21 måder at dø af Sarah Engell

Transkript

1 21 måder at dø af Sarah Engell Målgruppe: 9. klasse 337 s., Sarah Engell, Carlsen 2014 Bogens handling Stella er på kort tid røget fra at være klassens mest populære pige til at være klassens udstødte element. Alt det sker i kølvandet på, at hun mister sin mor og får selvmordstanker i form af ekstremt detaljerede tanker om, ja - 21 måder at begå selvmord på. Hele mobbekonflikten udløses af, at Stella, der kommer fra et kreativt københavnsk musikermiljø, deltager i tv-programmet X-Factor sammen med veninden Amalie. Dommerne sender Amalie hjem, men ønsker at beholde Stella. Det vil hun dog ikke, men alligevel vælger Amalie at lade al sin vrede og frustration over nederlaget gå ud over Stella, blandt andet i form af en hadeside på Facebook. Eller i form af en sms, Stella modtager fra Amalie et par måneder efter, at hendes mor er død af kræft: Du kan alligevel ik klare en fuck. Du tror, du er så smart. But no. Goddamn NO. Løb du bare hjem og tud hos din moar. Nå nej 0: Stella har svært ved at gennemskue, hvordan det hele hænger sammen, men finder til sidst ud af hvor mange muligheder, der kan være i netmobning. Anmeldelser Udgivet den af Søren Fanø Målgruppe: 13+ Sarah Engells fjerde ungdomsroman - 21 måder at dø - er en på alle måder ond, gemen og smertefuld bog, der primært handler om mobning på flere niveauer i en 9. klasse - fra det helt ordinære til det helt ekstreme i cyberspace, der rammer den 15-årige hovedperson Stella. Titlen er en både relevant, veldrejet og velskrevet ungdomsroman til den intenderede målgruppe; men romanen er måske ligeså vigtig for de voksne, der omgiver de unge: forældre, lærere, pædagoger m.fl., idet romanen giver et indblik i en verden, der alt for tit er usynlig for de voksne: Det gælder mobningen i cyberspace, som det er yderst vanskelligt at opdage for os voksne. Og det gælder, når det er nødvendigt at gribe ind, som her i romanen, hvor Stella bor alene med en depressionsramt far hvor romanen gennem de to, lidt karikerede lærertyper, viser, hvor svært det er at forholde sig til elever i dyb krise. Side 1 af

2 Romanen anbefales altså til både de unge og deres voksne! Til de unge, fordi romanen ikke kun kan læses som en løftet pegefinger, men også fordi plottet er godt skåret omkring halloween, ungdomsfester, X-Factor, kærlighed, venskab, og hvad der kan ske, når ens mobiltelefon pludselig ender i de forkerte hænder. Og fordi Sarah Engell har fået drejet et en slutning på romanen, der på alle måder ophæver og gengælder al den ondskab, Stella har været igennem. Bogen anbefales også på det varmeste til både fritidsbrug og til brug i undervisningen i udskolingen. På mange måder er 21 måder at dø nemlig en bog, det er nødvendigt at samtale om og det gælder både indholdet og sproget!! Steffen Larsen, Politiken BØGER 5. DEC Det gør ondt at læse denne bog om nådesløs og udspekuleret digital mobning. Den fortæller om Stella fra 9. klasse, der har mistet sin mor og nu mister sin bedste veninde. Amalie føler sig snydt i forbindelse med et kortvarigt, men løfterigt bekendtskab med fænomenet X Factor. Amalie får vendt klassen og hele verden sådan føler Stella det - imod sig. Hendes hadeside får tæt ved 300 likes. Der er også én i Ungarn, som hader hende. Med benhård akkuratesse gelejder forfatteren sin læser ind i dette helvede af bortvendte øjne, hadefulde sms er og falske klip på YouTube. Historien åbner også for den skræmmende side af digital mobning, hvor offeret ligefrem bliver suget til displayet i stedet for at slukke for mobilen. Fra relevante sites kender Stella til andre mobbeofres skæbne, og nu planlægger hun sin exit fra denne verden. Det skal være en smuk video med god musik og skarpe billeder. En god bog! Forslag til undervisningen Kompetence-, færdigheds- og vidensmål efter 9. klasse: Side 2 af

