Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Transkript

1 Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds- og vidensområde: Information Færdigheds- og vidensmål: Eleven kan indsamle enkle informationer om uddannelser og job i eget nærmiljø Eleven har viden om informationskilder om uddannelser og job Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Omfang Forløbet har i alt 9 lektioner inklusiv evaluering 1.0 Undervisningsforløb Undersøgelse af de voksnes job Eleverne indsamler oplysninger om job i deres voksennetværk for herefter at undersøge bl.a. indholdet, ligheder og forskelle i en række job I Uddannelse og Job er det blandt andet med inddragelse af det omgivende samfund og i mødet med forskellige mennesker i uddannelse og job, at eleverne får informationer, viden, fortællinger, oplevelser og inspiration, der kan styrke deres egne forudsætninger i forhold til uddannelse og job. I dette forløb for indskolingen bruger eleverne deres voksennetværk og de ældre elever på skolen til at indsamle viden om, hvad der findes af job, hvad der kendetegner disse og hvilke ligheder og forskelle, der kan være mellem en række job. Gennem forskellige aktiviteter bearbejder eleverne denne indsamlede viden, som de desuden undervejs formidler til hinanden og drøfter i klassen. Formål Forløbet har til formål at udvide elevernes begreber om og perspektiver på, hvad der findes af job, hvad disse job hedder og hvad der kendetegner indholdet i forskellige typer af job. Desuden skal forløbet øge elevernes opmærksomhed på, at der i deres umiddelbare nærhed og netværk er både viden, erfaringer og fortællinger, som knytter sig til job og som nu eller senere kan inspirere til elevernes egne overvejelser om bl.a. fremtidig uddannelse og job. 1.1 Planlægning Integrering i andre fag 1

2 Til forløbet kan knyttes kompetenceområder fra faget dansk, bl.a. kompetenceområdet læsning, når eleverne læser titler på job på klassens væg, og kompetenceområdet fremstilling, når eleverne i tegninger og mundtligt formidler den viden, de har fået igennem deres interviews. Intro til forløbet Både fælles i klassen, i grupper og individuelt skal eleverne bearbejde og formidle forskellige informationer om job, som indsamles hos unge på skolen i et spørgeskema og hos voksne gennem interviews. Elevernes formidling af den indsamlede viden sker bl.a. i tegninger samt i mundtlig fremstilling, mens den opnåede viden om job bearbejdes, fx når klassen forløbet igennem på klassens væg tilføjer nye job og grupperer job ud fra ligheder og forskelle i disse jobs indhold. Forløbet er opdelt i moduler, der hver fokuserer på et tema. Det er dermed muligt at anvende forløbet i lektionsopdelt undervisning over et stykke tid og/eller anvende forløbet i fx temadage. Titler på job. Forløbet indledes med, at eleverne nævner titler på job, de kender. Titlerne sættes op på klassens væg, der forløbet igennem får tilføjet flere job. Dermed får eleverne efterhånden en visuel og konkret dokumentation på, at de gradvis får kendskab til flere job og har øget deres specifikke viden om indholdet i disse job. svis er der også fokus på, at job har en række ligheder og forskelle. Denne skelnen mellem ligheder og forskelle i job indgår i flere af forløbets aktiviteter med gradvis større detaljegrad for at understøtte, at elevernes viden om jobs indhold fortløbende bliver både mere præcis og mere nuanceret. Jagt på job. I elevernes nærmiljø er bl.a. de elever, der i klasse er i færd med at overveje deres fremtidige uddannelse og job, og de inddrages i forløbet som kilder til viden om job. At de ældre elever på skolen og måske også ældre søskende eller andre unge, som eleverne kender, kan være kilder til information om bl.a. job, bliver dermed eksemplificeret for eleverne. Hermed øges elevernes opmærksomhed på, at også udenfor skolens rammer har de unge, som eleverne kender, både viden og overvejelser, der kan inspirere, når det gælder uddannelse og job. Job med noget til fælles Når eleverne kategoriserer og grupperer job ud fra ligheder og forskelle og ud fra, hvor job foregår, hvordan de udføres og hvem de udføres for, får de en mere nuanceret og præcis viden om job, bl.a. hvad der adskiller forskellige job og at der til mange job findes lignende job. Hvad skal man kunne i forskellige slags job? Elevernes foreløbige viden om, hvad forskellige job kan indeholde af opgaver, bruges til bl.a. at overveje, hvad et job kan kræve af den, der udfører jobbet. Hermed er det mulighed for, at eleverne kan koble deres egne umiddelbare interesser til indholdet i forskellige job. Vi spørger de voksne om job. De voksne, der bliver interviewet af eleverne, kan være forældre eller andre voksne i elevernes netværk. I dette voksennetværk kan der dermed opnås en øget opmærksomhed på, at det også i hverdagen kan have værdi at fortælle børnene om sit job og om sine erfaringer i uddannelses- og jobforløb. 2

