Forberedelser til oprettelse af testamente
|
|
- Andreas Gregersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - 1 Forberedelser til oprettelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg bliver ofte bedt om råd vedrørende udformningen af et testamente. Men advokatens råd afhænger helt af klientens ønsker. Foranlediget af en henvendelse fra en læser kan skitseres nogle helt grundlæggende overvejelser, som man bør gøre sig forud for henvendelsen til advokat. Ved udformningen af testamente vil testator (ham, der opretter testamente) ofte spørge advokaten til råds om, hvilken model advokaten kan tilråde som den bedste. Her må advokaten svare ved at rejse et nyt spørgsmål til testator: Nemlig hvilke ønsker har testator? Eller med andre ord: Hvad er det testator ønsker at opnå med testamentet og er det overhovedet nødvendigt at oprette testamente? Det svarer lidt til spørgsmålet om, hvorvidt man skal anvende en skruetrækker eller en hammer. Svaret beror på, om det er et søm, der skal slås i, eller en skrue, der skal skrues i. Endvidere har testator ikke viden om de mange muligheder, der er tilgængelige. Eksempelvis kan man udmærket oprette et testamente, der har en forudsætning om arvens størrelse, således at hvis testator efterlader sig mere end 10 mio. kr. som arv, skal arven fordeles på én måde, og efterlader testator sig mindre end 10 mio. kr., skal arven fordeles på en anden måde. Videre kan der eksempelvis indsættes reguleringsklausuler, således at arven delvis båndlægges, hvis arvinger er under en vis alder etc.
2 - 2 Det være en god ide, at testator forud for mødet med advokaten foretager nogle helt grundlæggende overvejelser om, hvad det er, testator gerne vil. Min anbefaling er her, at testator i første række definerer sine ønsker, ubundet af testators forestillinger om, hvad der er muligt og rimeligt. Om ønskerne så kan opfyldes inden for lovens rammer, er en anden sag. Her vil advokaten bistå med rådgivning og eventuelt skitsering af alternative løsningsmodeller for at opnå det ønskede resultat. Fordeling af arven Helt i centrum står selvsagt spørgsmålet om, hvorledes arven skal fordeles. Dette gælder dels i kvantitativ (hvor meget) henseende: Skal arven dels lige mellem arvingerne, eller skal der ske en skævdeling? Og det gælder i kvalitativ henseende (hvilke eller hvad): Hvem skal arve hvilke aktiver? Skal én af arvingerne have ret til at udtage en fast ejendom eller visse indbogenstande indenfor sin arvelod eller skal alle have lige mulighed for at overtage bestemte aktiver? De to spørgsmål er indbyrdes forbundne, og har en nær sammenhæng med, dels hvor stor arven er, og dels hvilke konkrete ønsker og præferencer testator har. Besvarelsen af spørgsmålene beror imidlertid i første række på, hvad testator selv ønsker. Et lille eksempel kan illustrere problemstillingen: Består arven af et sommerhus og intet andet, og har testator to børn, kan situationen være den, at testator nærer et stærkt ønske om, at sommerhuset skal tilgå det ene barn på så lempelige vilkår som muligt. Her vil den naturlige løsning være, at der i testamentet træffes bestemmelse om skævdeling, således at det pågældende barn skal arve mest muligt. Men selv under disse forudsætninger er det ikke givet, at det begunstigede barn i sidste ende kan overtage sommerhuset.