3 Færdigheds- og vidensmål. Det anbefales at tilstræbe niveau 2 og 3 i 9. klasse: Side 3 af

4 Udvælg og sæt fokus på de vigtigste læringsmål, som derefter omsættes til elevmål. Før romanen læses Romanens titel, forside og bagside. Hvilke oplysninger gives? Hvilke forventninger skaber det til læsningen? Hvilken genre ser bogen ud til at være? Slå evt. forfatteren op på nettet, og se hvad der står om hende. Fælles drøftelse af viden om og erfaringer med kommunikation i sociale medier. Mens bogen læses Logbog - følg Stellas tanker og overvejelser - skriv logbog efter hvert kapitel. Hvad tænker man som læser om Stellas tanker og handlinger? Maks. 5 linjer pr. afsnit. Giv eventuelt Stella gode råd undervejs. Lav notater undervejs i læsningen om, hvad der undrer i forhold til Stellas måde at tackle sine udfordringer på. Læseren er formodentlig ikke så naiv som Stella. Man aner hele tiden uråd. Måske gør Stella det også, men prøver at være med, hvilket fornemmes gennem hendes naive refleksioner og angst. Lav kapiteloverskrifter til hvert kapitel. Find eksempler på spor, der lægges ud, og som foruroliger læseren. Hvordan påvirker disse spor læsningen? Læg mærke til korrespondance med en ukendte Aun. Efter bogen er læst Skriv kort om bogens handling og plot. Brug evt. en kompositionsmodel. Side 4 af

5 Genrebestem bogen Den fiktive handling i romanen afbrydes af tretten korte historier fra virkelighedens verden om selvmord. De er grafisk markeret ved at være skrevet med hvid skrift på sort baggrund, hvilket understreger genren den realistiske ungdomsroman, ligesom listen over relevante links sidst i romanen gør det. Disse virkemidler lægger op til diskussion om grænsen mellem/blandingen af fakta og fiktion. Komposition Hænger sammen med opgaven om handling og plot. Fortællemønsteret er præget af hovedpersonens synsvinkel, hvilket giver handlingen en særlig karakter. Handlingens tid er interessant da fortællemønsteret flere steder er brudt i forhold til kronologisk rækkefølge. For at få overblik over udviklingen i handlingen, optrapningen og hovedpersonens udvikling kan der laves en handlingslinje, hvor de 34 kapitler skrives ind med en overskrift og enkelte kommentarer. Opgaven om handling og plot kan genbruges og uddybes her. Eksempel: Tid og personer Gør rede for de overvejelser, der ligger til grund for handlingslinjen. Læg her vægt på plot og vendepunkt samt hovedpersonens udvikling og indsigt. Fortælleren Gør rede for hvilken type fortæller, der er i romanen. Hvilken betydning har fortællerpositionen for læserens indtryk af hovedpersonens historie? Sprog Sproget i romanen er sammensat af både litterært og direkte mere kommunikativt sprog, hvor den første sms-korrespondance leder læseren på sporet af handlingen. Udover at belyse centrale elementer af bogens tematik, afspejler sms-sproget den forråelse af sproget, der er sket blandt mange på de sociale medier, hvor man ikke skal stå ansigt til ansigt med den person, man siger eller skriver tingene til. Stella vil skrive på dansk, hvilket bliver et spor til læseren i sms-sproget, og kernen til læserens refleksion og identifikation med hovedpersonen. Hvor vidt vil man gå for at være med i gruppen? Hvilken betydning har det, om man skriver på dansk eller engelsk? Side 5 af

6 Find eksempler på særligt sms-sprog og mere litterært sprog. Gør rede for, hvordan sproget virker, når der er tale om ansigtsløs kommunikation, og hvis de samme ord blev brugt ved direkte dialog. Intertekstualitet Der er henvisning til andre tekster. Eksempelvis Bonnie og Clyde, som var et berygtet forbryderpar, der rejste rundt i USA i starten af det 19. århundrede. Undersøg hvordan referencen passer ind i denne fortælling? Naturen Stella iagttager og beskriver naturen flere steder. Eksempelvis i indledningen: Hvordan virker disse naturbeskrivelser for læserens opfattelse af hovedpersonen? Find flere eksempler på fortællerens naturiagttagelser og beskriv, hvordan de påvirker læsningen. Udfordrings/ekstra opgave: Sammenlign med eksempler fra kanontekster, hvor naturen beskriver hovedpersonens sindstilstand. Side 6 af

