Indledning til anatomi & fysiologi:

Transkript

1 Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress af med Spa

2 l. Celler og væv Cellen Cellen er livetsbyggesten. Det er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv. Nogle organismer består kun af en enkelt celle, encellede, hvorimod andre organismer er flercellede og består af op til flere milliarder celler, der arbejder sammen. Cellens funktion er at optage næringsstoffer og omsætte disse til energi samt at udskille affaldsstoffer. Inde i cellen findes vores arvemateriale, DNA.

3 Væv Celler grupperer sig sammen i forhold til deres specifikke funktion. Herved bliver de til væv. Det samme sker med væv, som bl.a. danner vores organer. Af vævstyper findes der: epitelvæv (bl.a. i tarmene og blodkar), binde og støttevæv (bl.a. brusk og knogler), muskelvæv, nervevæv og specialvæv. Vævene harmegetforskelligstruktur, Vævene har meget forskellig struktur, udseende og funktion. Celler og væv

4 ll. Nervesystemet og hjernen Nervesystemet Nervesystemet har overordnet 3 hovedområder; 1) at modtage informationer enten fra vores egen krop eller fra omverden, altså indre og ydre påvirkning, 2) at håndtere denne information, bl.a. ved at fordele informationen til de rette dele af hjernen samt at bearbejde informationen, 3) at sætte kroppen i gang med en reaktion på påvirkningen, f.eks. ved at reagere via musklerne eller regulere en indre proces. Nervesystemet har altså en altafgørende betydning.

5 Nervesystemet og hjernen Nervesystemet fortsat Nervesystemet kan inddeles i: det centrale nervesystem, CNS, (hjernens dele samt rygmarven) og det perifere nervesystem, PNS, (12 par hjernenervetråde og 31 par spinalnervetråde). Nerverne udgår fra rygmarven og spreder sig. Herudover kan man funktionsinddele nervesystemet i: det somatiske (underlagt viljen) og det autonome (automatisk), hvoraf sidstnævnte yderligere inddeles i: sympaticus (gør os kampberedte, blodtrykket stiger) og parasympaticus (vi slapper af, blodtrykket falder).

6 Nervesystemet og hjernen Hjernen en del af nervesystemet Hjernen (encephalon) er opdelt i flere dele; storhjernen, lillehjernen, midthjernen, mellemhjernen, hjernebroen og den forlængede rygmarv, som er overgangen til rygmarven. Der ligger i delene forskellige centre, hvorfra alt i kroppen styres og koordineres. Tegningen til højre giver et overblik over hvilket dele, der har med hvilke centre at gøre.

7 Nervesystemet og hjernen Herunder en kort oversigt over hvilke centre, der ligger hvor Storhjernen (cerebrum) Tanker Indlæring Kreativitet Følesanser Følelser Hukommelse Beslutningssans Problemløsninger Lillehjernen (cerebellum) Ligevægtssans/balance Muskulær koordination Muskeltonus Lillehjernen modtager sine impulser via nervetråde fra: Øjne Det indre øre Muskler, sener, led

8 Mellemhjernen (diencephalon) Nervesystemet og hjernen Den forlængede rygmarv (medulla oblongata) Denne består af: Thalamus Hypothalamus Epithalamus Hypothalamus styrer: Væske Temperatur Appetit Seksuel adfærd Desuden foregår hormonproduktionen i hypothalamus Bræk Søvn Respiration Vasomotorisk (regulerer kredsløb) Sutte, nyse, synke (reflekser) Det limbiske system Den emotionelle hjerne. Man hører ofte dtt dette system omtalt, tltog det er også et vigtigt område i hjernen, da det er her de sensoriske nervetråde passererog farves. Dvs., det erherhjernen hjernen beslutter, hvorvidt man synes noget er godt eller skidt og i hvilken grad. Hukommelse samt de centre, hypothalamus styrer, hører også til her, da hypothalamus også er en del af det limbiske system.

9 lll. Kredsløbet og hjertet Kredsløbet Kredsløbet består af blod, hjerte, blodkar og lymfesystemet, som egentligt er sit eget system (bliver omtalt i et emne for sig). Blodkarrerne, arterierne, transporterer blodet fra hjertet indeholdende ilt, næringsstoffer og hormoner ud og rundt i kroppen, og der sker stofudveksling i kapillærnettet overalt i kroppen. Herefter bliver det brugte blod nu indeholdende venøst (afiltet) blod og affaldsstoffer transporteret ad venerne tilbage til hjertet via lungerne, hvor det bliver iltet igen. For at et kredsløb kan fungere optimalt, er det nødvendigt at intet forhindrer eller blokerer dets vej. Opstår der blodpropper (åreforkalkninger og lungeemboli), kan det derfor blive yderst farligt, da et velfungerende kredsløb er livsnødvendigt.

