Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning
|
|
- Lilian Tilde Kjærgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning Tirsdag 2. september 2014, Hørsholm Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. UCC Videreuddannelse, Programmet Læring og Didaktik
2 Mål med dagen I kan yde støtte til lærere i overgangen til læringsmålstyret undervisning på grundlag af de nye Fælles Mål i grundskolen og ministeriets vejledninger I opnår viden om de vanskeligheder lærere typisk har med at praktisere en sådan læringsmålstyret undervisning, så I bedre kan støtte dem
3 Alle de nye Fælles Mål for fag og emner i grundskolen er nu læringsmål Mange lærere har i årevis undervist ud fra indholdsemner, pensum og aktiviteter Nu skal de undervise på grundlag af mål for elevernes læringsudbytte Skolereformens vigtigste element: Overalt og i alle fag og emner skal undervises læringsmålstyret Nogle lærere vil uden videre kunne arbejde læringsmålstyret, men mange lærere vil være stærkt udfordret
4 Undervisning og læring Undervisning er lærerens formidling af begreber, sammenhænge, metoder og faktaviden fremskaffelse af læremidler og andre ressourcer for læring ledelse af aktiviteter og processer feedback til eleverne tilrettelæggelse af undervisningsmiljøet Læring er indre psykiske tilegnelses- og forarbejdningsproces hos eleven, som fører til at eleven opnår viden, færdigheder og kompetencer samspilsproces mellem eleven og omgivelserne, der skaber tilegnelses- og forarbejdningsprocesser hos eleven
5 Skellet mellem undervisningsmål og læringsmål Undervisningsmål er mål for undervisningen F.eks.: at de anvendte læremidler lever op til kvalitetsmål at lærerens formidling er klar og passende for målgruppen at lærerens ledelse af undervisningsmiljøet skaber fokus på læringen for alle elever at lærerens tilrettelæggelse af undervisningsaktiviteter giver alle elever passende udfordringer at læreren giver feedback til eleverne på deres læring set i forhold til læringsmål Læringsmål Mål for elevernes læringsudbytte
6 Læringsmål Mål for hvad eleverne skal lære - mål for læringsudbyttet F. eks. for samfundsfag efter 9. klasse Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger F. eks. for historie i klasse: Eleven kan konstruere historiske fortællinger
7 Og hvad læringsmål ikke er Læringsmål er ikke mål for, hvad eleverne skal lave mål for, hvad undervisningen skal indeholde beskrivelser af de aktiviteter, der skal foregå angivelse af de emner, der vil indgå i undervisningen det stof, som en lærebog rummer
8 Indholdsstyret og aktivitetsstyret Emner Indhold beskrevet med emneord Forløb Undervisning beskrevet som forløb og proces Pensum Indhold udmøntet i pensum Aktiviteter Rammesætte og lede proces/aktivitet Formidling Undervisning som formidling af pensum Deltagelse Undervisning som deltagelse i proces/aktiviteter
9 Læringsmålstyret Mål Miljø Aktiviteter Læringsmålstyring Etablering af læringsmiljø/-rum Undervisning som aktiviteter rettet mod at nå læringsmål Fælles læringsmål omsættes til mål for konkrete forløb og aktiviteter Forløb og aktiviteter er begrundet i det læringsudbytte der opnås set i forhold til læringsmål
10 Kort overvejelse: Først individuelt 5 minutter Derefter udveksling i gruppen Hvor mener I, at jeres lærerkollegaer er i denne proces med overgang til læringsmålstyret undervisning? Hvilke udfordringer rejser denne overgang?
