Læsning er en aktiv proces!

Transkript

1 Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse kan beskrives som en proces, hvor man konstant er i gang med at opbygge og revidere forestillingen om det man læser ved aktivt at forholde sig til tekstens informationer og det man ved i forvejen (Snow, 2002). 1

2 Funktionel læsefærdighed PISA definition 15-årige At være i besiddelse af en funktionel læsekompetence vil sige, at man forstår, kan anvende, reflektereover og engageresig i indholdet af skrevne tekster, så man kan opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og kan deltage aktivt i samfundslivet. (OECD/PISA, 2009) Blooms taksonomi (fra 2

3 Hvilken funktion har teksten i din undervisning? - Teksten er et nødvendigt grundlag for det, der foregår i timen. Har eleverne ikke læst, kan de ikke deltage. -Teksten udgør et supplement til det, der foregår i timen. Teksten danner baggrund, men er ikke nødvendig for elevernes deltagelse. -Andet Skal eleverne selv kunne læse fagets tekster? I USA er det skrevet ind i deres fælles mål for alle klassetrin, at der skal arbejdes med stadigt mere komplekse tekster i faget. Formål: Forberede eleverne på at kunne gennemføre ungdomsuddannelse og college. Se her 3

4 Hvad ved vi støtter udviklingen af gode læse- og skrivefærdigheder i fagene? Eksplicit undervisning i ordforråd direkte undervisning i ord (at lære ord) undervisning i selvstændigt at tilegne sig ord fra teksten (at lære at lære ord) Eksplicit undervisning i læseforståelsesstrategier Improving Adolescent Literacy: EffekctiveClassroom and Intervention Practices (2008): Eksplicit undervisning (Archer & Hughes, 2011) Læreren gør det klart for eleven, hvad læringsmål er. Læreren gør det klart for eleven, hvad han/hun skal fokusere på og hvorfor. Læreren giver tydelige forklaringer og demonstrationer (Jeg gør, vi gør, du gør). 4

5 Tekster som nødvendigt grundlag - Synliggøre målene med tekstlæsningen for eleverne (Hvorfor læse denne tekst?) - Forvente at elever i udskolingen kan forstå, anvende og reflektere over information i skriftlige tekster (Hvad og hvor meget skal de læse?) - Tilbyde støttende rammer, der stilladserer elevernes forståelse, anvendelse og refleksion over information i de skriftlige tekster, de arbejder med (Hvordan skal de læse?) Mål for i dag At deltagerne bliver bevidste om kravene til den faglige læsning At deltagerne har viden om og kan gennemføre eksplicit undervisning i ordforråd. At deltagerne har viden om og kan gennemføre eksplicit undervisning i udvalgte læseforståelsesstrategier. At deltagerne har viden om redskaber, der kan støtte elevernes aktive bearbejdning af tekst Eksempeltekster i dag vil primært være fra faget Historie 5

6 Fagteksten Hvilke krav stiller teksten til elevers forståelse? Er eleverne bekendt med tekstens særlige sprog, struktur, træk, layout? Herunder indholdsfortegnelse, billeder, diagrammer, tabeller, faktabokse osv. Eksplicit undervisning i teksters struktur nytter! (National Reading Panel, 2000) Teksttyper Teksttyper kan inddeles på mange måder. Det kan være nyttigt at inddeledemefterden funktion,de har: Fortællende (narrativ fiktion) Berettende(personlig/faktuel) Beskrivende/informerende Forklarende(sekventiel, årsag/virkning) Instruerende Diskuterende/argumenterende 6

7 Sproget i faglige tekster Opmærksomhed på ord, der markerer strukturen i teksten signalord Beskrivende tekster Forklarende tekster sekvens/rækkefølge sammenlign/modstil årsag/følge problem/løsning Hentet her: Sproget i faglige tekster Giv direkte undervisning i ordforråd Sæt tid af i faget til eksplicit undervisning i ordforråd. Undervis eleverne i strategier, der hjælper dem til selvstændigt at lære ord. Anbefalinger fraimproving Adolescent Literacy: EffekctiveClassroom and Intervention Practices (2008): 7

8 At lære ord Principper for mådenat arbejde med ord i skolen 1) Viden om ordets betydning skal etableres både gennem definitioner og ved at vise kontekster for ordet 2) Børn skal involveres aktivt i arbejdet med nye ord. Skab muligheder for brug af ordene mundtligt og skriftligt (klassediskussioner, skriveøvelser og læsning) 3) Ordene må præsenteres mange gange og i mange forskellige kontekster Stahl (1999) Hvad er vigtige ord? Hvilke ord har de brug for? 1. Ord der er vigtige i faget, og som har bred anvendelse måske også ud over faget 2. Svære ord, som indgår i elevernes tekster (overvej om de blot skal forklares på elevvenlig måde) 3. Ord der er vigtige inden for et bestemt emne, som klassen arbejder med. Eksempel på Elevvenlig forklaring: Militser: Militser er grupper af soldater, der normalt ikke lever af det. Ofte små bevæbnede grupper. 8

9 Undervis eleverne i strategier, der hjælper dem til selvstændigt at lære ord Modeller/VIS for dine elever! Hvordan du selv gør, når du støder på nye ord i tekster. Snak med din nabo om, hvad du gør for at forstå ordet vilkår At lære at lære ord Strategier når man støder på nyt ord: 1) Vær nysgerrig (glem ikke at du som lærer er rollemodel ) 2) Studer ordet: Hvilken ordklasse har det? Er der morfemer, du genkender. Kan du tænke dig til, hvad det er? Fx varmepumpe 3) Læs rundt om ordet. Er der noget i teksten der hjælper dig? 4) Brug en ordbog fx ordbogen.com /ordnet.dk og eller brug de elevvenlige forklaringer fra din lærer 9

