Tjørring Skole gode overgange
|
|
- Ingeborg Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde om at vurdere hvad det vil sige at være skoleparat, og hvilke behov for støtte de konkrete børn har ved overgangen til nulte. Desuden går de sammen om at orientere forældre. Tjørring Skole gode overgange Bodil Nielsen Tjørring Skole ligger i udkanten af Herning. Skolen har til huse i en stor stjerneformet nybygning sammen med Børnehuset Stjernen. De nye bygninger blev taget i brug august Dermed er flere institutioner tæt på hinanden: vuggestue og børnehave, skole og fritidshjem. Det er formelt set selvstændige institutioner, men flytningen til fælles bygninger har medført, at det nu er let for ledelser og medarbejdere at mødes og samarbejde blandt andet som her om et projekt, der omfatter samarbejde mellem børnehave og skole. Skolens og børnehavens ledelse har udformet projektet i samspil med medarbejderne. Skolens formål med professionsløftprojektet er at skabe gode overgange for eleverne, i første omgang overgangen fra børnehave til nulte klasse. De øvrige overgange skal også inddrages. Det næste bliver overgangen fra vuggestue til børnehave. Derefter følger overgangene mellem afdelinger, først overgangen mellem 3. og 4. klasse, og senere kan der blive tale om også at inddrage overgangen fra mellemtrin til de ældste klasser. Ved et besøg på skolen i februar 2013 var der mulighed for at tale med dels skoleleder Kurt Johannesen og institutionsleder Anders Pyndt, dels pædagog Anette Lodahl og børnehaveklasseleder Gry Neimann Pedersen. Fra børnehave til skole I børnehaven skal pædagogerne hvert år i februar måned forholde sig til de børn, der ifølge deres alder skal i børnehaveklasse/nulte efter sommerferien. Pædagogerne skal enten anbefale, at barnet begynder i nulte, eller at barnet venter et år. Desuden skal pædagoger og børnehaveklasseleder i maj mødes for at tale om de børn, der skal begynde i nulte i august. Det er ledelsernes hensigt, at pædagoger og børnehaveklasseleder skal vægte deres udtalelser om børnene anderledes end hidtil. De beskriver hensigter og principper bag den praksisændring, der er iværksat, i disse hovedpunkter: 1. Pædagoger og børnehaveklasseledere skal lægge mindre vægt på indtryk af, hvordan barnet er, og i højere grad observere, hvad barnet gør, og hvilke 1
2 ressourcer det har. Medarbejderne skal hæfte sig ved, hvilke tegn de ser på, at barnet har eller ikke har brug for en særlig indsats. 2. Der skal lægges vægt på at beskrive den indsats, der er brug for i forhold til det enkelte barn. Dermed skal vægten i højere grad end tidligere ligge på, hvad skolen og i nogle tilfælde forskellige andre parter kan gøre for barnet, end på barnets egenskaber. 3. Pædagoger og børnehaveklasseledere skal gradvis udvikle et fælles professionelt sprog om børn og den indsats, der er brug for. To professioner mødes Hovedsigtet med projektet er, at indsatsen i forhold til det enkelte barn kommer til at passe så godt som muligt til det konkrete barns behov ved, at pædagogers og børnehaveklasselederes arbejde koordineres. Det forudsætter, at pædagoger og børnehaveklasseledere får større indblik i hinandens praksis end hidtil. Når de to medarbejdergrupper mødes og skal forklare og begrunde egen praksis over for hinanden, medvirker det som det første til, at alle bliver mere bevidste om egen praksis, fordi de begrundelser, som har været underforståede i den enkelte medarbejdergruppe nu skal forklares til andre, som ikke kender den daglige praksis. Med det som udgangspunkt skal de to medarbejdergrupper udvikle et fælles professionelt sprog til beskrivelse af børns adfærd og behov, sådan at de forstår grundlæggende det samme ved de samme begreber. Desuden skal de to grupper nærme sig en grundlæggende fælles opfattelse af, hvad de ser som tegn på, at et barn har bestemte behov, og hvilken type indsats der kan tilgodese de behov. fælles forståelse af begreber fælles opfattelse af tegn på behov fælles opfattelse af sammenhængen behov-indsats Rammer for samarbejde En del af projektet er etablering af rammer for samarbejdet mellem børnehave og skole. Lederne fremhæver her betydningen af de fælles fysiske rammer, som nu er til rådighed i den nye fælles bygning. Lærere og pædagoger har samme personalerum og også visse fælles sociale arrangementer. Det er forholdsvis let at arrangere fælles møder, fordi ingen skal tage et andet sted hen for at mødes, og der kan derfor afholdes flere fælles møder for medarbejdere fra både børnehave og skole end tidligere. Ledelsesrepræsentanter deltager i en del af møderne. Det sker for, at man på stedet kan afklare spørgsmål om rammer, bl.a. spørgsmål om den tid, der afsættes til forskellige 2