3 - 3 Er det derimod magtpåliggende for testator, at der sker en ligedeling af arven hvilket nok er tilfældet for de fleste mennesker kan testator tilkendegive i testamentet, at arven skal fordeles ligeligt, men at det samtidig er et ønske, at sommerhuset skal tilgå det ene barn. I denne situation kan testator være sikker på, at der sker en ligedeling. Derimod kan han ikke være sikker på, at det ene barn i sidste ende får adgang til at overtage sommerhuset. Dette forudsætter, at denne arving har råd til at betale forskellen mellem sin arvelod og friværdien i sommerhuset. Er testators økonomiske situation således, at testator ved siden af sommerhuset har andre betydelige værdier, kan testator være ret sikker på, at en testamentsbestemmelse om testation af sommerhuset til det ene barn rent faktisk vil munde ud i, at dette barn kan få sommerhuset arveudlagt. Dette gælder, hvad enten testator ønsker en ligedeling eller en skævdeling af arven. Det korte af det lange er altså, at testator indledningsvist bør danne sig et overblik over, hvor stor arven kan tænkes at blive, og på denne baggrund, hvorledes han eller hun ønsker arven fordelt. Jeg skal her understrege, at der som udgangspunkt altid vil være tale om et skøn over arvens værdi, og at ingen jo i sagens natur ved, hvordan situationen vil se ud på det tidspunkt måske mange år senere, hvor testator falder væk. Eksempelvis kan man nemt forestille sig, at finanskrisen har vendt op og ned på mange testatorers forudsætninger om arvens størrelse og fordeling. Af samme grund er det altid en god ide at gennemgå sit testamente efter nogle år og sikre sig, at testamentet stadig er fyldestgørende eller, hvis det skal ændres, da at få denne ændring foretaget, medens tid er. Fast ejendom I en del tilfælde vil arven efter testator omfatte en fast ejendom, som det vil være naturligt at omtale i testamentet. Det kan være familiesommerhuset, som testator hæger om, eller andre ejendomme, som af personlige årsager har haft mere end almindelig stor betydning for testator.
4 - 4 Er der i familien en consensus om, at ejendommen fremover skal ejes i sameje mellem arvingerne (børnene), vil et arveudlæg af ejendommen almindeligvis ikke give anledning til særlige problemer, herunder ej heller værdiansættelsesproblemer. Jeg har flere gange tidligere i Spørg om Penge omtalt de særlige problemstillinger, der kan være knyttet til et sådant familiesameje, som jeg i almindelighed ikke kan tilråde. Eksempelvis kan henvises til Spørg om Penge den 24. november 2007, den 5. september 2009 henholdsvis den 5. december 2009 og den 9. januar Ønsker testator, at en sådan ejendom skal tilgå én bestemt arving, bør testator være opmærksom på, at værdiansættelsen af ejendommen i sig selv kan blive en særskilt problemstilling, og kan nødvendiggøre forskydninger i arvedelingen. Ofte vil testator på det indledende stadium tage afsæt i den offentlige vurdering for ejendommen, dvs. ejendommens skattemæssige værdi. Både ved en gaveoverdragelse i levende live og ved at arveudlæg af ejendommen fra dødsboet, vil ejendommen som udgangspunkt skattemæssigt kunne værdiansættes til til en værdi svarende til den offentlige vurdering +/- 15 pct. Men til forskel fra en gaveoverdragelse i levende live vil de øvrige arvinger ved et arveudlæg af ejendommen fra dødsboet til ét bestemt barn kunne kræve, at ejendommen ved arvedelingen - og dermed også skattemæssigt - værdiansættes til handelsværdien, som denne kan fastslås på grundlag af en sagkyndig vurdering. Den arving, der ikke skal have andel i sommerhuset, kan altså kræve en vurdering af ejendommen, som herefter skal anvendes af boet. Efter en vurdering og selv efter en uformel vurdering - er arvingerne afskåret fra at anvende seneste ejendomsvurdering +/- 15 % som arveudlægsværdi. I en konkret sag, der verserer for indeværende, er der adskillige mio. kr. i forskel mellem på den ene side den offentlige ejendomsvurdering og den reelle handelsværdi. 3 ud af 4 arvinger skal have lod i denne ejendom. Den 4 arving overvejer nu som følge af én af de øvrige arvingers genstridighed at kræve en vurdering, hvilket medfører, at såvel avancebeskatning i boet som arveafgifterne vil blive forøget betydeligt.