7 Symboler Personernes navne. Undersøg, hvad de betyder - Stella, Amalie og Fillipa. Både halloweenfesten og fastelavnsfesten kan have symbolsk betydning i forhold til handlingen i teksten. Begge fester kræver udklædning, som ofte bruges i litteraturen som en metafor for ikke at vise sit sande jeg. Kompositorisk kan der også være noget symbolik i, at det er i kapitel 21, Stella endelig fortæller faderen om sine problemer med mobningen. I lufthavnen går hun til Gate 22. De 21 måder at dø på er listet op efter et særligt system: Personerne Der er et forholdsvis lille persongalleri, som læseren får særligt kendskab til. Beskriv personerne med fokus på Stella, Amalie, Filippa og Emil (Emil og Amalie kan være vanskelige, da der er en del tomme pladser ). Læs på, mellem og bag linjerne samt vær opmærksom på fortæller og synsvinkels betydning for de oplysninger, man får. Side 7 af

8 Sæt beskrivelserne grafisk op i et persongalleri, der viser deres reference til hovedpersonen: Eksempel: Stella 15 årig jegfortæller, der har mistet sin mor. Mobbes -- Beskriv personerne enkeltvis i figurerne og sæt dem op i forhold til, hvordan de referer til hovedpersonen. Hvilket mønster fremkommer i forhold til personernes indbyrdes relationer. Er der forskel på placeringerne i starten og slutningen af bogen? Amalie er en interessant person, det kan være svært at forholde sig til. Det er ikke helt nemt at finde ud af, hvad hendes motiver er til den massive mobning. Kan man finde spor i teksten, som antyder et motiv? Hvad er det, der gør det svært at få fat i Amalie? Filippa kan beskrives som person ud fra de oplysninger, man får via Stellas synsvinkel. Prøv at beskrive situationen fra Filippas synsvinkel. Sammenfatning af analysen Stella udvikler sig i løbet af romanen. Forklar ud fra analysen om hendes og andre personers udvikling - Filippa, Emil og faderen. Temaer Hvilke temaer i teksten kan uddrages af analysen? Hvilke eksistentielle problemstillinger kan man som læser reflektere over og forholde sig til, når man har læst romanen? Facebook mobning Sorg over mistet forældre Sms sprog - mobning Pigegruppe vold og mobning Far-datter forhold X-faktor Overklasse - middelklasse - berømt - misundelse Side 8 af

9 Perspektivering Hvordan refererer tematikken til den virkelige verden? Kan der peges på andre romaner/tekster med lignede problemstillinger. Yderligere perspektivering/udfordringsopgave Læs artiklen Elever lever i frygt for mobning på Facebook og sms. Hvilke problemstillinger belyses i artiklen? Hvordan argumenteres for disse problemstillinger? Hvad er budskabet i artiklen? Sammenlign romanens måde at skrive om tematikken på med artiklens? Hvilke ligheder og forskelle er der i sprog og komposition? Hvordan kommunikerer romanen, og hvordan kommunikerer artiklen? Hvilket indtryk gør de forskellige kommunikationsformer på læseren? Fraklip til underviseren Notér fra min læselog som baggrund for og inspiration til dette undervisningsoplæg. Jeg fortæller Tilbageblik på de sidste fire måneder Facebook chikane Amalie tidligere veninde Moderens død. Hun var en kendt sangerinde Personerne introduceres til denne fest Læreren klasselæreren Bagudsyns - moderens gode og dårlige (syge)dage (et spor i forhold til Amalies måde at reagere på i forhold til mobningen) side 44 - en dag kan ødelægge alt side 45 - jeg troede, jeg havde styr på det side 65 - jo mere man holder af nogen Stellas tankestrøm, refleksioner og observationer. side 69 - samtale med moderen side 73 - Ann bliver flirtende, da hun fortæller om mobning og moderens død. side 85 - Jeg ved ikke, hvorfor jeg åbner Amalies beskeder? Smerte eller håb? side 89 - har lovet moderen at passe på far kan ikke fortælle om Amalie vreden over Amalies TV show giver musiktrangen og glæden tilbage. Sprog i sms beskeder + Stellas refleksioner over sin situation og de andres motiver. Hvordan kan Amalie være så kold og kynisk? Hvorfor fortæller Stella det ikke til sin far? Der er 200 sider tilbage, man aner det fatale i at sende sange til den ukendte Aun. Side 9 af

