Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m.
|
|
- Per Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8 Lektion 10 Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m. 1. Hvordan løber ductus thoracicus på halsen? Den løber op på venstre side af halsen (fra mediastinum superius) og danner en opad konveks bue (når op omkring 6. halshvirvel). Den ligger i trigonum scalenovertebrale, dybt mellem m. scalenus anterior og m. longus colli, bag ved a. carotis communis, v. jugularis interna og n. vagus (karnervestrenges) og foran a. og v. vertebralis. På det sidste stykke krydser ductus thoracicus (med n. phrenicus) over det første stykke af a. subclavia og munder ind i v. brachiocephalica sinistra (ved medialkanten af m. scalenus anterior ud for vinklen mellem v. jugularis interna og v. subclavia sinistra). 2. Ved indmundingen i v. brachiocephalica sinister modtager ductus thoracicus tre trunic lymphatici. Benævn disse og angiv dræneringsområdet for hver enkelt truncus. Ved indmundingen modtager ductus thoracicus: (1) truncus jugularis sinister - lymfen fra venstre side af hoved og hals (2) truncus subclavius sinister - venstre overekstremitet og thoraxvæg (3) truncus bronchomediastinalis sinister - venstre thoraxhalvdels organer ductus lymphaticus dextra har tilsvarende tilløb på højre side.
2 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 2 af 8 3. Angiv beliggenhed og dræneringsområde for hver af følgende lymfeknudegrupper: lnn. Cervicales superficiales -> lnn. Cervicales profundi (a) lnn. Submentales Få, små lymfeknuder i regio submentalis. Modtager lymfe fra den mediale del af underlæben, hagen, den forreste del af regio sublingualis, inscisiverne i undermunden samt fra apex lingulae De efferente lymfekar løber til lnn. Submandibulares eller passerer videre til lnn. Cervicales profundi (helt ned til ln. Juguloomohyoideus) (b) lnn. Submandibulares 3-6 lymfeknuder, beliggende i vinklen mellem basis mandibulae og glandula submandibularis. De dræner en stor del af ansigtshuden (bageste grænse svarer til en linie mellem angulus mandibulae og den mediale øjenkrog angulus/canthus oculi medialis), allerforreste del af næsehulen og slimhinden på læber, kind og gingiva, regio sublingualis og tungeryggen dorsum lingulae, foruden gl. submandibularis og de fleste tænder. De efferente kar går til lnn. Cervicales profundi (c) lnn. Parotidei (preauricularis) Flere små lymfeknuder med relation til gl. parotidea. De ligger som superficielle knuder (lnn. Preauriculares) i subcutis foran øret eller indlejret i fascia parotidea. En del findes som profunde knuder indlejret i kirtelvævet. De modtager lymfen fra den forreste del af øremuslingen, øregangen, den laterale del af trommehulen, fra gl. parotidea samt en del af ansigtshuden, og fra huden over den forreste del af tindinge- og isseregionen (området afgrænses fortil af tidligere nævnte linie ) De efferente kar går til lnn. Cervicales profundi. (d) lnn. Occipitales 1-2 lymfeknuder, liggende i subcutis tæt ved protuberantia occipitalis externa (i nederste del af regio occipitalis eller i relation til den øverste del af m. trapezius). De har ofte relation til n. occipitalis major. De modtager lymfen fra regio occipitalis og øverste del af regio cervicalis posterior (nakken). De afghiver vasa efferentia til lnn. Cervicales profundi. ( (e) lnn. Mastoidei ) 1-2 små lymfeknuder, ligger superficielt på processus mastoideus ud for tilhæftningen af m. sternocleidomastoideus. Mangler oftest hos voksne. Modtager lymfe fra den bagesste del af tindinge- og isseregionen, fra bagsiden af øremuslingen og den ydre øregang. De efferente kar går til lnn. Cervicales superficiales et profundi. 4. hvortil går de efferente lymfekar fra ovennævnte grupper? Se ovenstående
