Læringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber
|
|
- Frida Paulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber Fredag 13. marts 2015, Skolelederforeningen Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. UCC Videreuddannelse, Programmet Læring og Didaktik
2 Mål med dagen I opnår viden om grundtankerne bag læringsmålstyret undervisning I kan som ledere understøtte udviklingen af læringsmålstyret undervisning Aktiviteter der skal understøtte, at vi når målene: Der veksles mellem oplæg og refleksion
3 Undervisning og læring Undervisning er lærerens (evt. elevers og andre aktørers) afgrænsning af emner/temaer formidling af begreber, sammenhænge, metoder og faktaviden fremskaffelse af læremidler og andre ressourcer for læring ledelse af aktiviteter og processer feedback til eleverne Læring er indre tilegnelses- og forarbejdningsproces hos eleven, som fører til at eleven opnår viden, færdigheder og kompetencer samspilsproces mellem eleven og omgivelserne, der skaber tilegnelses- og forarbejdningsprocesser hos eleven tilrettelæggelse af undervisningsmiljøet
4 Skellet mellem undervisningsmål og læringsmål Undervisningsmål er mål for undervisningen F.eks.: at de anvendte læremidler lever op til kvalitetsmål at lærerens formidling er klar og passende for målgruppen at lærerens ledelse af undervisningsmiljøet skaber fokus på læringen for alle elever at lærerens tilrettelæggelse af undervisningsaktiviteter giver alle elever passende udfordringer at læreren giver feedback til eleverne på deres læring set i forhold til læringsmål Læringsmål Mål for elevernes læringsudbytte
5 Elevernes læringsudbytte fremmes, hvis ledelsen har vedvarende og tydeligt fokus på Undervisningens kvalitet Elevernes læringsudbytte Elevernes læringsudbytte vurderes i forhold til læringsmålene Undervisningens kvalitet vurderes ud fra, hvor godt den understøtter alle elevers læring
6 Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal lære, dvs. mål for elevernes læringsudbytte Læringsmål er ikke mål for, hvad eleverne skal lave mål for, hvad undervisningen skal indeholde beskrivelser af de aktiviteter, der skal foregå angivelse af de emner, der vil indgå i undervisningen det stof, som en lærebog rummer
7 Hvorfor læringsmålstyret undervisning? Det vi ved om betydningen: Elevernes læring fremmes af tydelige og forståelige fælles læringsmål som eleverne i fællesskab og sammen med læreren tager på sig og engagerer sig i at nå som er grundlaget for lærerens feedback til eleven på elevens læringsresultater som inviterer eleverne ind i medbestemmelse, om hvordan målene bedst kan nås som involverer eleverne i evalueringen af, om målene er nået som formuleres på forskellige niveauer af målopfyldelse, som giver passende læringsudfordringer for alle elever
8 Omsætning af de fælles læringsmål til forskellige niveauer af målopfyldelse og understøttet af variation i undervisningen giver mulighed for at skabe progression i elevernes læring (hvad skal læres undervejs i forløbet for at nå til de endelige læringsmål) giver mulighed for at undervisningsdifferentiere (flere niveauer af målopfydelse og forskellige veje til at nå målene) giver læreren mulighed for at give tydelig feedback til eleverne om deres læringsresultater undervejs i læreprocessen understøtter udvikling af elevernes læringskompetence ved at eleverne får skærpet opmærksomhed på egen læring
9 Alle de nye Fælles Mål for fag og emner i grundskolen er nu læringsmål, mål for elevernes læringudbytte Hvad enten de kaldes kompetencemål, færdighedsmål eller vidensmål i Fælles Mål er der tale om læringsmål - dvs. mål for elevernes læringsudbytte Skolereformens vigtigste element er, at det slås fast, at i alle fag og emner skal der undervises læringsmålstyret
10 Alle Fælles Mål er læringsmål dvs. mål for elevernes læringsudbytte Kompetencemål Færdighedsmål og vidensmål Mål for konkret forløb
11 Læringsmål Mål for hvad eleverne skal lære - mål for læringsudbyttet F. eks. et færdighedsmål for samfundsfag efter 9. klasse Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger F. eks. et færdighedsmål for historie i klasse: Eleven kan konstruere historiske fortællinger
