Læseguide hvad, hvorfor og hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseguide hvad, hvorfor og hvordan?"

Transkript

1 Netværksmøde EUD Læsevejlederforening, 22. marts 2017 Læseguide hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Bremholm Adjunkt ph.d., DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse) Aarhus Universitet

2 Program a) Kort introduktion b) Afprøvning af læseguide c) Faglig læsning og forskningen bag læseguide Frokost og rundvisning c) (fortsat) Faglig læsning og forskningen bag læseguide d) Miniworkshop : Udarbejdelse af læseguide e) Perspektiver på brug af læseguide

3

4 Afprøvning af læseguide Læs teksten med brug af læseguiden (lav én eller et par aktiviteter) Overvej undervejs: a) Læseguidens elementer og opbygning b) Hvad betyder aktiviteterne for jeres læsning af teksten? c) Spørgsmål til læseguiden: afklaring, undren

5 Faglig læsning og forskningen bag læseguide

6 Principper: De 10 bud Teoretisk baggrund for læseguides

7 Forståelsesproces Aktiv proces Kan læres LF-strategier Læseformål Bearbejdning Gøre teksten til sin egen Skriftligt bearbejdning Mundtligt bearbejdning Læseguide Teksterne Mangelfulde Uensartede Ubetænksomme

8 Forståelsesprocessen Jeg er ikke så god til at huske teksterne jeg synes bare nogen gange det er svært at finde tingene i teksten En dygtig elev det er hvis man er god til faget, hvis man forstår hvad det handler om og så n noget

9 De 10 bud forståelsesprocessen II Læseformål fra læseguide (BIOS) Når du har læst teksten, skal du kunne: Beskrive hvad et kromosom er, og hvad det er opbygget af Forklare hvad DNA-koden er, og hvordan den virker (i enkle træk)

10 Lærer: Bearbejdningen Jeg bad jer sidste gang om at lave en lille opgave, og jeg bad jer også om at læse nogle sider til i dag. Og det skulle gerne bygge videre på det emne vi har om, altså klimaforandringer. Hvis vi lige skal opsummere hvad det er vi har snakket om, og hvad I nu faktisk ved eller burde vide. Hvad er klima for noget? Op med lappen! Markus: Vejret Lærer: Det er noget med vejret, det er rigtigt. Kan vi sige noget mere præcist om hvad klima er? Sofie: Det kan være hvor varmt, hvor koldt. Om nogen klima tornado eller noget. Lærer: Mmm, det kan være noget med vinde, vejrsystemer og sådan noget. Kan vi sige mere? [pause] Kan I huske at vi havde en definition på hvad forskellen er mellem vejr og klima? [pause] Det ringer ikke nogen klokke? Så siger jeg det igen. Klima er noget man har registreret over en længere periode. Hvor mange år skal vi sådan set have registreret noget omkring vejret for at det kan kaldes klima? Sofie: Cirka 30 år.. (Lektion i geografi)

11 Bearbejdningen Det er jo fordi at syd og nord ligger ikke præcis hvor man ville sige at syd og nord var hvis man stod på - øhh det geografiske syd og nord. Så derfor så kompasset det kan misvise lidt med graderne hvor syd og nord ligger. Og der er en misvisning på én grad, men for sådan hundrede år siden der var en misvisning på 50 grader eller sådan et eller andet Elise

12 Teksterne Teksttræk Faktaopremsende Altovervejende beskrivende teksttype Begrænset multimodal (svag kohærens) Begrænset hypertekststruktur

13 Teksterne Teksttræk Begrebstung Informationstæt Overvejende beskrivende teksttype Multimodal (kohærens)

14 Risiko: Paradoksal form for literacy Undervisning der lærer eleverne ikke at læse tekster. Læsning bliver ikke en faglig ressource for eleverne

15 Shanahan & Shanahan (2008) fagspecifik literacy overgangs literacy basal literacy Infusionsmetoden har ringe virkning

16 Læseguide (reading guide, study guide, strategy guide)

17 Læseguide: Elementer og principper Fagligt læseformål Aktiviteter Skriftlighed og mundtlighed Læseforståelsesstrategier og læseteknikker Kohærens, inkl. multimodalitet Restrukturering Global kohærens og læsevej

