Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Transkript

1 Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November

2 2

3 Indholdsfortegnelse Introduktion til den sundhedsfremmende arbejdsplads...4 Hvad går det ud på...4 Hvem kan deltage og hvad kræver det...4 Hvordan gør man...4 Det er ikke for sjov, men det må godt være sjovt...5 Spilleregler i projektet...6 Tovholderrollen...7 Opgave Opgave Huskeliste Opgave Huskeliste Opgave Huskeliste Opgave Huskeliste Opgave Opgave 6. B - Se kritisk på opgaver og tid...18 Opgave Huskeliste Opgave Huskeliste Opgave Huskeliste Opgave Opgave Evaluering efter 6. måneder Afsluttende evaluering...30 Afsluttende evaluering

4 Introduktion til den sundhedsfremmende arbejdsplads Hvad går det ud på I FOA Fag og Arbejde mener vi, at sundhed er at trives, at have overskud og at være glad i hverdagen. Det er også at kunne se og løse arbejdslivets problemer. Derfor er en sundhedsfremmende arbejdsplads også en arbejdsplads, hvor medarbejderne er glade og trives både på arbejdet og med arbejdet. Trives man, øges ens modstandskraft mod sygdomme, og det er sådan en arbejdsplads, modellen kan bruges til at skabe. Hvem kan deltage og hvad kræver det Ledere og medarbejdere på enhver arbejdsplads kan arbejde med at skabe en sundhedsfremmende arbejdsplads ud fra modellen. Det kræver kun lyst til at være med til at skabe en rigtig god arbejdsplads, hvor alle trives. Alle skal være med til at sige, hvad der er godt, og hvad der skal ændres. Ligesom alle deltagerne også skal være med til at finde og udføre løsninger. Mennesker er forskellige, og hvad der betyder noget for ens egen trivsel er nogle gange forskelligt fra andres oplevelser. Det skal der være plads til, og det skal alle respektere. Når der arbejdes med den personlige sundhed, vælger man også selv, hvad der skal arbejdes med. Det kan kun blive sundhedsfremmende, når man selv går ind for det. Lederen skal bakke fuldt op om projektet og deltage på lige fod med medarbejderne. Der skal afsættes tid til møder af ca. 1 times varighed hver uge de første 6. uger og herefter 1. time ca. hver anden uge de næste 6. måneder. Det er ligeledes vigtigt, at lederen deltager i sundhedsfremmearbejdet og støtter op om forandringer, der falder ind under arbejdspladsens værdigrundlag. Hvordan gør man Vælg en tovholder blandt kollegerne, der har lyst til arbejdet. Læs mere om tovholderrollen inde i projektet. Sammen med tovholderen og kollegerne sætter du ord på det, der giver dig overskud og glæde i arbejdsdagen og arbejder på at få mere af det. Det kan du læse mere om i opgave 2. og den tilhørende huskeliste. Men der er også noget, der tager kræfterne og giver nogle øv-dage. Det skal der tages fat om og ryddes af vejen. Ligesom i opgave 2. er det vigtigt, at man er fælles om at se problemer og om at løse dem. Opgaverne 3., 4. og 5 hjælper med at skabe flere fælles succeshistorier på din arbejdsplads. 4

5 Når man er nået godt igennem med at skabe den gode arbejdsplads, rettes fokus på den enkeltes sundhed. Betingelserne for at få succes med at gøre noget mere sundt eller forandre på noget usundt er blevet større, når øv-dagene på arbejdet er blevet færre. Det handler resten af opgaverne om. Det er ikke for sjov, men det må godt være sjovt Der er meget få regler i projektet. Se dem på de efterfølgende sider. Den vigtigste regel er, at arbejdet med sundhedsfremme også foregår på en sundhedsfremmende måde. Alle deltagerne i projektet skal opleve, at måden er rar og god og styrker glæden, overskuddet og evnen til at handle på problemerne. Hver enkelt deltager skal vokse og ikke krympe i arbejdet med det sundhedsfremmende. De fleste af os kender godt de enormt travle dage, hvor man bare knogler derud af. Nogle af de dage slutter med, at man er helt færdig af træthed. Andre dage slutter med, at man er blevet helt høj : man har gjort noget meningsfuldt og håndteret alle udfordringer rigtigt godt man har gjort en forskel. Det er de følelser, modellen lægger op til at deltagerne skal få mange af i projektet. Velkommen i projektet Med venlig hilsen Gina Liisborg 5

