Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Transkript

1 Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener

2 De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store arterier Bindevæv Muskuløse kar: arterioler med veludviklet lag glat muskulatur (mellemste lag) Glat muskulatur Epitel (endotel) Udvekslingskar: kapillærer 7 my i diameter Kapacitanskar: vener

3 Spørgsmål 2: Beskriv kort 3 forskellige hovedtyper af væv (1), herunder vævets funktion (2), og giv for hvert væv mindst et eksempel på, hvor det findes i kroppen (3). 1) Blodcelledannende væv i den røde knoglemarv Kønscelledannende væv Støttevæv (brusk, - bindevæv og knoglevæv) Muskelvæv Nervevæv Epitelvæv eller dækvæv, herunder kirtelvæv

4 2) og 3) Støttevæv: bindevæv. Findes som løst og fast. Binder kroppen sammen. Eksempel: lægmusklens sene (fast bindevæv), akillessenen. Muskelvæv: findes som tværstribet, glat eller hjerte. Udvikler spænding, skaber bevægelse i kroppens led, tømmer indre organer. Eksempel: glat muskulatur i arterioler (modstandskar). Epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv. Beklæder indre/ydre overflader. Kroppens første forsvar mod den ydre verden. Afgivelse af sekreter. Eksempel: epitelet i fordøjelseskanalen fra mundhulen til endetarmen.

5 Beskriv kroppens temperaturregulering (nervøs/hormonel) Somatiske afferente fra hudoverflade Autonome nerver får hudens kar om at trække sig sammen, for at mindske varmetab til omgivelser, idet blodet ledes tættere på kropskernen og dermed bort fra overfladen. Nervesystemet og hormonsystemet er kroppens måde at regulere/styre kroppens utallige processer på. Ofte er der tale om et samspil mellem systemerne, formidlet af hypothalamus, der kan integrere nervøse signaler med hormonelle signaler, via den tætte forbindelse til hypofysen. Temperaturregulering er et godt eksempel på samarbejdet. Øgning af varmeproduktion

6 Blodtrykket (BT) a) 1) Beskriv hvordan og hvor BT kan måles. 2) Beskriv hvordan BT hænger sammen med MV (minutvolumen) og TPR (totale perifere modstand) i karsystemet. b) Beskriv den nervøse og hormonelle regulering af BT. a,1) a,2) BT = MV TPR

7 b) Nervøse: kredsløbscenter i forlængede rygmarv (vasomotorisk center) Baroreceptorer (sinus caroticus) Kemoreceptorer (glomus caroticum) afferent autonome efferent Dette er et autonomt center. Det modtager autonomt afferent input fra kemo, - og baroreceptorer* i aorta og halsarterie. Centeret svarer så ved at sende autonomt efferent besked til hjerte (sympatisk/parasympatisk) og arterioler (sympatisk). neurohormoner karudvidende stoffer Arterioler $ (modstandskar) $ tonus i arterioler er et samspil mellem sympaticus (vil altid øge tonus), neurohormoner og karudvidende stoffer * Kemoreceptorerne spiller en større rolle for regulering af åndedræt. I forbindelse med regulering af kredsløb, spiller de trykfølsomme celler (baroreceptorer) den vigtigste rolle.

8 b) Hormonel regulering af blodtryk: aldosteron Regulering af blodtrykket er et andet eksempel på samarbejde mellem det hormonelle system og nervesystemet. Vi ved jo at autonome nervesystem påvirker hjertets puls/sammentrækningskraft og dermed blodtryk. Når vi når til kredsløbet vil vi opdage at der findes baroreceptorer med betydning for regulering af blodtrykket. Den sympatiske del af det autonome nervesystem (formidlet af noradrenalin) sammentrækker også perifere blodkar (modstandskar: arterioler), hvilket også vil bevirke blodtryksstigning. Faktisk er blodtrykker et produkt af hvor kraftigt hjertet pumper og tonus i arterioler (kar diameter). I nyrerne kan celler sanse fald i blodtryk eller natriumindhold, hvorved enzymet renin frigives til blodet. I sidste ende dannes hormonet aldosteron, der i nyrerne bevirker øget resorption af natrium. Dette vil af væskebalance center i hypothalamus blive opfattet som stigning i blodets osmotiske tryk. Så vil ADH sørge for øget resorption af vand i nyrerne. Alt i alt øget blodvolumen og dermed øget blodtryk.

9 b) Neurohormonet adrenalin (via den sympatiske forbindelse til binyremarven) Øger puls og hjertets sammentrækningskraft Udspiler hjertets kranspulsårer Nedsætter blod til hud/fordøjelse Fremmer anaerob glukoseomsætning (laktat) Øger diameter i luftvejene = øger iltoptagelsen Fremmer lipolysen i fedtvæv (nedbrydning af fedt) Fremmer nydannelse af glukose i lever Påvirker formatio reticularis i hjernestammen