll står som rådgiver for et projekt til omk. 1,2 mia. kr. Den del af opgaven, som Jorton har ansvaret for, udgør ca. 80 mill. kr. og skal laves på 12 måneder. El, mur, tøm, nedbryder, mal, vvs, vent, kloakanlæg, blik, tagpap, smed, inventar, UUE Opgaven består i at renovere 2 blokke, der hver består af 8 opgange med 3 etager plus kælder. Der er 3 lejligheder i hver etage, altså tilsammen 72 lejligheder. 3. blok skal ombygges og gøres ældrevenlig. Renoveringen indbefatter, at der skal laves elevator og niveaufri adgang til 3 opgange (i alt 27 lejligheder). Jorton har afsat 2 mand til styring, en praktikant, en HEL og en HEF. Rundt om det hele skal der laves anlægsarbejde, og kloakken skal fornyes. Alle lejligheder skal fremstå med nye forsyningsrør, ventilationssystem og elforsyning, de fleste gulve skal skiftes, badeværelserne skal laves om, så der kommer varme i gulvet. Facaden på bagsiden skal skiftes, og der kommer lukkede terrasser. Da jeg kommer til Korskærparken, er de fleste godt i gang med den første opgang. Jeg sætter mig ind i materialet, læser BSB og nogle af fagbeskrivelserne. Desuden bliver jeg introduceret til projektweb, hvor rådgiveren har alt materiale liggende, så man selv kan hente alle relevante oplysninger, f.eks. referater og beboeroplysninger. Derudover skal jeg sætte mig ind i systemet Ajour, som er et instrument til at indsamle fejl og mangler med henblik på kvalitetssikring. Ved første opgang var der så mange ting, der skulle læres, at det var vanskeligt at danne sig et fuldstændigt overblik. 3 uger efter min ankomst skulle der udarbejdes en ny tidsplan for næste opgang, og jeg påtog mig opgaven. Der havde var afsat 50 arbejdsdage til den første opgang, men denne gang skulle tidsforbruget reduceres til 40 dage. Derfor skulle der findes nogle steder, hvor der kunne optimeres. Projektets første opgang var en slags prøveopgang, hvor man skulle gøre sig nogle erfaringer. Jeg udarbejder en tidsplan og sender den til hovedkontoret for at få den godkendt. Da det var HEC, jeg udførede arbejdet for. Han returnerede planen med en kommentar om, at den lignede for meget udbudstidsplanen. Opgaven 8

11 var at fordele tiden bedst muligt mellem de forskellige entrepriser. Dette var bare ikke tilfældet, måske nåede han ikke at se på den ret meget. Han syntes, at jeg skulle gennemgå den med HEL. Den besked gav jeg videre til HEL, men han havde ikke tid at se på den, hvilket han ringede til HEC og forklarede. Han tilføjede, at mit oplæg efter hans opfattelse så godt nok ud. De blev enige om at godkende planen, at da ingen af dem havde tid til at lave en bedre plan. Derefter blev den udsendt til UE sammen med UE-mødets referat. Tidsplan var lavet sådan, at mureren havde 10 dage til at lave fliser og klinker + fugning. Derefter kunne de gå videre til næste opgang og lave fliser og klinker på 10 dage. Planen indebar, at skulle bare have andre til at lave resten af murerentreprisen, men det afslog murerne, da det efter deres opfattelse var meget svært at overtage en andens arbejde. Der kunne være fejl eller unøjagtigheder, der gjorde arbejdet sværere for den næste, hvilket ville gå ud over deres akkord. Så alle murerne lavede beton- og diverse reperationsopgaver, mens kun 2 svende og en lærling lavede fliser og klinker, i alt 4 personer. Ved næste UE møde var der ikke den store modstand mod tidsplanen. Der var et par rettelser, fordi ikke helt havde forstået arbejdsrytmen, men det tog UE ret pænt, da de hørte, at det var mig, der havde lavet tidsplanen. Mureren påpeger, at der er udført ekstra arbejde og kræver ekstra tid til at rette vægge op med henblik på undgå et dårligt slutprodukt. Den tilsynsførende var enig i dette, da man i forbindelse med et tilsvarende projekt havde været nødsaget til at kassere 7 badeværelser ud af 9 pga. skæve vægge. Fristforlængelse nægtet pga. dette ikke overskred 15 procent af entreprisen! Der ankommer en HEL mere. Hans entreprise var færdig, og han havde ikke mere at lave. Han fik til opgave at hjælpe med mangelgennemgang. Han blev imidlertid afskediget 10 dage senere, men er stadig på arbejdspladsen, da han har 3 måneders opsigelse. 10 dage senere laves tidsplanen til næste opgang. Jeg havde tilrettet den eksisterende tidsplan, så jeg kunne kopiere den og ændre på starttidspunktet og give den et nyt rev. nr. På dette tidspunkt gik det op for folkene på pladsen, at der skulle åbnes en opgang hver 10 dag, der var mere end nok at tage sig til. Hvis man blev forsinket på den ene opgang, var man mere bagefter på den næste, og man risikerede dermed at komme ind i en ond spiral. På næste UE-møde bliver murerne bedt om at mande sig op, da de er bage fter tidsplanen. De bliver mere og mere pressede i forholdt til aflevering af badeværelserne. VVS-folkene og elinstallatørerne skal ind bag efter murerne for at gøre deres arbejde færdigt. Samtidig er der lidt for mange mangler over for bygherreren. Stress op til en aflevering giver ikke et godt resultat. Der er fokus på mangler, da det koster UE mange penge at skulle tilbage og rette på fejl 9