3 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 3 af 8 5. Redegør for beliggenhed og inddeling af lnn. Cervicales profundi lnn. Cervicales profundi er en stor gruppe lymfeknuder der strækker sig fra basis cranii til aperatura thoracis superior, liggende i bindevævet langs de store halskar. Knuder kan deles i en øvre og en nedre gruppe, delt hvor m. omohyoideus krydser halsens kar-nerveskede. Lymfeknuderne i den øvre gruppe ligger vertikalt langs lateralsiden af v. jugularis interna med intim relation til væggen. Enkelte knuder strækker sig nedad, lateralt i accesoriuskæden langs ramus externus n. accesorii. Lymfeknuderne ligger profund for m. sternocleidomastoideus undtagen en enkelt særlig stor knude ln. Jugulodigastricus, der ligger mellem musklen og venter posterior m. digastricus ud for angulus mandibulae. En anden stor knude, ln. Juguloomohyoideus ligger nedadtil, tæt hvor m. omohyoideus krydser karrene. Lymfeknuderne i den øvre gruppe modtager lymfen fra både superficielle og profunde strukturer på hovedet og fra den øverste del af halsen, enten direkte eller via fremskudte lymfeknuder. Den nedre/supraclaviculære gruppe har relation til den nederste del af v. jugularis interna og strækker sig ud i fossa supraclavicularis langs vasa subclavia og plexus brachialis. Knuderne drænder superficielle og profunde strukturer svarende til halsens nederste del og de modtager enkelte lymfekar fra den øverste del af mamma (ascenderer i subcutis). Lymfeknuderne står i forbindelse med den apikale gruppe af lnn. Axillares og ofte med lnn. Parasternales og mediastinales. De efferente kar fra lnn. Cervicales profundi løber nedadtil sammen i truncus jugularis sinister og truncus jugularis dexter, der kort efter ender i hhv. ductus thoracicus og ductus lymphaticus.
4 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 4 af 8 speciel visceral afferent = lugt + smag speciel somatisk afferent = syn + hørelse 6. Besvar følgende punkter for n. glossopharyngeus: Oh Oh Oh To Touch And Feel Virgin Girl Vagina And Hymen 1. apparente udspring 2. evt forløb i cisterner 3. hvor perforeres dura? 4. gennem hvilket hul? (a) Hvilke trådkomponenter indeholder nerven? - Speciel visceral afferent (smagstråde) fra tungens bageste 1/3 (papillae vallatae et foliatae) - Sensorisk fra tungens bageste 1/3, tilstødende del af svælg, tonsiller og ganebuer (+ øre!?) - branchie-motoriske (somato-motorisk) til m. stylopharyngeus - Parasympatisk (viscero-motorisk) til gl. parotidea (via n. tympanicus -> n. petrosus minor og ganglion oticum) (+ impulser fra baroreceptorer i sinus caroticus og kemoreceptorer i glomus caroticum) (b) Hvor ligger den apparente udspring? på den øverste del af medulla oblongata, via 5-6 fila radicularia der uspringer bag ved oliva (sulcus retro-olivarius) lige over og i serie med rodtrådene til n. vagus (c) Gennem hvilket hul forlader den kraniekaviteten? den forreste del af foramen jugulare sammen med n. vagus og n. accesorius, men i egen duraskede. (d) Hvad kaldes nervens to ganglier, og hvilken type er de? Ganglion superius (i foramen jugulare) et inferius (lige under foramen jugulare). Begge er sensitive ganglier indeholdende pseudounipolære ganglieceller. Det superiore forbindes med de nerveceller der innerverer slimhinden i mellemøret, mens det inferiore dannes af gangliecellerne for de øvrige afferente fibre i nerven. (e) forløbet i spatium lateropharyngeum. Den løber i en bue nedad og fremad, foran n. vagus og bagved a. carotis interna (som den derefter løber lateralt for (arterien)). Sammen med m. styloglossus, m. stylogpharyngeus og rr. Pharyngei n. vagi, passerer den ind mellem de to carotider og løber ned i svælgvæggen mellem den midterste og den øverste pharynxkonstriktor, hvorfra den fortsætter fremad medialt for m. hyoglossus og ender i tungens bageste del.