6 Spilleregler i projektet 1. Alle deltagere er ansvarlige for at skabe et godt klima 2. Alle oplevelser skal respekteres for deres udsagn og oplevelser både til møderne og uden for møderne. 3. Alle skal bidrage til temaer, problematisering med mere. 4. Den sundhedsfremmende arbejdsplads skal være en fælles ejendom. 5. Den sundhedsfremmende arbejdsplads skal kunne fungere indenfor arbejdspladsens målsætninger og værdier. 6. Alle skal handle mange gange undervejs i projektet, alene og sammen med kolleger. 7. Det er vigtigt, at drøfte deltagernes temaer og give plads til mulige og umulige handlingsforslag før de holdbare løsninger bliver en realitet. 8. Der findes ikke rigtige eller forkerte oplevelser eller svar. 9. Vælg handlinger efter lystprincippet 10. Når en handling ikke fører til det ønskede mål, er det vigtigt i fællesskab at lære, hvorfor det ikke. God fornøjelse! 6

7 Tovholderrollen Tovholderne er projektets nøglepersoner som især skal varetage følgende opgaver: Sætte sundhed og sundhedsfremme på dagsordenen blandt kollegerne. Fungere som proceskonsulent, så kollegerne får ejerskab til projektet. Støtte, vejlede og hjælpe kollegerne med at identificere styrker og hindringer for at arbejdspladsen kan fungere som en sundhedsfremmende arbejdsplads. Støtte, vejlede og hjælpe kollegerne med at styrke det sundhedsfremmende og overvinde forhindringerne i arbejdsdagen. Sørge for at arbejdet med sundhedsfremme også foregår på en sundhedsfremmende måde, så alle trives og oplever glæde ved arbejdet. Støtte, vejlede og hjælpe kollegerne med at sætte ord på ønsker om personlige sundhedsfremmede opgaver og handlinger til fremme heraf. Fungere som kollegial sparringspartner for de øvrige tovholdere. Balancere mellem at være tovholder og sparringspartner på den ene side og kollega på den anden side. 7

8 Opgave 1. Fortæl om det sundeste menneske du kender. Hvad påvirker sundheden? Hvad kan vi gøre for at forbedre sundheden? Hvad er sundhed? 8

9 Opgave 2 Alle deltagere skal prøve at beskrive: Hvad er den gode arbejdsdag for mig. Man må gerne ønske eller drømme om, hvordan sådan en dag skal se ud Den gode arbejdsdag indeholder: 9

10 Huskeliste Gør alt til mødet parat på forhånd: papir, tusser, tape med mere. kaffe, vand eller lignende Sikre at der er nok stole Fordel rollerne tovholderne imellem (mødeleder og referent) Til mødet: 2. Start med at samle alle besvarelserne på opgave 1. ind (Holdninger til sundhed) 3. Giv herefter alle ca. 5 minutter til at overveje, hvad der giver dem en god = sundhedsfremmende arbejdsplads med overskud og glæde. 4. Tag herefter en runde, hvor hver enkelt fortæller hvad det gode og sundhedsfremmende er. Lad hver enkelt skrive det gode op i forståelige stikord 5. Når runden er færdig, forsøg så at samle områderne: fx alt det som handler om kollegialt samarbejde fx alt det som handler vanskelige beboere eller brugere fx alt det som handler om fysiske arbejdsmiljø osv. Lad alle være aktive i forhold til at samle områderne. Husk: der er ingen facitliste til hvordan områderne skal samles. 6. Herefter skal alle vælge et område, som man vil arbejde for at bevare eller styrke til næste møde. 7. Evaluering: hvordan har forløbet af mødet været? Er der noget som skal ændres? (husk at processen også skal være sundhedsfremmende = overskud og glæde). 8. Udlevere opgave til næste møde: opgave Skriv referat og fasthold områder og indgåede aftaler. 10