12 Inden næste møde sender mureren et forslag om ændringer til tidsplanen. Dette skriver jeg ind i MS Projekt, og sammenligner tidsplanen med dette nye forslag. Men det er helt skudt ved siden af, og et møde bliver aftalt. Næste UE møde bliver mureren igen gjort opmærksom på, at de er bagefter og skal mande sig op. Mureren påstår, at der er en fejl i tidsplanen, og at de plejer at indhente det tabte før det medføre en skade og henviser igen til, at der er ekstra arbejde med opretning af gamle mure. Vi er nu nået til opgang nr. 4, og det er ved at blive kritisk med at nå tingende til tiden. HEL har derfor taget kontakt til murerens ejer for at forklare udfordringen med at holde tidsplanen, og at det kræver en ekstra indsats for at følge med. Ejeren kommer til det næste UE møde. Bagefter skal der være et møde med mureren omk. forcering. Mureren kommer akut med 2 ekstra folk og ansætter yderligere en ældre mand til at hjælpe med at frembringe materialer og andre lignende opgaver. Dette reder os i opgang 4 og 5. Der er nu fast 5 murere på pladsen Til opgang 5 og 6 havde jeg justeret lidt på tidsplanen for at få lidt mere tid til at færdiggøre badeværelserne. Jeg havde taget lidt tid fra murerne i deres flisearbejde for at sende et signal om, at de har travlt, da det er svært for de næste at blive færdige til tiden, hvis der hele tiden opstår forsinkelser. Det fik den konsekvens, at mureren på næste UE-møde klagede over, at der var taget tid fra deres flisearbejde, og de ønskede, at deres 10 dage blev lagt tilbage i tidsplanen. Det blev vedtaget og indført i referatet, at opgang 5 og 6 skulle have 10 dage til klinke- og flisearbejde. Jeg var ikke til stede, da jeg var i Horsens til orienteringsmøde om 7. Sem. Efterfølgende bliver jeg bedt om at rette murens tid til fliser til 10 dage. Jeg spørger hvorfor, de har jo kun 6 dage på udbudstidsplanen, så de havde mere tid, end de havde skrevet under på. HEL kontakter chefen og spørger, om der i murens kontrakt er lavet fristforlængelse. Det er der ikke, men jeg skal alligevel rette dagene tilbage til 10. Da jeg efterfølgende spørger, hvem der skal have mindre tid, får jeg ikke noget svar. Jeg spørger, om murerne skal have særbehandling, siden de kan få hævet mængden af arbejdstid til 10 dage. HEL bliver sur og forklarer, at jeg selv var med til mødet og havde nikket anerkendende, da murerne fik tilladelse til at få 10 arbejdsdage. Men som nævnt deltog jeg ikke i mødet, da jeg var i Horsens. Det blev påstand mod påstand, så jeg foreslog, at vi kunne se i referatet, hvem der var med til mødet. Derefter talte vi ikke mere om den sag. Forklaringen på, hvor de 10 dage kommer fra, er måske, at HE havde bedt om at få en tilbagemelding på, hvor meget tid de enkelte UE skulle bruge til deres aktiviteter. Murerne havde skrevet, at de gerne ville have 10 dage til fliser og klinker! I opgang 6 er der igen problemer, for den samlede arbejdstid til opgaveløsningen er nu reduceret med yderligere taget 2 dage, således at der nu kun er 38 dage til færdiggørelsen. Situationen blev vanskeliggjort ved, at murerne havde fået lov til at have 10 dage til fliser og klinker. Desuden kom der en stor storm, der forsinkede nedbrydningen og igangsætning af det indvendige 10

13 tømrerarbejde. Jeg er ikke længere selv på pladsen, da jeg sidder i Kolding og kalkulerer et projekt til HAB i Haderslev. 11

14 2. Teori afsnit I dette afsnit, vil jeg finde ud af, hvordan man i teorien arbejder med at planlægge og styre UE ud fra AB 92. og alternativer Tidsfristforlængelse og forsinkelse 24 StK For at man kan få tidsfristforlængelse, skal der være 2 ting opfyldt: 1. Der skal foreligge en forsinkelse. Prøvet udførelse, grundet vejrlig eller lignende, prøvet med nedsat hastighed. 2. Et af punkterne i 24 StK 1, nr. 1-5 skal være tilstede. 1) ændringer af arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren 2) bygherre forhold eller anden entreprenørs forsinkelse 3) forhold der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre over 4) nedbør lav temperatur stærkvind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådan vejrlig forekommer i væsentlig større omfang, end det er sædvanlig for den pågældende årstid, eller egn. 5) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold. Fristforlængelse skal regnes i hele arbejdsdage. Dette fratager dog ikke entreprenøren mulighed for at gøre krav på halve dage. Det vigtigste er dog, om der sker en forsinkelse på fremdriften, og om dette er på den kritiske del af vejen. Hvis man arbejder med en revideret tidsplan, er det vigtigt over for entreprenøren at vide, om den er grundlag for nye dagbodsterminer, da dette ellers kører under den gamle accepttidsplan eller kontrakttidsplan. Entreprenøren har krav på fristforlængelse, når der er projektændringer, som medfører forsinkelse af entreprisen, modsat fald kan bygherren ikke kræve kortere tid, hvis ændringerne medfører dette. I AB92 er der flere former for fristforlængelser. De er alle opremset, dog er der lidt uenigheder om bygherrens force-majeure-begreb, da det er ikke helt på plads rent domstolsmæssigt. Der nævnes nogle tilfælde i AB92 for praktikere, men de er ikke udtømmende, og der kan let komme flere former for forcemajeure under dette punkt. 12

