Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Transkript

1 Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

2 Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler for justering af fagets traditioner for vurdering af krav udefra for orientering af forældre for forenkling af egen undervisning for at se hvilke muligheder der stadig er for skelnen mellem kan og skal

3 Forskellige slags mål Skelnen mellem faglige mål sociale mål mål vedrørende arbejdsmåder og -indsats Desuden mål for flerfaglige forløb

4 En del af skolens udvikling Planlægning med overblik og kollegial dialog Skelnen mellem skal/kan når tiden skal slå til Fra underforståede til formulerede mål Fra hvad eleverne skal gøre, til hvad eleverne skal lære Fra brede mål til mere præcise mål Fra mange mål til få mål i fokus Tydeligere kriterier ved evaluering Evaluering med karakteristik

5 Trinmål Trinmål bundtet i hovedområd er Trinmålene som de står i Fælles Mål Grove træk i fordeling af delmål på klassetrin Årsplan for faget for den enkelte klasse Faglige mål for det enkelte forløb på nogle timer/uger Kan være udgangspunkt for kollegiale drøftelser Kan være del af kollegiale aftaler Ud fra bundter og grovfordeling + orientering til forældre + bruges ved årsplan og plan for evaluering

6 Bundter i dansk Elevernes læsefærdigheder Elevernes viden om tekster og billeder elevernes færdighed i at forstå og analysere tekster og billeder fiktive og ikke-fiktive genrer Elevernes færdighed i at skrive tekster fiktive og ikke-fiktive genrer Elevernes færdighed i mundtlig fremstilling fremlæggelse med formidling af faglige områder samtale om faglige områder Elevernes viden om sprog og færdigheder i sproglig analyse, tegnsætning og stavning

7 Årsplan En plan for hvordan arbejdet med trinmålene fordeles hen gennem skoleåret. En plan der kan justeres undervejs når noget uforudset opstår, sådan at man alligevel kommer rundt i trinmålene. En plan der kan bruges til at skabe overblik over evaluering.

8 Progression Kan ikke fastlægges én gang for alle, må til stadighed indkredses Er flerstrenget, men må af og til overvejes én streng ad gangen Skelnen mellem progression i undervisning og progression i læring Spiralprincippets betydning Hvis noget er svært, skelnen mellem - om det faglige stof er for svært for eleverne - om træk ved undervisningens metoder og organisering kan ændres - om træk ved elevernes indstilling og adfærd står i vejen

9 Evaluering for at få indsigt i elevers læreprocesser Hvad kan læreren se som udtryk for at eleverne har lært det som var målet med forløbet? Hvad har eleverne let/svært ved? Hvad hjælper dem til at lære? Hvad står i vejen for at de lærer?

10 Evaluering tre hovedspørgsmål 2. Hvorfor mon? 3. Hvad derefter? områdets sværhedsgrad - næste led fagligt lærerens oplæg, vejl., opg. osv. - valg af oplæg, vejl., opg. osv. elevers indstilling og indsats - påvirkning af indstilling og indsats elevers sociale forhold 1. Hvad viser evalueringen? om elevernes faglige kundskaber og færdigheder?

11 Selve evalueringen Evalueringsgrundlag Noget den enkelte elev siger, skriver, fremstiller, viser Kriterier Hvad tages som udtryk for at eleven er god/mindre god til det der var målet Selve evalueringen Vurdering af det eleven siger, skriver eller lign. i forhold til kriterier Dokumentation Noter om materiale og kriterier og om hvad evalueringen viser. Brug Planlægning, valg af metoder, organisering osv., herunder differentiering

12 Evalueringsgrundlag Noget som viser hvad den enkelte kan (selv) Lærerens iagttagelser af eleverne mens de arbejder Lærerens samtaler med eleverne enkeltvis/grupper/klassen Tekster fra elevernes arbejdsproces Elevernes analyse af genstande, tekster, sammenhænge osv. Elevernes egne produkter Tydeligt fokuserede opgaver eller fokus på dele Tydelige mål eller kriterier som udgangspunkt for evalueringen

13 Undervisningsdifferentiering Elever lærer samme i enkel/kompleks udgave Elever lærer på forskellige måder Forudsætter - at læreren holder fast i benet - at der er tydelige mål, fokus på få mål ad gangen - at læreren og eleverne sætter ord på faglig progression - at læreren lægger vægt på elevers potentialer - at læreren har indsigt i - hvad den enkelte elev har let/svært ved hvilke dele - hvordan de enkelte elever bedst lærer - at læreren kan skifte mellem - enkel/kompleks udgave af samme faglige indhold - forskellige måder at arbejde med samme faglige indhold

14 Samme mål forskellige veje Eleverne arbejder mod de samme mål, men : med forskellige opgavetyper med/uden støtte til læsning og skrivning i forskelligt tempo med/uden støtte til at strukturere eget arbejde i delopgaver, faser o.l. opgaver i forenklede/komplekse udgaver med/uden vejledning med ekstra forklaringer og instruktioner m.m.

