Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Transkript

1 Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik

2 Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit liv på nettet og er i sammenkobling med forforståelsen en hjælp til at klæde lærerne bedre på til præsentationen. Manuset er med til at forklare, hvad der foregår i præsentationen på det relevante slide og er tænkt som en hjælp for læreren, hvis der opstår tvivl om præsentationen. Manuskriptet kan også følges kronologisk, da flere spørgsmål knytter sig til de forskellige slides og øvelser. Spørgsmålene kan bruges, hvis eleverne finder et bestemt emne interessant, eller hvis læreren vil gå i dybden med et emne. Manuset vil gennem præsentationen vise, hvilket emne der er tale om på slidet - om det er en øvelse, samt evt. spørgsmål, der kan bruges. Udstyr It udstyr: Computer med adgang til internettet. Højttalere, da der er videoer undervejs. Andet udstyr til øvelser: Øvelse (værdilinje) - Til øvelsen værdilinjen er der fire forskellige svarmuligheder for eleverne. Gør plads i lokalet. Brug fire A4 ark og skriv henholdsvis tallene 1,2,3,4 på hvert ark og fordel papirerne i klassens hjørner. Eleverne har nu mulighed for at vise deres mening om forskellige udsagn, der ville komme gennem præsentationen, ved at stille sig ved tallene. Øvelse (to og to) - I denne øvelse snakker eleverne to og to om det relevante emne, der er præsenteret.

3 Manus 6. klasse Slide 1 Dit liv på nettet Slide 2 - Hvad skal vi snakke om? Fem emner præsentationen vil gennemgå: Tryk -> for at aktivere punkter på slidet: Apps & sociale medier Mobil hele tiden Sprog og digital mobning Billeder og video Digitale fodspor Slide 3 - Apps & sociale medier En oversigt over populære apps vises Tryk -> for at aktivere punkt på slidet: Andre? Hvilke apps bruger eleverne og hvorfor?

4 Slide 4 - Apps & sociale medier Hvor mange bruger Instagram? Evt. spørgsmål: Hvad kan Instagram som andre apps ikke kan? Slide 5 - Apps & sociale medier Hvor mange bruger Snapchat? Evt. spørgsmål: Hvad er det gode ved Snapchat? Hvordan skiller det sig ud fra Instagram? Slide 6 - Apps & sociale medier Hvor mange bruger Facebook? Evt. spørgsmål: Hvordan bruger I Facebook? Hvad er fordele og ulemper? Slide 7 Apps & sociale medier Hvor mange bruger YouTube? Evt. spørgsmål: Hvordan bruger I YouTube? Hvad ser eleverne? Lægger de selv videoer op? Slide 8 - Apps & sociale medier Hvor mange bruger Ask.fm? Evt. spørgsmål: Hvad er det gode ved Ask.fm? Hvilke slags spørgsmål har I fået på Ask.fm? Slide 9 - Mobil hele tiden Øvelse (værdilinje) Eleverne fordeler sig på felterne, ud fra deres mening om udsagnet: Hvis du går offline i en måned, bliver dit liv dårligere! Øvelsen kan være med til at starte en snak om, hvorfor eleverne synes, det er vigtigt eller ikke er vigtigt at være på de sociale medier. Spørg evt. hvordan det bliver dårligere? Bliver det udelukkende dårligere? I denne sammenhæng er det også okay at anerkende behovet for at være på, men snak gerne om hvad det kan give at gå offline. Slide 10 Mobil hele tiden Øvelse (værdilinje)