15 Der gives ikke fristforlængelse, hvis en entreprenør behandler sine arbejdere så dårligt, og det udgør en trussel mod liv, ære eller velfærd og at arbejderne derfor nedlægger arbejdet og sætter sig i skurvognen. I dette tilfælde er det entreprenøren, der ikke har opfyldt sine forpligtelser over for bygherren, og der gives derfor ikke fristforlængelse. Entreprenøren har altid pligt til at overholde gældende arbejds- og miljøkrav Fristforlængelse ved vejrlig. Her gælder den samme grundtanke, at der skal være sket en forhindring eller en forsinkelse af arbejdet på grund af usædvanlige vejrforhold. Hvornår arbejdet kan genopstartes afhænger ikke af, hvornår vejret er forbi, men af de faktiske forhold på byggepladsen. Hvis der for eksempel er kommet så meget vand i en udgravning, at der skal suges vand op med maskiner, kan arbejdet først sættes i gang, når vandet er suget op og altså ikke på det tidspunkt, hvor regnen er ophørt. Hertil skal nævnes, at det kan være svært at finde ud af, hvornår der komme for meget vand, og hvornår der er tale om usædvanlige vejrforhold. Her må man henvende sig til vejrtjenester, der kan fortælle, hvornår det er usædvanlig vejrlig. Det kan også være beskrevet i udbudsmaterialet, hvornår bygherren anser vejret som usædvanlig, og så er det denne beskrivelse, der skal følges. Mht. vintertilbudslister kan det nævnes, at det har stor betydning for entreprenøren, hvordan tilbudslisten er udarbejdet. Hvis der er opsat en tilbudsliste med de almindelige forekommende arter af vinterarbejde (som er et krav i forbindelse med et EU-udbud) giver det ikke anledning til fristforlængelse med mindre at det er ud over det normale vintervejr. Hvis der ikke er en vintertilbudsliste, er det entreprenørens eget ansvar på forhånd at have indregnet vinterforanstaltninger i tilbuddet. Hvis der er en vintertilbudsliste kan bygherren få de enkelte poster til at udgå, hvis de ikke bliver brugt. Dette giver entreprenøren en større sikkerhed for, at der ikke kommer ekstra udgifter for vinterarbejde, og entreprenøren får betaling, hvis der skal udføres vinterarbejde efter tilbudslisten, dog ikke ekstra tid, da dette er en del af tilbudslisten. Når vintertilbudslisten er gældende, kan man ikke få ekstra arbejde og dermed mulighed for ekstra tid, hvis det medfører forsinkelse af arbejdet på den kritiske sti. 13

16 Forcering. Entreprenøren er forpligtiget til at følge en tidsplan. Men hvis der er fristforlængelse uden merbetaling, er entreprenøren ikke nødsaget til at forcere med henblik på at mindske bygherrens tab. Udfører entreprenøren forcering uden merbetaling for at indhente tidsplanen, fratages retten til fristforlængelse ikke, da bygherren ikke står ringere stillet end før. Entreprenøren har vist offervilje, og dette kommer ham til gode, hvis der i sidste ende kan være tale om dagbod eller erstatning Skriftlighed. Som så meget andet med fristforlængelse er det vigtigt, at man får noget på skrift. Dette gælder også i forhold til 24, da skriftlig dokumenter er bevis for, at entreprenøren har anmodet om fristforlængelse, så bygherren kan tage stilling til, om der skal indsættes forcering eller andre initiativer, der kan få byggeriet til at skride hurtigere frem. Den skriftlige dokumentation sikrer, at man ikke bagefter kan forlange fristforlængelse, medmindre at tilsynet har været vidende om, at der er fristforlængelse ved arbejdet. Det kan dog være svært at bevise, at tilsynet har været vidende omkring fristforlængelse. Derfor er det vigtigt at man anmoder om fristforlængelse på enten UE-mødet eller direkte til tilsynet, for at bygherren kan tage bestik af situationen. Der er sager, hvor entreprenøren får underkendt ønsket om fristforlængelse pga. manglende oplysning til bygherren. Der findes også sager, hvor entreprenøren har fået tilsagn om fristforlængelse med den begrundelse, at bygherren burde vide, at arbejdet var forbundet med fristforlængelse, selv om der ikke var fremsendt en skriftlig anmodning af entreprenøren. Skriftlighed har udelukkende betydning over for retten i forhold til at løfte bevisbyrden. Hvis en entreprenør uden skriftlige dokumenter kan bevise, at han er berettiget til fristforlængelse, kan sagen falde ud til hans fordel Dagbod som erstatning 25stk. 3 hæftelse ved forsinkelse Ansvarspådragende. Der er situationer, hvor entreprenøren ikke kan få tidsfristforlængelse. Det er, når han er ansvarspådragende, dvs. hvis han selv er skyld i forsinkelsen, hvis han har gjort noget forkert, der skal rettes eller lignende. 14

17 Hvis der i udbudsmaterialet er fastsat en dagbod på f.eks., 1 promille af entreprisesummen, er entreprenøren pligtig til at betale dette beløb, hvis han er forsinket ved aflevering. Denne bod anses som et enticement for at blive færdig, og ikke en måde bygherren skal tjene penge på. Hvis der modsat ikke er aftalt dagbod, gælder de almindelige retsregler i Danmark (hvis der er tale om offentligt byggeri). Reglerne sikrer, at bygherren får erstatning for sit tab, hvis entreprenøren bliver færdig efter, at tidsfristen er udløbet. Hvis der er aftalt dagbod, og bygherren lider et større tab end boden, kan der ikke kræves yderligere erstatning for eventuelle tab. Her skulle man have indgået en aftale efter 25 StK 3 erstatning frem for at satse på dagbod. Hvis der i udbudsmaterialet og kontrakten er aftalt dagbod eller erstatning, kan bygherren miste sin ret til af få dagbod, hvis han ikke ubegrundet reklamerer over forsinkelsen. Der er voldgiftssager, der beretter om, at bygherren har fået afvist en dagbod, fordi reklamationen kom 1 måned efter færdigmeldelsen eller først på 2. byggemøde efter overskridelsen. Dette ses som overskridelse af bygherrens beføjelser, og han mister derved retten til at opnå dagbod eller erstatning Ansvarspådragende forsinkelse. Forsinkelsen løber indtil det bestilte arbejde er færdiglavet uden væsentlige mangler. Men hvis entreprenøren ikke er færdig, inden byggeriet skulle være færdigmeldt, løber ansvaret indtil bygherren modtager meddelelsen Dagbodens størrelse. Det anses som rimeligt i entreprenørbranchen, at bygherren sætter dagboden til 1 promille af entreprisesummen eller ½ procent pr. 5 arbejdsdage. Men hvis dagboden sættes for højt, har entreprenøren mulighed for at klage ved voldgiften, da dagboden ikke er lavet for, at bygherren skal tjene penge, men for at entreprenøren ikke skal sætte unødige midler til side ved licitationen til eventuel erstatning. Hvis der er aftalt en fast dagbod, ved entreprenøren præcis, hvad han skal betale og kan kalkulere, om det bedst kan betale sig af forcere eller betale dagbod. Hvis det er erstatningsregler, kommer bygherren på et større arbejde, da alle udgifter skal dokumenteres. Dette kan være besværligt og tage lang tid, og derfor vælger man oftest at indgå en dagbod, som virker rimelig for alle parter. En dagbod på 1 procent pr. dag ses for eksempel som ublu og ikke i overensstemmelse med hensigten med boden. Med mindre at der er specielle omstændigheder. Dagboden kan også kræves nedsat, hvis der ved aflevering har været mulighed for tage noget af det færdige projekt i anvendelse. Entreprenøren kan ikke drages til ansvar for noget, der er afleveret. Bygherren er modsat pligtig til at 15