11 Opgave 3. Fortæl hvad, der i dit daglige arbejde tager dine kræfter, dit humør, giver dig ondt i ryggen med mere. Alt det som fylder og gør en arbejdsdag negativ for din sundhed. 11

12 Huskeliste 3 1. Hvordan er det gået med at arbejde sundhedsfremmende? (Det område, som alle skulle vælge at bevare og gerne styrke fra sidste møde). 2. Tag en runde med alt det, som tager kræfterne og humøret. (Opgave 3) 3. Lad hver enkelt skrive det dårlige og negative op i forståelige sætninger og stikord 4. Når runden er færdig, forsøg så at dele områder op i to adskilte dele: noget som kan løses let noget som der skal arbejdes mere med 5. Det der kan løses let, lader I ligge til sidst i mødet 6. Det som skal arbejdes mere med forsøger I at samle: fx alt det som handler om planlægning fx alt det som handler om kommunikation fx alt det som handler om ledelse osv. 7. Når alle områderne er samlet, skal I prioritere: Det, der har størst chance for hurtigt at blive løst med succes? I kan vælge Jeres eget system med at prioritere, eller I kan vælge dette forslag: Hver deltager har 3 point. Dem skal man sætte der, hvor man tror chancen for hurtigt at blive løst med succes er størst. Det område, der får flest point skal man først arbejde videre med til næste møde. Opgave 4. udleveres. 8. Alle vælger sig på en af de nemme opgaver. Man må gerne være to eller tre om en opgave, som man så arbejder på at få løst til næste møde. 9. Alle vælger et af de gode områder, som man vil arbejde på at bevare eller styrke til næste møde. 10. Evaluer dagen, skriv referat og fasthold områder og indgåede aftaler. 12

13 Opgave 4 Skriv det problem ned, som I har prioriteret højest i gruppen: Analyser problemet ved at svare på de hjælpespørgsmål, du synes er relevante i forhold til dette problem: Hvordan viser problemet sig Hvem er det et problem for Hvilke konsekvenser har problemet for hvem? Er der nogen som ikke oplever det som et problem? Hvad gør problemet ved din sundhed (helbred, velvære og overskud) Hvordan plejer du at handle, når problemet viser sig Hvad har du af gode erfaringer med at løse et problem, der ligner Hvordan kan arbejdsdagen se ud, når problemet er løst 13

14 Huskeliste Tag en runde og fortæl, hvordan det er gået med at løse de nemme opgaver 2. Skriv succeserne op med stor skrift og hæng dem op et synligt sted. 3. Hvis der er nogle af opgaverne, som ikke er løst: Snak om hvorfor og hjælp hinanden med at finde løsningsmuligheder. 4. Tag en runde med opgave 4. og få alle vinklerne på analysen af problemet med. Skriv dem op under de respektive overskrifter. (Se sidst i dette papir) 5. Begynd nu på en brainstorm i fællesskab over opgave 5: Forslag til problemløsning. Brainstormen må gerne fortsætte til næste møde. Tag hvert spørgsmål for sig, og skriv udsagnene op. I er først færdige med et spørgsmål, når der ikke er flere udsagn. Når alle udsagn er skrevet op, skal I prioritere forslagene efter vigtighed. Hver deltager har 1. point. 6. I må gerne bruge 2 møder på at nå spørgsmålene igennem 7. Alle vælger et nyt positivt område, som man vil styrke i den kommende uge. Man må gerne være et par stykker om det. 8. Evaluer dagen, skriv referat og fasthold områder og indgåede aftaler. 14

15 Opgave 5 Forslag til problemløsning: 1. Hvad mener du, kan løse problemet 2. Hvem mener du, kan løse problemet 3. Hvor kan man tage beslutning om løsningen af problemet? 4. Hvordan skal vi sætte en løsning i værk 5. Hvornår skal løsningen sættes i værk 6. Hvem skal sætte løsningen i værk 15