5 - 5 Er handelsværdien højere end den offentlige vurdering for sommerhuset, må testator altså forudse, at de øvrige arvinger kan kræve denne højere vurdering lagt til grund ved arvedelingen. Dette kan stille yderligere krav til testators kapitalberedskab for at imødekomme hensyn til alle arvinger. Er handelsværdien af sommerhuset mindre end den offentlige vurdering, vil det barn, der skal overtage ejendommen, kunne kræve, at denne lavere vurdering lægges til grund ved et arveudlæg. Hvad den offentlige vurdering af ejendommen vil være på tidspunktet for testators bortgang, og om den offentlige vurdering til den tid vil være højere eller lavere end handelsværdien, kan kun blive det rene gætværk. Den offentlige vurdering siger altså ikke i sig selv særligt meget om, hvilke talstørrelser der til sin tid vil være aktuelle i dødsboet. Hertil kommer den usikkerhed, der i det hele taget er knyttet til udviklingen på ejendomsmarkedet. Helt tilsvarende synspunkter vil gælde vedrørende øvrige aktiver omfattet af arven. Erhvervsvirksomheder For erhvervsdrivende, hvor testamentet indgår som et led i generationsskiftet, vil arvedelingen ofte være knyttet tæt sammen med hensynet til videreførelse af virksomheden. Dette hensyn kan føre til, at der i testamentet fastsættes særlige bestemmelser dels om den kvantitative fordeling af arven og dels kvalitative bestemmelser om fordeling af virksomheden eller aktier i det selskab, som virksomheden drives i. På samme måde som for fast ejendom kan der her opstå værdiansættelsesproblemer, som der ligeledes bør tages højde for i testamentet. Er der tale om et aktieselskab, kan det være nødvendigt at udlægge aktier ikke alene til den arving, der skal drive virksomheden videre, men også at udlægge aktier til de øvrige arvinger. Dette kan kombineres med en køberet for den erhvervsaktive aktionær til en fast pris, således at de øvrige arvinger ikke får andel af førstnævntes slidsomme indsats i
6 - 6 en længere årrække. Man kan endog etablere sig således, at det ikke er den erhvervsdrivende aktionær, der skal have penge op af lommen, når de øvrige arvinger skal sælges deres aktier. Man kan lade selskabet købe egne aktier, hvilket giver en betragtelig lempelse af presset på den erhvervsaktive arvings likviditet. Særejebestemmelser Det er efter min opfattelse en god ide at medtage en bestemmelse om særeje i et testamente. Nogle gange kan det ligefrem være på sin plads at oprette testamente alene med det formål at få knæsat, at arven skal være særeje for arvingerne. Der findes mange forskellige særejeformer. En hovedsondring går her på skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Jeg har tidligere omtalt de forskellige særejeformer i Spørg om Penge. Særligt kan jeg henvise til Spørg om Penge af 25. februar Problemstillingen har senest været omtalt i Spørg om Penge den 28. marts Min anbefaling er almindeligvis, at der i et testamente træffes bestemmelse om fuldstændigt særeje vedrørende arven. Men konkrete forhold vil selvsagt altid kunne tilsige en anden løsning. Orientering af arvingerne For en del mennesker er oprettelse af et testamente et meget følsomt spørgsmål, som testator ikke ønsker at drøfte med andre, herunder og måske i særdeleshed ikke med børnene. Reglerne er her således, at testamenter er underlagt strenge krav om hemmeligholdelse. For notartestamenter, som typisk indberettes til Centralregistret for Testamenter og opbevares i kopi på Notarialkontoret, gælder særligt, at ingen andre end testator selv har adgang til oplysninger om, hvorvidt der er oprettet testamente henholdsvis hvad der er testamentets indhold.
7 - 7 Uanset denne diskretion omkring testamenter er det almindeligvis min anbefaling, at testator orienterer de berørte arvinger om testamentet, herunder bl.a. om baggrunden for testamentets udformning. Formålet er at forebygge eller i det mindste begrænse konflikter mellem arvingerne indbyrdes. Har testator eksempelvis et ønske om at tage særlige hensyn til et udsat barn, eller til en mangeårig samlever, vil de andre arvinger ofte have en forståelse herfor. Bliver arvingerne derimod først bekendt med testamentets indhold efter testators dødsfald, kan en bestemmelse om begrænsning af de øvrige arvingers arv til tvangsarven virke både hård og uforsonlig, og kan give anledning til mange spekulationer om, hvorvidt testamentet nu også virkelig var udtryk for testators sande ønsker. Men der kan selvsagt også forekomme situationer, hvor en orientering af arvingerne forekommer mindre velvalgt. o
Forberedelse af testamente
- 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre
Læs mereNår skattemæssige hensyn medfører utilsigtet skævdeling mellem
- 1 Når skattemæssige hensyn medfører utilsigtet skævdeling mellem arvingerne Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I testamenter ses nogle gange bestemmelser om, at fast ejendom skal overtages
Læs mereArvingers råderet over arven
- 1 Arvingers råderet over arven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven gør det muligt at træffe visse bestemmelse om arvingers rådighed over arven, f.eks. særeje- og båndlæggelsesbestemmelser.