18 minimere tab ved at ibrugtage færdiggjorte bygninger Mellemterminer milestone. Hvis der i udbudsmaterialet udtrykkeligt står anført, at alle mellemterminer er gældende, samt at bygherren får tab, hvis de ikke er overholdt, er de gældende. Men hvis der i udbudsbrevet og kontrakten står anført, at alle mellemterminer eller milestone er gældende, og bygherren ikke lider tab, men ser dem som en måde at styre entreprisen på, kan entreprenøren ikke gøres ansvarlig for overskridelse af mellemterminer, hvis han er færdig til det aftalte færdigmeldingstidspunkt uden væsentlige mangler. I nogle tilfælde prøver tilsynet at tilbageholde dagboden for mellemterminer i a conto, indtil byggeriet er færdigt. Boden udbetales til entreprenøren efter færdigt byggeri ved slutopgørelsen. Dette er imidlertid ikke en godkendt metode og bør ifølge Hørlyck ikke finde anvendelse, jf Entreprise 6 udgave side 307 opkrævning af dagbøder, herunder overskridelse af mellemfrister. Ifølge Vagner Entrepriseret 4 udgave side 130 er det mere korrekt at angribe bygherren med tidsfristforlængelse og undgå dagbod end at kæmpe for nedsættelse. Generelt kan man konkludere, at 3 punkter skal være opfyldte, for at en mellemtermin kan gøres gældende: 1. Det skal være tydeligt angivet i udbudsmaterialet, at alle mellemterminer er ansvarspådragende. 2. De enkelte terminer skal være kritiske og have speciel værdi for bygherren. Terminerne må ikke anvendes som styring. 3. Bygherren skal begrunde særlige forhold, der begrunder dagbod ved mellemtermin. Vagner sår dog tvivl om denne betragtning, men ser sagen, som hvis det var en fagentreprise. Så ville det være problematisk med denne betragtning på grund af refleksforsinkelser. Han ser sagen både som med dagbod og erstatningsregler. Hvis der for eksempel med erstatningsregler ved mellemtermin i fagentreprise er refleksforsinkelse, kommer der et erstatnings krav omgående, denne kan ikke indhentes da skaden allerede er sket. Entreprenøren kan ikke oprette skaden, for skaden er sket og må tåle at blive tilbage holdt i sin a conto. Kun ved fagentreprise med mellemterminer der er erstatningsgivende. 16

19 2.3. Pris- og tidcirkulæret for bygge og anlægsbranchen Hvornår er pris og tid gældende? Ved offentligt byggeri, eller hvor der er offentlige støttekroner, skal pris- og tidcirkulæret være gældende. I cirkulære står der blandt andet, at AB92 skal være gældende, bilag 3 og der står bl.a. 6 StK 2. Udbud skal ske efter almindelige betingelser for arbejder og leverancer i byggeri- og anlægsvirksomheder. Disse må kun fraviges, når særlige forhold i de enkelte tilfælde kan begrunde det. Bestemmelser om fravigelser skal tydeligt og udtrykkeligt angive på hvilke punkter, at fravigelsen skal ske. Der henvises til cirkulæret bilag 3. I cirkulæret 10 står der, at alle vinterforanstaltninger, for eksempel snerydning af vej, skal være indeholdt i tilbuddet og for eksempel gerne med enhedspriser, sådan at de bydende ved, hvilke udgifter de har ved vinderarbejde. Begrundelsen er, at man så ikke skal tage ekstra risici ved tilbuddet (at der er nogle, der sætte priserne til 0, er deres egen sag). Man ved i hvilket omfang bygherren ønsker vinterforanstaltninger udført. Pris- og tidscirkulæret er udarbejdet for, at den offentlige forvaltning får det bedst mulige resultat for færrest mulige kroner. Kvaliteten skal være i orden, da det er skatteyderne, der betaler. Derfor skal der være afsat tid til at lave arbejdet håndværksmæssigt korrekt. Det er indskrevet i cirkulæret, at de regler, der er i AB 92, som altovervejende hovedregel lægges til grund uden fravigelser. Pris- og tidscirkulæret fastslår, at bestemmelserne i AB 92 ikke må ændres, medmindre der er særlige grunde, og pris- og tidscirkulæret fastslår desuden, der må her anlægges en restriktiv praksis. AB 92 henviser i 1 StK 3, til pris og tid cirkulæret 6stk Bilag 2 Pris- og tidscirkulæret fortæller, hvad der skal være med ved licitation, sådan at den enkelte entreprenør præcist kan vide, hvad han skal regne på, og hvilke betingelser arbejdet udføres under. Der kan dog godt være afvigelser, hvis man er en underentreprenør. Men her gælder koncipistreglen, der siger, at den der udfærdiger et dokument, skal lave det, så det er enstydende, ellers falder det tilbage på den, der har lavet dokumentet. Her sigtes til de regler, en HE laver for sine UE, det såkaldte bagkatalog, hvor de beskriver skærpede regler for betalings- og vedståelsesfrist og lignende ændringer. 17