16 Huskeliste Tag en runde og fortæl, hvordan det er gået med at løse opgaver 10. Skriv succeserne op med stor skrift og hæng dem op et synligt sted. 11. Hvis der er nogle af opgaverne, som ikke er løst: Snak om hvorfor og hjælp hinanden med at finde løsningsmuligheder. 12. Tag en runde med opgave 5.: Forslag til problemløsning. Brainstormen må gerne fortsætte til næste møde. Tag hvert spørgsmål for sig, og skriv udsagnene op. I er først færdige med et spørgsmål, når der ikke er flere udsagn. Når alle udsagn er skrevet op, skal I prioritere forslagene efter vigtighed. Hver deltager har 1. point. 13. I må gerne bruge 2 møder på at nå spørgsmålene igennem til et problem 14. Alle vælger et nyt positivt område, som man vil styrke i den kommende uge. Man må gerne være et par stykker om det. 15. Evaluer dagen, skriv referat og fasthold områder og indgåede aftaler. 16

17 Opgave 6 Opgaven har til formål at finde tid, og kan bruges, når I selv synes, det er passende. Til skeptikerne, der ikke tror, det kan lade sig gøre kan I sige: Tænk fx på, hvad I ville have gjort den time, I mødes om ugen, tænk på hvad I gør ved sygdom, og tænk på hvad i gør i weekender og helligdage. Hver enkelt løber sin dag igennem, og skal finde ½ times tid til at gøre noget hyggeligt. Tiden findes ved: At finde en arbejdsopgave, som kan undværes eller At mindske en arbejdsopgave, eller At udsætte en arbejdsopgave. - og prøve det af. I kan vælge følgende prioriteringsprincipper: Hvad er livsvigtigt eller gør skade, hvis det ikke bliver gjort? Hvad kan gives videre til næste vagt? Hvad kan vente til i morgen? Det kan også være en god idé at gennemgå dagen ud fra: Hvad er livsvigtigt eller gør skade, hvis det ikke bliver gjort Hvad vil være godt eller rart for borgeren at nå Hvad kan gives videre Hvad kan vente til i morgen Hvad kan springes over God fornøjelse 17

18 Opgave 6. B - Se kritisk på opgaver og tid Formålet med opgaven er, at få Jer til at være mere fleksible i dagligdagen og møde de uforudsete eller nye idéer og opgaver fra Jer selv, kolleger fra andre afdelinger eller ledelsen på en konstruktiv måde. De kan I kun, hvis det ikke bare betyder flere opgaver oven i dem I allerede har, og kun hvis Jeres faglige stolthed er med, når I skal møde de nye idéer og opgaver. Kort sagt: I skal have sjælen med i det, I går og gør! En måde af få sjælen med er at være positive og kritiske over for de opgaver I har i dagligdagen og over for den tid det tager at løse opgaverne. Det går opgave 6. B ud på: 1. Tag fat i sidste gang der var to sygemeldinger 2. Lav en liste med de opgaver, der blevet lavet 3. Lav en liste med opgaver, der ikke blev lavet som I plejer at lave på en almindelig arbejdsdag 4. Diskuter med hinanden om det var de rigtige opgaver der blev lavet husk at begrunde jeres mening. (Begrund evt. med: fordi ) a. Hvis det er de rigtige opgaver, der er blevet lavet, går I videre til spørgsmål 5. b. Hvis I mener, der skal laves om på listen med opgaver, der skal laves til næste gang, der er 2 syge, så laver I listen om og prøver den af næste gang, der er 2 syge. Det er naturligvis klart, at I justerer listen efter I har prøvet den af, hvis den ikke er god nok. Herefter går i til spørgsmål Diskuter de opgaver der ikke blev lavet og begrund Jeres mening: a. Hvor længe kan de vente med at blive lavet b. Hvilke opgaver kan erstattes med noget andet, der kræver mindre tid af Jer c. Hvilke opgaver kan nogle andre lave for Jer 6. Slut med at lave en liste over opgaver, som kan vente med at blive lavet, når der kommer noget uforudset eller nogle nye idéer eller tiltag 7. Diskuter eventuelt om listen i punkt 6. kan samles hos en person dagligt og evt. gå på skift mellem Jer, så der altid er en parat til det uforudsete. 18

