Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET
|
|
- Svend Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET TÆNK PÅ, AT DINE MEDSTUDERENDE OGSÅ GERNE VIL SE SPØRGSMÅLENE Opgavesættet består af en case, samt spørgsmål inden for faget Sygepleje, Anatomi/fysiologi, Mikrobiologi og Ergonomi. Opgavesættet består af i alt??sider. For hvert spørgsmål er der 4 svarmuligheder. Sæt 1 kryds ud for det rigtige svar. 1
2 Case: Hr. Hansen er 69 år og indlagt på hjertemedicinsk afdeling. Hjemme har Hr. Hansen været præget af dypnø udløst ved aktivitet, hvilket har afholdt ham fra aktiviteter, og han har været sengeliggende i flere dage. Hr. Hansen har haft en del kraftige hosteanfald med gulligt ekspektorat. Han har spist og drukket lidt og følt sig træt. På afdelingen magter Hr. Hansen ikke at gennemføre personlig hygiejne og har svært ved at vende sig i sengen. Læberne er let cyanotiske, specielt ved fysisk aktivitet. Huden er tør og varm. Begge hæle er ømme og røde. Aktuelt er Hr. Hansen præget af sin dyspnø. Han bliver dyspnøisk ved mindste fysiske aktivitet, så som at spise og at tale. Han sover flere gange i løbet af dagen i korte perioder og har svært ved at sove igennem om natten, hvor han beder om sovemedicin. Hr. Hansen har ødemer på begge underekstremiteter, og huden er tynd og blank. Ved indlæggelsen har Hr. Hansen fået ordineret antiembolistrømper. Hr. Hansen klager over, de er for stramme og for varme og han forstår ikke, hvorfor de skal være så stramme. Han spiser små portioner mad og drikker ca ml. i døgnet. Hr. Hansen vejer 76 kg, er 178 cm høj, BT er 128/85 og pulsen slag /min. Tp. 38,9 C 2
3 Sygepleje: Hr. Hansen har utilstrækkelig hjertepumpefunktion, som kan føre til: At der udvikler sig hypovolæmisk chok At der udvikler sig neurogent chok At der udvikler sig anafylaktisk chok At der udvikler sig cardiogent chok Hr. Hansen skal have målt Blodtryk og puls. Hvad er vigtigt at være opmærksom på? At Hr. Hansen har hvilet sig i 10 minutter At Hr. Hansen har været i aktivitet At Hr. Hansen har fået udført morgentoilette At vide, hvilke værdier der har været målt Hr. Hansen bliver svimmel og er ved at besvime, da han skal hjælpes ud ad sengen. Hvad er det tegn på? At Hr. Hansen er træt At Hr. Hansen er dehydreret At Hr. Hansen har ortostatisk hypotension At Hr. Hansen har ortostatisk hypertension Hr. Hansen bliver af sygeplejersken plejet ud fra sygdomsbegrebet: disease, hvilket er et udtryk for: At sundhed ikke er frihed for sygdom og svaghed, men fuldstændig fysik, psykisk og socialt velvære En subjektiv oplevelse af sygdom En objektiv patologisk tilgang til sygdom En social rolle eller position, som en sygdom giver en person 3
4 Hr. Hansen har svært ved at sove igennem om natten. Symptomer som følge af søvnløshed er bl.a. Døsighed, irritabilitet, uopmærksomhed, dårligt humør Mørke rande under øjnene, løbende næse, røde knopper og træthed Træthed om dagen, øget kuldskærhed, øget indlæring og varmefornemmelse Uopmærksomhed, irritabilitet, øget aktivitet og øget kuldskærhed Hvordan kan Hr. Hansens søvnproblemer muligvis forebygges? Ved at lytte til stille musik eller få en lang middagslur Ved en optimal hvilestilling, varm mælk med honning eller undgå at spørge ind til eventuelle psykiske problemer Alkohol før sengetid, lys i soveværelset, at se en spændende film Fysisk aktivitet om dagen, dæmpning af lyset, en fast døgnrytme Når sygeplejersken skal vurdere Hr. Hansens sundhedstilstand, anvender hun sygeplejeprocessen, hvilket betyder, at hun: Beder medpatienter på stuen om gode råd Opstiller sygeplejeproblemer, mål, løsningsforslag og evaluerer Spørger: Hvordan kan jeg hjælpe? Spørger lægen om løsningsforslag 4