20 2.4. Hvem laver hvilke tidsplaner. Hvilke tidsplaner findes der, og hvem laver hvad i hovedentreprise? Udbudstidsplan bygherren/rådgiver Kontrakt tidsplan/accept tidsplan bygherren/rådgiver Arbejdsplan HE Detailplan 1 og 5 uges plan HE og sjakbejds formand Arbejdsplan før aflevering (i målplan) HE og sjakbejds formand Udbuds tidsplan. Udarbejdes af bygherren, og såfremt han har en sådan hans rådgiver. Planen skal tage hensyn til arbejdsmiljø, de enkelte fagentreprenører, tid til arbejdet iht. Pris- og tidscirkulæret. Planen skal tage hensyn til naboerne. Hvis der findes naboer tæt ved, som kan blive generet af byggeriet, skal der tages hensyn til dem. Det er bygherren, der har ansvaret for, at alle disse elementer er indeholdt i udbudstidsplanen Kontrakt tidsplanen og accept tidsplanen. Kontrakt og accepttidsplanen er oftest det samme. Nogle gange er der en accepttidsplan, inden der kommer en kontrakt tidsplan, som er bindende iht. kontrakten (og derfra dets navn). Der kan imidlertid godt opstå problemer med tidsplanen, fordi de enkelte UE, mens de regner på tilbuddet, ikke kender den endelige accepttidsplan. Derfor må de regne lidt i blinde i tiltro til HE evner til at få lavet en arbejdsplan, der kan hjælpe de enkelte entreprenører, hvis der er problemer med, at de ikke har fået nok tid til deres arbejde. Ellers har de et problem over for HE, der skriver kontrakt med bygherren, UE kan tage forbehold over for tidsplanen, men HE kan ikke gøre det gældende over for BH en, da dette strider imod gældende regler fra EU. Ifølge EUreglerne må man ikke tage forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet. Udbudstidsplanen ses som et grundlæggende element, og man risikerer (og bør) diskvalificeres ved licitation, medmindre der er åbnet op for forbehold imod tidsplanen i udbudsmaterialet. Dette ses som et hypotetisk scenarie. De forbehold, der normalt åbnes for ved licitation, er som regel byggerigets standardforbehold nr Så HE må prøve at forklare UE, at de kan lave en arbejdsplan, der er bedre end accepttidsplanen. Hvis dette beroliger UE, kan de skrive kontrakt, uden at UE behøver at være urolig. Men dette beror på tillid, ikke retsregler, for hvis UE skriver kontrakt på 18

21 accepttidsplanen uden at have set arbejdsplanen, er det accepttidsplanen, der er gældende og så er det op til UE, hvad han kan få forhandlet ind i kontrakten for at undgå dagbod eller erstatning ved forsinkelse af arbejdet Arbejdsplan. Denne plan udarbejdes af HE med hensyntagen til UE ønsker for mulige ændringer af byggerytme og tid til de enkelte arbejder på tidsplanen. HE laver den efter bedste evne for at dele sol og vind lige mellem de UE, der er indblandet på den kritiske sti, hvor opgaver ikke kan tåle at blive forsinket Detail plan. Ved større projekter kan det være en fordel, at sjakbejds og formanden laver en arbejdsplan, hvor deres viden kommer til udtryk. De har den faglige viden og fingerspidsfornemmelse med, hvordan tiden skrider sammen med byggeriets fremdrift. De kan ofte se problemerne, før de opstår, frembringe løsninger og sikre fremdriften I mål plan. Hvis der er mange delafleveringer, kan det være en god ide at lave et specielt dokument, en såkaldt målplan, der viser, hvordan de sidste arbejdsopgaver skal flettes ind i hinanden. Det er vigtigt, at alle ved og er sikker på, hvordan slutningen bliver. Forskellige grupper af håndværkere skal sidste øjeblik afslutte de sidste konkrete opgaver på samme tidspunkt, hvor rengøringen kommer, og der også skal være mangelgennemgang. Figur nr.1: I Mål plan 19

22 For at der ikke opstår stress, laver man en i målplan, så alle er opmærksomme på, at der kommer rengøring, samt at man skal være færdig til mangelgennemgang. Planen skal være enkel, måske på ternet papir, og kun med de relevante entreprenører, der er til stede. Målplanen viser BH, at man arbejder professionelt på at sikre, at man er færdig til tiden uden for mange mangler 2.5. Evaluering. Grunden til, at man beskæftiger sig med evaluering er, at det er politisk bestemt. Desuden har det konsekvenser for den enkelte entreprenør (både HE og UE) da de er underlagt evaluering af nogle byggesager inden for offentligt byggeri. Evalueringen går ud på, at der er opsat 8 forudsætninger, dvs. spørgsmål, der skal besvares af BH, som også uddeler en karakter efter en 5- point-skala, hvor 4 er tilfreds BH. Karakteren skal udleveres ved prækvalifikation ved offentligt byggeri, og derfor er det vigtigt, at der er et godt gennemsnit, I udbudsmaterialet vil det stå angivet, hvis projektet er underlagt evaluering, der kunne f.eks. stå følgende: Der gøres opmærksom på, at dette byggeprojekt skal evalueres i henhold til velfærdsministeriets bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v. Det betyder, at der skal sættes penge af i projektet til at udarbejde disse nøgletal. De enkelte entreprenører samarbejder med evalueringskonsulenter, der hjælper dem med af få opsat skemaer over sagen, og det er dem, der er med ved selve evalueringen, når BH skal give karakter i samarbejde med tilsynet. Man kan med fordel beslutte at lave en midtvejsevaluering. Så er man sikker på, hvordan BH ser på de forskellige spørgsmål, og hvordan de bliver vægtet, og der skulle være en god mulighed for, at man ikke taler forbi hinanden. Hvis man lytter til bygherrens ønsker, øger man chancen for, at man kommer ud med et resultat, der også virker tilfredsstillende for en selv. Der er dog visse udfordringer ved denne evaluering. Et af spørgsmålene er for eksempel, hvordan entreprenøren er til at prissætte ekstraarbejde. Her kan der nemt opstå uoverensstemmelser, fordi BH ikke kan forstå, at ekstraarbejde koster mange penge. Ofte vil de have det hele for det halve. 20