12 Indholdsstyret og aktivitetsstyret Emner Indhold beskrevet med emneord Forløb Undervisning beskrevet som forløb og proces Pensum Indhold udmøntet i stof Aktiviteter Rammesætte og lede proces/aktivitet Formidling Undervisning som formidling af stoffet Deltagelse Undervisning som deltagelse i proces/aktiviteter
13 Læringsmålstyret Mål Miljø Aktiviteter Læringsmålstyring Etablering af læringsmiljø/-rum Undervisning som aktiviteter rettet mod at nå læringsmål Fælles læringsmål omsættes til mål for konkrete forløb og aktiviteter Forløb og aktiviteter er begrundet i det læringsudbytte der opnås set i forhold til læringsmål
14 Vores erfaring fra forsøg i foråret 2014: Lærerne er udfordret: Svært at styre ud fra mål, hvis man er vant til at styre ud fra emner og aktiviteter Vanskeligt at omsætte Fælles Mål til konkrete læringsmål, der kan evalueres lærerens faglige og didaktiske ekspertise Vanskeligt at formulere klare kriterier for målopfyldelse og forskellige niveauer af målopfyldelse
15 Overvejelse Hvor mener I, at jeres lærere er i denne udvikling frem mod læringsmålstyret undervisning?
16 Relationsmodel for læringsmålstyret undervisning Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
17 Lineær logik med udgangspunkt i læringsmål Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
18 Iterativ proces Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
19 Modellen er ikke kronologisk, men en model for didaktisk refleksion i alle 3 faser over tid Planlægningsfasen Gennemførelsesfasen Evalueringsfasen
20 Lineær logik Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter
21 Mål vælges fra Fælles Mål og omsættes til læringsmål for et konkret forløb sådan at de konkret knyttes til forløb, aktiviteter og elever der skabes passende læringsudfordringer for alle de derefter kan omsættes, så de kan forstås af eleverne lærerne kan vurdere, om eleverne har nået målene eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene der er fokus på det væsentlige nye eleverne skal lære
22 Valg og prioritering af læringsmål Før: Hvad kan deltagerne allerede (mål der er nået) Deltagerforudsætninger summativt vurderet bruges nu formativt Nu: Hvad er det nye de skal lære Mål for det nye forløb Efter: Hvad skal det lede frem til, at de dernæst skal lære Mål for næste forløb
23 Fælles Mål forbliver fælles også i den omsatte form Men lærerne må kunne skabe en læringsbane, som alle elever kan træde ind på, og derfra påbegynde deres vej mod at nå de fælles mål så udtømmende som de kan I den forstand er der ikke individuelle mål, men forskellige veje til de fælles mål Lærerne skal have positive forventninger om at eleverne kan nå langt mod de fælles mål, men der skal være passende læringsudfordringer for alle elever på vejen
24 Fælles Mål forbliver fælles også i den omsatte form Læringsbanen er fælles, men nogle elever vil bevæge sig hurtigere og andre langsommere frem nogle elever vil nå længere end andre på vejen I den forstand er der ikke individuelle mål, men forskellige veje til de fælles mål og forskellige niveauer af målopfyldelse
25 Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
26 Beskrivelse af undervisningsaktivitet der kan føre til læringsmålet Valg af og beskrivelse af undervisningsaktiviteter omfatter valg af indhold, arbejdsmåder, elevopgaver, roller og processer Undervisningsaktiviteter er de lærerledede planlagte aktiviteter og planlagte interaktion mellem lærere og elever og elever indbyrdes valg af former for samarbejde, kommunikation og interaktion valg af læremidler og andre ressourcer tilrettelæggelse af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø
27 Fra beskrivelse af undervisningsaktivitet til angivelse af tegn på læring Tegn på læring er det som eleven kan kommunikere, praktisk demonstrere og skabe Undervisningsaktiviteterne skal derfor: Skabe passende læringsudfordringer for alle elever Beskrivelsen af undervisningsaktiviteterne skal klart beskrive den elevaktive del Det er i elevaktiviteten at der kan iagttages tegn på læringsudbytte Støtte alle elever i forhold til at nå målene Rumme elevaktiviteter, der viser lærere og elever tegn på læring