3 Vi fortæller om et job. Når eleverne på skift fortæller om de job, de har interviewet om, er eleverne hinandens informationskilder: Eleverne kan hermed erfare, at de også kan bruge hinanden som kilder til viden. Efterfølgende bruger eleverne den viden, de har formidlet til hinanden, til at drøfte ligheder og forskelle i udvalgte job. I denne aktivitet indgår også den viden, som eleverne har fået i forløbets øvrige aktiviteter, bl.a. de informationer, der er indsamlet på klassens væg. Forslag til læringsmål Eleverne kan bruge indsamlede oplysninger om job til formidling i klassen. Tegn på læring 1. Eleven nævner titler på job med eksempler på indhold i disse job 2. Eleven fortæller om forskellige job og deres kendetegn 3. Eleven sammenligner ligheder og forskelle i en række job Forslag til evaluering Elevernes læringsudbytte selvevaluering Ved forløbets afslutning udarbejder underviseren et spørgeskema, der skal besvares af hver elev. Til besvarelse af spørgsmålene bruger eleverne bl.a. de titler på job og de tegninger af job, som er på klassens væg. Inden spørgsmålene besvares, gennemgås forløbets læringsmål og tegn på læring, så elevernes opmærksomhed er rettet på spørgsmålenes formål. Spørgsmålene kan fx være Hvor mange job kendte du før? Hvor mange job kender du nu? Hvilke job kender du bedst? Hvad ved du især om disse job? Skriv de 5 job, du synes, er mest forskellige Hvorfor er disse job forskellige? Skriv de 5 job, du synes, ligner hinanden mest Hvorfor ligner disse job hinanden? Elevernes læringsudbytte underviserens vurdering feedback Ud fra elevernes besvarelser vurderer underviseren, i hvilken grad den enkelte elev har nået forløbets læringsmål og viser tegn på læring. Underviserens undervisning elevens vurdering feedback 3

4 Hver af de undervisningsaktiviteter, som forløbet har indeholdt, skrives i oversigtsform på tavlen. Underviseren repeterer, hvad hver af aktiviteterne har indeholdt, fx Titler på job Jagt på job Job med noget til fælles Hvad skal man kunne i forskellige job? Vi spørger de voksne om job Vi fortæller om et job Eleverne deles i 6 grupper. Hver gruppe får en af forløbets aktiviteter til drøftelse ud fra fx følgende spørgsmål; Hvad var det bedste ved denne aktivitet? Hvad lærte I især i denne aktivitet? Hvad kan I bruge det til, som I har lært? Herefter fremlægger grupperne deres overvejelser om udbyttet af de enkelte aktiviteter. De øvrige elever kan supplere med deres overvejelser. Denne evaluering kan eventuelt foregå flere gange undervejs i forløbet og ved afslutningen af hver aktivitet. Dette kan være hensigtsmæssigt, hvis forløbet foregår over længere tid og måske med flere undervisere involveret. Underviserens undervisning selvevaluering Med afsæt i elevernes feedback på, hvad aktiviteterne har givet af udbytte, overvejer underviseren i hvilket omfang aktiviteterne har bidraget til opfyldelse af forløbets læringsmål. Forslag til undervisningsdifferentiering Skriv tekst om job Undervejs i forløbet er der mulighed for at lade eleverne skrive egne tekster, fx som supplement til de tegninger, der udformes på baggrund af interviews med voksne. Søg efter mere viden om job Med brug af internettet kan eleverne søge yderligere viden om de job, som ikke i forvejen er blevet undersøgt nærmere i forløbet, fx de job på klassens væg, som ikke bruges i forløbets aktiviteter. Denne viden kan eleverne formidle til klassen i et foredrag fx med digitale værktøjer i brug. Leg med job Der kan i forløbet indgå lege, hvor titler på job skal bruges. Det kan fx være en Gæt et job -leg: Klassen deles i to grupper (A og B), der hver skriver en liste med job. En elev fra den ene gruppe (A) stiller sig med ryggen til tavlen. På tavlen skriver en elev fra den anden gruppe (B) en titel på et job ud fra gruppens liste af job. Eleven, der står med ryggen til tavlen og som derfor ikke kan se, hvilket job der er skrevet, skal gætte 4