19 Opgave 7 Gennemgå din dag og skriv alle de sunde ting ned, som du har gjort for dig selv: Bestem hvilke sunde ting, du vil fortsætte med at gøre for dig selv, og skriv dem ned: 19

20 Huskeliste 7 Indtil nu har vi sat fokus på omgivelserne på arbejdet og set på det, som giver arbejdsglæde, velvære og trivsel. Vi har arbejdet på at styrke det sundhedsfremmende og på at løse de opgaver, som tager kræfterne og glæden. Nu er det på tide, at den enkelte kommer i fokus og gør noget godt for sig selv. Sæt dig godt og afslappet tilrette, og: 1. Start fra dagens begyndelse og gå så frem trin for trin og beskriv alle de sunde ting, du har gjort for dig selv. Tag også de indlysende ting med som fx at lave en god kop kaffe, kysse dine børn farvel eller at have fundet den bluse frem, du elsker at have på. (Brug ca. 10 minutter på det). 2. Når listen er skrevet færdig, så luk øjnene og løb den lige igennem og nyd alt det gode igen i tankerne. (Brug ca. 5. minutter på det). 3. Nu skal du bestemme, hvilke gode ting, du vil fortsætte med at gøre. Du må gerne skrive nogle nye ting på, som ikke står under punkt 1. Bare det er noget, du gerne vil gøre for dig selv. 4. Tag en runde, hvor I fortæller hinanden, hvad I har gjort af godt, og hvad I vil fortsætte med at gøre. 5. Under runden er det både tilladt og rigtigt godt at stjæle idéer fra hinanden. 6. Slut runden med at finde en person, som de kommende uger støtter og spørger ind til, hvordan det går med at holde de løfter, I har givet Jer selv. Brug evt. at stå i en rundkreds og vælge med uret, så klokken 1.00 støtter klokken 2.00, klokken 2.00 støtter klokken 3.00 osv. 7. Evaluer dagen og skriv den ned i Kinabogen. 20

21 Opgave 8 Hvad har du gjort af usunde ting for dig selv i dag: Vælg en af de usunde ting ud, som du gerne vil fortsætte med at gøre. Gå herefter sammen med en kollega og hjælp hinanden med at udfylde nedenstående skema med fordele og ulemper. Fordele ved at blive ved med det usunde: Ulemper ved at holde op med det usunde: Fordele ved at holde op med det usunde: Ulemper ved at holde op med det usunde: Tag nu sedlen mede, se på den hver morgen og igen når du går hjem fra arbejde uden at forandre på noget, men mærk efter hvordan du har det med de skrevne fordele og ulemper. Til næste møde i gruppen fortæller du dine kolleger, hvordan du har det med det skrevne. Hvis du har lyst til at ændre på noget af det skrevne, så gør du det og tager sedlen med igen og gentager opgaven ovenfor. Hvis du har lyst til at ændre på det usunde, så skriver du en ny seddel. Går i gang med forandringen og mærker efter, hvordan forandringen føles. Det skriver du ned og fortæller om til næste møde. Til næste møde får du hjælp fra kollegerne til at klare det som er svært og ros for det, du har klaret godt. 21