28 Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
29 Fra dokumentation af tegn på læring til vurdering af læringsudbytte Vurdering af læringsudbytte forudsætter klare kriterier for opfyldelse af læringsmål Der er behov for at kunne se forskellige niveauer af målopfyldelse Lærerne beskriver, hvad kriterierne er for, at læringsmålene er nået Det er forudsætningen for at lærere og elever kan afgøre, om målet er nået, og på hvilket niveau, det er sket Hvordan kan den udtømmende målopfyldelse beskrives? Hvordan kan den mindst acceptable grad af målopfyldelse beskrives? Hvordan kan øvrige grader af målopfyldelse beskrives?
30 Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
31 Fra evaluering af læringsudbytte til vurdering af læringsforudsætninger for næste forløb Lærernes formative feedback undervejs i forløbet til eleverne: Hvad kan eleverne nu? Hvad er det næste de skal lære? Hvordan kan de opnå det? Elevernes løbende og afsluttende evaluering af eget læringsudbytte. Lærernes summative vurdering af elevernes læringsudbytte set i forhold til læringsmål: Hvad opnåede eleverne? Hvad er det næste de skal lære? Lærerens evaluering af elevernes læringsudbytte bruges som grundlag for vurdering af deres læringsforudsætninger for næste forløb og som grundlag for at formulere passende læringsmål
32 Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
33 Iterativ proces Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
34 Fælles Mål skal omsættes didaktisk - sådan at de konkret knyttes til forløb, aktiviteter og elever der skabes passende læringsudfordringer for alle trin på vejen de kan forstås af eleverne og er tydelige for dem læreren kan vurdere, om eleverne har nået målene - tegn på læring og klare kriterier for målopfyldelse eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene
35 Læringsmål skal omsættes til mål for konkrete forløb, aktiviteter og elever Fx som delmål trin på vejen kronologi progression fra det enkle til det komplekse
36 Et færdighedsmål opdelt i delmål Eleverne kan identificere forskellige former for demokrati Kan gøre rede for direkte demokrati Kan gøre rede for repræsentativt demokrati Kan gøre rede for parlamentarisme
37 Læringsmål opdelt i trin kronologi Eleverne kan Kan gøre rede for forskellige demokratiformer Kan identificere de demokratiformer der findes i DK s grundlov
38 Læringsmål opdelt fra det enkle til de mere komplekse og kronologisk Kan definere begrebet direkte demokrati Kan undersøge om direkte demokrati indgår i en forfatningstekst Kan diskutere argumenter for og imod direkte demokrati
39 Vigtig erfaring Når der skal formuleres konkrete læringsmål hjælper det meget, hvis sætningen begynder med Eleven kan og Eleverne kan Læringsmål konstrueres ved at koble en indholdskategori med et handleverbum Dermed bliver målet også evaluerbart
40 Brug verber, der indeholder en handling - fx Kan finde, redegøre for, beskrive, definere, nævne, formulere, give eksempler på Kan referere, gengive, genkende, sammenfatte, fortælle Kan anvende, skelne mellem, sammenligne, identificere, kategorisere, karakterisere Kan fortolke betydning af, kan forklare sammenhæng mellem, relatere, vurdere, diskutere, tage begrundet stilling til Her følger eksempler på hvordan det sker i færdighedsmål i samfundsfag:
41 Handleverbum Ex. samfundsfag Indholdskategori Eleven kan forklare Eleven kan redegøre Eleven kan identificere Eleven kan diskutere Eleven kan analysere demokratiformer og andre styreformer x demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet x for politiske beslutningsprocesser i Danmark og forholdet mellem stat, region og kommune x den aktuelle parlamentariske situation og partiernes indbyrdes placering x opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper x