5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 5 af 8 7. Besvar følgende punkter for n. vagus: (a) Hvilke trådkomponenter indeholder nerven? - Speciel sensorisk (smagstråde) fra vallecula epiglotti - Sensorisk fra den ydre øregang og bunden af øremuslingen - Motorisk til ganen (alle % m. TVP), svælget og øverste del af oesophagus. - Parasympatisk til hjerte (rr. cardiaci), luftveje, lunger, oesophagus, ventrikel, tarm, pancreas, lever, milt, nyrer og binyrer (+ lidt til kirtler i forbindelse med smagsløg) (b) Hvor ligger den apparente udspring? Ud for den øverste del af medulla oblongata, hvor den med fila radicularia træder ud lige bag ved oliva (sulcus retro-olivarius)og lige under n. glossopharyngeus i serie med denne. (c) Hvordan er nervens relationer i spatium lateropharyngeum? Nerven løber ud gennem den forreste del af foramen jugulare, og træder ud i den bageste del af spatium lateropharyngeum, hvor den straks afgiver 2 små grene, en recurrent (løber tilbage op i kraniekaviteten), og ramus auricularis til den ydre øregang og trommehinden. n. vagus har to ganglier, ganglion superius (lille) og ganglion inferius (nodosum) (2-3 cm, tenformet). Begge er sensitive, i det superiore finde cellelegmerne for de somatisk afferente fibre fra ramus auricularis og det inferiore cellelegmerne for de viscerale afferente tråde. Videre ned på halsen ligger nerven bagtil i furen mellem a. carotis interna (og communis) og v. jugularis interna. Ved halsroden har højre og venstre nerve forskellige forløb. Hvilke nerver afgår fra ganglion inferius? Rami pharyngei n. larygeus superior rami cardiaci (cervicales sup., med. og thoracalis) -> plexus pharyngeus -> plexus cardiacus
6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 6 af 8 8. Beskriv forløbet af n. laryngeus recurrens på højre og venstre side og beskriv årsagen til det recurrente forløb. På højre side afgår den fra n. vagus dextra hvor den krydser a. subclavia, lægger sig i krog og ascenderer i furen mellem oesophagus og trachea, langs medialsiden af gl. thyroidea. På venstre side afgår n. laryngeus recurrense sinistra først i mediastinum superius hvor vagus krydser arcus aortae. Den lægger sig i krog med aortabuen lateralt for ligamentum arteriosum og løber tilbage op på halsen. Det recurrente forløb skyldes den embryoniske udvikling, hvor de pågældende kar oprindeligt ligger oppe på halsen og først senere vandrer ned i brysthulen. De forskellige forløb skyldes at den 5. branchiebue arterie tilbagedannes tidligt 9. Besvar følgende punkter for n. accessorius: (a) Hvor udspringer nerven? n. accesorius udspringer med et spinalt rodsæt, radix spinalis og et cranialt/bulbært rodsæt, radix cranialis. Den spinale rod udspringer fra sidestrengen af de 5-6 øverste cervicale rygmarvssegmenter langs en vertikal linie midt imellem spinalnervernes ventrale og dorsale rødder. Den craniale rod afgår fra medulla oblongata med 3-6 fila radicualaria i serie med rodtrådene til n. vagus (betragtes som abberante vagus fibre) og den fører motoriske tråde til gane, svælg- og larynxmuskulatur (ryger tilbage til n. vagus hurtigt) Trådene og rødderne samler sig i en nerve og løber igennem foramen jugulare, umiddelbart efter skiller trådene fra den craniale rod sig fra som ramus internus og slår sig over på n. vagus ved dens ganlion inferius. Trådene svarende til den spinale rod fortsætter som ramus externus og løber nedad og bagud til medialfladen af m. sternocleidomastoideus, som den løber ind og innerverer. Fra musklens bagkant fortsætter den ned i (krydser) regio cervicalis lateralis (løber på m. levator scapulae) og dykker ind under m. trapezius som den også innerverer. (b) Hvordan forløber nerven efter at være trådt ud af kraniekaviteten? Se (a)