Læs mereHøjesteretsafgørelse om +/- 15 pct. s reglen hvad gælder så
- 1 Højesteretsafgørelse om +/- 15 pct. s reglen hvad gælder så Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har tirsdag i denne uge taget stilling til + / 15 pct. s reglen ved overdragelse
Læs mereBliver arven på familiens hænder
1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt
Læs mereSamlevertestamenter.
- 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har
Læs mereHvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død?
- 1 Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I foråret 2015 er der sket en markant forringelse
Læs mereTvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev
Læs mereForskellige former for særejer mellem ægtefæller
- 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.
Læs mereSæreje efter de nye regler
- 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne
Læs mereNår ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.
- 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle
Læs mereKan man ikke længere regne med +/- 15 pct. s reglen i dødsboer?
- 1 Kan man ikke længere regne med +/- 15 pct. s reglen i dødsboer? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret har i februar 2015 truffet en afgørelse, der kan få vidtrækkende skattemæssige
Læs mereArv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende
Læs mereVærdiansættelse ved udlæg fra dødsbo
- 1 Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arvinger skal ved dødsboets afslutning skal arvinger træffe beslutning om værdiansættelse af afdødes parcelhus. I
Læs mereTestamente mellem samlevende
- 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage
Læs mereArveafkald mellem søskende med henblik på omfordeling af arv - +/- 15 pct.s -reglen - Landsskatterettens kendelse af 17/ , jr. nr
- 1 Arveafkald mellem søskende med henblik på omfordeling af arv - +/- 15 pct.s -reglen - Landsskatterettens kendelse af 17/10 2016, jr. nr. 14-2050651. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatterettens
Læs mereHvorfor oprette et testamente?
Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet
Læs mereOm fælles testamenter
- 1 Om fælles testamenter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Både ægtefæller og papirløst samlevende kan have behov for at oprette testamente med en anden arvedeling end foreskrevet i arveloven.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være
Læs mereGiv dit sommerhus som gave. Et sommerhus er tit samlingssted for flere generationer med masser af gode. Når enebørn skal arve
Giv dit sommerhus som gave Sommerhuse kan sagtens går i arv. Forældre kan også, imens de lever, give det som gave eller sælge det til næste generation på favorable vilkår. Læs her, hvordan du sælger dit
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt
Læs mereEfterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.
HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i
Læs mereGaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Gaver og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der kommer med jævne mellemrum spørgsmål om de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser ved gaver til børn. Der er på dette område flere
Læs mereINFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO
INFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO NJORD LAW FIRM VI TAGER OS AF BOETS BEHANDLING Heldigvis oplever de fleste kun få gange i livet, at en nær pårørende dør, og at de står med ansvaret
Læs mereIntroduktion til den nye arvelov
- 1 06.13 TC Uge 23 2007.06.09 Introduktion til den nye arvelov Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog den 1. juni 2007 en ny arvelov. Arvelovgivningen ændres kun med mange års
Læs mereDødsboer med aktiver i udlandet
- 1 Dødsboer med aktiver i udlandet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere danskere end tidligere har formue ikke blot i Danmark, men også i udlandet. Det kan give problemer ved dødsfald,
Læs mereRetsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942
Læs mereÆgtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende
Læs mereEr testamentet á jourført?
- 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.
Læs mereNy arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket
DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008
Læs mereForældrekøb efterfølgende afståelse
- 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,
Læs mereArv Gave Testamente. April 2015
Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister
Læs mereSalg eller gaveoverdragelse af forældrekøbslejligheden
- 1 Salg eller gaveoverdragelse af forældrekøbslejligheden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Faldende boligpriser i et trængt ejendomsmarked har pirket til interessen for forældrekøb. Skattemæssigt
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst
Læs mereDødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død
Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld
Læs mereSkærpede pengetank-regler generationsskifte og succession
- 1 Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med skatteministerens forslag om skærpelse af den såkaldte pengetankregel kan et generationsskifte
Læs mereNogle praktiske forhold vedrørende særeje
- 1 Nogle praktiske forhold vedrørende særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved skilsmisse og dødsfald har det afgørende betydning for delingen af parternes formue, om en formue er fælleseje
Læs mereArvingers forpligtelser for afdødes gæld
- 1 Arvingers forpligtelser for afdødes gæld Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Dagspressen har i denne uge beskæftiget sig med arvingernes hæftelse for afdødes gæld, hvor et dødsbo viser sig
Læs mereSamlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden
- 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe
Læs mereFå styr på arvereglerne for din bolig
Få styr på arvereglerne for din bolig Hvem arver dig, når du dør, og kan din samlever få lov at blive boende i jeres bolig? Hvordan sikrer du dine børn bedst? Få styr på alle arvereglerne i god tid. -
Læs mereHvem skal bestyre mit dødsbo?