42 Handleverbum Indholdskategori Faktaviden Eleven kan redegøre for beskrive genkende skelne modellere afgøre Eksempler på kombination af vidensindhold og give mellem organisere påvise færdighed eksempel i læringsmål i dansk opstille plan definere Eleven kan anvende karakterisere Eleven kan strukturere klassificere for, kriterier for Eleven kan analysere undersøge Eleven kan vurdere diskutere Begreber Sammenhænge Metoder Værdidiskussioner 13. marts 2015 Emnenavn
43 Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal lære Fælles Mål Dansk Efter 6. klasse Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan undersøge fortællerpositioner Eleven har viden om fortællertyper Eleven kan skelne en 3. personfortæller fra en jegfortæller i fiktive tekster Kort læreroplæg om fortællertyper og eksempler på fortællerpositioner i fiktive tekster Læse Louis Jensen firkantsfortællinger med fokus Gå sammen i grupper Omskrive fortællerpositionen Opsamlende klasse samtale
44 I gennemførelsesfasen er der tre sekvenser Indledning, hvor målene bliver tydelige og forståelige for eleverne Bearbejdning, hvor der er fokus på at nå målene Opsamling, hvor det fælles bliver tydeligt hvilke mål der er nået Angiv tydeligt hvad læreren gør og hvad eleverne gør Gennemførelsesfasen Indledning Bearbejdning Opsamling
45 Tegn på læring - knytter sig til elevaktivitet Tegn på læring, som giver viden om elevernes læringsudbytte, viser sig i undervisningsaktiviteternes elevaktive dimension Undervisningsaktiviteterne skal derfor have to kvaliteter: understøtte læringen via elevaktivitet være egnede til at vise tegn på læring (validitet) Det er en kvalitet, hvis læreren bruger forskellige metoder til at vurdere elevernes læringsresultater Metoder har begrænsninger, og kombination af metoder giver mere velbegrundet viden (triangulering)
46 Øvelse: Beskriv tegn på læring vi kan se tegn på læring i elevernes aktivitet Vi kan gennem spørgende og lyttende metoder opnå indblik i deres viden og forståelse Vi kan gennem direkte observation opnå indblik i, hvilke færdigheder de i praksis behersker Vi kan gennem at analysere produkter de skaber, foretage vurdering af, hvad de har lært
47 Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal lære Fælles Mål Dansk Efter 6. klasse Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan undersøge fortællerpositioner Eleven har viden om fortællertyper Eleven kan skelne en 3. personfortæller fra en jegfortæller i fiktive tekster Kort læreroplæg om fortællertyper og eksempler på fortællerpositioner i fiktive tekster Læse Louis Jensen firkantsfortællinger med fokus Gå sammen i grupper Omskrive fortællerpositionen Opsamlende klasse samtale Eleven understreger steder i teksterne, der synliggør fortællerpositionen Eleven omskriver korrekt fortælleren Elevudsagn i klassesamtale der gør rede for fortælleren
48 Evaluering Elevernes læringsudbytte - selvevaluering Elevernes læringsudbytte lærerens vurdering - feedback Lærerens undervisning - selvevaluering Lærerens undervisning Elevens vurdering - feedback
49 Læringsmål opdelt på niveauer Eleven kan forklare brug af principper for inddeling af historien til at få et historisk overblik Målet på det udtømmende niveau Eleven kan forklare brug af principper for inddeling af historien til at få et historisk overblik Eleven kan anvende principper for inddeling af historien til at få overblik Målet på det niveau de fleste når Eleven kan give eksempler på at brud og kontinuitet anvendes til inddeling Målet på det minimalt acceptable niveau
50 De nye Fælles Mål er ligesom Fælles Mål 2009 mål for alle elever. Ifølge 7-trinsskalaen skal elever, som leverer en fremragende præstation, der på udtømmende vis opfylder målene, have højeste karakter. De nye mål er derfor formuleret på et taksonomisk niveau, der ligger over middel, så eleverne kan få højere karakter, hvis de opfylder målene på udtømmende vis. set 24. august 2014
51
52 Forskellige niveauer af målopfyldelse på den fælles læringsbane
53 Erfaring Det kan være vanskeligt at definere forskellige niveauer af målopfyldelse Det er forudsætningen for at kunne skabe passende læringsudfordringer for alle elever Team skal sammen udvikle kompetencen til at gøre det
54 Overvejelse Hvordan kan I støtte jeres lærere i forhold til omstilling til læringsmålstyret undervisning? Hvad er det vigtigste I skal holde fokus på