11 Gode læringsresultater opstår, hvis der er: tydelige læringsmål forstået som målsætninger for udvikling af elevernes forståelse og beherskelse, som er formidlet klart til eleverne forpligtethed på læringsmålene hos lærere og elever fokus på nøglebegreber, teorier og metoder og elevernes forståelse/beherskelse af dem snarere end på at nå stoffet omhyggelig feedback fra læreren på elevernes læringsresultater vilje hos læreren til at lytte til eleverne og se undervisningsmiljøet og læringsudfordringerne fra deres perspektiv
12 Klare læringsmål der er tydelige for eleverne giver mulighed for læringsledelse og evaluering er et redskab for underviserne til at prioritere og fokusere giver underviserne mulighed for at tilrettelægge undervisningsforløb, der er hensigtsmæssige i forhold til at eleverne opnår et læringsudbytte, der korresponderer med læringsmålene inviterer eleverne ind i medbestemmelse, om hvordan målene bedst kan nås, og i evalueringen af om målene er nået
13 giver mulighed for at skabe progression i elevernes læring (hvad skal læres undervejs i forløbet for at nå til de endelige læringsmål) giver mulighed for at undervisningsdifferentiere, idet de giver mulighed for formulering af flere niveauer af målopfydelse fra det minimalt acceptable til det udtømmende giver underviserne mulighed for at give tydelig feedback til eleverne om deres læringsresultater undervejs understøtter udvikling af elevernes læringskompetence ved at eleverne får skærpet opmærksomhed på egen læring
14 Kategorierne i de nye Fælles Mål - Kompetenceområde Kompetencemål færdighedsmål vidensmål Kompetencemål Eleven kan Færdighedsmål Eleven kan Vidensmål Eleven har viden om Max. 4 kompetencemål for hvert kompetenceområde Fase 1 Fase 1 Fase 2 Fase 2 9. september 2014 Emnenavn
15 Kategorierne i de nye fælles læringsmål Kompetencemål færdighedsmål vidensmål Kompetencemål Eleven kan Færdighedsmål Eleven kan Vidensmål Eleven har viden om Max 6 par færdigheds-/vidensmål Max 3 faser Fase 1 Fase 1 kompetencemål Fase 2 Fase 2 Fase 3 Fase 3 9. september 2014 Emnenavn
16 Alle Fælles Mål er læringsmål dvs. mål for elevernes læringsudbytte Kompetencemål Færdighedsmål og vidensmål Mål for konkret forløb
17 Fælles Mål skal omsættes didaktisk - sådan at de konkret knyttes til forløb, aktiviteter og elever der skabes passende læringsudfordringer for alle trin på vejen de kan forstås af eleverne og er tydelige for dem læreren kan vurdere, om eleverne har nået målene - tegn på læring og klare kriterier for målopfyldelse eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene
18 Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal lære Fælles Mål Dansk Efter 6. klasse Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan undersøge fortællerpositioner Eleven har viden om fortællertyper Eleven kan skelne en 3. personfortæller fra en jegfortæller i fiktive tekster Kort læreroplæg om fortællertyper og eksempler på fortællerpositioner i fiktive tekster Læse Louis Jensen firkantsfortællinger med fokus Gå sammen i grupper Omskrive fortællerpositionen Eleven understreger steder i teksterne, der synliggør fortællerpositionen i henholdsvis en jegfortælling og en 3. personfortælling Eleven omskriver korrekt fortælleren Elevudsagn i klassesamtale der gør rede for fortælleren
19 Vigtig erfaring Når der skal formuleres læringsmål hjælper det meget hvis sætningen begynder med Eleven kan
20 Tag et eksempel på et læringsmål fra Fælles Mål Færdigheds- og Vidensmål i par Fælles Mål Dansk Efter 6. klasse Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan tage forskellige roller i en styret debat Eleven har viden om debatroller
21 Indholdskategori Faktaviden Færdighedskategori Eleven kan redegøre for beskrive genkende skelne modellere afgøre Eksempler på kombination af vidensindhold og give mellem organisere påvise færdighed eksempel i læringsmål i dansk opstille plan definere Eleven kan anvende karakterisere Eleven kan strukturere klassificere for, kriterier for Eleven kan analysere undersøge Eleven kan vurdere diskutere Begreber Sammenhænge Metoder Værdidiskussioner 9. september 2014 Emnenavn
22 Færdighedskategori Ex. samfundsfag Indholdskategori Eleven kan forklare Eleven kan redegøre Eleven kan identificere Eleven kan diskutere Eleven kan analysere demokratiformer og andre styreformer x demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet x for politiske beslutningsprocesser i Danmark og forholdet mellem stat, region og kommune x den aktuelle parlamentariske situation og partiernes indbyrdes placering x opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper x