10 Hjertet en del af kredsløbet Kredsløbet og hjertet Hjertet (cor) er en pumpe. Det vejer ca g. og er placeret midt i brystkassen (thorax) hjertespidsen, (apex cortex), når lidt ud mod til venstre side. Det er opdelt i fire dele; højreog venstre forkammerogog højre og venstre hjertekammer. Hjertet har 3 vægge; epicardium (yderst), myocardium (i midten muskellag), endocardium (inderst), og det ligger lejret, godt beskyttet, i hjertesækken (pericardium). Inde i hjertet er der 4 hjerteklapper, hvis funktion er at blodet løber den rigtige vej gennem hjertet.

11 Kredsløbet og hjertet Hjertet fortsat På figuren ses blodet vej gennem hjertet. Men blodet løber ikke bare rundt af sig selv, det bliver pumpet. Grunden til denne pumpefunktion p skal findes i hjertets ledningssystem. Det er elektriske impulser, der sendes gennem hjertet, hvorved det får kamrene til at til at trække sig sammen, og på den måde virke som en pumpe. Det er signaler fra nervesystemet og det vasomotoriske center i hjernen, som igangsætter den elektriske impuls.

12 Lymfesystemet t lv. Lymfesystemet Lymfesystemet er en del af kredsløbet, men er også sit eget system, kroppens dræne system. Det består af følgende: Lymfe (væsken), lymfekar, lymfeknuder, lymfesystemets celler (hvide blodlegemer/leucocytter), lymfatiske organer (milt, brisselen/thymus, mandlerne), samt det lymfatiske væv. Dets funktion er at dræne overskydende væske fra vævene tilbage til blodbanen. Desuden er det en vigtig del af immunforsvaret, bl.a. på den måde, at de hvide blodlegemer udsender antistoffer og dræber udefrakommende bakterier mm. ved deres indtrængen i kroppen.

13 Lymfesystemet Lymfesystemet fortsat Ved alternative Herunder beskrives nogle behandlingsformer ses et symptomer ved et trægt billede under irisanalyse. Det er det billede som svarer til lymfesystem: den hydrogenoide konstitution. Udefinerbare lokale smerter. Hvad dkan man gøre??herunder Kan give ophobninger i led, ses nogle mulige løsninger: hvilket giver varmefornemmelse kombineret med smertefornemmelse. Massage I øjnene ses en aflejring i det Lymfedrænage yderste af irisperiferien. Sauna Det ses ved hvide klatter/perler Motion der ligger hele vejen rundt i Cellesalte calium, chlor irisperiferien. Lymphomyosot (homøopati)

14 V. Luftvejene og respiration Luftvejene og respiration Luftvejene består af de øvre og de nedre luftveje: næsen, næsehulen, svælget (næse, mund og strubesvælget) de øvre, samt struben, luftrøret og lungerne de nedre. Luftvejenes funktion er at opvarme og fugte indåndingsluften, at fordele luften ud til lungerne samt at fungere som en del af kroppens forsvarssystem ved at fjerne støvpartikler og bakterier. Udvekslingen af O2 og CO2, den respiratoriske del, sker nede i lungernes mindste del, alveolerne. Respirationen reguleres af det respiratoriske center i hjernen.

15 Vl. Hormoner: Hvad er hormoner & hvilke funktioner styrer de? Hormonerer kemiske stoffer, der produceresi kirtlerrundt rundt omkringi i kroppen bl.a. i hypofysen, skjoldbruskkirtlen, biskjoldbruskkirtlerne, bugspytkirtlen, binyrerne, testiklerne og æggestokkene. Vi har over 100 forskellige hormoner i kroppen, som er med til at styre utallige funktioner, bl.a. stofskiftet, vækst, blodtryk, væskebalance, kønsudvikling, den seksuelle funktion, graviditet, t døgnrytmen og kroppens reaktion på stress og sygdomme. Der findes to overordnede typer: Steroide og non steroide hormoner. Eksempelvis: Adrenalin, Cortisol Testosteron og Østrogen m.fl.

16 Vll. Når organerne presses opstår stress, slid og sygdom! Vi kan forebygge på mange måder bl.a. ved kost, motion og restitution og ved at lytte til vores krop, når den sender os sine mange forskellige signaler! Alle organer har signaler til os: Vi kan se det på vores hud, få dårlige nerver, mærke ændringer i vores vejrtrækning, vi får dårligt blodomløb, trægt lymfesystem, hjerteproblemer, hormonelleforandringer forandringer, nedsatlever lever, nyre, miltfunktionetc etc. Spa ophold er en herlig Alt i en kombipakke for at komme tilbage i balance både for kroppen, sindet og sjælen. Derudover har man muligheden for få udarbejdet personligt tilrettelagte programmer og således lære mere om kost, motion, udrensning og mange andre værktøjer til optimal livskvalitet og alt foregår i luksuriøse omgivelser! Skynd Dig at komme i gang Stress af med Spa!!!