22 Huskeliste 8 1. Begynd med en runde, hvor hver enkelt fortæller hvordan det er gået med at holde løfterne til sig selv, og hvordan det er gået med at støtte hinanden. 2. Aftal hvordan I kan bruge hinandens erfaringer til at fortsætte med at holde de gode løfter for Jer selv: De gode idéer stjæler I bare, og bruger dem som om, de altid har været Jeres egne. De mindre gode erfaringer hjælper I hinanden med at lære af. 3. Nu skal I skifte perspektiv og sætte fokus på det usunde, I har gjort i løbet af dagen. Start fra dagens begyndelse og gå så frem trin for trin og beskriv alle de usunde ting, du har gjort ved dig selv. 4. Vælg én af de usunde ting, du gerne vil fortsætte med at gøre. 5. Gå sammen med den kollega, som skal støtte dig i de sunde ting, du skal arbejde videre med. 6. Hjælp hinanden med at liste fordele og ulemper op ved at fortsætte med det usunde, og fordele og ulemper ved at holde op med det usunde. 7. Du skal kun udfylde listen så langt som muligt med de fordele og ulemper, du selv mener, der er. 8. Din opgave til det næste møde i gruppen er. a. At tage sedlen frem og læse den hver morgen og igen når du går hjem fra arbejde. Du skal ikke forandre på noget, men mærke efter hvordan du har det med det, du har skrevet. Det skal du fortælle dine kolleger til Jeres næste møde. b. Hvis du har lyst, må du gerne ændre på noget af det skrevne. Så gentager du herefter opgaven med at læse sedlen morgen og mod slutningen af arbejdsdagen. c. Du skal arbejde videre med at opfylde løfterne til dig selv om de gode ting. Dem skal du også fortælle dine kolleger om til Jeres næste møde. 9. Slut med at evaluere dagen og skriv den ned i Kinabogen. 22

23 Opgave 9 Forandring af usunde ting til noget sundt et forsøg på 14. dage. Hvad er det usunde, som der skal forandres: Fordele ved at blive ved med det usunde: Ulemper ved at forandre på det usunde: Fordele ved at forandre på de usunde: Ulemper ved at blive ved med det usunde: Hvornår skal jeg forandre på det usunde: Hvordan skal jeg forandre på det usunde: 23

24 Huskeliste 9 Huskeliste 9 har to forskellige fokusområder: Dem der har lyst til at ændre på noget af det usunde og Dem, der ikke har lyst til at ændre på det usunde. Det er nødvendigt med to fokusområder, for I kan forvente at folk reagerer forskelligt på opgave 8, og det skal de have lov til. Det er vigtigt at holde fast i, at forandringer af sundheden skal være den enkeltes eget valg og ikke et diktat fra nogen som helst. Ellers mister vi den sundhedsfremmende del og styrker i stedet stress og usundheden. 1. Tag en runde og hør hvordan det er gået med at styrke de sunde løfter til en selv, giv ros og evt. hjælp til at komme videre. 2. Tag en runde og hør hvordan det er gået med at læse de usunde ting 2 gange hver dag. 3. Del evt. kollegerne op i to grupper: a. Dem der har lyst til at ændre på noget af det usunde og b. Dem, der ikke har lyst til at ændre på det usunde. Dem, der har lyst til at ændre på noget af det usunde: 4. Dem der har lyst til at ændre på noget af det usunde: De udfylder nu opgave Fremlægger opgave 9 for de andre og får gode råde og kommentarer, som man selv vælger, om man vil skrive ind. 6. Man får en partner til at hjælpe sig med opgaven i de kommende 2 uger til man mødes igen. Dem, der ikke har lyst til at ændre på det usunde: 7. Dem, der ikke har lyst til at ændre på det usunde: fortæller hvorfor de ikke ønsker det og modtager tilbagemeldinger fra de andre. 8. Man beslutter selv om man vil bruge tilbagemeldingerne. Man kan vælge at overveje tilbagemeldingerne til næste møde, og man kan vælge dem fra med det samme. 9. Hvis man har betænkningstid, gentager man opgaven med at læse og forholde sig til fordele og ulemper ved det usunde til næste møde. 10. Vælger man at afvise tilbagemeldingerne med det samme, vælger man et nyt usundt område og gentager opgave 8 med fordele og ulemper til næste møde. 11. Man får en partner til at hjælpe sig med opgaven i de kommende 2 uger til man mødes igen. 24

25 12. Afslut med at evaluere dagen og skriv evalueringen i Kinabogen. 25

26 Opgave 10 Fordele ved at deltage i Sundhedsfremmeprojektet Ulemper ved at deltage i Sundhedsfremmeprojektet Fordele ved ikke at deltage i Sundhedsfremmeprojektet Ulemper ved ikke at deltage i Sundhedsfremmeprojektet 26