5 Anatomi og fysiologi Det endokrine system Nervesystemet og det endokrine system er ansvarlige for at koordinere og styre aktiviteten af hr. Hansens øvrige organsystemer. Denne struktur, som er en del af nervesystemet, kobler nervesystemet sammen med det endokrine system og udskiller forskellige releasing og inhibiting hormoner. Hvad kaldes strukturen? Gl. suprarenalis Hypothalamus Medulla oblongata Adenohypofysen Sæt et kryds ud for det udsagn, som forklarer negativ feedback regulering korrekt? Blodet og Lymfesystemet Her påvirker et overordnet hormon udskillelsen af det underordnede hormon, således at der bliver mere af det overordnede hormon Her påvirker et underordnet hormon udskillelsen af et eller flere overordnede hormoner, således at der bliver mindre af det underordnede hormon Her påvirker et underordnet hormon udskillelsen af et eller flere overordnede hormoner, således at der bliver mere af det underordnede hormon Her påvirker et underordnet hormon udskillelsen af et andet underordnet hormon, således at der bliver mindre af dette underordnede hormon Vælg det udsagn, der giver den korrekte rækkefølge, i forhold til hæmostasen. Propdannelse, reflektorisk karkontraktion, koageldannelse Koageldannelse, propdannelse, reflektorisk karkontraktion Reflektorisk karkontraktion, koageldannelse, propdannelse Reflektorisk karkontraktion, propdannelse, koageldannelse 5
6 Hvilket udsagn om lymfe og lymfesystemet er rigtigt? Lymfesystemet fører lymfen, som består af overskydende vævsvæske, lipid, ødelagte vævsstrukturer samt evt. fremmedlegemer, fra ekstracellulærrummet til hepar, hvor det renses for fremmedlegemer. Lymfesystemet fører lymfen, som består af overskydende vævsvæske, glukose, ødelagte vævsstrukturer samt evt. fremmedlegemer, fra ekstracellulærrummet til blodkarsystemet, hvor det igen bliver en del af blodet Lymfesystemet fører lymfen, som består af overskydende vævsvæske, glukose, ødelagte vævsstrukturer samt evt. fremmedlegemer, fra ekstracellulærrummet til hepar, hvor det renses for fremmedlegemer Lymfesystemet fører lymfen, som består af overskydende vævsvæske, lipid, ødelagte vævsstrukturer samt evt. fremmedlegemer, fra ekstracellulærrummet til blodkarsystemet, hvor det igen bliver en del af blodet Blodkar Hr. Hansen, som er indlagt på hjertemedicinsk afdeling, har funktionsdyspnø og ødemer. Der findes forskellige årsager til udvikling af ødemer. Uanset årsag, så opstår ødemer altid pga. en uligevægt i forhold til væskestrømmen gennem kapillærvæggen også kaldet det parakapillære kredsløb. Hvilket af de efterfølgende udsagn om det parakapillære kredsløb er korrekt? Kredsløb Det parakapillære kredsløb er en væskestrøm ud af og ind i kapillærer med det formål at tilføre O2 og næringsstoffer til celler og fjerne affaldsstoffer Det parakapillære kredsløb er det kredsløb, der sørger for at føre det venøse blod tilbage til cor Det parakapillære kredsløb består af tre tryk; Det hydrostatiske tryk, det kolloidosmotiske tryk og filtrationstrykket Det parakapillære kredsløb består af to tryk; Det hydrostatiske tryk, der suger væske ind i kapillæret og det kolloidosmotiske tryk, der presser væske ud af kapillæret Hvilke af følgende 2 store blodkar fører blod til cor? A. pulmonales dext. + sin Aorta + truncus pulmonales V. cava inferior + v. cava superior Vv. pulmonales dext. + sin 6