18 Forståelsesbearbejdning med læseguide Det er jo fordi at syd og nord ligger ikke Misvisning Hvad præcis og hvorfor hvor opstår man ville det? sige Fordi at det syd og nord var magnetiske syd ikke ligger på de geografiske Syd, men lidt nord for Canada. Derfor hvis man er det stod rigtige på - nord øhh og det det geografiske syd og kompasset viser ikke nord. helt Så det derfor samme. så I kompasset Danmark er det der kan misvise lidt en misvisning på ca. 1. med graderne hvor syd og nord ligger. Og der er en misvisning på Elise, én grad, i læseguide men for sådan hundrede år siden der var en misvisning på 50 grader eller sådan et eller andet Elise i undervisning

19 Anvendelsen af læseguides i fagundervisningen kan medvirke til at 1. understøtte elevernes forståelsesmæssige bearbejdning af de faglige tekster 2. styrke den faglige kommunikation i undervisningen 3. udgøre et grundlag for samarbejde mellem dansk og fagfagene med fokus på literacy-aspektet af fagene

20 Elev- og lærerperspektiv på læseguides Jeg synes at det er rigtig Jeg synes at godt det er at rigtig godt at jeg ved hvad jeg skal kigge efter. Sidste år år når når vi vi læste, vidste vi vi ikke hvad vi vi skulle få ud af få det. ud Men af det. her Men fortæller her det fortæller mig hvad det jeg mig skal hvad gøre, jeg og det skal gør det gøre, meget og det lettere. gør det meget lettere. Jeg mener læseguiden er med til at stille eleverne mere lige. For den giver alle en mulighed for at blive velforberedte. Hvis alle har gjort det her, så har alle noget at byde ind med.

21 Læseguides og udfordrede læsere Jeg synes at det er rigtig Jeg kan godt godt lide at de der skemaer jeg ved hvad og at jeg tegne. skal Så kigge forstår efter. Sidste jeg det år bedre når vi læste, vidste vi ikke hvad vi skulle Jeg får ud at af vide det. hvad Men det her er, jeg skal fortæller kunne. det mig hvad jeg skal gøre, og det gør Anna det meget lettere. Jeg brugte læseguiden som en slags skabelon for hvordan man skal læse teksten. Så tog det 1 ½ time at læse teksten,også for Bilal og Youssuf. Ligesom resten af klassen. Men de rakte fingeren op, og svarede på spørgsmål efter de havde læst en tekst, og det gør de ellers ikke. Bilal sagde bagefter at det var den første fysiktime hvor han havde lært noget. F/K-lærer

22 Miniworkshop : At udarbejde en læseguide

23 1. Læseguiden skal doseres og skal kun udgøre en del af undervisningen 2. Læseguiden skal bruges i undervisningen 3. Læseguiden skal give eleverne mulighed for at komme til orde i undervisningen 4) Læseguiden skal være så kort som muligt 5) Læseguiden skal være genkendelig og let at læse for eleverne 23

24 Principper for arbejdet med læseguides Udarbejdelse af læseguide - arbejdstrin 1. Valg af tekst (fagdidaktisk afklaring) Bestemmelse af fagligt formål med tekst (læseformål) Når du h Nå 3. Diagnose af tekst (centralt stof, perifert stof, særlige læseudfordringer) 2. Når du har læst teksten, skal du kunne Udarbejdelse af læseguidens aktiviteter 4.

25 Principper for arbejdet med læseguides Det pædagogiske rytmeskifte 2) Læsearbejde til elever 1) Lærer vælger tekst 3) Lærer forbereder undervisning 4) Undervisning m. tekst

26 Principper for arbejdet med læseguides Det pædagogiske rytmeskifte 2) Lærer forbereder undervisning 1) Lærer vælger tekst 3) Læsearbejde til elever 4) Undervisning m. tekst

27 Læseguide-aktivitet til grundforløbstekst, eks. I

28 Læseguide-aktivitet til grundforløbstekst, eks. II

29 Eksempler på læreres læseguider

30 Læseguide VUC biologi (anvendt af kursist)

31 Eksempel: Læseguide til dansk

32 Øvelse: At udarbejde en læseguide Organisering Individuelt, par eller gruppe (efter præference): Prøv at lave læseguide til konkret tekst Tekster a) Egen medbragt tekst b) Udleveret teksteksempel Fælles: Opsamling og drøftelse (udfordringer, overvejelser mm.)

