Om at indrette sproghjørner

Transkript

1 Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen

2 Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse i samtaler i børnehaven Den sproglige rollemodel Husk, at det barnet siger, er det barnet kan sige Hvilken sprogbrug og tone accepteres i dagtilbuddet? I hvilken grad inkluderer den kommunikative kode i nogle børn, mens den ekskluderer andre?

3 Sprogstrategier 1. Følg barnets interesse 2. Brug åbnende spørgsmål 3. Vent på barnets svar 4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger 5. Hjælp barnet med at sætte ord på 6. Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen 7. Relater til noget, barnet kender 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte 10. Leg med sproget, når det er muligt

4 Principper for fysiske rammer De fysiske rammer indenfor og udenfor har betydning for pædagogens arbejde med sproglig udvikling. Principperne handler om, at: Skriftsproget er synligt i dagtilbuddet - det har en betydning. Fx hænger alfabetet fremme, og der er plakater med tekst. Dokumentation, meddelelser samt korte beskrivelser og billeder af dagens aktiviteter hænger i børnehøjde Bøger er tilgængelige og gjort spændende og attraktive for børnene. Det kan fx være ved at stille udvalgte bøger frem, så børnene kan se forsiden - Rekonstruktion Bogvalget er velovervejet, så det understøtter alle de tre læringsområder inden for sproglig udvikling

5 Fra læseføl til læsehest

6 Principper for interaktion Reflekterer over, hvordan principperne for interaktionen med børnene bliver udfoldet i arbejdet med sproglig udvikling. Principperne handler om at: Planlægge og reflektere over det sproglige læringspotentiale i aktiviteter Arbejde bevidst med at udnytte potentialet for sproglig læring i rutiner, i leg og i spontant opståede situationer Være opmærksom på det sprog og kropssprog, der bruges i hverdagen, brug et rigt og varieret sprog overfor børnene Forholde sig løbende til, hvor det enkelte barn er i sin sproglige udvikling og både udfordre børnene og lade dem øve det, de kan. Hundeide, K (2005)

7

8 Sprogindsats- ramme Systematisk og eksplicit tilgang Faste læringsområder og mål Mange gentagelser Tilpasning til sproglig svage/stærke børn Evaluering af aktiviteter Hanne Nielsen m.fl. Sproget kan styrkes

9 Systematisk og eksplicit tilgang Systematisk sprogindsatser bygger på forskning i, hvordan børn tilegner sig sprog Eksplicit tilgang betyder at barnets opmærksomhed rettes mod målet med en bestemt aktivitet for derved at understøtte barnets engagement og forståelse

10 Mange gentagelser Gentagelser er nødvendige for at styrke og grundfæste ny læring ikke mindst for sprogligt svage børn Læsning af de samme bøger Gennemførelse af de samme legebaserede aktiviteter Genfortælling af de sammen historie

11

12 Tilpasning til sprogligt svage/stærke børn Børn lærer bedst, når de udfordres på et passende niveau hverken for svært eller for nemt Læringsstigen med gør-det-nemmere og gør det-sværere strategier (Dorthe Bleses)

13

14 Sproglig udvikling Sprog Lydlig opmærksomhed Kommunikation og sprogbrug Skriftsprog Fremtidens dagtilbud (2014)

15 Læringsområde Lydlig opmærksomhed Børn udvikler evnen til at kunne høre, genkende og bearbejde lyde. At kunne høre, at to ord rimer, eller at to ord begynder eller slutter med samme lyd Forbinde bestemte lyde med bestemte ting fx at lyden vov-vov hører til hunden. Den lydlige opmærksomhed har betydning for den senere udvikling af læsekompetencer det er en del af det, man kalder tidlige læse- og skriveforudsætninger. Forskningen viser, at en god lydlig opmærksomhed hos børn gør det lettere for dem at forbinde lyd og bogstav og dermed at lære at læse og stave. Den lydlige opmærksomhed er derfor et afgørende læringsområde at arbejde med i dagtilbuddene. National Early Literacy Panel (2008)

16

17 Læringsmål Lydlig opmærksomhed 3 år-skolestart Barnet begynder at kunne høre, at ord lyder ens i slutningen, dvs. at ord rimer Barnet begynder at kunne høre, at to ord begynder med samme lyd Barnet begynder at kunne finde ord, der begynder med en bestemt lyd Barnet begynder at kunne opdele ord i og sammensætte ord af mindre dele fx dele sammensatte ord som spisebord op i spise og bord Kilde:Læringshjulet