- 1 Hvem skal bestyre mit dødsbo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I et testamente kan man træffe beslutning om, hvem der skal forestå behandlingen af ens eget dødsbo, når den tid kommer.
Læs mereINFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO
INFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO NJORD LAW FIRM VI TAGER OS AF BOETS BEHANDLING Heldigvis oplever de fleste kun få gange i livet, at en nær pårørende dør, og at de står med ansvaret
Læs mereCola -liv, arveret og arveafgift
- 1 Cola -liv, arveret og arveafgift Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Cola -liv coupels living apart rejser flere juridiske spørgsmål. Ét blandt mange spørgsmål er, hvordan parret er stillet
Læs mereSommerhus i sameje kan den ene søskende sælge sin andel?
- 1 Sommerhus i sameje kan den ene søskende sælge sin andel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Da min far døde for 5 år siden, overtog min søster og jeg min fars sommerhus i sameje. Vi ejer
Læs mereHvornår er et bindende svar fra Skat bindende?
- 1 Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med regeringens Retssikkerhedspakke III varslede regeringen bl.a. en ændring af reglerne om bindende svar,
Læs mereAfvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse
- 1 06.13.2017-44 (20171104) Fælles lån mellem ægtefæller og samlevende Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når ægtefæller eller
Læs mereHvad er et uskiftet bo?
- 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede
Læs mereArveafkald og afgifter
- 1 Arveafkald og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ønsker man en anden arvedeling end lovens ordning, kan et arveafkald være en løsning i nogle tilfælde. Også de skatte- og afgiftsmæssige
Læs mereArv, Testamente, Ægtepagt og Gave
Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle
Læs mereLængstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død
Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,
Læs mereSkal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes?
- 1 Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Medierne har i den forløbne uge beskæftiget sig med forældrekøb. Det er herunder særligt anført, at
Læs mereGenerationsskifte og skattemæssig succession
- 1 Generationsskifte og skattemæssig succession Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Generationsskifte af virksomheder har væsentlig politisk interesse. Der gælder meget lempelige skattemæssige
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras
Læs mereForældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.
- 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse
Læs mereUdlodningsbeskatning ved selskabs køb og videresalg til hovedaktionær til handelsværdier og uden tilvirkning
- 1 Udlodningsbeskatning ved selskabs køb og videresalg til hovedaktionær til handelsværdier og uden tilvirkning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har som SKM2016.633.LSR valgt at offentliggøre
Læs mereArvedeling med særbørn
1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,
Læs mereKoncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn.
Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. G E N S I D I G T T E S T A M E N T E Idet undertegnede ægtefæller Hanne Hansen, cpr.nr. 080176-1706 og medundertegnede Mogens Madsen,
Læs mereJura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi
Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter
Læs mereGenerationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.
- 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.
Læs mereEjeraftaler mellem selskabsdeltagere
- 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle
Læs mereBodeling mellem ugifte samlevende
- 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.
Læs mereArv, testamente, ægtepagt og gave
Arv, testamente, ægtepagt og gave Et naturligt valg for det professionelle landbrug Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen
Læs mereForkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR.
1 Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM2009.358.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af
Læs mereARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE
ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER
Læs mereForældrekøb krav til barnets ejerperiode og benyttelse af lejligheden for skattefrit videresalg
- 1 Forældrekøb krav til barnets ejerperiode og benyttelse af lejligheden for skattefrit videresalg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Forældrekøb påkalder sig fortsat stor interesse. For mange
Læs mereBilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død
Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved
Læs mereLempede afgiftsregler ved generationsskifte af virksomheder
- 1 Lempede afgiftsregler ved generationsskifte af virksomheder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen har den 19. december 2016 offentliggjort et udkast til et lovforslag om nedsættelse
Læs mereGaver, arveforskud og arv
- 1 06.13.2017-39 (20170930) Gaver, arveforskud og arv Gaver, arveforskud og arv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ikke sjældent har forældre i den tredje alder et ønske om at give børn og
Læs mereDødsboskat en variabel størrelse
- 1 Dødsboskat en variabel størrelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatten varer længere end livet. Et dødsbo skal som udgangspunkt svare skat på samme måde som afdøde i hans levende live.