10 Tænke højt om ordet vilkår. Vise hvad jeg gør for at finde ud af et ords betydning? Nysgerrighed -Jeg er usikker på hvad vilkår betyder Jeg vil gerne vide det! Ordklasse jeg kan se det må være et navneord ud fra sætningen. Jeg kunne fx erstatte ordet med liv, huse Morfemer jeg mener jeg har hørt ordet kår at have gode kår. Er det mon noget lignende? Kontekst(s. 92)-Ordet Forskellige viser mig, at der er flere slags vilkår. Sætninger bagefter forventer jeg hænger sammen med første og giver mig eksempler på vilkår. Jeg leder efter ord der beskriver det ukendte ord: forfærdelige vilkår..de usle arbejdsforhold. også elendige leveforhold. Men der var også gode jobs Sæt tid af til at lære ord. Eksempel på aktivitet, der støtter aktiv bearbejdning af svære ord, der indgår i elevernes tekster Gæt et ord ark Lærer har på forhånd udvalgt fx 10 ord fra teksten, som vurderes mindre kendte. -Gæt et ord kan bruges som før-tjek og som eftertjek -Og af eleven selv som en undervejs-måde aktivt at forholde sig til nye ord og bearbejde dem. 10

11 Militser?? Noget der har med jøder at gøre.? Synagoge En kirke der er for jøder Abeed sort slave? Nogen der kunne hjælpe en flygtet slave? FN? Vilkår underlagt de vilkår, som jeg var underlagt? i ti år forhold? Skriv dit bud på ordets betydning. Læs derefter teksten s. 92. Hvad kan du bruge? kultur vilkår slave gladiator 11

12 Undervisning i ordforråd Skab muligheder for at eleverne møder ordene igen og igen i mange kontekster. Skab muligheder for at eleverne kan bruge de nye ord i mange kontekster gennem aktiviteter som klassediskussioner, skriveøvelser og læsning. Anbefalingerfra: Improving Adolescent Literacy: EffekctiveClassroom and Intervention Practices (2008): Ordkendskabskortet kan støtte aktiv bearbejdning eksempel fra Projekt VIS 12

13 Læseforståelsesstrategier Læseforståelsesstrategier kan defineres som mentale aktiviteter som læseren vælger at iværksætte for at tilegne sig, organisere og uddybe information fra en tekst og for at overvåge og styre sin egen tekstforståelse. Bråten, 2008, s. 69 Arbejdet med at lære at lære ord hjælper os til at tilegne os viden og overvåge vores forståelse! Når vi arbejder strategisk med at forstå ordene i teksten, så er det udtryk for at vi bevidst overvåger vores forståelse! 13

14 Enkeltstrategier, som hver især gavner læseforståelse Overvåge og tjekke egen forståelse Besvare spørgsmål til teksten Stille spørgsmål til teksten Opsummere og sammenfatte Udfylde grafiske modeller som ordkort, årsag/følge, sammenlign/modstil (National Reading Panel, 2000) Sandsynligvis er det ikke undervisningen i en specifik strategi, der har effekt på det faglige udbytte, men i stedet det, at eleverne bliver aktivt deltagende i deres egen forståelsesproces (IES, 2008, s. 17). 14

15 Forbered tekstlæsningen! Danner grundlag for at eleverne lærer at overvåge og styre deres forståelse Hvad skal du gøre som lærer? Gør dig klart, hvorfor eleverne skal læse teksten. Hvorfor er emnet vigtigt? Hvad skal de lære? Synliggør mål for eleverne. Er der ord/begreber, du på forhånd må forklare/vise for eleverne? Fx udlevere ordliste Hvad skal eleverne gøre, når de læser? Hvordan vil du stilladsere deres læsearbejde? Louise Rønberg 15

16 Fra Historie 7 Bondelandet, Delemne 1/6 Gyldendal, 2012 Læs nogle linjer Direkte undervisning Jeg gør Vi gør Du gør 16

17 Fra Historie 7 Bondelandet, Delemne 1/6 Gyldendal, 2012 Hvad forestiller dette billede? Hvorfor er det med? 17

18 Strategiplakater fra PROJEKT VIS til download jekter/projekt-vis/plakater Hvad skal eleverne gøre, når de læser? Hvordan vil du stilladsere deres læsearbejde? Lær eleverne at bruge grafiske modeller til at organisere tekstens informationer 18

19 Nabo-opgave Stilladser elevernes aktive bearbejdning Hvad skal eleverne gøre, når de læser? Hvordan vil du stilladsere deres læsearbejde? Eksempel på læseopgave Læs side og færdiggør mindmappet Overvej differentieringsmuligheder Organisering - grafiske modeller Beskrivende tekster Forklarende tekster sekvens/rækkefølge sammenlign/modstil årsag/følge problem/løsning 19

20 Nabo-opgave Stilladsere aktiv bearbejdning og refleksion Sammenlign og modstil Landsbyen før og efter 1788, Brug s Landsbyen før 1788 Landsbyen efter 1788 Tak for i dag. I find television very educating. Every time somebody turns on the set, I go into the other room and read a book. Groucho Marx 20