KNOGLEORIENTERING: KRANIUM
|
|
- Gudrun Bak
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 ANATOMI: Holdundervising Anatomisk afsnit Tandsygdomslære Odontologisk Institut, Health Henrik Løvschall, 2013 KNOGLEORIENTERING: KRANIUM INTRODUKTION ENKELTKNOGLER HULHEDER I KRANIET HULLER I KRANIET FORDYBNINGER FREMSPRING PÅ KRANIET ENKELTE KRANIEKNOGLER INTRODUKTION ansigtskranium synonymer: cranium faciale cranium viscerale splanchnokranium hjernekranium synonym: neurokranium cranium cerebrale låg: theca cranii bund: basis cranii grænse normalstilling in situ øvre kant af øjenhule øvre kant af kindbensbuen bagkant af ramus mandibulae til kæbevinklen Frankfurter-horisontalplanet ENKELTKNOGLER theca os frontale os parietale maxilla os palatinum os zygomaticum basis cranii interna fossa cranii anterior os frontale os ethmoidale fossa cranii media fossa cranii posterior pandeben kile ben tindingeben nakkeben isseben overkæben ganeben kindben siben
2 2 HULHEDER I KRANIET orbita cavitas nasi cavitas oris fossa infratemporalis øjenhulen pyramideform aditus orbitae næsehulen apertura piriformis conchae nasales septum nasi choanae mundhulen ganen processus alveolaris undertindingeregionen ramus mandibulae mm. pterygoidei fossa pterygopalatina forbindelser til øjenhule næsehule kraniehule mundhule fossa temporalis regio temporalis temporalislogen linea temporalis egio infratemporalis sinus paranasales sinus sphenoidalis sinus frontalis sinus maxillaris cellulae ethmoidales cavitas tympani cellulae mastoideae indre øre theca basis cranii interna fossa cranii anterior, media, posterior kilebenshulen pandebenshulen kæbehulen sibensceller trommehulen / ydre øregang meatus acusticus externus pars petrosa i processus mastoideus vestibulum cochlea canales semicirculares HULLER I KRANIET kæberne orbita cavitas oris fossa infratemporalis fossa pterygopalatina foramen infraorbitale canalis infraorbitalis sulcus infraorbitalis foramen mentale fissura orbitalis superior foramen opticum (canalis opticus) canalis nasolacrimalis foramen incisivum foramina alveolaria incisura mandibulae fossa temporalis foramen sphenopalatinum
3 3 foramen rotundum cavitas nasi foramen sphenopalatinum canalis incisivus canalis nasolacrimalis lamina cribrosa lamina cribrosa foramen opticum fissura orbitalis superior foramen rotundum foramen ovale foramen lacerum apertura interna canalis carotici porus acusticus internus foramen jugulare canalis hypoglossi foramen magnum foramen jugulare foramen magnum foramen ovale foramen lacerum sulcus tubae auditoriae canalis musculo-tubarius eustachiske rør porus acusticus externus meatus acusticus externus apertura externa canalis carotici foramen stylomastoideum canalis hypoglossi FORDYBNINGER PÅ KRANIET KÆBERNE ORBITA BASIS CRANII INTERNA BASIS CRANII EXTERNA fossa canina fossa retromolaris fossa glandulae lacrimalis fossa sacci lacrimalis fossa hypophysialis sulcus caroticus impressio trigemini sulcus sinus sigmoidei sulcus sinus transversi fossa pterygoidea fossa mandibularis fossa jugularis crista temporalis crista buccinatoria tårekirtel (gl. lacrimalis) tåresæk (saccus lacrimalis) sella turcica dorsum sellae foran foramen jugulare
4 4 FREMSPRING PÅ KRANIET mandibula processus alveolaris processus coronoideus processus condylaris dorsum sellae (sella turcica) eminentia cruciformis protuberantia occipitalis interna (sulcus sinus transversi) processus pterygoideus lamina medialis lamina lateralis (fossa pterygoidea) hamulus pterygoideus tuberculum articulare arcus zygomaticus processus mastoideus processus styloideus condylus occipitalis protuberantia occipitalis externa linea nuchalis superior ENKELTE KRANIEKNOGLER Maxilla (overkæben) corpus maxillae forflade facies anterior øvre flade facies orbitalis bagflade facies infratemporalis næseflade facies nasalis udløbere nedad processus alveolaris opad processus frontalis lateralt processus zygomaticus medialt processus palatinus os zygomaticum (kindbenet) flader arcus zygomaticus fremad lateralt mod øjenhulen mod fossa temporalis udløbere fra og os zygomaticum os nasale (næsebenet) os lacrimale (tårebenet) os palatinum (ganebenet) fossa sacci lacrimalis horisontal plade vertical plade vomer (plovskærebenet) mandibula (underkæben) corpus mandibulae basis mandibulae angulus mandibulae ramus mandibulae foramen mentale linea obliqua processus coronoideus processus condylaris incisura mandibulae