23 Færdighedskategori Ex. historie Indholdskategori Eleven kan forklare Eleven kan sammenligne Eleven kan beskrive Eleven kan identificere Eleven kan analysere hvorledes de og andre er historieskabte og skaber historie x tidlige tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv x ændringer i magtforhold og samfundsstrukturer over tid x brud og kontinuitet i historien x konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte x
24 Læringsmål skal omsættes til mål for konkrete forløb, aktiviteter og elever Fx som delmål trin på vejen kronologi progression fra det enkle til det komplekse delt på niveau minimalt acceptabelt niveau godt niveau udtømmende niveau
25 Et færdighedsmål opdelt i delmål Eleverne kan identificere forskellige former for demokrati Kan gøre rede for direkte demokrati Kan gøre rede for repræsentativt demokrati Kan gøre rede for parlamentarisme
26 Læringsmål opdelt i trin kronologi Eleverne kan Kan gøre rede for forskellige demokratiformer Kan gøre rede for de demokratiformer der findes i DK s grundlov
27 Læringsmål opdelt fra det enkle til de mere komplekse og kronologisk Kan definere begrebet direkte demokrati Kan undersøge om direkte demokrati indgår i en forfatningstekst Kan diskutere argumenter for og imod direkte demokrati
28 Læringsmål opdelt på niveauer Eleven kan forklare brug af principper for inddeling af historien til at få et historisk overblik Målet på det udtømmende niveau Eleven kan forklare brug af principper for inddeling af historien til at få et historisk overblik Eleven kan anvende principper for inddeling af historien til at få overblik Målet på det niveau de fleste når Eleven kan give eksempler på at brud og kontinuitet anvendes til inddeling Målet på det minimalt acceptable niveau
29 Læringsmålet på det udtømmende niveau Læringsmålet på det minimalt acceptable niveau
30 De nye Fælles Mål er ligesom Fælles Mål 2009 mål for alle elever. Ifølge 7-trinsskalaen skal elever, som leverer en fremragende præstation, der på udtømmende vis opfylder målene, have højeste karakter. De nye mål er derfor formuleret på et taksonomisk niveau, der ligger over middel, så eleverne kan få højere karakter, hvis de opfylder målene på udtømmende vis. set 24. august 2014
31
32 Skriv forskellige niveauer af målopfyldelse frem i jeres eksempel Fælles Mål Dansk Efter 6. klasse Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan tage forskellige roller i en styret debat Eleven har viden om debatroller
33 Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
34 Konklusion fra Evalueringsinstituttets undersøgelse i 2012 Mange lærere planlægger et års undervisning ud fra, hvilke emner eleverne skal arbejde med I planlægningen lægger de vægt på aktiviteter og materialer, som de har erfaring for motiverer eleverne De formulerer, hvad eleverne skal have om, og hvad de skal gøre - men ikke hvilke mål der er for, hvad de skal lære
35 Vores erfaring fra forsøg i foråret 2014: Lærerne er udfordret: Vanskeligt at omsætte Fælles Mål til konkrete læringsmål, der kan evalueres Vanskeligt at skelne mellem formulering af læringsmål valg af emner/aktivitet Svært at styre ud fra mål i stedet for emner og/eller aktiviteter Vanskeligt ved at skelne mellem læringsmål og tegn på læring Vanskeligt at formulere klare kriterier for målopfyldelse
36 Tegn på læring Vi kan skelne mellem Angivelse af mål det som eleverne skal lære Angivelse af tegn på læring det som eleverne kan vise, de har lært Tegn er noget vi kan iagttage, noget eleverne kan vise at de kan gennem deres aktiviteter, kommunikation og produkter Tegn forbinder mål med vurdering af læringsudbytte
37 Læringsmålene skal operationaliseres Læringsmålene i Fælles Mål skal omsættes operationaliseres: læreren skal afklare, hvordan der kan iagttages tegn på, at læring er opnået Omformet færdighedsmål: Eleven kan pege på, hvordan en konkret historisk fremstilling inddeler tiden og forklare inddelingsprincippet i fremstillingen. Tegn på læring for eleven: Du kan forklare mig, hvilket princip teksten bruger til inddeling af tiden Du kan understrege i teksten de steder, hvor inddelingen er tydelig Du kan understrege hovedperioder med forskellige farver.