23 2.6. Kommunikation!! Her skrivers der om, hvor svært det kan være at kommunikere mellem mennesker Goddag mand økseskaft? Det kan være endog meget svært at kommunikere med mennesker. At styre UE i en hovedentreprise indebærer en række kommunikationsudfordringer. Hele kommunikationen fra BH til HE til UE til sjakbejds eller formand til svendende. Der er mange led, og der er mulighed for misforståelser mellem alle led. Derfor skal man passe på, at kommunikationen mellem nogle af parterne bliver indforstået og uklar. Der er forskellige måder at kommunikere på, f.eks. med tidsplaner møder eller via mail eller verbalt. Der er også regler, der medfører en vis form for kommunikation, nemlig AB 92, som er et sæt spilleregler, der er aftalt mellem parterne, et såkaldt agreed dokument, som man anvender i forbindelse med et offentligt byggeri. Kommunikationsformerne kan variere mellem forskellige ledelser. Yderpositionerne er på den ene side en meget militant og formel stil, som sigter på effektivitet. Og på den anden side en mere uformel og længerevarende stil, som sigter på at inspirere og øge kreativteten. Hvis man vil sikre en god kommunikation, er det afgørende, at der professionel respekt for hinandens holdninger og meninger. Det indebærer, at man kommer med en forudfattet holdning, at man er indstillet på at prøve og optimer egne meninger i lyset af andres meninger og holdninger. Frem for at fremsætte udsagn som det plejer vi at gøre, er det bedre at spørge ind til andres mening og ad den vej åbne for en konstruktiv dialog. Her gælder det så om at fastholde på opgaven. Det er vigtigt, at man viser respekt og undlader trænge sin kollega eller UE op i en krog, hvor man ikke kan forsvare sig. Man må ikke komme med sætninger, som lukker ned for samtalen, og i det hele taget skal man forsøge at undgå, at modparten føler sig rumlet eller sat på plads, som en lille dreng, der får skældud af sine forældre. Det er respektløst og kan resultere i, at man mister en samarbejdspartner eller en kollegas respekt. Man kan motivere gennem pisk eller rullerod. Hvad der er bedst, kan være svært at vurdere, da folk har forskellige behov. Nogle ønsker en skråsikker og opgavefokuseret ledelsesstil, som giver mulighed for at følge en konkret ordre uden selv at skulle tage stilling. Det er ofte produktionsfolk, der får deres livsbekræftelse ved at være træner i en fodboldklub eller lignende. De lever i deres fritid og ser arbejdet som et middel til at leve i fritiden. De skruer så at sige hjernen fra, når de er på arbejde, og sætter den på igen, når der er fyraften. På arbejdet søger de ikke de store udfordringer og trives bedst med opgaver, som de har opøvet til perfektion. 21

24 Der er også andre mennesker, der næsten lever på deres arbejde og ikke er med i så meget i deres fritid. De søger udfordringer og ønsker at blive taget med på råd. De er villige til at arbejde ekstra uden en masse diskussion om ekstra betaling eller fagforeningsregler. De er firmaet mænd, som arbejder, fordi de ser en mening med det, de laver. Men også fordi de får opfyldt deres behov for anderkendelse på arbejdet. De behøver ikke anerkendelse i fritiden og kan faktisk ikke overkomme ret meget mere end arbejdslivet. Der er selvfølgelig mange mennesker, der befinder sig i en mellemposition. Hovedpointen er, at mennesker er forskellige og derfor fortolker den samme besked på forskellig måde. Derfor er det også spændende at arbejde med mennesker. Vi er forskellige, reagerer forskelligt, har forskellige følelser og forskelligt temperament alt sammen bundet sammen af en ydre skal, som også er forskellig. Afsnittet er skrevet ud fra Maslows behovspyramide, jf. Virksomhedsdrift, Flemming Ettrup 7. udgave 2010, side

25 Trimmet byggeri tidsplaner. Tanken med trimmet byggeri er, at man i en krisetid har svært ved at tjene penge. Derfor må man se på, hvor pengene forsvinder hen. Man har ved undersøgelser fundet ud af, at rigtig mange penge forsvinder til den indre fabrikentreprenør på pladsen, dvs. ham der står for fejl og mangler. Hvis man kan lukke den fabrik, kan den enkelte entreprenør tjene penge. De enkelte udgifter til spild, skrot og ting, der er lavet forkert eller på forkert tidspunkt kan næsten elimineres, hvis man har fokus på nogle specifikke områder. Man taler om trimmet byggeri med 7 strømme (fokusområder). Hvis man har styr på dem, er der stor sandsynlighed for, at ens tidsplan og budget kommer til at holde. I trimmet byggeri arbejder man med flere former for tidsplaner. Den første er en overordnet og ikke for deltaljeret tidsplan, der fortæller, hvornår de overordnede ting skal være færdige. Denne plan holdes op imod en 5-6-ugers plan, som laves af formand og sjakbejds. Her kikker man på leverancer, om ting er bestilt, og om der er nogle overordnede problemer. Denne plan suppleres med en detail-ugeplan, som også laves af formand og sjakbajsen. Det sker ofte på samme møde, hvor 5-6-ugers planen udarbejdes. Detail-ugeplanen går i dybden med de enkelte entreprenørers tilstedeværelse på pladsen. Den indeholder aftaler og informationer om, hvordan man deler byggepladsen, og om der er forsinkede aktiviteter, der skal forceres for at det hele går op i højere enhed. Man kan selvsagt også komme bagefter i trimmet byggeri. Den afgørende mellem trimmet byggeri og traditionelt byggeri er den metode, som man anvender til at takle problemerne. Ved traditionelt byggeri vil en byggeleder sige med stram mine: I skal mande jer op Ved trimmet byggeri forsøger man 23

