Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Transkript

1 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau klasse (måske klasse) Varighed lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med læsning og læseforståelse i både skønlitterære og fagtekster fra danskfaget. Det er intentionen, at eleverne gennem en eksplicit undervisning i læsning og læseforståelse bliver bevidste om, hvad der karakteriserer en aktiv læser, hvilke komponenter læseprocessen er sammensat af, og at de får forståelse af, at deres læsekompetence kan udvikles gennem hele skoleforløbet. De skal selvfølgelig også have viden og færdigheder til at forbedre deres læseforståelse og til at blive aktive læsere. Derudover er det et mål, at elevernes skrivning inddrages for at optimere læseforståelsen, både i form af tænkeskrivning og som afslutning i form af præsentationsskrivning, hvor eleverne forholder sig personligt til en læst tekst. Eleverne skal kunne kende forskel på en fagtekst og en fiktionstekst vide hvilke komponenter, der har indflydelse på læseforståelsen vide, hvad der kendetegner en aktiv læser kende og kunne bruge læseforståelsesstrategier i såvel faglige som skønlitterære tekster kunne anvende skrivning som et læringsredskab i forbindelse med læsning og selv skriftligt kunne give udtryk for meninger i forbindelse med det læste kunne metareflektere i forhold til læsning, så de kan vurdere deres egen læsekompetence og arbejde på at forbedre deres læseforståelse Faglig baggrund Læsning og læseforståelse har gennem en meget lang årrække været aktuelle skolepolitiske emner og problemstillinger, der aktualiseres med jævne mellemrum, når vi igen og igen deltager i de internationale læseundersøgelser, hvor elevernes testresultater rangordnes i forhold til internationale bestemte kriterier. Og læseområdet fortjener stor

2 2/7 opmærksomhed. Ikke pga. internationale tests, men fordi den enkeltes læsekompetence er en vigtig faktor i forhold til at kunne gebærde sig i skolesammenhæng, i en uddannelsessituation og aller vigtigst som borger i et demokratisk samfund. I skolesammenhæng har der blandt andet på grund af faghæfterne og mange kommunale og lokaler projekter i de seneste år været meget fokus på at inddrage læsning og læseforståelse i fagundervisningen i alle fag. Men det er stadig danskfaget, der er basisfaget for elevernes grundlæggende undervisning i læsning og skrivning. Af læsningens to grundkomponenter afkodning og læseforståelse er danskfaget eneansvarlig for den tekniske del afkodningen og har den grundlæggende og største del af undervisningsforpligtigelsen for læseforståelsen. Læseforståelsen handler om at uddrage og skabe mening med det, teksterne handler om og drejer sig om. For at kunne uddrage mening, fastholde det læste og kunne forholde sig til det, er det vigtigt, at læseren er aktiv og går i dialog med teksten så eleverne må ud over den tekniske afkodning kunne bruge mange og varierede forståelsesstrategier, og de skal kunne forholde sig metakognitivt til deres læsning. Teoretisk hviler afsnittet på de efterhånden gængse teorier om læsning og læseforståelse og på den trefasede læsepædagogik før-under-efter, som har enig tilslutning fra alle teoretiske retninger. Ivar Bråtens teori om god læseforståelse og hans opdeling af den komplekse læseforståelsesproces i forskellige komponenter har været fundamentet for afsnittets udmøntning af arbejdet med læseforståelse, og helt specifikt er strategierne Fotografen og Spørgsmålstegnet hentet fra Elisabeth Arnbak. Strategien Stop-og-tænk har sin rod i materialet d dansk. Den store amerikanske rapport Writing to Read har været afsæt i forsøget på at integrere skrivning. Skrivning - dels som et redskab i elevernes tænke- og læreprocesser og dels som en udtryksform, hvor eleverne kan give udtryk for viden, refleksion og holdninger til en ikke kendt eller nærværende modtager. Afsnittet kunne måske have haft titlen Faglig læsning, men da det i kapitlet er en pointe, at læsning er læsning bare med forskelligt formål - i forskellige tekster og med deraf forskelligt benyttede strategier, har afsnittet fået titlen Læsning og læseforståelse. Kapitlet adskiller sig fra de emner og temaer eleverne almindeligvis og traditionelt arbejder med i dansk på den måde, at det er en optimering af elevernes læsekompetence der er det primære mål. Derfor er meget af det arbejde eleverne skal beskæftige sig med i kapitlet også på et metakognitivt plan.

3 3/7 Overblik over forløbet Forløbet egner sig til et fælles klassearbejde, hvor eleverne i den indledende præsentation af alle kapitler arbejder med det samme stof, så de har mulighed for at drøfte deres besvarelse af opgaverne i mindre grupper eller team og derefter fælles i klassen. Forløbet er tredelt: i første kapitel arbejder eleverne med læseforståelse generelt, og de læser i den forbindelse en fagtekster om læseforståelse. I andet kapitel arbejder eleverne også med læsning og læseforståelse i forbindelse med en faglig tekst fra danskundervisningen, men denne gang en kort tekst om aktive læsere, og i 3. kapitel skal eleverne læse, forstå og fortolke en fiktiv tekst, novellen, Sikre beviser af Bent Haller. Som afslutning på de tre kapitler skriver eleverne et digitalt læsebreve, hvor de forholder sig til det læste enten den fiktive novelles tema eller læsning som en generel og nødvendig kompetence. Faglige mål Præsentation af de faglige mål for forløbet Indledning Før-fase kapitel 1 Optakt til læsning af fagtekst. Førlæse-aktiviteter. God Læseforståelse Under-fasen kapitel 1 Efter fasen kapitel 1 Før- fasen kapitel 2 Optakt og førlæseaktiviteter. Fagteksten: Aktive læsere Under-fase kapitel 2 Efter-fasen kapitel 2 Før-fasen - kapitel 3 Under-fasen kapitel 3 Efter fasen - kapitel 3 Produkt Introduktion til fiktionslæsning. PÅ linjen og mellem linjerne Læsning af novellen, Sikre beviser Bearbejdning af novellen Sikre beviser Eleverne skriver et læserbrev til skolens intra. Evaluering: Oplæg til evaluering

4 4/7 Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Personkarakteristik Fælles Mål, trinmål efter 6.kl.: Dette forløb fokuserer på følgende Fælles Mål: Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer () udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd () argumentere, debattere og informere () udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål () bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål () forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

5 5/7 Det skrevne sprog - læse beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper () læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger anvende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse sig til danskfaglig viden x læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste x udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning læse lette norske og svenske tekster.

6 6/7 Fælles Mål, trinmål efter 6.kl.: Det skrevne sprog - skrive Dette forløb fokuserer på følgende Fælles Mål: strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning layoute tekster til bestemte formål og modtagere skrive på computer med funktionel skriveteknik kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning. x

7 7/ 7 Sprog, litteratur og kommunikation bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog og kunne karakterisere dem skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form søge information på en systematisk og kritisk måde forstå samspillet mellem sprog og kultur og betydningen af sproglig mangfoldighed.