Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af Hvad forstår man ved pleura?
|
|
- Hans Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9 Lektion 13 Pleura og hjertet Hvad forstår man ved pleura? Lungesækken er en lukkede sæk, bestående af 2 blade (indre og ydre) pleura visceralis og pleura parietalis, adskilt ved et virtuelt spalterum cavitas pleuralis. Lungen invaginerer sækken. Pleura hæftes til thoraxvæggen ved fascia endothoracica. 13. Hvor ligger omslaget for pleura parietalis til pleura visceralis? Ved hilum pulmonis slår den indre lungehinde over på lungeroden og omskeder den hen til mediastinum, hvor den breder sig ud igen og beklæder strukturene i mediastinum (som pleura parietalis) 14. Hvor i forhold til skelettet projiceres toppen af cupula pleurae hhv fortil og bagtil? Cupula pleura er fast fikseret til hele inderkanten af costa I. apex pulmonis ligger direkte op mod indersiden, og cupula når således lige så højt op som apex. Fortil: 3-4 cm over den mediale 1/3 af clavicula Bagtil: Collum costa I Relationer: a. subclavia v. brachiocephalica skalenerporten
2 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 2 af Hvorledes løber omslaget fra pleura costalis til pleura mediastinalis? Der dannes såkaldte omslagsfolder, dvs. recesser, hvor lungen kan udvide sig i under inspiration. Mellem pleura costalis og mediastinalis dannes recessus costomediastinalis. Mellem pleura costalis og diaphragmaticus dannes recessus costodiaphragmaticus. Denne har relation til nyren (via diaphragma) 16. Hvorledes innerveres pleura? Det viscerale blad er ufølsomt, men det parietale innerveres af: nn. Intercostales innerverer pleura costalis og den perifere del af pleura diaphragmatica. nn. phrenici innerverer pleura mediastinalis og den centrale del af pleura diaphragmatica. 17. Hvad er cavitas pleuralis? Det virtuelle spalterum mellem den indre og ydre lungehinde, adskilt ved en tynd væskefilm. Pneumothorax: Luft i cavitas pleuralis Perforation -> luft ind -> kollaps 18. Angiv pleuragrænserne. Pleuragrænserne svarer til lungegrænserne ved maksimal inspiration, Den nederste rand ligger ud for costa 7, 9 og 11 (i hhv medio-claviculær-, midtaxillær- og angulærlinien). Forladen ud for sternum er forskellig på højre og venstre. Den venstre bøjer ud for costa IV mod venstre og skære intercostalrummene V og VI ca. 1 cm til venstre for sternalranden. Pericardiet er i direkte kontakt med pleura.
3 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 3 af Beskriv lymfedrænagen fra pleura. Lymfen fra pleura costalis løber ventralt til lnn. Parasternales og dorsalt til lnn. Mediastinalis posteriores (og videre til ductus thoracicus/ductus lymphaticus dxt) Lymfen fra cupula pleura ender i lnn. Cervicales profundi. Lymfen fra pleura mediastinalis løber til lnn. Tracheobronchialies og mediastinales (ender via truncus bronchomediastinalis i ductus thoracicus) Lymfen fra pleura diaphragmatica går til lnn. Phrenici (dybt i furen mellem diaphragma og thoraxvæggen)
4 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 4 af 9 Hjertet 1. Hvad kaldes de to faser i forbindelse med en hjertecyklus? Hvad sker der i faserne? Diastole her fyldes begge hjertekamre med blod fyldningsfasen Systole hjerte musklen kontraherer sig og uddriver blodet uddrivningsfasen 2. Angiv den latinske betegnelse for hjertets fire kamre. Cor (latin) eller cardia (græsk) består af to atrier og to ventrikler: Atrium dxt et sin, ventriculus dxt et sin Hjertet vejer g hos manden (ca 1/200 af legmesvægten), og det måler normalt ca. 6x9x12 cm (tykkelse, bredde og længde). Overfladen er beklædt med mesothel + varierende mængder subpericardielt fedtvæv, hovedsagligt lokaliseret langs coronarkarrene. Sulcus coronarius ligger på grænsen mellem atrierne og ventriklerne (ofte udfyldt af fedtvæv). Sulcus interventricularis anterior ligger på facies sternocostalis og tegner grænsen mellem ventriculus dxt og sin. Sulcus interventricularis posterior aftegner samme grænse, men ligger på facies diaphragmatica. Hjertet har en apex, basis og tre flader (med fire facies). Fladerne mødes i afrundede kanter. Margo acutus er den skarpeste og dannes mellem facies sternocostalis og facies diaphragmatica. Margo obtusus er jævnt afrundet og dannes mellem facies sterno costalis og facies pulmonalis sinister. Atrierne er forlænget med hjerte-ørene, auricula dexter og sinister. Udløbsstykke af højre ventrikel betegnes conus arteriosus, og fortsætter over i truncus pulmonalis. Den højre side ligger foran den venstre