5 5 crista temporalis crista buccinatoria fossa retromolaris os frontale (pandebenet) os ethmoidale (sibenet) horisontal plade lamina cribrosa vertikal plade del af næseskillevæg to sidedele cellulae ethmoidale concha nasalis inferior (nederste næsemusling) (kilebenet) kroppen øvre flade bagflade nedre flade forflade højre sideflade venstre sideflade vingerne alae majoris flade mod fossa cranii media flade mod orbita facies temporalis facies infratemporalis flade mod fossa pterygopalatina alae minoris (nakkebent) nedadrettet ben forreste del bageste del to laterale dele processus pterygoidei lamina lateralis lamina medialis fossa pterygoidea clivus eminentia cruciformis protuberantia occipitalis externa linea nuchalis superior condylus occipitalis (tindingebenet) klippedelen pars petrosa skældelen squama temporalis flad del af ydre øregang pars tympanica vorteformet fremspring processus mastoideus kindbue fremspring processus zygomaticus os parietale (issebenet)
Alfabetisk nøgle til kranium
Alfabetisk nøgle til kranium I denne liste kan strukturer skrevet med fed findes i skabene på museet. De øvrige strukturer findes på studiesals-kranierne A E, der kan lånes i Informationen. De store bogstaver
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus
Læs merea. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus
a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus mandibulae 1,5,29,36,40,42,64 anteverteret 24 antrum 15
Læs mereHOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
HOVEDETS MUSKLER ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole disposition Generelt om muskler Tyggemuskler Ansigtsmuskler en muskel UDSPRING tilhæftning distalt på extremiteter eller
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Lektion 7 Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals 1. næsens forskellige bihuler sinus paranasale - Sinus maxillaris kæbehulen Beliggenhed: corpus maxillae
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11 Repetitionslektion 1. knoglerne der indgår i hjernekassen (neurokraniet) danske og latinske navne, parrede/uparrede uparrede: pandebenet os frontale
Læs merePupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til
Læs mereLektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser
Læs mereANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI
a. alveolaris inferior 17,18,22,26,57,112 a. angularis 108,109 a. auricularis posterior 67 a. auricularis profunda 112 a. buccalis 18,21,26,112,113 a. canalis pterygoidei 30 a. carotis communis 60,65,66,67,69,93,96
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Lektion 3 Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. 1. (n. facialis (VII), extrakranielt) efter at have trådt ud af foramen stylomastoideum kommer n. facialis
Læs mereH. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU
H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Ekstra kursus om muskler Øvelse 6, tyggemuskler side 8 Øvelse 7, andre muskler
Læs mereLektion 6. Tungen, tænder og næse
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 6 Side 1 af 8 1. (tungemusklerne og deres innervation) Lektion 6 Tungen, tænder og næse n. hypoglossus (XII) innerverer alle tungemusklerne samt m. geniohyoideus (medbringer
Læs mere1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel.
1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 2. Hvilke(t) kendetegn passer på et mucøst endestykke?