26 systematisk at indarbejde forsinkelsen i tidsplanen ved at flytte rundt på processer. Dermed kompenserer man for forsinkelsen og løser opgaven på en mere konstruktiv og effektiv måde. Hele den måde, der som udgangspunkt bliver kommunikeret på, er anderledes end i forbindelse med traditionelt byggeri, hvor der sidder en ingeniør og dikterer efter en tidsplan, som entreprenørerne ikke har haft indflydelse på. Konsekvensen er, at de indgåede aftaler ikke opfattes så bindende, som hvis man i fælleskab bliver enige om en konstruktiv plan, som alle har tro på kan lede frem til det ønskede resultat. Fælles planer kan medføre store økonomiske og tidsmæssige besparelser. Se nedenstående aftalecyklus. Hvis man arbejder med trimmet byggeri er der stor fokus på de syv strømme, som skal bane vejen for, at der kun sættes sunde aktiviteter i gang. En plan, der er baseret på trimmet byggeri, er lige til at gå til for entreprenøren, som nu har de bedst tænkelige forudsætninger for at løse opgaven: Den rette viden. En opryddet plads. Det rigtige værktør og mængder af materialer på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. God plads. Præcise arbejdsbeskrivelser og tegninger. Kort sagt: Enhver entreprenørs drøm. Hvis denne drøm omsættes til virkelighed, har entreprenørerne gode muligheder for at tjene penge, da virkeligheden vil være mere i overensstemmelse med den forestillede virkelighed, som man tog udgangspunkt i, da man gav tilbud: Ikke kaos og håbløs planlægning, men struktureret sammenhæng i en kompleks byggesag med de rigtige folk til at tilrettelægge arbejdet nemlig dem, der skal udføre det, dvs. sjakbejds og formand, med specialviden om tingenes tilstand og folks formåen. 24

27 Inden for procesindustrien taler man om flaskehalse, dvs. steder, hvor tingende begynder at hobe sig op. Dette er dyrt for en fremstillingsvirksomhed, da man investerer i mere produktionsudstyr, eller begynder at optimere flaskehalsen med ekstra bemanding og forskudt arbejde, som også når ind i pauserne for at få så mange komponenter ud af fabrikken som muligt. Dette princip har man prøvet at overføre til trimmet byggeri, som også kan rammes af flaskehalse. Som regel er det ikke maskiner, der udgør flaskehalsene i forbindelse med trimmet byggeri, men derimod mangel på den rigtige kommunikation. En formand eller byggeleder, der er for hårdt presset, kan få en flaskehalslignende funktion. Det kan være dyrt for underentreprenørerne, hvis hovedentreprenøren ikke har afsat nok penge og mandskab af til styring. De kommer til at vente på beskeder, og HEF eller HEL bliver stresset og kommer nemt til at give forkerte beskeder og begå fejl. Planer der bliver brugt i trimmet byggeri. 25

28 Periode plan Figur nr.27 26

29 Disse planer er lavet af sjakbejds, og man kan se på skitserne, at der er taget højde for de 7 trin, ikke alle posterne i eksemplet er udfyldt med 7 flueben, men de fleste, og det er begyndelsen til en positiv forandring i byggeprocessen. Illustrationer og citater i afsnittet om trimmet byggeri er hentet fra Håndbogen om trimmet byggeri, skrevet af Svend Bertelsen. Version 2.1, januar

30 3. Empiri. I dette afsnit henter jeg information fra praktikstedet Interview med HEC af FLH 21/ i Kolding på HEC s kontor. Samtalen er gengivet bedst muligt efter hukommelsen og noter fra samtalen. Der er altså tale om citater, men min subjektive vurdering af samtalen. Er accepttidsplanen udarbejdet inden licitation? HEC: accepttidsplanen er bare en videreførelse af udbudstidsplanen, så de har kendt den før licitationen. Havde I forventet, at tidsplanen skulle forlænges med en måned? HEC: Nej Hvornår gik det op for jer, at det ville ske? HEC: Omkring oktober måned Hvad gjorde I så? HEC: Vi spurgte, om vi kunne forskyde en delaflevering. I udbudstidsplanen var der en måneds ekstra tid, fordi de udvendige områder skulle gøres færdige, så egentlig forlængelse er der ikke tale om. Hvor meget skal en entrepriseleder omsætte for om måneden? HEC: Det er lidt forskelligt fra sag til sag. Det kommer an på, hvor kompliceret den enkelte sag er, hvor mange gentagelser der er. Hvor meget omsætter en formand for om måneden? FLH: Der er det samme svar, jeg spørger ikke! Har I specielle underentreprenørbestemmelser, eller viderefører I bestemmelserne i udbudsmaterialet? HEC: Vi viderefører bestemmelserne i udbudsmaterialet. Der er dog ofte problemer med at få dagbodsbestemmelserne overført, da en lille entreprenør ikke kan bære en så stor dagbod, som HE får. Derfor er de anderledes. Bruger I nogensinde den almindelige rets erstatningsregel i AB StK 3 i stedet for dagbod? HEC: Nej, og jeg har aldrig arbejdet med dem! Hvem bestemmer, om der må laves sjakbejdsmøder? 28