33 Øvelse: Udarbejdelse af læseguide Fremgangsmåde (forslag) 1. Dan jer et overblik over teksten 2. Nærlæs udvalgte dele af teksten (fx de første sider) 3. Formuler et bud på et fagligt læseformål (elevhenvendt) 4. Find central afsnit/del af teksten 5. Giv forslag til aktivitet til pågældende afsnit/del

34 Læseguide Perspektiver og muligheder

35 Læseguide og fagligt udbytte Jesper Bremholm og Søren S. Lund 35

36 Samarbejde mellem fagfagene (FF) og dansk (Da) A. Tydelig og eksplicit forberedelse af læseopgaven (FF) B. Faglærere Grundig og ved eksplicit mere forberedelse om deres fag til end brugen literacy-specialister af guiden gør. 1. Lærer modellerer med elever brug af guiden (eksplicit instruktion) (Da) Literacy-specialister ved mere om læsning og skrivning end 2. Par- eller gruppearbejde med guiden (Da) faglærere gør. 3. Par- eller gruppearbejde med guiden (FF) 4. Fælles opsamling og diskussion af fagteksten med afsæt i læseguiden (FF) (Shanahan (2009): Handbook of Research on Reading Comprehension, min oversættelse) C. Brug af læseguide i undervisning (FF) 1. Individuelt arbejde /par- eller gruppearbejde med guiden (hjemme eller i skole) (FF) 2. Fælles opsamling og diskussion af fagteksten med afsæt i læseguiden (FF)

37 Læseguide udarbejdet af elever Læseguide og progression i læsekompetence Skitse til Fælles pædagogik for faglig literacy på skole Grundlag: gradual release of responsability-model (Pearson og Gallagher (1983) + samarbejde mellem dansk og andre fag klasse: Brug af læseguide i forenklet form (læseformål + enkle aktiviteter) 7. klasse: Brug af læseguide i udfoldet form 8. klasse: Arbejde med elevers selvproducerede læseguides 9. klasse: Strategier for selvstændig læsning af fagtekster

38 Litteratur Arnbak, Elisabeth (2005): Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal. Bremholm, Jesper (2014): Veje og vildveje til læsning som ressource: Teksthændelser i naturfagsundervisning med og uden læseguide. Ph.D-afhandling, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. Bremholm, Jesper (2015): Læseguide hvad, hvorfor og hvordan? Indføring i læseguide som didaktisk redskab til at støtte og udvikle elevers faglige læsning. Nationalt Videncenter for læsning (kan downloades som pdf fra Bremholm, Jesper (2015): Læseguide et redskab til at invitere elever inden for i tekster og fag. Unge pædagoger, nr. 4/2015. McKenna, Michael C. & Robinson, Richard D. (2009): Teaching through Text: Reading and Writing in the Content Areas. Boston, Pearson Education. Lund, Søren Svenstorp (2012): Læseguider et bud på faglig læsning I fysik/kemi. Fagbladet Fysik/kemi. Wood, Karen D., Lapp, Diane, Flood, James and Taylor, Bruce D. (2008): Guiding Readers Through Text: Strategy Guides for New Times. Newark, International Reading Association.

39 Tak for i dag og for opmærksomheden! Jesper Bremholm: jolm@edu.au.dk

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014

Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014 Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever Dorthe Carlsen 8.april 2014 Denne workshop tager udgangspunkt i digitale tilgængelige læremidler og diskuterer

Læs mere

Strategisk læsning med læseteknologi

Strategisk læsning med læseteknologi Strategisk læsning med læseteknologi Otte strategier til en mere strategisk læsning af digitale fagtekster Ordblindenetværket Danmarks læringsfestival 2019 Baggrund for otte teknologiske læsestrategier

Læs mere

Som læseunderviser skal man ikke have ét læsesyn

Som læseunderviser skal man ikke have ét læsesyn Som læseunderviser skal man ikke have ét læsesyn Jesper Bremholm, seniorforsker Nationalt Videncenter for Læsning Læsevejlederkonferencen 2018 Professionshøjskolen Absalon 1. november 2018 Oplæggets 3

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1 Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................