55 Da den udfordring lærerne står overfor er stor, er der behov for pædagogisk ledelse Hvis den enkelte lærer overlades til selv at finde veje i mødet med denne opgave, vil mange lærere ikke nå frem til tilfredsstillende løsninger Der er behov for en kombination af stærke faglige og didaktiske kompetencer hos læreren Der er behov for at mobilisere de ressourcer, der ligger i den kollegiale vidensdeling Det er behov for professionelle læringsfællesskaber for lærerne og for didaktisk reflekterende fagteam
56 Udvikling af undervisningskvalitet og elevernes læringsudbytte gennem læringsfællesskaber Vi træder ikke ind i opgaven som lærere med fuldt færdig professionel kompetence Derfor er vedvarende læring i og med arbejdets udførelse en vital funktion ikke mindst når væsentlige forandringer gennemføres Læringsfællesskab som forpligtende samarbejde mellem professionelle i form af kollegial videndeling fælles erfaringsopsamling kollegial støttet refleksion
57 Professionelle læringsfællesskaber - definition integrating doing the work with learning how to improve the work. (Robinson, s. 103) Effective professional development is a colletive rather than individual endeavor (Robinson, s. 106) Professionelle som har en ekspertise og kender dens grænser, er forpligtede på begrundet faglig viden og en professionel etik Læringsfællesskaber som en kollektiv forpligtelse til at være undersøgende og videndelende mhb på kvalitetsudvikling af den professionelle praksis, og som en omsorg for hinandens liv som professionelle
58 Karakteristiska ved professionelle læringsfællesskaber 1. Fælles afklaring om den professionelle opgave og visioner for virket 2. Fokus på den værdi indsatsen har for dem, der skal bruge den 3. Reflekterende dialoger mellem kollegaer 4. Afprivatisering af praksis åbenhed og fællesskab 5. Samarbejde om planlægning, gennemførelse og evaluering
59 Teamsamarbejde som professionelt læringsfællesskab Fælles forberedelse af undervisningen Kollegiale besøg Kollegial feedback Fokusundervisning Det er veje til selviagttagelse og fælles refleksion med fokus på elevernes læringsudbytte og undervisningskvalitet
60 En grundmodel for læringsfællesskabet 1. I fællesskab identificeres og formuleres et udviklingsbehov 2. Udviklingsbehovet omsættes til en praktisk handling, en aktion, et eksperiment 3. Aktionen, eksperimentet iværksættes under observation fra kollega/kollegaer 4. Observationer og erfaringer udveksles og analyseres i en reflekterende samtale 5. Bearbejdning af erfaringer fører til identifikation og formulering af nyt udviklingsbehov Emnenavn
61 Som ledelse skabe rum for (tillade) en lærende tilgang den eksperimenterende tilgang, hvor fejl kan rummes at det ikke er rigtigt første gang at det ikke er konsekvent over hele linjen at gå trinvist frem og bygge på det de kan understøtte læringsfællesskaber 13. marts 2015 Emnenavn
62 Hvad gør I allerede nu som ledere, der understøtter udvikling af læringsmålstyret undervisning? Hvad kan I gøre yderligere? Ideer til fokuspunkter: 1. sætte fokus på elevernes læringsudbytte og undervisningens kvalitet 2. skabe en fælles forståelse af betydningen af forandringen 3. sikre kompetenceudvikling professionelle læringsfællesskaber 4. rammesætte forandringen organisatorisk 5. tildele forandringen synlige resurser
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. september 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for
Læs mereNye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning
Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning Tirsdag 2. september 2014, Hørsholm Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. UCC Videreuddannelse, Programmet Læring og Didaktik Mål med
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 1 hold 1
Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 1 Vejledere i Greve Kommune. 21. oktober 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 1 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 21. oktober 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Marianne Thomsen, Mart@ucc.dk Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. november 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for