18 Læringsområde Kommunikation og sprogbrug Kommunikation og sprogbrug handler om, hvordan pædagogen understøtter børnene i at udvikle talesproget og de kommunikative kompetencer. At udvikle talesprog handler både om at forstå sprog og om aktivt at bruge sproget selv Børn udvikler talesproget, lige fra de starter med at pludre og imitere lyde Talesprog omfatter sprogforståelse, ordforråd, grammatik og narrative kompetencer. Narrative kompetencer er evnen til at kunne fortælle en historie med en begyndelse, en slutning og en pointe

19

20 Læringsmål Kommunikation og sprogbrug 3 år-skolestart Barnet begynder at anvende og forstå mere abstrakte ord om fx tid, følelser og rum fx bagved, indeni og tankeprocesser fx tænke, forestille sig Barnet begynder at anvende og forstå mere komplekse sætninger fx bøjning i tid og med forskellige led Barnet begynder at kunne indgå i en længere samtale om et emne Barnet begynder at kunne tilpasse talen til sociale forventninger Kilde: Læringshjulet

21 Læringsområde Skriftsprog Børn udvikler en forståelse af og viden om skriftsproget, og at de selv aktivt begynder at bruge og lege med skriftsproget. Det indebærer bl.a., at de leger med at skrive enkelte bogstaver og med tidlig skrivning Skrive fra venstre mod højre og oppefra og ned. De skal kunne orientere sig i bøger, og de skal kende til ord, der relaterer sig til skriftsprog fx bog, forfatter, bogstav m.m. Børnene skal udvikle en forståelse af, at der er forskel på ord og billeder, bogstaver og tal. Opnå kendskab til bogstaver og til, at lyd og bogstav hænger sammen.

22 APP skriv og læs

23 Læringsmål Skriftsprog 3 år-skolestart Barnet har begyndende viden om skriftsproget, herunder læseretning og kendskab til ord som fx forfatter og titel Barnet begynder at genkende, benævne og skrive bogstaver og enkelte ord Barnet begynder at forstå, at lyd og bogstav hænger sammen og får alfabetisk kendskab. Kilde: Læringshjulet

24 Ordforråd Udviklingen af ordforråd indebærer, at børn begynder at forstå og bruge konkrete ord og dagligdagsbegreber og senere abstrakte ord og ord med billedlig betydning, fx som at sidde på nåle. Udvikling af grammatiske kompetencer handler om, at børn forstår og selv danner sætninger. Sætningerne bliver gradvist mere komplekse, jo ældre børnene er efterhånden med bøjning i tid og med forskellige led.

25 Kommunikative kompetencer De kommunikative kompetencer handler om evnen til at bruge sproget i sociale sammenhænge og indgå i en dialog. Det dækker over både det lille barns brug af gestik og fagter og det større barn, der efterhånden lærer at indgå i en samtale. At børn lærer at indgå i en samtale indebærer bl.a., at de forstår princippet med at skiftes til at tale og lytte, fastholde det emne, der bliver talt om, først i kortere og siden i længere tid. Udvikle kompetencen til at kunne tilpasse det, de siger, og mængden af information til lytterens perspektiv og til sociale forventninger.

26

27 Projektbeskrivelse Tema: Garderoben Garderoben er et læringsrum hvor der skabes god tid til af og påklædning og hvor der via en orden og ryddelighed skabes en overskuelighed for børnene. Børnehuset Luna Mål: Handlinger: Sproglig: Tydeliggør overfor børnene At vi opfordrer børnene til at hvad de (børnene) skal gøre. forklare hvad de skal have Konkret hvad de skal. hjælp til. Modtage en kollektiv besked (stadig at se den enkelte) At der skabes en fælles forståelse af hvordan vi taler med hinanden i garderoben og at garderoben skal være et rart sted at væreog give tid. Finde sin egen plads Benævnelse af beklædningsgenstande Få det rigtige tøj frem Er tydelige både verbalt og kropslig. Nye ord At den voksne skal være den gode rollemodel ved rolig/lav stemmeføring. At være lyttende Vise med kropssprog at jeg er her /være i højde med børnene Ord om den rette beklædning Sætte ord på barnets handling Ord om vejret

28 Lærings- og undervisning - en genkonstruering af begreberne Skabe sammenhæng mellem omsorg, opdragelse og undervisning Omsorg -bidrager til børns tilknytning, trivsel og basale velbefindende Opdragelse bidrager til tilegnelse af normer, holdninger og lyst til at omsætte disse i handlinger Undervisning socialt samspil mellem børn og voksne, hvor barnet gennem egen virksomhed tilegner sig/konstruerer kundskaber og færdigheder Brôstrøm, S (2012)

29 Fælles læringssyn Små børn lærer gennem leg læringsforløb må tilrettelægges med afsæt i legens karakter Broström(2014) Centralt i tilrettelæggelsen af læringsforløb: Læring som meningsfuld fordybelse Læring som social interaktion Læring som nyskabende og kreativ virksomhed

30 Tak for jeres opmærksomhed!