Læs mere

Målstyret undervisning i danskfaget

Målstyret undervisning i danskfaget Målstyret undervisning i danskfaget 1. december 2014 Multimodale tekster i danskfaget Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net De nye Fælles

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

A Trip Around the USA

A Trip Around the USA A Trip Around the USA Niveau 6 klasse Varighed 8-12 lektioner Om forløbet Forløbet A Trip Around the USA tager eleverne med på en rejse rundt i USA, hvor de får et indblik i landets opbygning, geografien

Læs mere

LÆSEGUIDE HVAD, HVORFOR OG HVORDAN. Indføring i læseguide som didaktisk redskab til at støtte og udvikle elevers faglige læsning INSPIRATIONSHÆFTE

LÆSEGUIDE HVAD, HVORFOR OG HVORDAN. Indføring i læseguide som didaktisk redskab til at støtte og udvikle elevers faglige læsning INSPIRATIONSHÆFTE J E S P E R B R E M H O L M NATIONALT VIDENCENTER FOR LÆSNING INSPIRATIONSHÆFTE LÆSEGUIDE HVAD, HVORFOR OG HVORDAN Indføring i læseguide som didaktisk redskab til at støtte og udvikle elevers faglige læsning

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for

Læs mere

Digital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014

Digital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Digital læsedidaktik Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Hvad er interessant eller problematisk? Hvad er udfordringen ved læsning af digitale tekster? Fra the worldtold til the worldshown(kress, 2010)

Læs mere

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Kan man finde balancen i Den

Kan man finde balancen i Den Kan man finde balancen i Den første læsning? Jesper Bremholm, Seniorforsker Nationalt Videncenter for Læsning Munkebjergkonference/ Læsevejlederdagen 2018 Onsdag d. 14. november Oplæggets 4 hoveddele 1.

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i dansk http://sophiestroem.wordpress.com

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer

Læs mere

Skrivning i alle fag

Skrivning i alle fag Skrivning i alle fag Hvorfor og hvordan? - Oplæg ved Århus Statsgymnasium, 18. april 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i

Læs mere

Læsebånd Friskolen Østerlund

Læsebånd Friskolen Østerlund Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle

Læs mere

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

PIRLS 2011 LÆSEKOMPETENCE I 4. KL.

PIRLS 2011 LÆSEKOMPETENCE I 4. KL. PIRLS 2011 LÆSEKOMPETENCE I 4. KL. JAN MEJDING SENIORFORSKER LOUISE RØNBERG PH.D. STIPENDIAT UNI VERSITET GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års

Læs mere

Livet som børneslave i 2018

Livet som børneslave i 2018 Introduktion og mål (Dansk 10. klasse) Dansk, 10. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har været børneslaver

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen I efterskolen har vi tradition for at arbejde med fagligheden, men vi

Læs mere

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides

Læs mere

3. Hvilken arbejdsform synes I, at I får mest ud af? Og hvorfor? (fx PBLøvelser. forelæsning.

3. Hvilken arbejdsform synes I, at I får mest ud af? Og hvorfor? (fx PBLøvelser. forelæsning. Mundtlig evaluering modul 3.1 SOB15 basisgruppe 1 1. Hvordan oplever I at have opnået modulets/semesterets læringsudbytte? (læringsudbyttet findes frem) Umiddelbart fyldestgørende, til trods for at der

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,

Læs mere

Merete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning

Merete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning Merete Brudholm 2017 1 GODE OVERGANGE 2017 At sikre kontinuitet i sprog og læsning Læsforståelse bygger på mange forskellige færdigheder? 2 Manden var bange. Bilen standsede helt, og han var alene. Det

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen. Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4

Læs mere

Læs om Tyskland. Faglig læsning på Europas-lande.dk. Europas-lande.dk. Før jeg begynder at læse om Tyskland. Mens jeg læser om Tyskland

Læs om Tyskland. Faglig læsning på Europas-lande.dk. Europas-lande.dk. Før jeg begynder at læse om Tyskland. Mens jeg læser om Tyskland Læs om Tyskland Faglig læsning på Før jeg begynder at læse om Tyskland Mens jeg læser om Tyskland Når jeg har læst om Tyskland Lærervejledning Navn: Klasse: Før jeg begynder at læse om Tyskland Hvad ved