7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 7 af Beskriv forløbet af n. hypoglossus, idet du kommer ind på følgende punkter: (a) Det apparente udspring? Forsiden af medulla oblongata, fila radicui furen mellem pyramis og oliva. I sulcus retro-pyramidalis. (b) Hvor forlader nerven kraniekaviteten? Rodbundterne samler sig og løber ud gennem canalis n. hypoglossi. (c) Relationerne i spatium lateropharyngeum? Efter den har forladt kraniet ligger den først dybt i spatium lateropharyngeum, medialt for v. jugularis interna, a. carotis interna og n. vagus (halsens kar-nerveskede; a v). Den løber derefter lateralt mellem v. jugularis interna og a. carotis interna (snor sig omkring n. vagus). Den ligger nu dækket af venter posterior m. digastricus og m. stylohyoideus som den følger frem til lige over tungebenet, hvor den løber ind mellem (over) m. mylohyoideus og (lateralt for) m. hyoglossus, hvor den splitter sig op vifteformet i sine endegrene. (d) Anastomoser med andre nerver? Tidligt i forløbet modtager den tråde fra C1 (m. geniohyoideus) og C2 (m. thyrohyoideus), hvoraf de fleste afgives hurtigt igen til ansa cervicalis, men enkelte medbrignes til innervation af m. thyrohyoideus og m. geniohyoideus.
8 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 8 af Beskriv beliggenheden af de cervicale sympatiske ganglier. På halsen findes de tre ganglier, ganglion cervicales superius, medium og inferius. Truncus sympaticus ligger på halsen bag kar-nerveskeden, indlejret i prævertebralfascien. Superius: ligger ud for C2, lige medialt for ganglion inferius n. vagi Medium: ligger ud for C6, hvor a. vertebralis træder ind i foramen transversarium. Inferius/stellatum: ligger i mellemrummet mellem tværtappen af C7 og collum af costa I, lige bag a. vertebralis. (sympatisk innervation til armen!!!) 12. Hvilke trådkomponenter løber mellem truncus sympaticus og spinalnerverne på halsen? Rami communicans grisei sender postganglionære sympatiske tråde tilspinalnerverne fra C1-C8 + T1 (sup: C1-4, med: C5-6, inf: C7-T1) 13. Angiv de sympatiske nerver fra truncus sympaticus og spinalnerver på halsen, der: (a) Forsyner strukturer i hovedet? Plexus pharyngeus n. caroticus internus -> plexus caroticus internus n. petrosus profundus ansa subclavia (b) Forsyner strukturer i thorax? n. cardiacus cervicalis superior -> plexus cardiacus n. cardiacus cervicalis medius n. cardiacus cervicalis inferior n. phrenicus (C-) 3, 4, 5 keeps the patient alive
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus
Læs mereLektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 9 Side 1 af 7 Lektion 9 Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. 1. Hvilke kar og nerver har relation til glandula thyroidea? Beskriv kirtlens øvrige
Læs mereLektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior
Læs merePNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit
PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus
Læs mereMuskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.
Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt
Læs mereLektion 6. Tungen, tænder og næse
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 6 Side 1 af 8 1. (tungemusklerne og deres innervation) Lektion 6 Tungen, tænder og næse n. hypoglossus (XII) innerverer alle tungemusklerne samt m. geniohyoideus (medbringer
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Lektion 3 Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. 1. (n. facialis (VII), extrakranielt) efter at have trådt ud af foramen stylomastoideum kommer n. facialis
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).