15 Samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 2: udtrykke en begyndende forståelse for 4: udtrykke kendskab til 6: forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation 9: gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation

16 Skriftlig fremstilling Slutmål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation Trinmål 2: skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster 4: skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster 6: strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer 9: beherske skriftsproget i forskellige genrer

17 Hvad skal eleverne lære 1? At skrive udkast og bearbejde At være bevidste om faser i en skriveproces At udnytte muligheder i tekstbehandling At udlede genretræk og karakterisere genrer At bruge egen viden og begrundede formodninger til at forestille sig læsere og den situation en tekst skal læses i At skrive i forskelligartede genrer, bruge centrale genretræk og sigte mod en forestillet situation

18 Hvad skal eleverne lære 2? At skrive med et fokus og en tydelig hensigt At skrive ikke-indforstået med henblik på at blive forstået af fremmede læsere At medtage det nødvendige og udelade andet At inddele i afsnit og opbygge en tekst så den er overskuelig for læserne At nuancere sprog ud fra hensigt, genre og situation

19 Hvad gør noget til en genre? Tekster der ofte forekommer i bestemte situationer typisk har en bestemt eller nogle bestemte hensigter og som derfor har typiske indholdsområder typiske træk hvad angår ordvalg, sproglige virkemidler, fremstillingsformer typisk anvendelse (eller ikke anvendelse) af billeder, layout m.m.

20 Udforskning af genretræk Mobilisering af elevernes viden og antagelser om en genre Eleverne skal ikke lære et fast pensum af genrer, men lære at analysere hvad der karakteriserer tekster i forskellige genrer, og lære at bruge det når de læser, og når de selv producerer tekster. Eleverne skal ikke lære en liste med genretræk udenad, men forstå sammenhængen mellem situation-hensigt og valg af indhold-form. Eleverne skal erfare og forstå at genrer har typiske træk, men ikke faste definitioner, og at genrer ændrer sig over tid.

21 Sammenhæng med faglig læsning At bruge genreerfaringer når man læser At være bevidst om at en skriver har en hensigt At være bevidst om at man som læser har et bestemt formål, og indrette læsemåde efter det At være bevidst om at man læser ud fra forforståelse, egen holdning og interesse At kunne overføre erfaringer mellem position som læser/skriver

22 Hovedveje Lærerens vejledning i skriveprocessen Øvelser i bestemte teksttræk Drøftelser af teksters hensigtsmæssighed Produkter evalueret ud fra kendte kriterier Vægt på potentialer, ikke kun svagheder

23 Skriveproces Hvad har den enkelte elev let/svært ved? afklaring af situation og hensigt viden og antagelser om genren viden og antagelser om forestillede læsere og situation ideer der sorteres ud fra en hensigt opbygning: hvad skal vises med de forskellige afsnit udkast med fokus på hensigt, sammenhæng og overskuelighed sproglig bearbejdning stavning og tegnsætning layout

24 Øvelser - eksempler Beskrivelser af situation og læseres forudsætninger og interesser Indforstået sprog omskrevet Tydeliggørelse af hvad et afsnit skal vise Omskrivning mellem positivt/neutralt/negativt ordvalg Fra farveløst til farverigt Flytning af indhold så der bliver tydelige afsnit

25 Øvelser med andres tekster Tekster skrevet af elever de ikke kender Professionelle tekster Vis hvordan de kan forbedres Få eleverne til at formulere hvad der er u/hensigtsmæssigt og hvorfor Få eleverne til at forbedre dem på bestemte områder

26 Opgaver og respons Klare krav om genre og forestillet situation Formulerede og begrundede vurderingskriterier Vejledning med udgangspunkt i tekstens potentiale Vurdering ud fra om teksten er hensigtsmæssig Kommentarer skrives med direkte henvisninger til steder i elevens tekst Brede vurderende formuleringer som mange elever ikke forstår, undgås Vurdering af teksten, ikke af elevens indsats eller indstilling

27 Noget af det der skal til Få faglige mål i fokus Evaluering af både produkter og faser i arbejdsprocesser Opmærksomhed på progression Opmærksomhed på benet I oplæg og vejledning - skifte mellem enkel og mere kompleks udgave af samme - skifte mellem fokus på del og helhed - fokus på elevens potentialer