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Netværksprojekter om skriftlighed

Netværksprojekter om skriftlighed Netværksprojekter om skriftlighed Startseminar 16. marts 2012 Bente Kristiansen Konsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 Formålet med dagen Etablere en ramme for videndeling:

Læs mere

Læs om Kroatien. Faglig læsning på Europas-lande.dk. Europas-lande.dk. Før jeg begynder at læse om Kroatien. Mens jeg læser om Kroatien

Læs om Kroatien. Faglig læsning på Europas-lande.dk. Europas-lande.dk. Før jeg begynder at læse om Kroatien. Mens jeg læser om Kroatien Læs om Kroatien Faglig læsning på Før jeg begynder at læse om Kroatien Mens jeg læser om Kroatien Når jeg har læst om Kroatien Lærervejledning Navn: Klasse: Før jeg begynder at læse om Kroatien Hvad ved

Læs mere

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1 Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger

Læs mere

UDDANNELSE TIL MATEMATIKVEJLEDER PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER

UDDANNELSE TIL MATEMATIKVEJLEDER PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER AARHUS AU UNIVERSITET UDDANNELSE TIL MATEMATIKVEJLEDER PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER Identifikation af og støtte til studerende med specifikke matematikvanskeligheder Foto: Søren Kjeldgaard, AU Kommunikation

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Program Generelt om PIRLS PIRLS læsedefinition 3 aspekter

Læs mere

VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE

VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE PIRLS 2011 VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE Louise Rønberg roenberg@dpu.dkdk Center for Grundskoleforskning, DPU Definition af læseforståelse Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

TEMA: AKADEMISK LÆSNING

TEMA: AKADEMISK LÆSNING TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK LÆSNING Udviklet af Stine Reinhold Heger og Helle Hvass, CUDiM AKADEMISK LÆSNING v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6

Læs mere

Rapport over evaluering af Modul 12 Hold SB510

Rapport over evaluering af Modul 12 Hold SB510 Rapport over evaluering af Modul 12 Hold SB510 Udført af: University College Lillebælt: Lenda Ballum (UCL) Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup Antal besvarelser: 17 Antal inviterede respondenter (pr.

Læs mere

Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen

Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Kategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1

Kategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1 (Geografi MODUL 1: Geografi den nære omverden) Læreruddannelsen i Haderslev Periode: Efterår 2016 Modulbeskrivelse: (Link til modulbeskrivelse eller henvisning til nederst i planen hvor beskrivelsen kan

Læs mere

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik

Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik - viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 19-01-S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion samt en indføring

Læs mere

Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.

Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu. Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Program for dagen Kl. 10.00 Velkomst og introduktion

Læs mere

Hvad sker der (egentlig)

Hvad sker der (egentlig) Hvad sker der (egentlig) inden for læseforskningsfeltet? FVU og ordblindekonference Odense, 27. november 2014 ina@borstroem.dk Nyeste læseforskningsprojekter Afdækning og afgrænsning af ordblindhed Afkodningsstrategier

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM

TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: FEEDBACK Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM FEEDBACK PÅ TEKST I GRUPPER v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Indholdselement

Læs mere

Fra forskning til undervisning

Fra forskning til undervisning Fra forskning til undervisning Nana Quistgaard og Christina Frausing Binau Du falder over en nyhed... Forskere på DTU Miljø har udviklet en ny metode til rensning af vand, der vil betyde en kraftig reduktion

Læs mere

PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE

PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE PIRLS materialer frit tilgængelige Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen PIRLS PÅ DPU S HJEMMESIDE Direkte link til hovedside: http://edu.au.dk/pirls Link til materialer:

Læs mere

Matematiske forklaringer. Samspil mellem fag og sprog

Matematiske forklaringer. Samspil mellem fag og sprog Matematiske forklaringer. Samspil mellem fag og sprog 31. januar 2019 Lone Wulff LW@KP.dk Regional matematikvejlederdag Systematisk arbejde med fagsproget udvikler elevernes faglige kompetencer Kort præsentation

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere