Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Transkript

1 Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ Vinderslev kl.10.30: / ,v Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde 24/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 1

2 du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.«matt 25,14-30 Kære Gud, vi beder dig om at tale dit ord til os nu ved din hellige Ånd, så vi må se, hvad du har betroet os og gøre brug af det, som du vil det. Amen. I mine gemmer har jeg et fornemt gammelt lommeur, jeg engang har fået af min onkel. Han var barnløs og havde aftalt med mig, at når den tid kom, skulle jeg stå for hans bisættelse, og derfor skulle jeg have det ur, som engang havde været hans fars. Faderen faldt i 1.verdenskrig, da sønnen var nyfødt, og dette fine ur hørte altså til de få ting, han efterlod sig. Det ligger nu i en skuffe derhjemme og bliver aldrig brugt. Men jeg smider det da ikke væk, for det har jo en vis betydning for mig. Det er noget, jeg engang har fået betroet. Betroet der er noget ved det ord, som har en særlig klang. Prøv lige at tænke over det. Når I kommer hjem fra kirke i dag, så kig jer lige lidt omkring og tænk over, hvad I sådan har fået betroet. Måske et billede, som hænger på væggen? Måske en gammel lænestol, som har stået i jeres hjem, da I var børn? Måske et fint lommeur eller en flot gammel billedbibel eller noget andet i den retning? Der er ting og sager, som vi på den måde hæger om. De betyder noget for os, og vi bliver kede af det, hvis de en dag forsvinder på grund af tyveri eller ildebrand. Derfor gør vi, hvad vi kan for at passe på disse ting, så det ikke sker. Når det så er sagt, så er det jo alligevel sådan, at alle disse ting er døde ting. Vi kan miste dem, fordi de bliver stjålet eller går 24/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 2

3 til ved en ildebrand eller måske bliver forlagt i en sådan grad, så vi ikke selv aner, hvor de er blevet af. Noget helt andet er jo, når det er noget levende, vi har fået betroet. Noget, som kun kan holde sig, hvis det på en eller anden måde får næring. Drejer det sig om et nyfødt barn, kan man jo ikke bare gemme det til side. På samme måde hvis det handler om en fornem, gammel papegøje eller en gammel skildpadde. Så kan det jo ikke nytte noget, at jeg gemmer sådan et væsen i en kasse i kælderen for at passe godt på den. Nej, for vi ved godt, at det, som er levende, skal have næring, vand, ilt for at kunne overleve. Det er faktisk sådan, det forholder sig med den kristne tro, og det er det, vi på en særlig måde skal sætte en tyk streg under her i dag, hvor vi hører Jesus fortælle lignelsen om de betroede talenter. Det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue, hørte vi. De fik ikke lige meget. Der var én, der fik fem talenter. En anden fik to og en tredje blot en enkelt. Det kom an på deres evner, får vi at vide. Man har næsten lyst til at sige, at det kom an på, hvilke talenter de havde. Jo, for vi har det jo med at bruge ordet talent i en lidt anden betydning, så det dækker over dette med evner og kvalifikationer. Sådan var det ikke på Jesu tid. Da var en talent en bestemt sum penge, og det var så sandelig ikke småpenge, det drejede sig om. Det er lidt svært sådan at overføre det til vor tids valuta, men lad os bare sige, at en talent svarer til ca.1 million kroner, så har vi da nogenlunde styr på størrelsesordenen. Så det var altså ikke en klatskilling, manden med den ene talent havde fået betroet! 24/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 3

4 En million det er da et rimelig pænt beløb, må vi nok have lov at sige. Men det, denne tjener glemte, var altså dette med det levende. Jamen, penge er da ikke levende, indvender vi så. Jo, på en vis måde er de jo, for der er immervæk forskel på at gemme pengene i kommodeskuffen eller at investere dem, sådan som de to andre gjorde. At investere det betyder egentlig det samme som at give tøj på, og det er jo det, man gør, når man f.eks. sætter penge i aktier eller obligationer, som giver et rimeligt afkast. Der er selvfølgelig en vis risiko, for man kan jo gå hen og sætte det hele til, men sådan går det altså ikke her. Manden med de fem talenter investerer, så det betroede gods bliver til fem talenter mere. Tjeneren med de to talenter opfører sig på samme måde. Da deres herre kommer tilbage, kan han hive to ekstra talenter op af lommen og lægge dem på bordet med ordene: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hvorefter han får denne herlige besked: Godt, du gode og tro tjener, du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Fælles for de to var, at de var klar over, at de havde fået betroet noget, som var levende. Penge kan som bekendt yngle og blive til flere, og det var det, de vidste. Den sidste tjener derimod ja, han tog gruelig fejl på det punkt. Han havde blikket rettet mod den barske herre, som høster, hvor han ikke har sået, og samler, hvor han ikke har spredt, og af bare angst for sin herre går han hen og gemmer den betroede talent i jorden, så herren på den måde kan få det igen, som han har betroet sin tjener. Umiddelbart kunne det jo virke nok så fornuftigt. Han risikerede da ikke at investere pengene på en forkert måde, så det hele bare blev sat over styr. Nej, men den går altså ikke. Det betroede skal ikke bare gemmes i skuffen. Det skal bruges, så det bliver til mere. Det skal investeres, så det producerer. 24/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 4

5 Hvad er det, Jesus vil sige til os med sådan en lignelse? Jo, han vil jo netop fortælle os, at det handler om noget, som er levende, og som vi altså har fået betroet af Gud. Og det, som er levende, ja, det bliver kun ved med at være levende, når det hele tiden bliver brugt, investeret, omsat. Sådan var det med de betroede talenter, og sådan er det også med den kristne tro. Manden, som rejser til udlandet, og som betror sine tjenere en formue, det er jo vor Herre Jesus Kristus. Det, han betror os, det er alt det, som han med sin lidelse, død og opstandelse har vundet os. Dette at Jesus med sit blod så at sige har gjort os gode venner med Gud igen det kan godt sammenlignes med sådan en kæmpemæssig formue, som han betror sine tjenere. På sin vis har vi alle fået lige meget betroet, kan vi godt sige, for der er ikke forskel på os, når vi står over for Gud. Havde vi hørt den anden tekst til denne søndag, ja, så ville vi have hørt om tjenerne, som får den samme løn, uanset om de havde arbejdet en hel dag eller bare en enkelt time, og det siger os jo noget om, at på en måde er der ingen forskel. Det er der virkelig ikke, når det gælder frelse og evigt liv. Den, der kommer med i sidste øjeblik, får præcis det samme som ham, der har været med lige fra de første spæde år. Den, der i sidste øjeblik lukker sine hænder op for at tage imod Guds gave, ja, han får både i pose og sæk ligesom ham, der gik i søndagsskole som lille og sad i kirken søndag efter søndag et helt liv igennem. Det kan godt være, det virker uretfærdigt, men sådan er det altså, og det skal vi nu være glade for! Men når det gælder tjenesten for Gud, ja, så er der forskel. Her har vi ikke alle fået lige meget betroet. Tænk bare på en mand som apostlen Paulus, der bliver standset af Gud uden for Damaskus, og så bliver han tjener for Gud og får dermed betroet fem talenter. Det kom til at koste ham dyrt, og det blev der ikke lagt skjul på. Allerede da han hørte kaldet fra Gud, fik han at vide, hvor meget han skulle lide for 24/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 5

6 evangeliets skyld. Ikke sådan at forstå, at han så blev anderledes kvalificeret til frelse og evigt liv. Livet igennem blev han ved med at stå der, hvor han var klar over, at han var en håbløst fortabt synder, og at det var nåde og atter nåde, det handlede om. Men samtidig var han klar over, at det, han havde fået betroet, var noget, der var levende, så det måtte have næring for at overleve. Og han var klar over, at her var der en tjeneste, som Gud havde kaldet ham til, og som han på ingen måde havde lov til at grave ned eller gemme i en kommodeskuffe. Det er sådan set det samme, som gælder for dig og for mig. For hver enkelt af os gælder det, at vi har en frelser, som er gået i døden for os. Vi har en frelser, som i den hellige dåb har skænket os alt det, vi behøver til frelse og evigt liv. Ja, han har endda åbnet vore øjne for denne rigdom, så vi ser den med vore egne øjne! Nu vil han så, at vi hver især tager imod denne rigdom og gør brug af den. Det. vi har fået skænket i den hellige dåb, skal sandelig ikke graves ned eller gemmes væk. Nej, du er millionær, og den million, du har fået betroet, den har du nu mulighed for at investere og omsætte, så der sker noget. Den tro, du har, er betroet gods, og den er levende, og det skal den blive ved med at være, og det sker, når du bruger den. Når du igen og igen sætter dig ned for at lytte, - når du folder dine hænder for at bede, - når du fortæller andre om det, du selv har set, - når du deler ud af dine penge og din tid, så det bliver til velsignelse for andre, når du hjælper, hvor der er behov for din hjælp ja, så investerer du det betroede! Så giver du din tro tøj på. Så er din tro levende, og en levende tro vil Gud selv honorere og belønne! Den døde tro ja, det som er dødt, har jo ingen værdi! At fokusere på herrens strenghed og forsøge at sikre sig jamen, det går jo slet, slet ikke. Du dårlige og dovne tjener! lyder det, selvom han kommer anstigende med den betroede talent. Nu bliver det betroede 24/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 6

7 taget fra ham og givet til den, der havde ti talenter i forvejen. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og så står den dårlige og dovne tjener der og har ingenting. Nu må han høre dommen: Kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Det var ikke det, der var meningen, og det behøver ikke at ske for en eneste af os. Med en levende tro på Jesus Kristus som frelser, - med en tro, som gerne vil tjene da sker det ikke. Kun den, der alene tror på sig selv og sine egne muligheder, vil komme til at stå med tomme hænder. Lad os bede 24/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 7