3 møder og fælles arrangementer. Det sker også for, at ledelsen kan bidrage til, at målene for udviklingen af praksis fastholdes. Forældremøder Projektet indebærer, at børnehavepædagoger og børnehaveklasseledere samarbejder om at arrangere møder for forældre til børn, der skal skifte fra børnehave til børnehaveklasse. Pædagoger og børnehaveklasseledere har sammen udarbejdet et årshjul og har koordineret nogle af de møder, som før blev afholdt af enten børnehavens pædagoger eller børnehaveklasselederen der alene. De to medarbejderrepræsentanter for henholdsvis pædagoger og børnehaveklasseledere vurderer, at denne sammenlægning af forældremøder har flere fordele. Forældrene skal komme til færre møder, som til gengæld har mere indhold. På møderne bliver det tydeligt for forældrene, at der er et samarbejde mellem de pædagoger, der passer deres børn, og de børnehaveklasseledere, der skal have dem i nulte, og det er en fordel, at de oplysninger forældrene får, er koordinerede og gives af børnehave og skole i fællesskab. Forberedelsen og afholdelsen af de fælles forældremøder med orienteringer og forklaringer er en væsentligt faktor i udviklingen af fælles vurderinger af børns behov og fælles professionelt sprog. Blandt andet afholder pædagoger og børnehaveklasseledere sammen et møde i oktober for forældre til kommende elever i nulte. Her forklarer de sammen, hvad der generelt forventes af et barn, der skal begynde i skolen i nulte klasse. Senere skal de to parter som hidtil tage stilling til det enkelte barns skoleparathed, men nu sådan at de afstemmer forklaringer og formuleringer i kommunikationen til forældrene. To vinkler på overgangen Projektet indebærer, at de to grupper medarbejdere skal udveksle opfattelser af, hvad det vil sige at være skoleparat. De to grupper har forskellig tilgang til begrebet. Børnehaveklasselederen fortæller om en praksis, der er præget af, at børnehaveklassen/nulte har ændret sig markant de seneste år i og med, at der nu i nogle år har været centralt fastsatte Fælles Mål for, hvad der skal undervises i i nulte klasse. Dermed er der behov for at se lidt anderledes på skoleparathed end for nogle år siden, hvor der ikke var så meget, der var centralt fastlagt, og hvor der var færre krav til, hvad eleverne skulle klare i nulte. At være skoleparat er blandt andet at være parat til at tilegne sig det, som er beskrevet i Fælles Mål for børnehaveklassen. Pædagogens tilgang er baseret på, at hun har mange år erfaring med at vurdere, om børnehavebørn på vej mod skolealderen er skoleparate. Hun har ikke ændret sin tilgang til at vurdere skoleparathed de seneste år, men er opmærksom på, at der kan være behov for at genoverveje, hvad børnene får brug for at kunne, når de skal skifte til nulte klasse og til at være elever i undervisningssituationer. Træk, der viser skoleparathed, kan fx være, at barnet er indforstået med, at der er nogle aktiviteter, det er obligatorisk at deltage i, uanset lyst, eller at barnet er i stand til at samarbejde med andre om en opgave. Børnehavens vurdering af skoleparathed har ikke umiddelbart vægt på vurdering 3
4 af, om barnet kan sidde stille i længere tid og høre nogen forklare noget, og om de kan tilegne sig fagligt indhold. Der er ikke nødvendigvis modsigelser i, hvad de to grupper opfatter som skoleparathed, men der kan være forskellig vægtning, sådan at pædagogerne taler mest om det enkelte barns deltagelse i fælles aktiviteter og samarbejde og samvær med andre børn, mens børnehaveklasselederne i det de, taler om, lægger mere vægt på, at børnene nu skal i gang med at tilegne sig de første faglige kundskaber og færdigheder og derfor skal være parate til det, det kræver. Fælles opfattelse af hvad det vil sige at være skoleparat Hvad kræver det at gå i skole i nulte? Hvad er det børn skal være parate til for at være skoleparate? Hvilken særlig indsats kan nogle børn have behov for, for at de kan indgå positivt i nulte på trods af, at de ser ud til at have problemer? Det har begge grupper medarbejdere overvejet og talt om også hidtil, men i og med at de to medarbejdergrupper nu har et tættere samarbejde, er der mulighed for at få indblik i hinandens