7 AV-knuden er involveret i den elektriske stimulering af cor, men hvordan? Den modtager impulser fra sinusknuden, og videresender, med forsinkelse, impulserne til ventriklernes øverste del, via to ledningsgrene, som er placeret i hjertekammerskillevæggen, således at kontraktionen starter i bunden af ventriklerne. Den modtager impulser fra sinusknuden, og videresender, med forsinkelse, impulserne til ventriklernes nederste del, via to ledningsgrene, som er placeret i hjertekammerskillevæggen Den modtager impulser fra de to ledningsgrene i hjertekammerskillevæggen og videresender impulserne til ventriklernes nederste del, hvor kontraktionen starter Den sender impulser til sinusknuden, som videresender impulserne fra atrierne til ventriklernes nederste del, via to ledningsgrene, som er placeret i hjertekammerskillevæggen Inspiration i hvile er kendetegnet ved følgende udsagn. Der skabes højere tryk i alveolerne, diaphragma bevæges opad, passiv proces Der skabes lavere tryk i alveolerne, diaphragma bevæges opad, passiv proces Der skabes højere tryk i alveolerne, diaphragma bevæges nedad, aktiv proces Der skabes lavere tryk i alveolerne, diaphragma bevæges nedad, aktiv proces 7
8 Mikrobiologi Hvad karakteriserer betændelsesreaktionen? Bakterierne producerer væske og erytrocytterne siver ud i ekstracellulærrummet Nedsat blodgennemstrømning og større spalter mellem kapillærernes endotelceller så bl.a. antistoffer kan forblive i blodbanen De store arterier kontraheres og der kommer ikke blod til de indre organer Øget blodgennemstrømning og større spalter mellem kapillærernes endotelceller så bl.a. antistoffer kan sive ud i ekstracellulærrummet Som forebyggelse af flere sygdomme kan man vaccinere. Hvad indeholder en vaccine? Svækket, levende komplement Overfladeantigener fra mikroorganismer Plasmaceller Dræbte antistoffer Hvilke smitteveje er der med stor sandsynlighed tale om i hr. Hansens tilfælde? Via hænder og vaskefade Via dråber og støv Via mad og drikke Via injektioner og drop Hvad er forudsætningerne for en korrekt håndhygiejneprocedure? Smykker og neglelak Ingen smykker og cremede hænder Ingen smykker, korte negle uden neglelak Hel hud, korte negle og cremede hænder Hvilke to metoder kan anvendes til desinfektion af utensilier? Sæbe og varmt vand eller kemisk NaCl og vand Varmt vand og sprit Frisk luft og sprit 8
9 Ergonomi Når et underlag er hårdere end hud, muskler etc., vil væv forandre form og blive mast flade. Hvad betyder det for dig som sygeplejerske i forhold til at forflytte hr. Hansen, som er sengeliggende? Jeg skal være opmærksom på kun at tage fat på patienten med fingerspidserne, således at området, som der trykkes på bliver så lille som muligt. Jeg skal være opmærksom på at bruge flade greb, således at trykkraften fordeles over et større område. Jeg skal være opmærksom på at bruge handsker, da dette nedsætter trykkraften. Jeg skal være opmærksom på at tage fat omkring knoglefremspring, da dette væv er mest modstandsdygtig. Hr. Hansen skal på toilettet. Dette kræver flere pauser, fordi han får dyspnø. Hr Hansen oplever at han bliver svimmel, hvorfor han støtter sig op ad møbler eller andet, som står i nærheden. Hvad kan du gøre for at mindske hr. Hansens risiko for fald i forbindelse med at han skal tisse? Bede Hr. Hansen om at gå med større afstand mellem fødderne. Bede Hr. Hansen om at ringe efter en kolbe, når han skal tisse. Bede Hr. Hansen om at gå på tæer Bede Hr. Hansen om at bruge en stok eller rollator 9
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereNeurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus
Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser.