38 Tegn er forudsætning for evaluering Nogle læringsmål er vanskeligere at sætte tegn på end andre komplekse forståelser analytiske kompetencer praktiske færdigheder Læreren må være opmærksom på, at der også for vigtige, men komplekse læringsmål, sættes tegn Hvis ikke læreren har overvejet tegn, kan læreren ikke evaluere og ikke give eleverne feedback Hvis eleverne ikke ved, hvordan de kan vide, hvad de har lært, kan de ikke være med i evalueringen
39 tegn på læring - knytter sig til elevaktivitet Tegn på læring, som giver viden om elevernes læringsudbytte, viser sig i undervisningsaktiviteternes elevaktive dimension Undervisningsaktiviteterne skal derfor have to kvaliteter: understøtte læringen via elevaktivitet være egnede til at vise tegn på læring (validitet) Det er en kvalitet, hvis læreren bruger forskellige metoder til at vurdere elevernes læringsresultater Metoder har begrænsninger, og kombination af metoder giver mere velbegrundet viden (triangulering)
40 Fokus på tegn på læring Tegn ud fra lyttende og spørgende metoder Læreren har løbende dialog med elever lytter til elevernes dialog stiller spørgsmål til elever og får svar Eleverne bliver også opmærksomme på, hvad de selv og andre kan gøre rede for, beskrive, tolke og forklare
41 Fokus på tegn på læring Tegn ud fra observerende metoder Læreren observerer direkte, hvilke færdigheder eleverne demonstrerer i praksis Eleverne bliver opmærksomme på at observere, hvilke færdigheder de selv og andre har opnået
42 Fokus på tegn på læring Tegn ud fra analyse af produkter, eleverne har skabt Læreren analyserer de produkter, eleverne har skabt foretager slutning fra, hvad eleverne har skabt til, hvad de har lært Eleverne bliver opmærksomme på at se efter, hvordan de produkter, de selv og andre har skabt, er udtryk for, hvad de har lært
43 Angive tegn på læring i elevaktiviteten i jeres eksempel Fælles Mål Dansk Efter 6. klasse Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan tage forskellige roller i en styret debat Eleven har viden om debatroller
44 Den didaktiske refleksion over læringsmålstyrede undervisningsforløb finder sted i tre faser: Planlægningsfasen Gennemførelsesfasen Evalueringsfasen I hver fase overvejes
45 De tre faser:
46 Tegn på læring - målopfyldelse Hvordan indhentes løbende viden om elevernes læringsudbytte? Hvilke tegn på læring/målopfyldelse viser eleven? Gennemførelsesfasen Læringsmål tydelige læringsmål Hvordan kommer de valgte læringsmål i spil i forhold til elevgruppen? Hvordan får vi eleverne til aktivt at medvirke til at nå læringsmålene? Evaluering Hvordan gives feedback til eleverne undervejs? Hvordan anvendes data om elevens læringsudbytte fremadrettet? Undervisningsaktiviteter Hvordan iscenesættes aktiviteten? Hvordan stilladseres elevens læring? Hvordan op/nedjusteres læringsmålene? Hvordan varieres læringsformerne? Hvordan fællesgøres det lærte?
47 Evaluering Elevernes læringsudbytte - selvevaluering Elevernes læringsudbytte lærerens vurdering - feedback Lærerens undervisning - selvevaluering Lærerens undervisning Elevens vurdering - feedback
48 Evaluering i planlægningsfasen Vurdering af elevforudsætninger Summative vurderinger fra hidtidige forløb anvendes nu formativt Kvalificerede antagelser indhente viden om elevforudsætning gennem undervisningsaktiviteter Svar på: Hvad kan eleverne allerede - set i forhold til at nå læringsmålene? Hvad vil være nyt for dem? Hvilke læringsressourcer og -vanskeligheder opstår typisk?