opfattelser af begrebet skoleparathed og gradvis nå frem til en tilpasset fælles opfattelse af, hvilke faktorer, der skal indgå, når skoleparathed skal vurderes, og hvordan de forskellige faktorer skal prioriteres, når der skal tages stilling til barnets behov for indsats. Meningen er, at samarbejdet mellem medarbejdergrupperne skal lette overgangen fra børnehave til skole. Det indebærer blandt andet drøftelse af, hvad det er der kan gøre denne overgang svær, og dermed hvad der kan lette den. Foreløbig er to grupper i gang med at formulere sig om det, som hidtil har været praksis med måske underforståede kriterier i den enkelte medarbejdergruppe, og i gang med at afstemme de forskelle mellem de to gruppers opfattelse, der dermed kommer til syne i samarbejdet, sådan at de gradvis kan nå frem til en fælles opfattelse. Projektet har fokus på børnenes behov de behov, de har ved overgangen til nulte, når de skal være parate til at indgå i det lidt anderledes samarbejde og samvær i skolen og til at tilegne sig det, der er mål for nulte. Dermed er en fælles beskrivelse af, hvad det er eleverne skal være parate til, central. Samtidig er det en tilskyndelse til afklaring, at de to medarbejdergrupper skal være sammen om at orientere forældre om, hvad der kræves af et barn, der begynder i nulte. Hvad skal børn være parate til i skolen? Hvilken indsats har nogle børn behov for for at kunne trives og lære i skolen? Hvad gør børnene i børnehaven? Hvad viser det om deres skoleparathed? Der findes mål og planer for, hvad børnene skal lære i børnehaven. Disse mål og planer for specielt den sidste tid i børnehaven skal sammenholdes med de centralt stillede Fælles Mål og de lokalt udformede planer, der er for nulte klasse. 4
5 Trivselsskema Der er udarbejdet et fælles såkaldt trivselsskema, hvor personalet skal beskrive, hvad der kan være en passende indsats i forhold til børnene i en børnegruppe. Skemaet er blevet til i et samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Et udvalg bestående af tre børnehaveklasseledere og tre pædagoger udarbejdede et forslag til skemaets udformning, ledelserne gav respons med ønske om en særlig vægtning af beskrivelser af den indsats, barnet har behov for. Derefter fulgte endnu en runde, hvor udvalget udarbejdede et nyt forslag, og ledelserne på den baggrund bearbejdede til den endelige version, som nu er i brug. Skemaet rummer en række kendetegn, som er karakteristiske for børns adfærd i hver af de tre kategorier, og en række spørgsmål, som medarbejderne skal bruge i deres drøftelser af, hvilken indsats de enkelte børn har brug for. Ud fra drøftelserne skal medarbejderne vurdere, om et barn har behov for almindelig pædagogisk indsats, undersøgende pædagogisk indsats eller særlig pædagogisk indsats og tilføje eventuelle kommentarer. Fra valgfrit til fælles Det viste sig i første omgang at ledelserne ikke havde truffet klare aftaler om forpligtelsen til at bruge skemaet. Derfor blev skemaet brugt i vurderingen af én børnegruppe, mens en pædagog i en anden gruppe opfattede det som valgfrit. Hun baserede først og fremmest sin vurdering på egen mangeårige erfaring med at vurdere børn ved overgangen til skole og i mindre grad på de kendetegn og spørgsmål som udvalget og ledelsen har udarbejdet. Det samme kom til at gælde pædagogmedhjælpere i gruppen. Vurderingen af børnene i den gruppe blev saglig og professionel, men i mindre grad tilpasset skolens og børnehavens ønskede fælles vægtning af at beskrive behov og beskrive ud fra fælles kriterier. Det blev et eksempel på en overgang fra en praksis, hvor en gruppe professionelle har udviklet egne professionelle metoder og vurderingskriterier, og hvor udviklingsprojekter kan opfattes som valgfrie, til en praksis, hvor professionelle i højere grad skal koordinere deres praksis ud fra fælles og i nogen grad ledelsesbestemte retningslinjer. Når praksis på den måde skal ændres, sådan at udviklingsprojekter er forpligtende på en anden måde end tidligere, er det vigtigt at ledelsen er tydelig i sin udmelding om, hvilken status nye tiltag har, for dermed at undgå misforståelser. I dette projekt har misforståelsen i første runde bevirket, at ledelserne har tydeliggjort deres udmelding om projektets status. Fælles afklaring af tegn og begreber Projektet indebærer, at ledelsen og de to medarbejdergrupper skal arbejde med fælles afklaring på flere områder. Et centralt mål er, at der skal sættes ord på fornemmelser. Det indebærer, at der skal sættes ord på, hvilke tegn de to medarbejdergrupper lægger vægt på at observere ved det, børnene gør, og hvad de tegn tages som udtryk for. Vurderinger af, hvordan et barn er, fx at et barn er robust eller sårbar, skal forbindes med, at medarbejderne peger på konkrete tegn, som de tager som udtryk for den egenskab. 5