5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 5 af 9 3. Hvilke dele af hjertet danner følgende flader: (a) basis cordis? Vender opad, bagud og til højre og dannes af de to atrier (mest det venstre) (b) facies pulmonalis sinister? Vender mod venstre lunge. Dannes af venstre ventrikel og atrium? (c) facies diaphragmatica? Vender nedad. Dannes af de to ventrikler + atrier? 5. Beskriv kort hjertets relationer. Hjertets underflade hviler på centrum tendineum diaphragmatis. Den højre flade støder op til pulmonis dxt. Samt n. phrenicus dxt (mellem pericardiet og pleura mediastinalis) Hjertets venstre flade støder op til venstre lunge, samt n. phrenicus sin. Forfladen ligger op mod den forreste thoraxvæg, delvis adskilt ved thymus, pleura og lungerne. (d) facies sternocostalis? Vender fremad. Dannes af de to ventrikler og højre atrium?? 4. Beskriv kort hjertets lejring ved oprejst stilling. Hjertet udfylder mediastinum medius. Det er fæstnet til de store kar, samt diaphragma og sternums bagflade, gennem den omgivende fibrøse sæk. Ved oprejst stilling ligger hjertet foran den nederste halvdel af brysthvirvelsøjlen med overkanten i niveau med IC3, den højre rand (atrium dxt) ligger lidt til højre for højre sternalrand. Apex ligger på venstre medioclaviculærlinie Hjertet forlænges og forhortes under respiration
6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 6 af 9 6. Hvilke kar indmunder i atrium dextrum? V. cava superior (via ostium venae cavae superiores. % klapper) V. cava inferior (via ostium venae cavae inferiores. + valvula venae cavae inferiores) Sinus coronarius (+ valvula sinus coronarii) Venetilløbet går til det bageste glatvæggede afsnit sinus venarum cavarum, der adskilles fra atrium proprium ved crista terminalis. Det egentlige atrium har fortil et tydeligt relief af de parallelt forløbende mm. Pectinati, der skyder sig ind i lumen. Auricula dxt danner en udposning fortil på atriet. Højre og venstre forkammer er adskilt ved den skråtstillede septum interartriale. I denne væg findes en stor, affladet, oval fordybning, fossa ovalis (afgrænses bagtil opadtil af limbus fossa ovalis) I væggene (mest den septale) fines fine huller, foramina venarum ninimarum, hvor venae cardiacae minimae fra hjertemuskulaturen tømmer sig direkte i højre atrium. Atrium sinistrum: Dette forkammer er glat-vægget undtagen i auriklen (gennemvævet af trabekler). Den glatvæggede del er dannet ved inkorporering af pulmonalvenerne i atrievæggen. Indmundingerne af de fire vv. Pulmonales (ostia venarum pulmonalium) ligger bagtil i hvert sit hjørne som cirkulære åbninger uden klapper. I den septale væg finden den føtale valvula foraminis ovalis Atrierne er tyndvæggede, de fungerer som en hjælpepumpe til fyldning af ventriklerne (med ca 20%) 7. Hvad svarer fossa ovalis til i føtal livet? I føtallivet var det en åbning mellem de to forkamre, foramen ovale.
7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 7 af 9 8. Beskriv mm. Papillares i ventriklerne Papillærmusklerne er kegleformet, med en tilhæftet basis og frie del prominerende ud i lumen, med de tynde forgrenede senestrenge, chordae tendinea som strækker sig til tilhæftningen i randen og på undersiden af atrioventrikulærklapperne. (hver muskel har chordae tendinea til mindst to klapper). I begge ventrikler findes en stor m. papillaris anterior of en noget mindre (ofte to- eller tredelt) m. papillaris posterior. Desuden findes et antal små, septale papillærmuskler. 9. Beskriv septum interventriculares. Det meste af septet består af muskelvæv, pars muscularis (0,5-1 cm tyk). Helt opad og bagtil findes et ca. 2 cm2 stort ovalt område, pars membranacea, som består af bindevæv (1,5-2 mm tyk). Septet er frontalt og horisontalt orienteret.