Læs mereSommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor
Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereVelkommen til afslutningsdag i forløbet
Velkommen til afslutningsdag i forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 29. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Vores
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 2 hold 3
Læringsmålsorienteret didaktik 2 hold 3 Vejledere i Greve Kommune. 16. december 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereLæringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber
Læringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber Onsdag 11. marts 2015 9-12 Dorte Østergren- Olsen, lektor, cand.pæd. UCC Videreuddannelse, Programmet Læring og DidakJk
Læs mereLæringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning
Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut
Læs mereLæringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1
Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1 Arbejdet med læringsmål i folkeskolen Vejledning ISBN: 978-87-603-3063-6 Elektronisk ISBN: 978-87-603-3064-3
Læs mereLæringsmål og dannelse Muligheder og faldgruber, når læringsmål styrer undervisningen. Onsdag
Læringsmål og dannelse Muligheder og faldgruber, når læringsmål styrer undervisningen Onsdag 21.6.17 14.30-16.30 Leon Dalgas Jensen Lektor ph.d., ldj@ucc.dk orte Østergren-Olsen Dorte Østergren-Olsen Lektor,
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereKickoff - projekt LÆRING, DER SES
Kickoff - projekt LÆRING, DER SES Mandag d. 15. juni kl. 15-17 Program: 1) Velkomst ved Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev (København) og Formand for undervisningsudvalget Malene Barkhus (Frederiksberg)
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereOM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig
Læs mereDen læringsmålstyrede undervisning
Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse
Læs mereNaturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Læs mereTema 1: Synlig læring og læringsmål i fagene. Forløb: Fælles Mål i 10. klasse. Sommeruni 2015, Københavns Kommune 3. 4. august 2015. Dag 1, 3.
Tema 1: Synlig læring og læringsmål i fagene Forløb: Fælles Mål i 10. klasse Sommeruni 2015, Københavns Kommune 3. 4. august 2015. Dag 1, 3. august Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. Program for Læring
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereVelkommen til 6. og sidste fælles temadag
Velkommen til 6. og sidste fælles temadag "Observation som kvalitetsudvikling" Hørsholm skolevæsen https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyede-forloeb/materialer-tilforloeb/hoersholm-kommune Lederforløb
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereOm at arbejde med mål. Odder 2015
Om at arbejde med mål Odder 2015 At sætte mål (og forventninger) Tre betingelser: 1. Folk skal føle en personlig forpligtelse for målet 2. De skal tro på at målet kan nås 3. Målet skal være så specifikt,
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber, fagteamsamarbejde og synlig læring
Professionelle læringsfællesskaber, fagteamsamarbejde og synlig læring Dorte Østergren- Olsen, lektor, cand.pæd. UCC Videreuddannelse Indhold Hvad er professionelle læringsfællesskaber? Hvorfor er det
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereLæringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning
Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereWebinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema
Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereDe gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015
De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk
Læs mereBjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16
Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16 1. Skolen som uddannelsessted Bjergsnæs Efterskole bygger på Grundtvig og Kolds ideer om livsoplysning set i forhold til nutidens krav.