10 I næste kapitel viser Amalie videoen, og Stella chatter alligevel med Aun - HVORFOR?? Turen til Christiana med faderen - et vendepunkt?? side 125 Stella påtager sig skylden for det hele - mister Filippa, der forsigtigt har prøvet at hjælpe Stella ved at henvise til en selvmordsvideo på nettet. Kapitel 16 - god dialog da Filippa trues af Amalie. Side Stella stiller sig selv de spørgsmål, som læseren har lyst til Hvordan kan jeg tro at - Side jeg kan ikke holde ud ikke at få noget at vide om deres reaktion Kapitel 20 - Stella sover hos Filippa - forfatteren lægger spor ud i teksten. Filippa spørger, Har du fortalt nogen at du sover her? Der kommer en sms. I kapitel 21 kollapser Stella og fortæller det hele til sin far. Emil smider masken og foreslår Bonnie og Clyde til fastelavn - endnu en fest med udklædning! Kapitel 29 side Det virker, som om det ender lykkeligt, men helt så let går det nok ikke. Som læser bliver man i tvivl om, det er Emil, der skriver? Identifikationen med Stella virker. Det må jo være ham, hvis det er hans nummer. Tydeligt litterært virkemiddel til at tænke med og læse mellem linjerne via det medsyn, man har fået om de andre personer. Der rejser sig mange spørgsmål: Hvem er Aun i virkeligheden?? Amalie? Hvad kan/skal Stella gøre? Hvorfor ikke anmelde det til politiet? Er det muligt at stoppe mobning på nettet? Det er svært at forklare Amalies handlinger. Hvorfor gør hun det? Stellas synsvinkel er så gennemført, at man ikke kommer tæt på Amalies baggrund og tanker. Slutningen. ER det en løsning for Stella? Musikken kan være et tema. Skriv en sms novelle om Stella og Amalies uvenskab/venskab. Supplerende læsning Link til artikler: Politiken Interwiev med forfatteren Undersøg hjemmesiden familie og trivsel Det kriminalpræventive råd Anmeldelse Side 10 af

11 DANMARK 24. JAN KL Elever lever i frygt for mobning på Facebook og sms Mobning på mobilen og på internettet breder sig blandt elever, viser ny undersøgelse DIGITAL mobning. Flere og flere unge oplever mobning på nettet og på sms. Foto: THOMAS BORBERG (arkiv) JACOB FUGLSANG JAKOB STIG JØRGENSEN Journalist CHIKANE PÅ NETTET Digital mobning er, når flere medlemmer af en gruppe gentagne gange forfølger eller udelukker en udvalgt person gennem digital teknologi (mobil eller websites). Den digitale mobning kan foregå via sms/mms, mail, andre tekstbeskeder f.eks. beskeder i gæstebøger, i chatrooms m.m. Kilde: håber, hun rammer rigtigt«. Sådan kunne en skoleelev læse om sig selv på Facebook. Sætningen er et eksempel på, hvorfor digital mobning rammer så hårdt og skaber frygt og uvished blandt børn og unge.» At ramme rigtigt betyder her at ramme pulsåren. De, der har skrevet opdateringen, ved, at pigen er cutter og skærer sig selv på armene. Det, at de kender hende, gør, at modtagere af sådanne beskeder mærker ubeskyttetheden. Det bliver svært at afgøre, hvor grusomheden kommer fra, og det er den uvished, der karakteriserer mobning på Side 11 af