8 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 8 af Angiv vægtykkelsen i hhv højre og venstre ventrikel ventriculus dxt: ca. 4mm Ventriculus sin: 1 cm Ventriklerne omgiver tilsammen en todelt kegleformet kavitet, med basis vendende bagud og lidt opad. I basis findes de fire store ostier ostium atrioventriculare dextrum og sinistrum, ostium trunci pulmonalis og ostium aortae. Ventriklernes indvendige flader dannes af trabeculae carneae samt det karakteristiske mm. Paillares. Ventriculus dexter er formet som et bøjet rør, atrium dexter indmunder i den bageste rummelige del, indløbsdelen, mens udløbsdelen conus arteriosus er mere snæver (og glatvægget). Åbningen mellem de to dele er oval, og begrænses opadtil af crista supraventricularis og nedadtil af trabecula septomarginalis (moderatorbåndet) Ventriculus sinister er kegleformet, basis ligger ud for ostium atrioventriculare sinistrum og ostium aortae. Den store forreste klad i atrioventrikulærostiet danner grænsen mellem indløbsdelen bagtil og udløbsdelen fortil.
9 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 9 af Beskriv opbygningen af ostierne ved indløb og udløb fra venstre ventrikel ostium atrioventriculare sinistrum (mitralostiet indløbet til venstre ventrikel) har en circumferens på 9-10 cm (to fingerspidser). Klapapparatet begtegnes valva bicuspidalis og består af 2 fligklapper (cuspis) fæstnet til anulus fibrosus (og to frie let frynsede uregelmæssige rande). Fligklapperne er nedbundet til papillærmuskler (via chorda tendineae). Klapperne lukkes under systolen ostium aortae er udstyret med poseklapper/semilunærklapper (valvula semilunaris) og klapapparatet betegnes valva aortae.
Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).
Læs mereHJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.
HJERTET - Lektion 1 Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Baseret på manuskript 282 / dias 083 http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html http://www.nucleusinc.com/anim
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.
Læs mereAnatomi, hjerte.lunger spørgsmål
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior
Læs mereHJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html 2 Organbeskrivelse funktion form vægt farve konsistens overfladen relation flader
Læs mereThorax II Michel Bach Hellfritzsch
Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der
Læs mereThorax II Michel Bach Hellfritzsch
Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt
Læs mereEmbryologi lektion 2 Det kardiovaskulære system
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_2 ide 1 af 10 Embryologi lektion 2 Det kardiovaskulære system 1. Beskriv kort udviklingen af hjerterøret. 2. Benævn hjerterørets tre lag. (a) endocardiet (b) myocerdiet
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.
Læs mereHjertet og kredsløbet
Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,
Læs mereBrystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave
Brystkassen Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Brystkassen http:// www.denstoredanske.dk/ @api/deki/files/3651/ =296070.501.jpg Brystkassen Columna thoracalis og ribbenene, costae, danner
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II
AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen
Læs mereKredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet
Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus
Læs mereKredsløbsorganer - Hjerte og blodkar
Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereLektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 9 Side 1 af 7 Lektion 9 Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. 1. Hvilke kar og nerver har relation til glandula thyroidea? Beskriv kirtlens øvrige
Læs merePORTA- CAVA ANASTEMOSER Ingen klapper dvs. ingen ensretning af blodet. Portal hypertension blodet søger mod v. cava systemet gennem anastemoserne.
LEVEREN Funktioner: Metabolsk homeostase glucose/glykogen, albumin, koagulationsfaktorer. Afgiftning og ekskretion af affaldsstoffer fx bilirubin. Lipidabsorption galdesalte nødvendige for micelle- dannelse.
Læs mereUdkast til føtosandbjerginstruks om screening for medfødte hjertefejl 2008
Arbejdsgruppens medlemmer: Lene Sperling (tovholder), Hanne Mohapeloa, Eva Hoseth Olav Bjørn Petersen, Connie Jørgensen, Niels Keller, Helle Zingenberg, Vibeke Brocks og Jeanette Tranberg Christensen.