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereRetningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017
Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes
Læs mereRamme for en professionsrettet diplomdidaktik
Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Skolen som uddannelsessted:
UDDANNELSESPLAN Skolen som uddannelsessted: Lindevangskolen er en udviklingsorienteret skole, med et stærkt stigende elevtal. Vi får og vil få rigtig mange skolebegyndere, hvilket betyder et stort pres
Læs mereLedelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 2017/2018 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 168 elever, hvoraf de 17 elever
Læs mere6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereInspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.
Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet
Læs mereKompetencemål for samfundsfag:
Kompetencemål for samfundsfag: Kompetencemål efter 9.klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og global og kunne komme med forslag
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Odder 1. december Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereVed det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.
UDDANNELSESPLAN Hanssted Skole 1. Skolen som uddannelsessted Hanssted Skole har været praktikskole gennem mange år. Det betyder, at såvel elever som lærere er vant til at have besøg flere gange om året
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 8.kl. på Herborg Friskole
Uge Emne Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af forløb Øvrige oplysninger 32 1.-8.kl. overnatning torsdag-fredag 33 Aktuelt nyt: Tildækningsforbudd et 34-37 38-43 Grundloven Demokrati og magt
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereSommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum
Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereMosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf
Mosedeskolen Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, Teresa.kavalaris@gmail.com, tlf. 29826890 Skolen som uddannelsessted I Mosedeskolens pædagogiske platform vægtes
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mereKristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse
Hellige steder Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder
Læs mereLedelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller
Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens
Læs mereBroskolens uddannelsesplan for lærerstuderende
Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereForenklede Fælles Mål tysk
Forenklede Fælles Mål tysk CFU, UCC Onsdag den 6. maj 2015 kl. 13.00-16.00 Mål Deltagerne har: Kendskab til forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i forenklede
Læs mereINTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces
INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs mereDen studerendes plan for 1. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 1. praktik, inkl. udtalelse Rev. 06.07.17 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 1. praktikperiode - Pædagogens praksis Grundfagligheden giver de studerende
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Fritidscenter Ydre Valby Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereAnimationer af naturens fænomener
Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereMølleholmsskolens Uddannelsesplan
MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,
Læs mereHvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019
Hvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019 v/ Line Maxen, pædagogisk konsulent, CFU Absalon Mail: lima@pha.dk Mobil: 7248 1949 PROGRAM FOR WORKSHOP Den lærende
Læs mereHøng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereVEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE
VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik
Læs merepraktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereFælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Nysgerrighed, sammenhæng og udfordring Vi arbejder i et forpligtende fællesskab. Elevernes nysgerrighed aktiveres for at vække og nære den faglige stolthed. Nysgerrighed
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereSommerUni Engelsk (indskoling - mellemtrin): Mindre kendskab til forenklede fælles mål. Forenklede Fælles Mål: Definitioner og Anvendelser
SommerUni 2015 Engelsk (indskoling - mellemtrin): Mindre kendskab til forenklede fælles mål Forenklede Fælles Mål: Definitioner og Anvendelser Sommeruni 2015 (1-2 august) 1 Velkomst Mål med kursdagene
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereSommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Sommeruni 2015 Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Målet er.. at I har/kan: Kendskab til og viden om synlig læring og feedback, som redskab
Læs mereTeamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Læs mereUNGKOLDING - LÆRERVEJLEDNING SEPTEMBER/OKTOBER 2017 LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE
LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE Lærervejledning Samfundsfag Undervisningsforløb: Uge 40,41 & 43 1 Undervisningsmaterialet til Danmarks største valgmøde for unge er udarbejdet af en samfundslærer,
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs merePÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB - LEDERKURSUS
PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB - LEDERKURSUS OPGAVESÆT TIL LEDERKURSUS 2 OCTAVIA, ROSKILDE KOMMUNE 9. marts 2016 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu NOTER TRAUTNERS 6 TRIN TIL
Læs mere