49 Elevforudsætninger Forudsætninger vedrører ikke kun målenes faglige kompleksitet Eleverne har forskellige læringskompetencer og forudsætninger for at strukturere arbejde målrettet samarbejde sproglig beherskelse
50 Formativ evaluering i gennemførelsesfasen Læreren er løbende opmærksom på, at alle elever får passende læringsudfordringer og opnår læringsudbytte i relation til læringsmålene hvor befinder eleverne sig i deres læring? hvor skal eleverne videre hen i deres læring? hvordan når eleverne når frem til de opstillede læringsmål? Læreren giver løbende eleverne feedback herpå Eleverne giver læreren feedback på, hvor de får læringsmuligheder og hvor der opstår læringsvanskeligheder for dem
51 Viden om elevforudsætninger Ved planlægning af et målstyret forløb må læreren have viden om og/eller kvalificerede antagelser om elevernes forudsætninger for at nå målene På det grundlag kan læreren give passende læringsudfordringer til alle elever Vel at mærke passende læringsudfordringer på vej mod de Fælles Mål Undervisningsdifferentiering består i at give alle elever deltagelsesmuligheder i de fælles læringsaktiviteter, der fører frem mod de fælles mål
52 Viden om elevforudsætninger Den viden kan være mere eller mindre velbegrundet Den kan være opnået i tidligere forløb Hvis læreren er usikker på elevernes eller nogle elevers forudsætninger kan der igangsættes mindre opgaver/aktiviteter som kort kan give læreren viden Undgå stigmatiserende diagnosticering af elevforudsætninger Skabe flere muligheder for læring, som eleverne kan gribe
53 Passende læringsudfordringer for alle elever alle elever får mulighed for at være i den zone, hvor de må yde deres bedste og trække på de læringsressourcer, der er mulige Hvis eleven ikke har mulighed for at nå målene, selvom de gør deres bedste og trækker på de læringsressourcer, der er til rådighed for dem, er målene sat for højt eller der er utilstrækkelig støtte til deres læring Hvis eleverne uden videre kan nå målene uden at trække på de læringsressourcer, der er til rådighed, så er målene sat for lavt
54 Selvom uddannelsesforskningen kan pege overbevisende på betydningen af tydelige læringsmål for elevernes læringsudbytte, så er der også nogle omstændigheder, som er vigtigt at være opmærksom på
55 Opmærksomhedspunkt: læringsmål skaber fokusering, men også en reduktion Det er ikke muligt at formulere og specificere alle relevante læringsmål Derfor: Læringsmål udpeges og andre udelukkes Det er ikke muligt rent logisk at deducere sig frem til konkrete læringsmål ud fra læreplanen overordnede mål Derfor: Læringsmål omsættes til konkrete forløb og aktiviteter og ud fra elevernes forudsætninger i forhold til det konkrete forløb, og her omsættes læringsmålene på en fortolket måde hvor alternativ fortolkning er mulig
56 Læringsmål, der ikke kan samles data om, kan ikke evalueres Derfor: Læringsmål formuleres i en form, der kan samles data om (operationalisering) og læringsmål, der vanskeligt kan gives denne form men alligevel er vigtigt, er i risiko for at forsvinde ud af fokus Som lærere er vi tilbøjelige til at have fokus på elevernes præstationer, der hvor de klart korresponderer med læringsmålene med risiko for at overse læringsresultater, der er mindre eksakte og ikke korresponderer med læringsmålene, men alligevel er vigtige og relevante i forhold til læreplanen
57 De læringsmål, der forekom relevante i formuleringssituationen er med men ikke alle relevante læringsmuligheder kan overskues på det tidspunkt - risiko for at overse læringsmuligheder, der opstår senere. Åbenhed overfor de læringsmuligheder skal opretholdes Læreprocesser er dynamiske og komplekse processer de kan derfor ikke fuldt målstyres Fokus på de forhåndsopstillede læringsmål rummer risiko for at overse andre vigtige læringsresultater, som opstår i forløbet
58 Forhåndsopstillede læringsmål har tendens til at fastfryse hvilke læringsresultater, der er fokus på forandring af fokus kan ofte være relevant
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. september 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for
Læs mereLæringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber
Læringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber Fredag 13. marts 2015, Skolelederforeningen Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. UCC Videreuddannelse, Programmet Læring
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. november 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 1 hold 1
Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 1 Vejledere i Greve Kommune. 21. oktober 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 1 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 21. oktober 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Marianne Thomsen, Mart@ucc.dk Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 2 hold 3
Læringsmålsorienteret didaktik 2 hold 3 Vejledere i Greve Kommune. 16. december 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereLæringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning
Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut
Læs mereLæringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1
Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1 Arbejdet med læringsmål i folkeskolen Vejledning ISBN: 978-87-603-3063-6 Elektronisk ISBN: 978-87-603-3064-3
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereSommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor
Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni
Læs mereLæringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber
Læringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber Onsdag 11. marts 2015 9-12 Dorte Østergren- Olsen, lektor, cand.pæd. UCC Videreuddannelse, Programmet Læring og DidakJk
Læs mereLæringsmål og dannelse Muligheder og faldgruber, når læringsmål styrer undervisningen. Onsdag
Læringsmål og dannelse Muligheder og faldgruber, når læringsmål styrer undervisningen Onsdag 21.6.17 14.30-16.30 Leon Dalgas Jensen Lektor ph.d., ldj@ucc.dk orte Østergren-Olsen Dorte Østergren-Olsen Lektor,
Læs mereLæringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning
Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereKickoff - projekt LÆRING, DER SES
Kickoff - projekt LÆRING, DER SES Mandag d. 15. juni kl. 15-17 Program: 1) Velkomst ved Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev (København) og Formand for undervisningsudvalget Malene Barkhus (Frederiksberg)
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereInspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.
Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereOM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereNaturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Læs mereVelkommen til 6. og sidste fælles temadag
Velkommen til 6. og sidste fælles temadag "Observation som kvalitetsudvikling" Hørsholm skolevæsen https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyede-forloeb/materialer-tilforloeb/hoersholm-kommune Lederforløb
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereTema 1: Synlig læring og læringsmål i fagene. Forløb: Fælles Mål i 10. klasse. Sommeruni 2015, Københavns Kommune 3. 4. august 2015. Dag 1, 3.
Tema 1: Synlig læring og læringsmål i fagene Forløb: Fælles Mål i 10. klasse Sommeruni 2015, Københavns Kommune 3. 4. august 2015. Dag 1, 3. august Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. Program for Læring
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereBeton, et stærkt materiale
Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereUndervisningsforløb/aktivitet
Undervisningsforløb/aktivitet I denne undervisningsaktivitet sættes der fokus på, om Danmark skal sige officielt undskyld for den tidligere rolle som slavenation. Aktiviteten tager udgangspunkt i samme
Læs mereGuide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereRetningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017
Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereDansklærerens dag, Roskilde
Fremstilling, udskoling kan udarbejde argumenterende tekster Dansklærerens dag, Roskilde Tirsdag 9. september 2014 10.40-12 Dorte Østergren-Olsen doo@ucc.dk Fremstilling, udskoling kan udarbejde argumenterende
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs merepraktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereSamfundsfag Fælles Mål
Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mereOm at arbejde med mål. Odder 2015
Om at arbejde med mål Odder 2015 At sætte mål (og forventninger) Tre betingelser: 1. Folk skal føle en personlig forpligtelse for målet 2. De skal tro på at målet kan nås 3. Målet skal være så specifikt,
Læs mereUNGKOLDING - LÆRERVEJLEDNING SEPTEMBER/OKTOBER 2017 LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE
LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE Lærervejledning Samfundsfag Undervisningsforløb: Uge 40,41 & 43 1 Undervisningsmaterialet til Danmarks største valgmøde for unge er udarbejdet af en samfundslærer,
Læs mereVejnoveller fra Sophienborgsskolen
Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs mereFælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm
Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereNye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent
Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereForenklede Fælles Mål tysk
Forenklede Fælles Mål tysk CFU, UCC Onsdag den 6. maj 2015 kl. 13.00-16.00 Mål Deltagerne har: Kendskab til forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i forenklede
Læs mereDe gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015
De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk
Læs mereHistoriebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereKompetencemål for samfundsfag:
Kompetencemål for samfundsfag: Kompetencemål efter 9.klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og global og kunne komme med forslag
Læs mereKristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse
Hellige steder Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereInspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse
Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse Fortællertyper og fortællerpositioner i fiktionstekster et inspirationsforløb om litteraturundervisning i 5. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 8
Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereBjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16
Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16 1. Skolen som uddannelsessted Bjergsnæs Efterskole bygger på Grundtvig og Kolds ideer om livsoplysning set i forhold til nutidens krav.
Læs mereINTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces
INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019
Københavns Professionshøjskole Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern
Læs mereSamfundsfag. Måloversigt
Samfundsfag Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet dets. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereSommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Sommeruni 2015 Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Målet er.. at I har/kan: Kendskab til og viden om synlig læring og feedback, som redskab
Læs mere3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17
3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereUddannelsesplan Brårup Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereVEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE
VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik
Læs mereLæringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk
Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk CFU, UCC Torsdag den 28. april 2016 kl. 9.00-15.00 Mål At deltagerne: kender fagets kompetenceområder samt kompetence-, færdigheds- og vidensmål ved, hvordan
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereForenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014
Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter
Læs mereUddannelsesplan Nordre Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Nordre Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 8.kl. på Herborg Friskole
Uge Emne Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af forløb Øvrige oplysninger 32 1.-8.kl. overnatning torsdag-fredag 33 Aktuelt nyt: Tildækningsforbudd et 34-37 38-43 Grundloven Demokrati og magt
Læs mere