Læs mereFremtidsfuldmagter, arv og Testamente. v/advokat (L) Mette Rude Clemmensen
Fremtidsfuldmagter, arv og Testamente v/advokat (L) Mette Rude Clemmensen Emneoversigt» Fremtidsfuldmagter» Hvorfor oprette testamente?» Tvangsarvinger/Arveklasser» Ugifte samlevende» Hvem har brug for
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen
Læs mereFormuekompensation til fraskilte ægtefæller
- 1 Formuekompensation til fraskilte ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers økonomiske forhold. Loven træder i kraft den 1.
Læs mereBegunstigelse og arv i relation til livsforsikringer
1 Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer Generelt Når man tegner en livsforsikring, vil det oftest være en fordel at anføre, hvem der skal være begunstiget, hvis forsikrede dør i forsikringstiden.
Læs mereGaver til børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Gaver til børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der overføres hvert år betydelige beløb som gaver til børn. Udover at hjælpe børnene kan der være en del afgiftskroner at spare ved et
Læs mereLivsgaver og dødsgaver med vidt forskellige konsekvenser
- 1 Livsgaver og dødsgaver med vidt forskellige konsekvenser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Livsgaver og dødsgaver er to velkendte begreber i arveretten, men knapt så kendte i offentligheden.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde
Læs mereBeskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Beskatning af børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte fremkommer der spørgsmål om, hvilke konsekvenser, der udløses som følge af overdragelse af aktiver til børn, herunder penge. Spørgsmålene
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat
Læs mereTestamentering af arv til Herlufsholm
Testamentering af arv til Herlufsholm Hvorfor oprette et testamente? Arveloven blev ændret i 2008, så den i højere grad tilgodeser tidens ændrede familiemønstre. Ved at skrive et testamente kan du ifølge
Læs mereForældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM
- 1 Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM2013.841.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved
Læs mereSkat når økonomisk hjælp til søskende
- 1 Skat når økonomisk hjælp til søskende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Midt i Finanskrisen har Skatterådet med en ny afgørelse sat fokus på økonomiske dispositioner mellem søskende. Bistand
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet
Læs mereOvergang af familiens sommerhus til børnene
- 1 Overgang af familiens sommerhus til børnene Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der indgår ofte spørgsmål om blandt andet de skattemæssige konsekvenser ved overdragelse af et sommerhus til
Læs mereBehandling af dødsboer i Frankrig
Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig
Læs mereARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER
ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt med kildeangivelse.
Læs mereSkattefri gaver til aktionærens golfklub
- 1 Skattefri gaver til aktionærens golfklub Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet har med en ny afgørelse fra 25. januar 2011 sagt god for, at et selskab kan støtte golfklubben med
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Værdiansættelse af landbrugsejendom under udstykning ved overdragelse i familieforhold - 1982-cirkulæret - Landsskatterettens kendelse af 12/11 2015, jr. nr. 13-6430849 Af advokat (L) og advokat (H),
Læs mereDødsfald. hvad sker der, når vi mister?
Dødsfald hvad sker der, når vi mister? 1. Når vi har mistet 2. Hvem arver? 3. Valg af skifteform udlevering af boet fra skifteretten 4. Hvordan forløber bobehandlingen? 5. Hvad skal der ske med ejendelene?
Læs mereForældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes
- 1 Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sælger forældrene en forældrekøbslejlighed
Læs mereBoafgiftslovens 12, stk. 2 - efterprøvelse af værdiansættelse ved arveudlæg fordeling af kontantomregnet salgssum SKM LSR
1 Boafgiftslovens 12, stk. 2 - efterprøvelse af værdiansættelse ved arveudlæg fordeling af kontantomregnet salgssum SKM2008.773.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt
Læs mereSæreje? Advokatens råd om særeje og ægteskab
Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.
Læs mere