5 Udsagn: Jeg læser mine beskeder med det samme, uanset hvornår de kommer! Åbn for en snak om det pres, der kan være forbundet med at være på hele tiden. Evt. spørgsmål: Føler eleverne et pres for at svare med det samme, når der kommer en besked, eller kan eleverne vente? Hvorfor kan det være fint at vente? Slide 11 Mobil hele tiden Mange unge oplever et pres, om man skal være tilgængelig hele tiden, og ville ønske, at de kunne gå offline. Næsten halvdelen af unge alle mellem år ville ønske, de kunne gå offline en gang imellem. Evt. spørgsmål: Er der nogle af eleverne der ville ønske de kunne gå offline? Er der nogle, der har følt/føler sig stresset af de sociale medier? Man kan evt. lave nogle fælles regler og retningslinjer for, hvornår man må skrive til hinanden og om, at det er okay at vente med at svare. Tryk -> for at aktivere punkter på slidet: Vi tjekker vores smartphone gange om dagen Telefonen bliver brugt flittigt af de fleste unge. Evt. spørgsmål: Hvor ofte bliver den brugt i klassen? Er det mere end gange om dagen? Slide 12 Mobil hele tiden En af grundene til at man hele tiden vil tjekke de sociale medier, er på grund af FOMO (fear of missing out) der er altså en frygt for, at man går glip af noget på de sociale medier. Tryk -> for at aktivere punkter på slidet: FOMO er det pres, man kan føle når alle kender til/deler superfede ting på de sociale medier. I USA er mere end hver tredje unge bange for, at deres liv ikke ser spændende nok ud på de sociale medier. Evt. spørgsmål: Er der nogle af eleverne, som frygter at gå glip af en nyhed? Er eleverne opmærksomme på at sende bestemte signaler online til omverdenen fordi eleverne f.eks. ikke vil virke kedelige? Hvornår kan man have en følelse af at gå glip af noget, og hvordan opleves det? Slide 13 Mobil hele tiden Øvelse (sidemands snak) Hvornår er det okay at hive mobilen frem, og hvornår er det ikke okay at hive mobilen frem? Evt. spørgsmål: Er der elever der har en mobilfrizone derhjemme f.eks. ved aftensmaden? Er det ok i biffen?

6 Hvis ansvar er det egentlig at sørge for, man ikke bliver kontaktet? Ansvaret kan ligge både ved afsender og modtager. Er der forskel på, hvilke måder man kan kontakte hinanden på om dagen og om natten? Slide 14 Sprog & digital mobning Øvelse (værdilinje) Udsagn: Jeg har ofte oplevet at blive svinet til af en, jeg ikke kender på nettet! Denne øvelse handler om at se, hvorvidt eleverne har haft dårlige oplevelser på internettet. Med afsnittet skaber vi en refleksion hos eleverne om tonen på de sociale medier. Evt. spørgsmål: Hvordan kan det være, at det er nemmere at svine folk til over internettet? Hvorfor tænker eleverne om, at det f.eks. er nemmere at svine folk til på internettet - kan man tillade sig at sige det samme face to face, som det man skriver til hinanden, eller er noget nemmere end andet? Slide 15 Sprog & digital mobning Det er strafbart at komme med trusler, også på internettet Vi henviser til Straffelovens paragraf 266. Slide 16 - Sprog & digital mobning Der har været flere eksempler på grov mobning på de sociale medier. Eksempelvis eksisterer der flere hadesider og profiler. Har eleverne hørt om Rikkesagen? En 12 årig blev hængt ud på Instagram på hadesider. Det var en profil, der var lavet af klassekammerater, som var tæt på hende. Tænker eleverne over, hvordan det de skriver påvirker andre på de sociale medier? Slide 17 - Sprog & digital mobning Her er endnu et groft eksempel på digital mobning. Der er hele 164 mennesker, som følger denne hadeside. Hvis man følger eller liker sådan en hadeside, er man selv en mobber. Man gør ikke noget for at stoppe det, men man viser faktisk, at man er enig. Slide 18 - Sprog & digital mobning

7 Der er et rigtigt menneske på den anden side og det er aldrig okay at mobbe, heller ikke digitalt eller anonymt. Det har konsekvenser for alle involverede. Mobbeofferet bliver ulykkelig, mobberne bliver offentlige, og flertallet må være med til at standse det. Slide 19 Sprog & digital mobning Hvis du bliver involveret i straffelovsovertrædelser: SKAL mor/far underrettes. SKAL de sociale myndigheder underrettes. Skolens SSP/Trivselslærer underrettes Fra 0-14 år sigtes barnet, men ingen strafsanktion. Tiltag i forhold til skole og de sociale myndigheder. Fra 15 år sigtes barnet og kan idømmes bøde, ungdomssanktion eller fængsel. At gøre noget ulovligt på internettet kan altså have store konsekvenser for en, også selvom man tror man er usynlig. Slide 20 - Sprog & digital mobning Heldigvis opstod der i dette tilfælde også en Rikke er et fantastisk menneske -profil, som modreaktion på den hadeside, I så tidligere. Slide 21 - Sprog & digital mobning Når man er vidne til digital mobning, kan man være med til at sætte en stopper for det. På de fleste sociale medier er det muligt at anmelde for chikane og mobning. Dette kan f.eks. være på Facebook. Slide 22 - Sprog & digital mobning Der er både hade- og sladdersider, og man kan være med til at sætte en stopper for det. Lad vær med at være det tavse flertal. Gør i stedet noget for at stoppe mobningen. Her er en gennemgang af, hvordan man anmelder indhold på Facebook. Slide 23 - Sprog & digital mobning Vælg den beskrivelse, der passer bedst. Slide 24 - Sprog & digital mobning Her kommer to muligheder for at vælge. Slide 25 - Sprog & digital mobning Vælg Indsend til Facebook for gennemsyn Slide 26 - Sprog & digital mobning Nu er siden anmeldt. Når man anmelder noget, giver Facebook det standardsvar, at der er ikke noget galt, uanset hvor forkert det anmeldte er. Det er fordi, at Facebooks medarbejdere ikke har tid til at gennemgå alle anmeldelser. De venter som regel på, at mange mennesker anmelder det samme, før de griber ind. Når dette så sker, får man pludselig en helt anden besked, at de har gennemgået det anmeldte igen, og at det overtræder reglerne. Sådan fungerer Facebook bare.