5 jobbet ved at stille spørgsmål til klassen, fx Er det et job, der foregår udendørs? eller Er det et job, hvor man laver mad?. Eleven skal nå at gætte så mange job som muligt indenfor en angivet tid, fx 2 minutter. Klassen må kun svare enten ja eller nej til elevens spørgsmål. Hvert job, der bliver gættet, giver et point til elevens gruppe, og et nyt job skrives på tavlen. Når tiden er udløbet, er det en elev fra den anden gruppe, der stiller sig med ryggen til tavlen og legen fortsætter. 1.2 Gennemførelse Lektion 1 3 I lektion 1-3 indsamler eleverne med brug af forskellige aktiviteter en række titler på job, som bruges i resten af forløbet til bl.a. yderligere undersøgelse af indhold, ligheder og forskelle i udvalgte job. Lektion 1: Titler på job : Underviseren; introducerer forløbets læringsmål og aktiviteter samt tegn på læring beder eleverne på skift nævne titler på job, som de kender, fx med spørgsmålet: Hvilke job kender I?. Det kan være job, som forældre eller andre voksne i elevernes netværk har. Det kan også være titler på job, som eleverne på anden vis kender til. Eleverne nævner hver især titler på en række job. Underviseren skriver disse titler på tavlen. Underviseren; gennemgår tavlens indhold og kan ved de job, der ikke er umiddelbart kendte for alle eleverne, bede eleverne give deres bud på, hvad disse job kan omhandle. beder eleverne nævne to job, der ligner hinanden. Der kan gives eksempler på, hvordan job kan ligne hinanden, fx fordi de begge foregår i en butik eller udendørs, eller har med køretøjer at gøre, eller at udøveren redder andre mennesker eller arbejder med dyr. Eleverne giver deres bud på job, der ligner hinanden, og fortæller, hvorfor de mener, at disse job har noget til fælles afrunder ved at spørge eleverne, om de ud fra sammenligninger af job er kommet i tanke om flere job, der skal skrives på tavlen, evt. job, der ligner de job, der allerede er nævnt tilføjer disse job på tavlen 5

6 Lektion 2 og 3: Jagt på job har på papstykker i fx A5-størrelse skrevet de titler på job, som eleverne nævnte i 1. lektion og har placeret disse papstykker på klassens væg. har truffet aftale med lærere i udskolingsklasser om, at eleverne fra indskolingen kommer på besøg medbringende et ark, som udskolingseleverne skal udfylde instruerer eleverne i, at de i grupper skal besøge udskolingsklasserne, som skal udfylde et ark med titler på de job, som udskolingseleverne overvejer at vælge giver hver gruppe et ark til udfyldelse Eleverne: besøger i grupper skolens udskolingsklasser, som nævner de job, de selv overvejer at vælge. Udskolingselevernes lærer kan evt. bistå med at udfylde arket samles herefter i klassen, hvor hver gruppe fremlægger de titler på job, som udskolingseleverne har nævnt. Underviseren skriver disse job på tavlen. Nævnes der job, som eleverne ikke kender, kan klassen i fællesskab og med uddybende spørgsmål fra underviseren give bud på, hvad disse er og kan indeholde. Eleverne: tæller sammen, hvor mange job hver gruppe har samlet, hvor mange job der blev indsamlet i alt og hvor mange forskellige titler på job, klassen indtil videre har samlet på klassens væg og på tavlen kan desuden tælle sammen, hvor mange gange det samme job blev nævnt og/eller hvor mange job, udskolingsklasserne nævnte, som eleverne ikke kendte til i forvejen. Dette kan give afsæt for at drøfte, hvad disse job er og kan indeholde.. Underviseren skriver resultatet af optællingerne på tavlen og drøfter resultaterne med klassen. Lektion 4-6 I lektion 4-6 bearbejder eleverne den viden om job, de indtil videre har indsamlet, bl.a. ved at kategorisere og præcisere, hvad de ved om en række job. Ud fra denne bearbejdelse udformer klassen en række fælles spørgsmål, der bruges i interviews af voksne. Lektion 4: Job med noget til fælles 6