Læs mereEKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016
EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 Kl. 9.00 12.00 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan
Læs mereMave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI
Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Kredsløbet generelt Transport af stoffer Hjertets anatomi - hjertetsblodforsyning - Sygdom i hjertets kranspulsår
Læs mereMedicinsk kompendium i hjertets anatomi, fysiologi og embryologi
Medicinsk kompendium i hjertets anatomi, fysiologi og embryologi Skrevet af: Asma Pinky Bashir Medicinstuderende 4. Semester, Modul B8 Syddansk Universitet, Odense Læst og rettet af: Professor Peter Bie,
Læs mereEmneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi
Makro Eksamensopgaver Side 1 af 46 Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Hjernen 1.a) Sinus durae matris er endothelbeklædte og uden klapper. Sinus saggitalis superior modtager brovenerne,
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereBugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave
Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen Bugvæggen
Læs mereHjertets anatomi & fysiologi
Hjertets anatomi & fysiologi Asma Bashir, læge MAKROSKOPISK ANATOMI HJERTET LOKALISATION Placeret ca. midt i brystkassen, thorax, en lille smule til venstre for midtlinjen. Lejret på oversiden af mellemgulvet,
Læs mereNervesystemet. introduktion
Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem
Læs mereEmbryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er
Læs mereAnatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III
ANATOMI Anatomi Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III Anatomi eksamen & Om eksamen SKR EX Om eksamen MU EX Om eksamen - se på hjemmesiden SKR EX klik Om alm. skriftlig eksamen ALM SKR EX (MC)
Læs mereABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis
ANATOMI Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall ABDOMEN ABDOMEN består af bugvægge bughule fra til ribbenskurvatur symfyse lyskebånd hoftebenskam indholder bughinde peritoneum bugorganer
Læs mereHalsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch
Halsens bløddele og Thorax 1 Michel Bach Hellfritzsch MR, T2-vægtet sekvens Pharynx - Svælget Pharynx Pars nasalis pharyngis: Fra basis cranii til den bløde gane. Pars oralis pharyngis: Fra den bløde
Læs mereStore og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Læs mereColumna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse
Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus
Læs mereStudiespørgsmål til respirationen
Studiespørgsmål til respirationen 1. Giv en oversigt over respirationsorganernes funktioner 2. Beskriv lungernes opbygning og redegør for hvor i lungerne gasudveksling finder sted. 3. Hvilken funktion
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG
FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør
Læs mereDETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE.
Eksamen modul 1.3, Januar 2011 DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. HUSK AT AFLEVERE DINE SVARARK. HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER
Læs merePoten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.
Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne
Læs mereHjertedissektion Xciters
Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en
Læs mereStudienummer: Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og Homeostase
Studienummer: Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og Homeostase 1. semester MedIS 2009 Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. I multiple choice opgaverne ønskes kun et svar, så hvis du afkrydser
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Lektion 7 Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals 1. næsens forskellige bihuler sinus paranasale - Sinus maxillaris kæbehulen Beliggenhed: corpus maxillae
Læs mereEKSAMEN MODUL 1.3, JANUAR 2012-01-07
EKSAMEN MODUL 1.3, JANUAR 2012-01-07 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100 point.
Læs mereHjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler
Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereMuskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.
Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel
Læs mereOdense University Hospital THORAXTRAUMER. Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital
THORAXTRAUMER Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital Thoraxtraumer Skade på thoraxskelet og/eller -organer 25 % af alle traumedødsfald kan relateres til
Læs mereINTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00
INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI
Læs mereUndersøgelse cervico-thoracale overgang
Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med
Læs merePupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til
Læs mereAnbefalinger for minimumskrav til transøsofagal ekkokardiografi hos voksne. Dansk Cardiologisk Selskab
H O L D N I N G S P A P I R Anbefalinger for minimumskrav til transøsofagal ekkokardiografi hos voksne Dansk Cardiologisk Selskab DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi Jacob Eifer Møller (formand), Region
Læs mereAnatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre
Læs mereAbdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch
Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli
Læs mereBilledet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.
Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,
Læs mereIntroduktion - Basal anatomi
Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå
Læs mereWorkshop. Anatomi VELKOMMEN
Workshop Anatomi VELKOMMEN - Gitte - 24 år - Student Herning gymnasium 2009 - Bachelor i medicin 2014 - Stud. Cand. Med. (lægestuderende) HVEM ER JEG? DAGENS PROGRAM Anatomi generelt Hvad er det og hvornår
Læs mereMuskeloversigt. M. supraspinatus
Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på
Læs mereRohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!
Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6 Lektion 8 Larynx og trachea 1. larynx ligger i medianplanet foran 4., 5., og 6. halshvivel. Hvilke strukturer har larynx relation til henholdsvis fortil,
Læs mereEksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999
Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL:
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus
Læs mereLektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,
Læs mereMUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet
MUNDHULEN Manuskript nr. 478, 479, 314 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet mundhulen Gennem mundspalten, der er vist med prikker,
Læs mereObjektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU
Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.
LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)
Læs mereDHIF RaceRunning. Styrketræning
DHIF RaceRunning Styrketræning 2013 Styrketræning Bryst 1 Rygliggende med lille bold under skulderbladene. Fødderne er i gulvet og knæene er bøjet. Evt. lille bold mellem knæene. Evt. med vægtmanchetter
Læs mereLektion 6. Tungen, tænder og næse
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 6 Side 1 af 8 1. (tungemusklerne og deres innervation) Lektion 6 Tungen, tænder og næse n. hypoglossus (XII) innerverer alle tungemusklerne samt m. geniohyoideus (medbringer
Læs mereAnatomi og fysiologi - Ind under huden. Denne pdf indeholder bogens figurer til brug for undervisere.
Anatomi og fysiologi - Ind under huden Denne pdf indeholder bogens figurer til brug for undervisere. Indholdsfortegnelse Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Kapitel 1 Fig. 1-1 18
Læs mereRespiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler
Respiration Blodets iltning og udskillelse af CO2 Alveoler Alveolerne er runde udposninger i væggen af de små alveolesække, der sidder for enden af de respiratoriske bronkioler (mindste del af luftvejenes
Læs mereDCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi
H O L D N I N G S P A P I R Anbefalinger for standardiseret minimumskrav til transthorakal ekkokardiografi hos voksne Dansk Cardiologisk Selskab DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi Jacob Eifer Møller
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du
Læs mereLymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar
Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport
Læs mereColumna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget
Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer
Læs mereRøntgen af thorax. Morten Kindt. Se godt på billedet i 30 sekunder
Morten Kindt Overlæge Billeddiagnostisk afdeling 1 Se godt på billedet i 30 sekunder 58 årig mand. Mangeårig tobaksforbrug. Kronisk bronchitis. Daglig expectoration. Nu feber 38.2 Røntgen af thorax 4 Afstemning
Læs mereMave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk
Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk GENERELT Abdominalviscera er forskydelige. Mavetarmkanalen har et meget bugtet forløb. Peritoneal lejring primært retroperitonealt, sekundært retroperitonealt
Læs mereAbdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch
Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis (Taeniae coli) Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli
Læs mereAnterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral
Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab
Læs mereEKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014
EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100
Læs mereSundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Skriv på svararket, bogstavet, der svarer til den knogle hvortil knoglestrukturen hører.
Læs mereRepetetion af 1. semester
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_2 Side 1 af 44 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 2 Hvirvelsøjlen s. 2 10 Ryg, Nakke og hals s. 11 19 Thorax s. 20 25 Diaphragma og bugvæggen s. 26
Læs mereMILT MERIDIAN M. LATISSIMUS DORSI
RELATEREDE MUSKLER Musculus latissimus dorsi, side 21 Musculus trapezius, pars horisontalis, side 22 Musculus trapezius, pars ascendens, side 23 Musculus opponens pollicis, side 24 Musculus triceps, side
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8 Lektion 10 Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m. 1. Hvordan løber ductus thoracicus på halsen? Den løber op på venstre side af halsen (fra mediastinum
Læs mereBiofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for Matematik og Fysik Fysisk Laboratorium Biofysik (10 33 11) Eksamen 6. juni 2003 4 timers skriftlig prøve Alle hjælpemidler er tilladt Sættet består af
Læs mereFaglige Opdateringer
Faglige Opdateringer Opdateret vejledning vedr incidentale pulmonale noduli Ny TNM fra 1. Januar 2018 Mediastinoskopi før operation ved negativ EUS/EBUS hos patienter med patologiske mediastinale eller
Læs mereS T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage
S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5. Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5 Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne 1. Hvad forstår man ved hhv. intramembranøs og endochondral ossifikation? Intramembranøs/desmal
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereKNOGLEORIENTERING: KRANIUM
1 ANATOMI: Holdundervising Anatomisk afsnit Tandsygdomslære Odontologisk Institut, Health Henrik Løvschall, 2013 KNOGLEORIENTERING: KRANIUM INTRODUKTION ENKELTKNOGLER HULHEDER I KRANIET HULLER I KRANIET
Læs mereBasal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave
Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,
Læs mereFlot stubmølle til haven
SPÆNDENDE MODELARBEJDE: Flot stubmølle til haven Møllen her er en tro kopi af en rigtig stubmølle, og du kan selv bygge den for 1000 kroner. Sammen med dette nummer af Gør Det Selv får du nemlig en komplet
Læs mereEksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET
Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET TÆNK PÅ, AT DINE MEDSTUDERENDE OGSÅ GERNE VIL SE SPØRGSMÅLENE Opgavesættet består
Læs mere