8 Slide 27 Sprog & digital mobning Det hjælper derfor, hvis man er mange, som anmelder på samme tid, for så vil Facebook tage sig af det. Slide 28 - Sprog & digital mobning Punkterne på dette slide er med til at sætte ord på, hvad der sker, når mobning bliver digital. Mobningen kan ske døgnet rundt på de digitale medier, hvor mange kan se det og deltage i det. Der er en tendens til en sneboldeffekt, hvor likes skaber flere likes. Når man f.eks. er anonym, og man ikke står face to face, er det nemt at blive overmodig, og så bliver det nemmere at skrive ting, man ellers aldrig vil sige. Reaktionen på det, der bliver skrevet online, kan man ikke se. Man ved heller ikke altid, hvem der står bag. Samtidig er det oftest usynligt for de voksne, og derfor er det vigtigt at stå frem og fortælle, hvad der foregår, enten til ens lærer eller forældre. Slide 29 Sprog & digital mobning Her er et eksempel på, hvor hård tonen kan være online. Slide 30 - Sprog & digital mobning Sproget er meget groft, og det vil påvirke de fleste, hvis de fik sådan en besked. Ville man sige det samme hvis man stod overfor vedkommende? Evt. spørgsmål: Hvad er det gode ved face to face samtaler? Synes eleverne, det er okay, at man skriver groft til hinanden? Har de selv oplevet noget lignende? Hvordan greb de det an? Slide 31 - Sprog & digital mobning Eksempel på facerape. (OBS: Henvisning til næste slide for gennemgang af eksemplet). Slide 32 - Sprog & digital mobning Facerape: Når du skriver noget på en andens profil, så det ser ud som om det er ham/hende, der har skrevet det. Tryk -> for at aktivere punkter på slidet: Definition på facerape Sjovt eller bare ondt? Personlige profiler er private det er aldrig i orden at få adgang til andres profiler. Log af hvis du ser en der har glemt at logge af. Synes eleverne det er sjovt? Ville det være sjovt, hvis det skete for en selv? Det er ikke okay at bruge andres private profiler. Tænk over, hvordan du ville have det, hvis det var din profil, det gik udover. Hvad vil du helst have andre gjorde? Evt. spørgsmål: Er der nogen, der har oplevet et facerape? Hvordan kan man forhindre det? Slide 33 Sprog & digital mobning