31 HEC: Entrepriselederen, det blander jeg mig ikke i. Pisk eller gulerod: Under et møde med Peter (KMA-chef fra Århus) i skuret inden et underentreprenørmøde, var det ikke bløde værdier, der blev ført frem. Der blev fremlagt et dokument, hvorefter underentreprenøren under tro og love skulle skrive under på, at han har lavet mestergennemgang, og at der vil blive tilbageholdt a conto, hvis dette ikke sker. Citat: Jeg kommer direkte fra direktøren. Der er alt for mange mangler. I skal bruge dette dokument og tilbageholde a conto, hvis der ikke er lavet mestergennemgang. Er det firmaets almindelige holdning, at underentreprenøren skal presses på den måde? HEC: Jeg vil ikke kalde det at presse. De har selv skrevet under på, at de skal lave mestergennemgang, og fremadrettet bliver det indskrevet i kontrakten, at de får tilbageholdt a conto, hvis dette ikke er overholdt. Så man kan sige, at det er ny praksis. Hvordan forholdt I jer til underentreprenøren efter mødet med KMA chefen? HEC: Jeg er ikke helt sikker, da jeg ikke var til mødet. Jeg mener, at det blev fremlagt på UE-mødet, at a conto bliver tilbage holdt. Hvorfor gjorde I ikke, hvad KMA-chefen foreslog? HEC: Jeg ved ikke, hvad KMA chefen foreslog, for jeg var der ikke! Hvornår bliver AB92-reglerne bragt i anvendelse frem for de bløde vendinger? HEC: Det er svært at sige, men når man ikke længere kan kommunikere med underentreprenøren, bliver man nødt til at gribe til handling og så er det, at AB92 kommer frem. Vi bruger den næsten aldrig. Vi undgår det ved at kommunikere i bløde vendinger. Ofte kan man skrive sig ud af det uden at nævne paragraffer og skrive indholdet formuleret blødt, så fremtoner det ikke så hårdt, som hvis man skriver iht. AB92 KMA-chefens mening er, at Formanden skal ikke være formand for de andre entreprenører. Formanden må efter KMA-chefens mening ikke printe mangellister ud til andre end vores egne. Det er deres eget ansvar og udgift. Hvordan passer det med din opfattelse? HEC: Det styrer de selv. Efter min mening er det ikke noget, som KMAchefen skal blande sig i, og det gør jeg heller ikke, hvis den ansvarlige leder eller formand mener, at det gavner fremdriften, så er det i orden med mig. 29

32 På evalueringsmødet roser direktøren Korskærparken for de fine karakterer. Jeg er meget forvirret hvordan kan det gå så godt med de problemer, der har været undervejs? HEC: Der er mange ting, der bliver behandlet på et evalueringsmøde. Vi havde helt sikkert ikke fået så gode karaktere, hvis jeg ikke gjorde noget efter den første opgang. Det var for at få styr på mangelgennemgangen, at jeg overførte en leder mere, og senere en formand mere, da det kom frem, at den første formand var ved at gå ned med stress. Det BH glædede sig over var, at der blev gjort noget i stedet for at bare lade stå til. Det gav gode resultater. Desuden er det også et plus, at vi hele tiden har haft en åben dialog med BH (karakter på midtvejs evaluering 4,5). FLH: Takker for hjælpen, vi snakker om løst og fast. Min sidste tid på skolen. Om mit afgangsprojekt og om, hvordan vi kalkulerer. Jeg får et bid brød i deres frokostrum. Og HEC sender en mail med de sidste oplysninger, som jeg på forhånd havde bedt om. Mødet varede ca. 25 minutter. 30

33 3.2. Empiri bilag Empiri ligger som bilag 1-4. Bilag 1 Arbejdsplan Bilag 2 I mål plan Bilag 3 UE møde 13 Bilag 4 UE møde 17 31

34 4. Konklusion. I dette afsnit vil jeg holde empiri op imod teorien og udarbejde en delkonklusioner AB92 14 Ved gennemgang af Korskærparken kommer der mange spændende ting frem. Hvad angår tidsfristforlængelse, er der måske sneget sig en lille misforståelse ind i projektet, da murerne ikke kunne få tidsfristforlængelse, da de på et UE-møde forlangte lidt ekstra tid, fordi de havde lavet opretning af gamle skæve elementer. Dette skyldes måske, at HEL har tolket forkert i AB92, da han henviste til 14. Mens han skriver referat rent siger han til mig: De har kun sendt x antal timer til opretning af vægge, og så vil de have tidsfristforlængelse. Her skal man se på, hvad 14 handler omhandler. 14 handler om ændringer i arbejdet, så langt er alting korrekt. 14 tager ikke hensyn til tidsfaktoren, og da udførelse tager tid, bør der også medføre ekstra tid. Ændringer i arbejdet kan reguleres med enhedspriser, så gælder reglen med 15 % af entreprisen eller 100 % af den enkelte delpost, før ændringen kan medføre en ny pris. Her er der igen ikke tale om tid, men om pris. 14 Stk. 4: Ændringer i projektet skal laves som regningsarbejde efter købelovens 5, og det er BH, der skal bevise, om prisen er ublu. Medmindre at andet er aftalt i udbudsmaterialet eller i kontrakten, gælder købeloven 5 ved ændringer af projektet. Ifølge J. Grønkær (2009) er det ikke ualmindeligt, at denne kommentar fremkommer, der er ikke reguleret mere eller mindre inden for variationsgrænsen, derfor får i ikke tidsfrist forlængelse (se side 48 Ændringer inden for variationsgrænsen) Del konklusion. Derfor vil jeg mene, at murerentreprenøren er berettiget til af få tidsfristforlængelse, da de har lavet et stykke regnearbejde, mens de arbejder på den kritiske sti med badeværelserne. Altså er de i deres ret til at kræve tidsfristforlængelse. HEL kunne nemt havde givet dem denne frist, for de havde i forvejen fået 4 dage ekstra til at lave flisearbejdet. Udbudstidsplanen sagde 6 dage, men på arbejdsplanen står der 10 dage. Tidsfristen sker efter accepttidsplanen, og ikke efter arbejdsplanen. 32