Læs mereMulige læresituationer på modul 2.1
Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereHjertet og kredsløbet
Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse
Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: 28.01.2011 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereOvergangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.
Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien
Til patienter og pårørende Lymfødem Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Lymfesystemet 2 Information efter forundersøgelse Information efter forundersøgelse for lymfødem Du har været
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 2 Sundhed og sygdom
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 2 Sundhed og sygdom Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 2 Sundhed og sygdom... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold... 5 2.3 Tema: Sygepleje sundhed
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Sygepleje, sygdomslære herunder patologi samt ernæringslære og diætetik CASE: Verner Hansen er
Læs mereLymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar
Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -
Læs mereStudiespørgsmål for SSA-elever
Studiespørgsmål for SSA-elever Spørgsmålene kan både anvendes til mundtlig og skriftlig refleksion Grundlæggende behov: Hvad er menneskets grundlæggende behov? Hvad kan du gøre for at opretholde behovene?
Læs mereEmneområder og studiespørgsmål
Emneområder og studiespørgsmål EMNE UGE TOVHOLDER Hygiejniske principper, personlig hygiejne og hudpleje Ernæring, væske og udskillelse Mobilisering, lejring, søvn/hvile og aktivering. Kredsløb, respiration
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 2 Sundhed og sygdom - gældende indtil 28.08.2011 04/2016 Modul 2 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 2 Sundhed og sygdom... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereEkstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereProgressionsark for Anatomi og fysiologi
Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereKliniske studier Modul 2
Kliniske studier Modul 2 1. periode Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område, Grindsted 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer kan være: Læringsstiuationerne skal ses
Læs mereSTUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger
STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger 1 Studieperioder på modul 2. Modul 2 består af 2 studieperioder hvor tilstedeværelsestiden på afdelingen
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vy Dato: 27.01.2012 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereIndledning til anatomi & fysiologi:
Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress
Læs mereSOV GODT. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SOV GODT AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Søvnproblemer Problemer med at sove kan optræde i forbindelse med livskriser, stress og sorg. Måske kan man ikke falde i søvn, eller man vågner mange
Læs mereSTUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.
STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. 1 1. studieperiode: Program Studieperioden er på 32 timers tilstedeværelse og
Læs mereINTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00
INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning
Læs mereBlodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.
Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vx Dato: 13.04.2012 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Modulbeskrivelse - Modul 2
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje sundhed og sygdom Modulet retter sig mod viden om sundheds - og sygdomsbegreber og kliniske metoder i sygepleje herunder klinisk observation, vurdering og
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 03.02.2012 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM
NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Information fra fysioterapeuten til patienten med lymfødem. Vælg farve. Patientinformation. Fysio- og Ergoterapi
Til patienter og pårørende Lymfødem Information fra fysioterapeuten til patienten med lymfødem Vælg farve Patientinformation Fysio- og Ergoterapi Hvad er lymfødem? Lymfødem er en hævelse, der består af
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs mereVELKOMSTBREV OG STUDIEBOG MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Fælleskirurgisk afsnit 100, Grindsted.
VELKOMSTBREV OG STUDIEBOG MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Fælleskirurgisk afsnit 100, Grindsted. Ortopædkirurgisk afdeling 1 Kære Studerende Vi glæder os meget til at
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs merebedre søvn Guide Sådan får du en Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
Foto: Jeppe Michael Jensen Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du en bedre søvn Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Sådan får du en bedre søvn INDHOLD I DETTE
Læs mereMestringsteknikker og - værktøjer II. Fysioterapeut Janni Langelund
Mestringsteknikker og - værktøjer II Fysioterapeut Janni Langelund Åndedrættet En lille åndedrætsøvelse Vi skal tælle vejrtrækninger 30 sekunder Tæl på enten en udånding eller indånding Når i er færdige,
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs mereNyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast
Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereKræft i livmoderhalsen
Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet
Læs mereb) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.
Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin
Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...
Læs mereOpgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema
Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema Sygepleje til indlagte patienter med akutte sygdomme Dommer: Hold nr.: Deltagere: og 1. Planlægning og fordeling af opgaverne Planlægning
Læs mereKikkertundersøgelse af blæren
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereSTUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling
STUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling 1 Kære Studerende Vi glæder os meget til at byde dig
Læs mereOpgave 2. Opgaver på ortopædkirurgisk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema
Opgave 2. Opgaver på ortopædkirurgisk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema Sygepleje til indlagte patienter med akutte sygdomme Dommer: Hold nr.: Deltagere: og 55 1. Planlægning og gennemførelse Arbejdet
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs merePatientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D
Patientinformation Kræft i livmoderen Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden Kikkertoperation LAVH Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs mereDu skal i alle studieperioderne møde omklædt i afdelingen. Mødetidspunkterne fremgår af programmet (se senere).
1 Kære Studerende Vi glæder os meget til at byde dig velkommen til din kliniske undervisningsperiode i modul 2 på Veneklinikken i Brørup. Du skal i alle studieperioderne møde omklædt i afdelingen. Mødetidspunkterne
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereS O V G O D T E B O G
S O V G O D T E B O G FORFATTER P I A T I N G S T E D T 01 S Ø V N E R E N V I T A M I N P I L L E DET BEDSTE DU KAN GØRE FOR DIT HELBRED 02 N Å R V I I K K E S O V E R G O D T PÅVIRKER DET PÅ BÅDE KORT
Læs mereKredsløbsorganer - Hjerte og blodkar
Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde
Læs merePost polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU
Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan
Studieplan Modul 2 Sundhed og sygdom SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Studieplan SOA11 MODUL 2 Sundhed og Sygdom Sygepleje, Anatomi og fysiologi, Mikrobiologi og Ergonomi University College Lillebaelt Indholdsfortegnelse
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereStudiespørgsmål og oversigt over emneuger
Studiespørgsmål og oversigt over emneuger EMNE UGE TOVHOLDER Respiration Dorte G Ernæring og væske Dorte J Mobilisering og lejring Anette Udskillelse Maj-Britt Kredsløb Karin At arbejde med ovenstående
Læs mereOpgave 1. På hospital, bedømmelsesskema
Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning og gennemførelse (i alt maks. 3 ) Maks. Dine 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges
Læs mereVærd at vide om væskeoptagelse
Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller
Læs mereOpgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund
Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mereMenneskets anatomi og fysiologi
Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer
Læs mereKorte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring
Læs mereForløbsplan for Humanvidenskab
Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden
Læs merelev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde
lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde 1 Lev bedre med 2 natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry Nielsen
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 24.08.2012 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereNår du skal behandles for nyresvigt
, er der mange ting, du skal vide og holde styr på. Det gælder både undersøgelser, prøver og behandlingstyper. Her kan du læse mere om nyrernes funktion, hvilke undersøgelser der udføres, og hvad du kan
Læs mereHTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007
1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan
Studieplan Modul 2 Sundhed og sygdom SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Studieplan SOB10 MODUL 2 Sundhed og Sygdom Sygepleje, Anatomi og fysiologi, Mikrobiologi og Ergonomi University College Lillebaelt Indholdsfortegnelse
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereIndlæggelsesrapport. Pårørende / Relationer. Modtager. Afsender 5790000121441 M 5790001354145 M 4202360 M
Indlæggelsesrapport Modtager Lokationsnr. Sygehusafdelingsnu mmer Enhed Afdeling Organisation 5790001354145 M 4202360 M Q Infektionsmedicinsk Afdeling Odense Universitetshospital Adresse Sdr. Boulevard
Læs mereDanish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mere