7 har inden 4. lektion på papstykker i A5-størrelse skrevet de titler på job, som eleverne har indsamlet hos udskolingseleverne. Papstykkerne opsættes tilfældige steder på klassens væg. indleder lektionen med at læse højt eller bede eleverne på skift læse højt, hvad der står på de senest placerede papstykker på klassens væg instruerer eleverne i, at de under højtlæsningen hver især gerne må afbryde, når de mener, at det job, der er nævnt, har noget til fælles med et eller flere af de andre job, som klassen har indsamlet. Det kan fx være en murer og en tømrer, som begge er med til at bygge huse, eller en kok og en bager, som begge laver mad. Eleverne: læser højt og på skift, hvad der står på papstykkerne afbryder højtlæsningen, hvis eleven mener, at det nævnte job har noget til fælles med et eller flere job på klassens væg og forklarer, hvad disse job kan have til fælles; hvorfor ligner disse job hinanden? Underviseren omplacerer papstykkerne på klassens væg, så de job, der ligner hinanden, sættes sammen, og højtlæsningen fortsætter. Underviseren gennemgår de grupper af job, der nu er fremkommet på klassens væg med brug af de eksempler, eleverne har nævnt på, hvad disse job har til fælles. Eleverne kan give forslag til placering af job, der endnu ikke er fundet fælles kendetegn ved og som derfor ikke er placeret i grupper af job på klassens væg. Underviseren placerer disse job på væggen ud fra elevernes forslag til, hvor disse job skal placeres. Lektion 5: Hvad skal man kunne i forskellige slags job? deler eleverne i grupper af 3-4 elever fordeler de grupper af job, der er på klassens væg til hver elevgruppe. Hver elevgruppe kan have flere grupper af job. En elevgruppe kan eksempelvis dermed have job, hvor man arbejder med dyr, og job, hvor man arbejder udendørs. En anden elevgruppe har job, hvor man arbejder med mad og med mennesker, mens en elevgruppe har de job, hvor man arbejder med mennesker eller på kontor eller er job, hvor man bruger køretøjer instruerer eleverne i, at de skal finde frem til, hvad man især skal kunne og være god til i disse grupper af job: Hvad skal man fx kunne og være god til, når man arbejder med dyr? Hvad skal man især være god til, når man har et job, der er udendørs? Hvad skal man kunne, når man arbejder med mad? 7

8 Eleverne: drøfter i grupperne, hvad man skal kunne og især være god til i de grupper af job, som de har fået tildelt skriver deres forslag ned og aftaler i gruppen, hvem der efterfølgende fortæller om hver af de grupperinger af job, der er drøftet kan desuden drøfte, hvad der er fx sjovt, svært eller udfordrende ved de job, som de har arbejdet med i gruppen Eleverne fremlægger, hvad de er nået frem til i hver gruppe stiller uddybende spørgsmål, fx om eleverne er kommet i tanke om flere job, der ligner de job, de har arbejdet med tilføjer disse job på klassens væg Lektion 6: Vi spørger de voksne om job har inden denne lektion orienteret elevernes forældre om den følgende aktivitet, hvor hver elev skal spørge en voksen om et job og har givet forældrene de spørgsmål, som eleverne bruger i interviewet. Interviewet omhandler et job, eleven har valgt fra klassens væg og er dermed ikke nødvendigvis det job, som den voksne selv har. har mangfoldiggjort disse spørgsmål til elevernes brug fortæller eleverne i, at de hver især skal finde oplysninger om et job ved at spørge voksne i familien eller i deres netværk og instruere eleverne i, at de på baggrund af interviewet skal udfærdige en tegning om det job, de får oplysninger om gennemgår de spørgsmål, eleverne skal bruge. Spørgsmålene kan fx være; Hvad laver man i jobbet? (fx særlige opgaver og funktioner) Hvad har man på i jobbet? (fx påklædning, der hører til jobbet) Hvad bruger man i jobbet? (fx udstyr, værktøj, maskiner, hjælpemidler) Hvem arbejder man med? (fx målgrupper, kunder, samarbejdspartnere, kolleger, andre fagfolk) Hvor arbejder man i jobbet? (fx specifikke steder, ude-inde, forskellige steder samme sted) Hvordan arbejder man i jobbet? (særlige arbejdsområder, arbejdsformer) 8

9 beder herefter hver elev vælge et af de job, som er på klassens væg. Eleverne vælger hver et job fra klassens væg. Underviseren aftaler med eleverne, hvornår deres tegninger skal være færdige til ophængning i klassen. Lektion 7-9 I lektion 7 og 8 bruges den viden, som eleverne har fået ved interviews af voksne om et specifikt job, de selv har valgt. Dette sker ved, at hver elev formidler til klassen, hvad interviewet gav af oplysninger om jobbet og ved, at eleverne efterfølgende i grupper skal finde ligheder og forskelle i en række job. I lektion 9 evalueres forløbet bl.a. med brug af de titler på job, som eleverne forløbet igennem har indsamlet til klassens væg. Lektion 7 og 8: Vi fortæller om et job Eleverne har inden denne lektion ud fra deres interviews af voksne udarbejdet en tegning om jobbet. Tegningerne sættes op på klassens væg. Underviseren repeterer de spørgsmål, som er brugt i elevernes interviews og som har dannet baggrund for elevernes tegninger Eleverne fortæller på skift ud fra deres tegning om det job, de har interviewet en voksen om Underviseren inddeler klassen i grupper på 3-4 elever instruerer eleverne i, at hver gruppe skal vælge 3 job fra tegningerne på klassens væg. Eleverne må ikke vælge et job, de selv har tegnet instruerer eleverne i, at de i grupper ud fra tegningerne skal finde frem til, hvad de ser af ligheder og forskelle i disse 3 job. Eleverne drøfter ligheder og forskellige i de udvalgte 3 job og fremlægger resultatet af deres drøftelser. 9