27 Opgave 12 Idéer til arbejdet med sundhedsfremme præsentationen hvad kan vi fortælle Hvordan oplever i den sundhedsfremmende arbejdsplads ser ud i forhold til: At imødekomme den enkeltes behov, ressourcer og potentiale Hvor meget deltagerstyring ligger der i dagligdagen og hvor tilfredsstillende er det Hvor meget oplever I arbejdspladsen som en vokseplads for Jer og kollegerne Hvordan oplever i at arbejdspladsen lever op til en virksomhedskultur der er åben overfor personalets forskelligheder og egenart Hvordan har I oplevet tryghed i det sundhedsfremmende arbejde og hvilken betydning har det? De fire punkter er overbegreber for det, man lægger vægt på i Lundehaven og som kom frem på temadagen. Hvordan mener I man skal arbejde sundhedsfremmende: svække eller fjerne risikofaktorer styrke eller skabe frihedsfaktorer o finde dem vi har og få mere af dem o finde dem, vi ikke har, men har lyst til at få Hvordan mener i helt konkret, man skal gøre det Hvordan mener I der er plads til den enkelte i forhold til dette Hvordan har vi oplevet at vores sundhed er blevet påvirket gennem projektet 27

28 Evaluering efter 6. måneder 1. Opfattelse af sundhed hvordan ser den ud midtvejs (Skema udleveret) 2. Hvor sundhedsfremmende opleves arbejdspladsen i dag i forhold til tidligere a. arbejdsglæde b. trivsel c. overskud 3. Hvordan oplever hver enkelt medarbejder: a. at have indflydelse på eget arbejde b. at blive anerkendt og af hvem c. støtte og opbakning i hverdagen fra kolleger og leder d. rummelighed e. respekt fra kolleger og leder f. fællesskabsfølelsen i gruppen g. Fællesskabsfølelsen i huset generelt 4. Hvordan oplever hver enkelt medarbejder: a. egne kompetencer i forhold til at handle sundhedsfremmende for sig selv b. egne kompetencer i forhold til at handle sundhedsfremmende for fællesskabet c. kommunikationen i gruppen og i hele Lundehaven d. konflikter og konflikthåndteringen e. Hvilke ønsker eller behov ligger der bag ønsket om kursus i kommunikation og konfliktløsning 5. Hvordan vurderer deltagerne deres egen robusthed i forhold til før projektet 6. Hvilke fordele er der ved at deltage i projektet den sundhedsfremmende arbejdsplads 28

29 7. Hvilke ulemper er der ved at deltage i projektet 8. Hvad har virket positivt ind på projektet 9. Hvilke barrierer har der været 10. Hvilke gode råd kan I give videre til andre 11. Har medarbejderne haft lyst til at gøre eller gjort noget sundhedsfremmende ud over opgaverne 12. Andre gruppen var ikke vant til at være en gruppe, hvilken betydning mener deltagerne, det har haft i forhold til at indgå i sundhedsfremmeprojektet som en gruppe 13. Hvordan har sygefraværet haft det i projektet 14. Nogle er rejst i projektperioden, - hvorfor 15. Hvad værdsætter du mest i dit daglige arbejde (nævn 3 ting) 16. Hvis du skulle værdsætte dit daglige arbejde endnu mere, hvad skal så ændres 17. Hvor langt er I nået med opgaverne 29

30 Afsluttende evaluering Skriv stikord for gruppens eller afdelingens samlede arbejde Fortæl hvilke succeshistorier I har haft i gruppen/afdelingen: Fortæl hvilke usunde ting, som gruppen på det personlige område har arbejdet med at forandre: Hvad er det vigtigste gruppen har lært af at arbejde med sundhedsfremme? 30

31 Afsluttende evaluering Udfyldes af alle medarbejderne. Sæt ét x for din mening om: Sundhedsfremmeprojektet: 1. har styrket min trivsel i afdelingen/gruppen Meget enig Enig Ved ikke Mindre enig Slet ikke enig 2. har styrket min evne til at se og løse problemer Meget enig Enig Ved ikke Mindre enig Slet ikke enig 3. gjort Lundehaven til en mere sundhedsfremmende arbejdsplads end før. Meget enig Enig Ved ikke Mindre enig Slet ikke enig Fortæl hvad du vil arbejde videre med: 31