Læs mereCharlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen
Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital DUDS årsmøde 2016 Visualisere strukturerne på halsen halskarrene Thyreoidea Parathyreoidea Spytkirtler Lymfeknuder Forstørrede lymfeknuder
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG
FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør
Læs mereANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI
a. alveolaris inferior 17,18,22,26,57,112 a. angularis 108,109 a. auricularis posterior 67 a. auricularis profunda 112 a. buccalis 18,21,26,112,113 a. canalis pterygoidei 30 a. carotis communis 60,65,66,67,69,93,96
Læs mereEmneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi
Makro Eksamensopgaver Side 1 af 46 Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Hjernen 1.a) Sinus durae matris er endothelbeklædte og uden klapper. Sinus saggitalis superior modtager brovenerne,
Læs mereBugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave
Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen Bugvæggen
Læs mere17. Mandag Kredsløbet del 2
17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.
Læs mereAlfabetisk nøgle til kranium
Alfabetisk nøgle til kranium I denne liste kan strukturer skrevet med fed findes i skabene på museet. De øvrige strukturer findes på studiesals-kranierne A E, der kan lånes i Informationen. De store bogstaver
Læs merePupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6 Lektion 8 Larynx og trachea 1. larynx ligger i medianplanet foran 4., 5., og 6. halshvivel. Hvilke strukturer har larynx relation til henholdsvis fortil,
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.
LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)
Læs mereColumna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse
Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus
Læs mereMUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet
MUNDHULEN Manuskript nr. 478, 479, 314 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet mundhulen Gennem mundspalten, der er vist med prikker,
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Lektion 7 Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals 1. næsens forskellige bihuler sinus paranasale - Sinus maxillaris kæbehulen Beliggenhed: corpus maxillae
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11 Repetitionslektion 1. knoglerne der indgår i hjernekassen (neurokraniet) danske og latinske navne, parrede/uparrede uparrede: pandebenet os frontale
Læs mereOBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER
OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren
Læs mereH. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU
H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Grundmodul Øvelse 1, tyggemuskler side 11 Øvelse 2, andre muskler af klinisk
Læs mereBRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside
BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside Branchialapparatet et område Branchialapparatet eller gællebueapparatet - forstås lettest, når man gør sig klart, at det har ligget indenfor et
Læs mereKNOGLEORIENTERING: KRANIUM
1 ANATOMI: Holdundervising Anatomisk afsnit Tandsygdomslære Odontologisk Institut, Health Henrik Løvschall, 2013 KNOGLEORIENTERING: KRANIUM INTRODUKTION ENKELTKNOGLER HULHEDER I KRANIET HULLER I KRANIET
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura?
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9 Lektion 13 Pleura og hjertet 1 12. Hvad forstår man ved pleura? Lungesækken er en lukkede sæk, bestående af 2 blade (indre og ydre) pleura visceralis
Læs mereHUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.
Svar-ark til eksamen i eksamen i modul 2.1. JUNI 2013 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 F 2 C 3 G 4 I 5 A 6 B 7 D
Læs mereDen studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.
Undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne Færdighedstræning Modul B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,
Læs merea. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus
a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus mandibulae 1,5,29,36,40,42,64 anteverteret 24 antrum 15
Læs mereRadiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh
Obligatorisk tillægskodning Der er krav om obligatorisk tillægskodning (sideangivelse og/el. anvendelse af kontrast) for en del af de radiologiske procedurer. Disse krav er vist i tabellen. Radiologiske
Læs mereNOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet
NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER Anatomisk Institut, Århus Universitet Holdtime 1, Introduktion Holdtime 4, Introduktion til led- og muskellære Holdtime 5, Introduktion til hjerte
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II
AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen
Læs mereBrystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave
Brystkassen Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Brystkassen http:// www.denstoredanske.dk/ @api/deki/files/3651/ =296070.501.jpg Brystkassen Columna thoracalis og ribbenene, costae, danner
Læs mereHOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
HOVEDETS MUSKLER ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole disposition Generelt om muskler Tyggemuskler Ansigtsmuskler en muskel UDSPRING tilhæftning distalt på extremiteter eller
Læs mereThorakale og abdominale myogene
Thorakale og abdominale myogene smerter Indledning Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt kendskab hertil. Når det imidlertid drejer sig om myogene smerter
Læs mereH. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU
H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Ekstra kursus om muskler Øvelse 6, tyggemuskler side 8 Øvelse 7, andre muskler
Læs mereColumna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget
Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer
Læs mere3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk
1. Billederne viser A. perichondrium B. en del af marvhulen C. tværskårne Haver ske lameller D. udelukkende substantia compacta E. både substantia compacta og spongiosa 2. Ved chondral ossifikation A.