9 Det er ulovligt at tilegne sig adgang til andres profiler og se på deres beskeder samt skrive fra deres profiler. Vi henviser til Straffeloven paragraf 263 stk. 1. også kendt som Brevhemmeligheden. Slide 34 - Sprog & digital mobning Husk nu Tryk -> for at aktivere punkter på slidet: Læs din besked inden send Bør jeg vente og sige det direkte i stedet? Overvej hvor mange kigger med? Overvej om du mon har misforstået noget Er du sikker på, at modtageren deler? 1. Læs din besked inden send Vær sikker på, at der ikke er noget, der kan misforstås i det der skal sendes, som forvirrende emojis/smileys. Undlad ironien, den kan være svær at gennemskue i skriftsproget. 2. Bør jeg vente og sige det direkte i stedet? Hvad er det eleven vil med beskeden? Er det noget der haster? Er det vigtigt? Nogle gange kan det være bedre at sige tingene direkte til personen, face to face. 3. Overvej hvor mange, der kigger med Hvis du kun vil skrive til en person, er der ingen grund til at skrive, hvor alle kan se det. Det kan nemt blive misforstået, og mange vil ikke kunne forstå, hvad eller hvorfor der er blevet lagt noget op, som måske kun er henvendt til én person. 4. Overvej om du mon har misforstået noget - Læs beskeden flere gange, det kan være det der blev skrevet ikke er ment, som det du umiddelbart tror. Hvis du er i tvivl er det også en god idé at spørge vedkommende direkte: Hvad var det, du mente med den besked? 5. Er du sikker på at modtageren deler din humor? - Husk at emojis/smileys kan forstås på forskellige måder. Samtidig er ironi svær at læse. Vær sikker på, I er klare i jeres beskeder. Slide 35 - Billeder & video Udsagn: Jeg ejer selv mine billeder og videoer på de sociale medier! De billeder eleverne lægger ud af sig selv, er deres egne, men på flere sociale medier får de også rettighederne til billederne, så snart de er blevet lagt op. Desuden er det dem som fastsætter de guidelines der er som, hvordan du må fremstille dig selv. F.eks. må man ikke have nøgenbilleder som profilbilleder på Facebook. Samtidig er det meget nemt at kopiere billeder. Det gør, at mange har adgang til at tage ens billeder og kan bruge dem, som de vil. Slide 36 - Billeder & video

10 Her er et eksempel på et billede, som blev brugt, uden brugeren vidste det. Slide 37 - Billeder & video Kvinden her er fra USA,og hun havde lagt et billede ud af sin familie på Facebook. Pludselig dukkede det op i Prag i Europa på en forretning. Der kan altså ske meget med ens billeder, uden at man ved det. Selvom det er ens egne billeder, kan andre altså kopiere og bruge dem. Slide 38 - Billeder & video Her kan man se billedet på forretningen i Europa. Slide 39 - Billeder & video Diskuter spørgsmålene: Hvordan kan billedet havne der? (Se hvor mange muligheder, eleverne kan komme på) Har Facebook mon solgt det? (Det har de ikke, det handler bare om, at nogen har syntes, det var nemmere at stjæle et billede. Det er utroligt nemt, og enormt mange mennesker tænker ikke over, hvor let det er for alle andre at se og bruge deres private billeder, eksempelvis via google) Hvor offentligt er et profilbillede egentlig? (Lige netop ens profilbilleder på Facebook er altid offentligt tilgængelige, selv hvis man slår alle sine privatlivsindstillinger til) Slide 40 - Billeder & Video - Øvelse (værdilinje) Diskuter begrebet anonymitet - hvornår kan det være gavnligt - hvornår er det skadeligt? Anonymitet kan dække over ens identitet. Derfor er anonymiteten god, hvis man er i tvivl om noget, og man er lidt pinlig berørt i forhold til at spørge direkte - så kan man gøre det anonymt. Dog kan anonymiteten åbne op for en grov tone. Da ens identitet er fjernet, har det man siger ingen konsekvenser. Slide 41 - Billeder & video På ask.fm er man anonym, når man spørger. Det kan hurtigt gå galt, og der skabes let drama. Se eksemplerne til højre. Nogle gange kammer det helt over, og det har skabt mange grimme problemer på Ask.fm, som også er havnet i medierne flere gange. Se avisoverskrifterne til venstre Slide 42 - Digitale Fodspor Vidste du Ask.fm. er bygget op omkring anonymitet, men at man kan vælge at slå det fra i indstillinger. Det der foregår på internettet kan have lige så stor betydning for ens liv, som hvis det skete i den fysiske verden.

11 Hvis der bliver skrevet noget meget groft, eller hvis der er tale om trusler, kan man finde frem til, hvem du er. Slide 43 - Digitale Fodspor Vær opmærksom på de digitale fodspor. Det kan ses af andre, hvis du liker en hadeside. De ting du gør online, vil følge dig. Dine venner og familie kan se, hvad du laver på de sociale medier. Derfor kan det også have konsekvenser for, hvad de synes om dig, hvis du f.eks. sviner folk til online. Vær opmærksom på, hvem du er digitalt din digitale identitet, og hvordan du fremstiller dig selv. Slide 44 - Opsamling Slide 45 - Du kan altid få hjælp Slide 46 - Cyberhus.dk På Cyberhus.dk kan unge få rådgivning af os Slide 47 - Brevkassen - Netliv Skriv til os inde på brevkassen under Netliv. Slide 48 - dit liv på nettet