Vi drager fordel af nærheden i den lille skole alle kender hinanden og tager ansvar.

Transkript

1 Trivselspolitik Darum Børneby På Darum skole arbejder vi aktivt med at give eleverne indsigt i forskellige muligheder for trivsel, og hvordan de kan arbejde med konflikter. Konflikter kan og skal ikke undgås - de kan i de fleste tilfælde endda vise sig at være lærerige. Hvis en elev er en del af en konflikt, skal samme elev også indgå i løsningsarbejdet, hvis konflikten skal opløses. De voksne på Darum skole kan indgå i løsningen af konflikter, og har samtidigt også en opgave i det forebyggende arbejde omkring trivsel på skolen. Nogle gange kan konflikter være så store, at voksne må guide eleverne til en løsning. Når elever får redskaber til at forstå, hvordan og hvornår de forholder sig positivt og negativt til sig selv og andre, får de også mulighed for at skabe ændringer i forhold til, hvordan de tackler konfliktsituationer. Trivsel kan kun forekomme hvis alle er villige til at tage ansvar for at skabe et godt miljø i og omkring skolen. Derfor må vi have forventninger til hinanden, som vi kan leve op til, og som kan støtte den trivsel vi gerne vil fastholde. Hvad er trivsel på Darum Skole? Målet for Darum skole er, at vi hver dag møder glade børn og voksne på skolen. Vi er meget bevidste om at god trivsel starter hos os selv og i mødet med andre. For at fremme trivsel er det vigtigt, at de voksne er gode rollemodeller så trivsel spredes og smitter omgivelserne. Hvad gør vi? Vi drager fordel af nærheden i den lille skole alle kender hinanden og tager ansvar. Vi interesserer os for hinanden og anerkender vores forskelligheder som resurser. Vi er opmærksomme på hinandens trivsel. Vi anvender og prioriterer resurser på målrettet AKT 1 -arbejde. Vi har fokus på den gode skolestart med tæt samarbejde mellem skole og børnehave. Personalet er uddannet i og anvender pædagogisk analyse via FORM. 1 AKT = Adfærd, Kontakt og Trivsel. Skolen har en ansat som arbejder med elever/grupper/klasser der i perioder skal støttes i forhold til disse tre områder. Arbejdet er både akut og forebyggende på alle tre niveauer.

2 Vi forventer at forældre tager kontakt til skolen hvis der er noget der undrer, eller I oplever at jeres eller andre børn giver udtryk for mistrivsel. er loyale overfor børnehave, skole, sfo og klub og diskrete omkring omtale af problemer i børnenes påhør. overholder ordensregler og de regler der ellers måtte være i Darum Børneby der færdes i Darum Børneby er bevidste om, at de også er rollemodeller. Vi forventer at børnene taler pænt til og om hinanden. er villige til at løse konflikter, man selv er en del af. overholder Darum Børnebys regler. Hvordan ser og måler vi trivsel? Vi lægger mærke til hvad forældre, børn og gæster på skolen fortæller om skolen. Vi lægger mærke til om alle er i aktivitet i timerne og i frikvartererne. Trivselsundersøgelsen Klassemøder FORM

3 Drilleri og mobning Hvad kendetegner drilleri? Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri kan være at lave sjov med nogen eller genere nogen fordi man selv synes, at det er sjovt. Men det er ikke sikkert at den, som bliver drillet, synes at det er sjovt. Formålet med drilleri er for det meste for at opnå kontakt. Det sker ofte i nuet og er kortvarigt. Der er en gensidighed i drilleri - der kan drilles tilbage. Alle oplever drilleri, og alle prøver også at drille. På den måde er drilleri ikke usundt det må blot ikke blive konstant. Ved drillerier kan der være tale om: enkeltstående tilfælde tilfældigheder og/eller spontanitet at ville opnå kontakt Hvis drilleriet ikke stopper - og bliver ubehageligt, kan det være nødvendigt med hjælp fra andre, fx andre elever eller en voksen. Hvad kendetegner mobning? Mobning er kendetegnet ved flere, gentagne handlinger, og at magten er skævt fordelt mellem de involverede og kan være et forsøg på at skade en anden person, og udelukke personen fra fællesskabet. Mobning er ikke en naturlig del af livet. Det er ikke noget, som blot opstår det kommer ved aktiv handling! Mobning kan aldrig være positiv. Ved mobning kan der være tale om: udelukkelse af fællesskab og aktiviteter ord, trusler og hån at ødelægge eller tage en andens ting brug af vold, fysisk eller psykisk

4 Synlige tegn på mobning i klassen: hierarkiet omgangstonen manglende omsorg for andre/hinanden Synlige tegn på mobning af den enkelte: forandring i engagement udadreagerende eller indesluttet ændring i faglige præstationer fysiske forandringer (mave- og hovedpine, søvnproblemer, appetit mm.) Digital mobning Digital mobning er, når en eller flere personer gentagne gange forfølger eller udelukker en udvalgt person gennem digital teknologi (mobil eller websites). Disse personer og den udvalgte person oplever en social tilknytning til de digitale fællesskaber. Den digitale mobning kan foregå via SMS/MMS, mails, andre tekstbeskeder fx beskeder i gæstebøger, i chatrooms m.m. Det kan foregå døgnet rundt, ikke kun på skolen Det spredes hurtigt til et stort publikum Det skrevne sprog kan virke hårdere og grovere Man kan ikke altid se, hvem afsenderen er Afsenderen mente det måske ikke som mobning Til forældre om digital mobning Mobning på Internettet og mobilen handler ikke udelukkende om digital teknik, men også om menneskelige holdninger. Kommunikation med børnene om, hvordan de har det, når de er online, er afgørende i bekæmpelse og minimering af digital mobning. Hvis dit barn mobber eller bliver mobbet: Tag mobningen alvorligt. Gem eksempler på mobil chikane og trusler. Hvis det sker på internettet så gem logget eller lav en printudgave af hjemmesiden. I tilfælde af konflikt tag da udgangspunkt i konkrete hændelser. Involver eventuelt andre forældre og/eller skolen i konkrete mobningssager.

5 Handleplan ved mobning Når der er mistanke om eller konstateret mobning træder der en række foranstaltninger i kraft. Først og fremmest skal mobningen stoppes og derefter skal omfanget klarlægges. Skolen gør følgende: 1. Lærer/pædagog konfronterer mobberen/mobberne og standser deres adfærd. 2. Der tages hånd om den eller de børn det er gået ud over via klasselærer eller AKT. 3. Ledelsen og det relevante øvrige personale orienteres. 4. Mobbernes og mobbeofrenes forældre kontaktes og der laves fælles strategi for at løse problemet. 5. Hvis problemet ikke afhjælpes inddrages ledelsen. Alle situationer er unikke og derfor er ovenstående procedure vejledende. Der kan være situationer hvor fx ledelsen inddrages på et tidligere tidspunkt. Bestyrelsen for Darum Børneby, 2016