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereRepetetion af 1. semester
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_2 Side 1 af 44 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 2 Hvirvelsøjlen s. 2 10 Ryg, Nakke og hals s. 11 19 Thorax s. 20 25 Diaphragma og bugvæggen s. 26
Læs mereHalsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch
Halsens bløddele og Thorax 1 Michel Bach Hellfritzsch MR, T2-vægtet sekvens Pharynx - Svælget Pharynx Pars nasalis pharyngis: Fra basis cranii til den bløde gane. Pars oralis pharyngis: Fra den bløde
Læs mere1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel.
1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 2. Hvilke(t) kendetegn passer på et mucøst endestykke?
Læs mereWorkshop. Anatomi VELKOMMEN
Workshop Anatomi VELKOMMEN - Gitte - 24 år - Student Herning gymnasium 2009 - Bachelor i medicin 2014 - Stud. Cand. Med. (lægestuderende) HVEM ER JEG? DAGENS PROGRAM Anatomi generelt Hvad er det og hvornår
Læs mereEmbryologi lektion 2 Det kardiovaskulære system
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_2 ide 1 af 10 Embryologi lektion 2 Det kardiovaskulære system 1. Beskriv kort udviklingen af hjerterøret. 2. Benævn hjerterørets tre lag. (a) endocardiet (b) myocerdiet
Læs mere1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E.
1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E. nervetrådsbundter 2. Af alle hvide blodlegemer udgøres A. 70% af lymfocyter B. 2-4%
Læs mereMuskeloversigt. M. supraspinatus
Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7 Nerve Muskler Skelet Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre 1. Hvad består hver branchiebue af? Hver branchiebue består af en kerne
Læs mereBevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn
del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3
Læs mereNervesystemet. introduktion
Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem
Læs mereLaparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik
Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik doom pain Her ses et bilateralt ingvinalhernie med oment ude i den venstre brokport. I højre side er indtegnet triangle of doom og triangle of pain.
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereStore og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Læs mereTorup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:
: Anatomi Noter: Cerebellum Diencephalon Hjernenevekerner Hjernenerver Hjernestammen Hovedts arterier Motoriske baner Nuclei basales manan.dk Cerebellum Cerebellum Generelt Cerebellum er udviklet i den
Læs mereAnatomi, hjerte.lunger spørgsmål
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort
Læs merecentralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:
Forståelse for colons anatomi er essentiel for at kunne foretage cancerkirurgi. For at opnå en ensartet registrering af operationsdata i DCCG er en så præcis definition som muligt af de anatomiske strukturer
Læs mereThorax II Michel Bach Hellfritzsch
Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der
Læs mereRasmus Holmboe Dahl 27. juni 2014. 1 af 6
Muskelliste for RTQH Muskelliste til Hovedet, halsen & de indre organers anatomi lavet ud fra 10. udgave. Pensum for 3. semester anatomi. Øret muskler, 2 stk., s. 73 M. tensor tympani N. mandubularis M.
Læs mereEN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN 1 En samling af de bragte månedens muskel NAKKEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes
Læs mereEksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999
Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL:
Læs mereDen segmentære rodirritationsdiagnose
Den segmentære rodirritationsdiagnose Undersøgelse af L3- L4 roden L5 roden S1 roden Motorisk udfald Quadricepsparese Test om pt. kan sætte sig på hug og rejse sig igen Test hælgang med løftet forfod Dorsalfleksionsparese
Læs mereThorax II Michel Bach Hellfritzsch
Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der
Læs mereÅrsager til nakkesmerter - og udstrålende smerter til skulder og arm
Smerter Nakkesmerter og udstråling af smerter fra nakken til skulder og arm er hyppige symptomer i almen praksis. Artiklen gennemgår systematisk årsager og faldgruber. Dansk Selskab for Muskuloskeletal
Læs mereAkupunktur og lidelser i bevægeapparatet
Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet Forfatter; speciallæge i almen medicin og akupunktur Palle Rosted Faglig konsulent; speciallæge i almen medicin Annette Jørgensen Faglig konsulent; speciallæge
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereThorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt
Thorakale og abdominale myogene smerter Palle Rosted Factbox Cochrane review, der foreligger ingen review. Der foreligger ingen arbejder, der belyser emnet. Indledning Når det angår myogene smerter i nakke
Læs mereHJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.