Læs mereAnalgesiformer og injektionsteknik
Analgesiformer og injektionsteknik Definition af injektion Ordet injektion kommer fra det latinske injicere, der betyder at kaste ind. En injektion er anbringelse af et flydende lægemiddel inde i kroppen
Læs mereValg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer
Valg af undersøgelsesmodalitet Radiologisk udredning af ansigtsfrakturer CT den bedste undersøgelse til vurdering af frakturer i ansigt og kranium og kan samtidig vurdere bløddelene. Edith Nielsen Neuroradiologisk
Læs mereH. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU
H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Grundmodul Øvelse 1, tyggemuskler side 11 Øvelse 2, andre muskler af klinisk
Læs mere3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk
1. Billederne viser A. perichondrium B. en del af marvhulen C. tværskårne Haver ske lameller D. udelukkende substantia compacta E. både substantia compacta og spongiosa 2. Ved chondral ossifikation A.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 1 Øret: Lidt anvendt anatomi 7 2 Undersøgelse af øret 12 3 Undersøgelse af hørelsen 15 4 Høretab 24 5 Sygdomme i ydre øre 30 6 Sygdomme i øregangen 36 7 Trommehinden 45 8 Otitis
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG
FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør
Læs mereMuskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.
Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel
Læs mereKRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside
KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside Hjerneblærernes udvikling PRIMÆRE HJERNEBLÆRER SEKUNDÆRE HJERNEBLÆRER BLIVER TIL HJERNEDEL INDEHOLDER VENTRIKEL prosencephalon telencephalon telencephalon
Læs mere1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E.
1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E. nervetrådsbundter 2. Af alle hvide blodlegemer udgøres A. 70% af lymfocyter B. 2-4%
Læs mereOverfladeanalgesi (eng. topical analgesia)
Former for lokalanalgesi i tandplejen Ledningsanalgesi Intraossøs analgesi Overfladeanalgesi Infiltrationsanalgesi Intraligamentær analgesi (subperiosteal analgesi)* * Subperiosteal analgesi anvendes normalt
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7 Nerve Muskler Skelet Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre 1. Hvad består hver branchiebue af? Hver branchiebue består af en kerne
Læs mereLektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 9 Side 1 af 7 Lektion 9 Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. 1. Hvilke kar og nerver har relation til glandula thyroidea? Beskriv kirtlens øvrige
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall
FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall GENEREL LAGDELING Tunica mucosa Tela submucosa Tunica muscularis Tunica serosa /Adventitia FORDØJELSESSYSTEMET
Læs mereINTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Sættet består af 1 sammensætningsopgave, 8 essayopgaver, 3 figuropgaver, 4 opgaver i billedanatomi samt et svarark
Læs mereEmneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi
Makro Eksamensopgaver Side 1 af 46 Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Hjernen 1.a) Sinus durae matris er endothelbeklædte og uden klapper. Sinus saggitalis superior modtager brovenerne,
Læs mereAkupunktur og lidelser i bevægeapparatet
Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet Forfatter; speciallæge i almen medicin og akupunktur Palle Rosted Faglig konsulent; speciallæge i almen medicin Annette Jørgensen Faglig konsulent; speciallæge
Læs mereNæsens og bihulernes sygdomme
Næsens og bihulernes sygdomme Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Sinus maxillaris dræneres via et ostium placeret superomedialt. 30% har yderligere et ostium inferiort
Læs mereRasmus Holmboe Dahl 27. juni 2014. 1 af 6
Muskelliste for RTQH Muskelliste til Hovedet, halsen & de indre organers anatomi lavet ud fra 10. udgave. Pensum for 3. semester anatomi. Øret muskler, 2 stk., s. 73 M. tensor tympani N. mandubularis M.
Læs mereANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III. December 18, 2019, kl i Aud.1.