12 sociale medier og mobiltelefoner«, siger lektor Jette Kofoed fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet. Mobning 24 timer i døgnet I bogen Mobning gentænkt, der udkommer i dag, fremlægger hun resultater fra en undersøgelse lavet blandt elever fra 4. til 8. klasse. Eksemplet viser de tre ting, som ifølge undersøgelsen kendetegner digital mobning. For det første ved ofrene ofte ikke, hvem og hvor mange, der har været med til at skrive de sårende ord. For det andet kan de ikke slippe væk fra mobningen. Det, at mobningen kan fortsætte 24 timer i døgnet, giver usikkerhed.»de unge kan godt slukke deres telefon. Men næste gang de tænder den, bipper beskederne ind igen. De kan lukke ned for Facebook men opdateringerne dukker op næste gang, de går ind Facebook. Det gør det vanskeligt at beskytte sig imod«, siger Jette Kofoed. Eksponering giver»dobbelt ubehag«endelig er der eksponeringen.»de voksne kan godt sige, at det er begrænset hvor mange, der læser med på børnenes profil. Men for børnene er det lige meget. For potentielt kan hele verden se det, hvis de vil«, siger Jette Kofoed og peger på, at usikkerheden fører til et»dobbelt ubehag«, som børnene lever med. Undersøgelsen viser ikke hvor mange, der rammes direkte af digital mobning.»men er det bare én i en klasse, der modtager ubehagelige beskeder, bliver uvished et vilkår for elevernes fællesskab. Undersøgelser viser, at mange børn enten har modtaget eller skrevet ubehagelige beskeder«, siger Jette Kofoed. Elever vil rådgive elever Undersøgelsens resultater genkendes af Vera Rosenbeck, som er formand for Danske Skoleelever. Mange elever oplever, at digital mobning er voldsommere end traditionel mobning. Både fordi mobbeofrene ikke kan slippe væk, men også fordi mobningen er grovere Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever»Mange elever oplever, at digital mobning er voldsommere end traditionel mobning. Både fordi mobbeofrene ikke kan slippe væk, men også fordi mobningen er grovere. Det er meget nemmere for dem, der mobber, fordi de ikke behøver se offeret i øjnene«, siger Vera Rosenbeck. Side 12 af

13 Hun fortæller, at mobbeofre har svært ved at tage fat i de voksne og bede om hjælp, når de udsættes for mobning på internettet. Lærerne ved meget lidt om digital mobning, og derfor holder de sig enten helt ude af diskussionen, eller også tramper de ind og gør problemet endnu værre, mener Vera Rosenbeck.»Lærerne taler sjældent med eleverne om, hvordan man skal opføre sig på nettet. Mange taler om, hvordan vi er over for hinanden i hverdagen. Men ikke i det digitale rum. Derfor er det sværere at have et beredskab i mod det«, siger hun. Danske Skoleelever har fokus på problemet og vil nu oprette en telefon, der blandt andet skal afhjælpe mobning.»der er afsat fire millioner på finansloven til at forebygge digital mobning. Dem søger vi med henblik på at lave en elevtelefon, hvor der sidder elever og taler med dem, der ringer ind. På den måde bliver håndteringen af problemer på elevernes niveau. Et niveau, som eleverne kan forstå, og hvor man kan gøre noget ved problemerne«, siger Vera Rosenbeck. Red Barnet lancerer kampagne 5. februar er Sikker Internet Dag, som mere end 90 lande markerer under overskriften Tal pænt til hinanden. Herhjemme lancerer 26 organisationer i uge 6 en kampagne mod digital mobning. Red Barnet udgiver undervisningsmateriale, som skal ruste lærere til at håndtere netop mobning på internettet:»vi vil gerne medvirke til, at lærerne bliver bedre til at håndtere«, siger Jon Kristian Lange, projektleder i Red Barnet.»Børn er allermest online om aftenen og i løbet af spisefrikvarteret. Derfor er mobning på internettet og på mobilen noget, som i stor stil foregår i skolen. Vi ved også, at næsten al mobning på nettet udspringer af noget, der er sket i skolen. Derfor skal lærerne blive bedre til at lægge mærke til, hvad der sker i skolen, så vi kan komme digital mobning til livs«. Side 13 af