HJERTET - Lektion 1 Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Baseret på manuskript 282 / dias 083 http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html http://www.nucleusinc.com/anim
Læs mere1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa
1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa 2) Primære tænder A. afslutter deres mineralisering efter fødslen B. bryder frem fra 3-6 år C. udvikles alle fra
Læs mereEmneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi - uddrag af eksamensopgaver i perioden juni 1983 dec. 2002
Emneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi - uddrag af eksamensopgaver i perioden juni 1983 dec. 2002 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus
Læs mereUndersøgelse cervico-thoracale overgang
Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med
Læs mereMave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI
Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium
Læs mereSmerte påvirker altid adfærd.
Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i
Læs mereNervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.
Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige
Læs mereNæsens og bihulernes sygdomme
Næsens og bihulernes sygdomme Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Sinus maxillaris dræneres via et ostium placeret superomedialt. 30% har yderligere et ostium inferiort
Læs mereMenneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly
Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall
FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall GENEREL LAGDELING Tunica mucosa Tela submucosa Tunica muscularis Tunica serosa /Adventitia FORDØJELSESSYSTEMET
Læs mereNakkesmerter. Behandlingsafsnit. Indledning. Den normale bevægelighed
Nakkesmerter Indledning Nakkesmerter, herunder piskesmæld, er en hyppig lidelse, og er en af de lidelser, som hyppigst bliver behandlet med akupunktur. Således fandt Bovin et al. 1994, at 34% af en population
Læs mereMedicinsk fagsprog I. Lectio 5. Opgave 5a
1 Lectio 5 Opgave 5a Angiv for de nævnte fagudtryk: 1. Ordklasse, deklination og køn for det første ord 2. Ordklasse, deklination og køn for det andet ord 3. Opslagsform for adjektivet, dvs. adjektivet
Læs mereNervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet
1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til
Læs mereOrgan relaterede muskler
Organ relaterede muskler for DDZ elever INDHOLDSFORTEGNELSE side Indholdsfortegnelse... 1 Pensumbeskrivelse... 2 Muskeloversigter... 3 Lunge meridian oversigt... 5 Musculus serratus anterior... 6 Musculus
Læs mereDet autonome nervesystem & hypothalamus
Det autonome nervesystem & hypothalamus Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Det autonome nervesystem Varetager homøostase Udøver fortrinsvis
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs mereHjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system
Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system Hjerneblødning / apopleksi Basale hjerneganglier og capsula interna De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Læs merePORTA- CAVA ANASTEMOSER Ingen klapper dvs. ingen ensretning af blodet. Portal hypertension blodet søger mod v. cava systemet gennem anastemoserne.
LEVEREN Funktioner: Metabolsk homeostase glucose/glykogen, albumin, koagulationsfaktorer. Afgiftning og ekskretion af affaldsstoffer fx bilirubin. Lipidabsorption galdesalte nødvendige for micelle- dannelse.
Læs mereÅrsager til nakkesmerter
Artikel: 11514 xxx Nakkesmerter og udstråling af smerter fra nakken til skulder og arm er hyppige symptomer i almen praksis. Artiklen gennemgår systematisk årsager og faldgruber. Årsager til nakkesmerter
Læs mereSundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Skriv på svararket, bogstavet, der svarer til den knogle hvortil knoglestrukturen hører.
Læs mere1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden
1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden 2) Eksokrine kirtler inddeles på grundlag af A. cellernes størrelse B. cellernes
Læs mere