Afdeling for Tandsygdomslære Anatomisk Afsnit Eksamensnr. ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III December 18, 2019, kl. 13.00- i Aud.1. Testen omfatter 60 flervalgsopgaver af typen ét eller
Læs mere1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden
1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden 2) Eksokrine kirtler inddeles på grundlag af A. cellernes størrelse B. cellernes
Læs mereSanseorganer. Asma Bashir, læge
Sanseorganer www.asmabashir.com Asma Bashir, læge S ANSEORGANER R EDIGERET : J ULI 2017 AF A SMA B ASHIR, LÆGE WWW. ASMABASHIR. COM SANSEORGANER Sanseorganerne er speciliserede dele af nervesystemet. Sanserne
Læs mereMUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet
MUNDHULEN Manuskript nr. 478, 479, 314 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet mundhulen Gennem mundspalten, der er vist med prikker,
Læs mereStudiespørgsmål til bevægeapparatet
Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.
Læs mereMuskeloversigt. M. supraspinatus
Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på
Læs mereBugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave
Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen Bugvæggen
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med
Læs mereOverekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt
Læs mereStudiespørgsmål til hud og sanser
Studiespørgsmål til hud og sanser 1. Beskriv hudens funktioner 2. Beskriv hudens 3 lag 3. Hvilken funktion har stratum corneum? 4. I hvilket lag af epidermis finder celledelinger sted og hvor længe går
Læs mereTorup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:
: Anatomi Noter: Cerebellum Diencephalon Hjernenevekerner Hjernenerver Hjernestammen Hovedts arterier Motoriske baner Nuclei basales manan.dk Cerebellum Cerebellum Generelt Cerebellum er udviklet i den
Læs mereSanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Sanseorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Sanseorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,
Læs mereColumna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse
Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus
Læs mereOverekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt
Læs mereDen studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.
Undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne Færdighedstræning Modul B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv
Læs mereVisitation, forløbsbeskrivelser og kodning af rhinologiske patientforløb
Visitation, forløbsbeskrivelser og kodning af rhinologiske patientforløb For alle patienter der henvises med henblik på rhinologisk vurdering gælder følgende: Der foreligger beskrivelse af relevant undersøgelse
Læs mereHHU FACE YOGA 1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & FACE YOGA COPYRIGHT 2015/2016 ALL RIGHTS RESERVED
1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & INHOLD FaceYoga FaceFitness Ansigtsmassage Akuppresur Muskelafspænding Yogisk åndedræt Hvem kan udføre FaceYoga Sådan bruger du øvelserne Sådan påvirker FaceYoga din hud
Læs mereOs temporale og de cerebellopontine vinkler. Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital
Os temporale og de cerebellopontine vinkler Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital CT eller MR? Generelt vælges MR til retrocochleær patologi og CT til patologi i de ossøse
Læs mere1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa
1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa 2) Primære tænder A. afslutter deres mineralisering efter fødslen B. bryder frem fra 3-6 år C. udvikles alle fra
Læs mereUnderekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden Bækkenet Ossifikationens start angivet
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.
Læs mereLED. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
LED ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole LED UÆGTE ÆGTE ÆGTE LED ledhule ledflader UÆGTE LED ingen ledhule lille bevægelighed UÆGTE LED SYNDESMOSER knogler holdes sammen af
Læs mereSundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Skriv på svararket, bogstavet, der svarer til den knogle hvortil knoglestrukturen hører.
Læs mereCT eller MR? Protokoller. Ydre øregang. Øregangsatresi. Ydre øregang. Os temporale og de cerebellopontine vinkler
CT eller MR? Os temporale og de cerebellopontine vinkler Generelt vælges MR til retrocochleær patologi og CT til patologi i de ossøse strukturer. Det kan være nødvendigt med begge modaliteter. Edith Nielsen
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt
Læs mereSinus Maxillaris. - anatomi og patologi. Anatomi. Sinus Concha nasalis Superior Medius Inferior Meatus nasi Superior Medius Inferior
Sinus Maxillaris - anatomi og patologi Sinus Concha nasalis Superior Medius Inferior Meatus nasi Superior Medius Inferior Anatomi 1 Sinus maxillaris Undersøgelse af sinus maxillaris Palpation Gennemskylning
Læs mereANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING
ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING Mediansnit gennem hovedenden af et foster viser et mediansnit gennem hovedenden af et foster. Indgangen til den primitive mundhule (O) begrænses opadtil af pandevolden
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6 Lektion 8 Larynx og trachea 1. larynx ligger i medianplanet foran 4., 5., og 6. halshvivel. Hvilke strukturer har larynx relation til henholdsvis fortil,
Læs mereBevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn
del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3
Læs mereLED. suturer (sutura serrata) spalte med ledvæske membrana synovialis flade bindevævsceller hyalinbrusk (oftest) fibrocartilago
1 LED UÆGTE ÆGTE Syndesmoser Fibrøse Elastiske Synchondroser Ledhule Ledbrusk Ledkapsel Ledbånd evt. ledskiver..muskler suturer (sutura serrata) disci intervertebrales symphsis pubica (symfysen) spalte
Læs mereUnderekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden HKA optagelse (Hip/knee/ankle eller hofte/knæ
Læs mereRepetetion af 1. semester
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_2 Side 1 af 44 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 2 Hvirvelsøjlen s. 2 10 Ryg, Nakke og hals s. 11 19 Thorax s. 20 25 Diaphragma og bugvæggen s. 26
Læs mereColumna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget
Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer
Læs mereRegional analgesi i mundhulen hos hund og kat
Regional analgesi i mundhulen hos hund og kat Del 1: Beskrivelse af teknikker til anlæggelse af nerveblokader i mundhulen DYRLÆGE KATHRINE HØJTE HASTRUP SVENDSEN 1, DYRLÆGE, PH.D. HELLE HARDING POULSEN
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus
Læs mereHjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler
Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Læs mereIntraorale optagelser til lejringsbestemmelse
Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Lejringsbestemmelse Lejringsbestemmelse af tænder/objekter i forhold til hinanden i
Læs mereM-koder. DPAS Informatikudvalg Nye og opdaterede SNOMED-koder per 1.1.2016
1 - M-koder M09423 01-01-1940 18-12-2015 01-01-2500 blodkarinvasion påvist M09424 01-01-1940 18-12-2015 01-01-2500 blodkarinvasion ikke påvist M09428 01-01-1940 18-12-2015 01-01-2500 lymfekarinvasion påvist
Læs mereNavn Udspring Insertion Virkning Innervation
Nakkens muskler m. rectus capitis posterior minor tuberculum posterior C1 linea nuchae inferior, medialt ekstention n. suboccipitalis m. rectus capitis posterior major proc. spinosus C2 linea nuchae inf.,
Læs mereProgram Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling. SPECIALEBESKIVELSE: Tand-, mund- og kæbekirurgi
Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling Peter Marker Arne Eckerdal Program Præsentation af specialet PM Laserbehandling af leukoplakier Behandling af kæbeledssygdomme Den atrofiske
Læs mereSkulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse
Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.
Læs mereNervesystemet. introduktion
Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem
Læs merecentralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang
Læs mereBRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside
BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside Branchialapparatet et område Branchialapparatet eller gællebueapparatet - forstås lettest, når man gør sig klart, at det har ligget indenfor et
Læs mereSCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører
SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding
Læs merePrimær visitation af Orto-kirurgiske patienter
1 Label: Dato: Primær visitation af Orto-kirurgiske patienter Henvisende: Undersøger: 2 Til sikring af Kæbekirurgisk Afdelings behandlings-kvalitet bedes du venligst udfylde nedenstående spørgeskema. Af
Læs mereRøntgenbilleder af kraniet udgør et vigtigt grundlag for
Radioanatomiske variationer af knoglestrukturer i theca cranii Ib Sewerin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Børnetandlæger
Læs mereTruncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler
Truncus Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler Opsummering UE 1,1 + 1,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler
Læs mereCharlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen
Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital DUDS årsmøde 2016 Visualisere strukturerne på halsen halskarrene Thyreoidea Parathyreoidea Spytkirtler Lymfeknuder Forstørrede lymfeknuder
Læs mereOBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER
OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren
Læs mereDobbeltsyn, synsnedsættelse og blindhed efter intraoral regionær analgesi
906 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Intraoral analgesi kan føre til synsforstyrrelser Sammenlignet med hvor mange lokalanalgesier der lægges i tandlægepraksis, er komplikationer, som involverer
Læs mereAnatomi, hjerte.lunger spørgsmål
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort
Læs mereSystemiske komplikationer
Systemiske komplikationer Besvimelse (synkope) Hyperventilations syndrom Overdosering Allergisk reaktion Adrenalinreaktion Besvimelse (synkope) Som følge af nervøsitet, angst, varme, smerte eller en ubehagelig
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8 Lektion 10 Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m. 1. Hvordan løber ductus thoracicus på halsen? Den løber op på venstre side af halsen (fra mediastinum
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5. Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5 Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne 1. Hvad forstår man ved hhv. intramembranøs og endochondral ossifikation? Intramembranøs/desmal
Læs mereColumna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH
Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH (H)øjre (R)ight Dx. (Dexter) (V)enstre (L)eft Sin. (Sinister) Rtg. CT Anterior posterior optagelse (AP) eller PA optagelse (Frontal optagelse) (H)øjre (R)ight
Læs mereDHIF RaceRunning. Styrketræning
DHIF RaceRunning Styrketræning 2013 Styrketræning Bryst 1 Rygliggende med lille bold under skulderbladene. Fødderne er i gulvet og knæene er bøjet. Evt. lille bold mellem knæene. Evt. med vægtmanchetter
Læs mereNakkesmerter. Behandlingsafsnit. Indledning. Den normale bevægelighed
Nakkesmerter Indledning Nakkesmerter, herunder piskesmæld, er en hyppig lidelse, og er en af de lidelser, som hyppigst bliver behandlet med akupunktur. Således fandt Bovin et al. 1994, at 34% af en population
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura?
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9 Lektion 13 Pleura og hjertet 1 12. Hvad forstår man ved pleura? Lungesækken er en lukkede sæk, bestående af 2 blade (indre og ydre) pleura visceralis
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior
Læs mereHalsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch
Halsens bløddele og Thorax 1 Michel Bach Hellfritzsch MR, T2-vægtet sekvens Pharynx - Svælget Pharynx Pars nasalis pharyngis: Fra basis cranii til den bløde gane. Pars oralis pharyngis: Fra den bløde
Læs mereArticulatio genus. Articulatio talocruralis Foden
1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden HKA optagelse (Hip/knee/ankle eller hofte/knæ ankel optagelse), giver et godt overblik
Læs mereMedicinsk fagsprog I. Lectio 5. Opgave 5a
1 Lectio 5 Opgave 5a Angiv for de nævnte fagudtryk: 1. Ordklasse, deklination og køn for det første ord 2. Ordklasse, deklination og køn for det andet ord 3. Opslagsform for adjektivet, dvs. adjektivet
Læs mereBrystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave
Brystkassen Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Brystkassen http:// www.denstoredanske.dk/ @api/deki/files/3651/ =296070.501.jpg Brystkassen Columna thoracalis og ribbenene, costae, danner
Læs mereEN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN 1 En samling af de bragte månedens muskel NAKKEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer
Læs mereUNDERSØGELSESTEKNIK - EFTERÅRSSEMESTERET Journalkoncept 8/22/2013. Øre-næse-hals undersøgelsen. Øre Næse- Hals- Spytkirtler Ansigt -
UNDERSØGELSESTEKNIK - EFTERÅRSSEMESTERET 2013 ANDERS BRITZE LÆGE, PH.D. & CHRISTER SWAN ANDREASSEN LÆGE, ADJUNKT, PH.D. ØRE-NÆSE-HALS AFDELING H AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL Otorhinolaryngologi Journalkoncept
Læs mere