6 Flere af de begreber, som medarbejdere og ledelse ofte bruger i deres vurdering af børnene og deres omtale af mål for børnehavens og skolens virksomhed, skal drøftes, sådan at man ved, hvad der menes med dem, og undgår, at de bruges af forskellige medarbejdere i forskellig betydning. Det gælder fx et begreb som alderssvarende, der forudsætter, at der er fælles og udtalte kriterier for at bedømme, om et barn viser tegn på alderssvarende kompetencer. Forståelsen af begrebet alderssvarende skal ses i sammenhæng med opfattelsen af, hvad det vil sige at være skoleparat. Begrebet trivsel står centralt i hele projektet. Et erklæret mål med de trivselsskemaer, som medarbejderne skal udfylde for det enkelte barn, er at de skal bidrage til at der sættes ord på de nogle gange vage fornemmelser af, at barnet ikke trives og udvikler sig optimalt. Det er dermed centralt, at medarbejdergrupperne og ledelsen drøfter, hvad de forstår ved begrebet trivsel, og hvordan de observerer tegn på trivsel og manglende trivsel. Den afklaring er der taget hul på med de første fælles møder om de børn, der begyndte i nulte i august 2012, men der er også brug for en fortsættelse de næste år. Kategorisering af indsats Børnehaven og skolen arbejder som nævnt med en tredelt kategorisering af den indsats, som medarbejderne når frem til at det enkelte barn har behov for. I alle tre kategorier indgår begrebet trivsel: barnet trives/trives måske ikke/mistrives. En fælles forståelse af begrebet er derfor afgørende for at skemaet kan fungere efter hensigten som et fælles arbejdsredskab. Første kategori er Almindelig pædagogisk indsats. Hvis et barn vurderes som tilhørerende den kategori, er det ensbetydende med, at barnet vurderes som alderssvarende og robust og i stand til at imødekomme de udfordringer vi stiller, og til at indgå i den almindelige daglige struktur. Her er der altså på den ene side behov for fælles forståelse af de to begreber, der karakteriserer det konkrete barn, alderssvarende og robust, og på den anden side fælles forståelse af, hvad udfordringerne og den daglige struktur generelt kræver af børnene. Den anden kategori er Undersøgende pædagogisk indsats. Et barn skal placeres i denne kategori, når det ikke er tydeligt, at barnet trives og udvikler sig alderssvarende, og barnet vurderes som kun delvis i stand til at imødekomme udfordringer og indgå i daglig struktur. I skemaet er der angivet nogle kendetegn og spørgsmål, som kan danne grundlag for medarbejdernes vurdering af, om der er behov for en observerende indsats. I formuleringerne ligger der foruden de behov for afklaring, der er nævnt ovenfor - et behov for afklaring af, hvad der kan forstås ved nogle af de kendetegn der er nævnt, et kendetegn er fx barnet, du ikke rigtig ser. Tredje kategori er Særlig pædagogisk indsats. I den kategori placeres børn, der mistrives, og som har behov for en særlig indsats. Her bruges begrebet sårbart om et barn, der placeres i denne kategori, og der er dermed behov for at afklare, hvilken grad af sårbarhed der skal til for at placere et barn i denne kategori, og hvad der kan tages som tegn på det. Der oplistes nogle af de kendetegn, som kan tages som udtryk for mistrivsel. Det fortsatte samarbejde kan formentlig gøre den liste længere. 6
7 Organisering Ledelse og medarbejdere arbejder videre med afklaring af, hvordan centrale begreber skal forstås, hvilke kendetegn der skal fokuseres på, og hvilken indsats der skal være konsekvensen. Sideløbende med det arbejdes der med organiseringen af samarbejdet. Der er blandt andet fokus på, at der går lang tid fra pædagogerne i februar vurderer det enkelte barn og placerer det i en bestemt kategori, hvad angår indsats, til august hvor barnet skal begynde i nulte klasse. Der kan ske meget med barnet i den periode. Det kan være en del af årsagen til, at en børnehaveklasseleder kan opleve, at nogle elever kræver en anden indsats end den, som er markeret i trivselsskemaet. Desuden arbejder den fælles ledelsesgruppe skoleledelsen og børnehaveledelsen - med sin egen rolle som ledere i projektgruppen. Det er uvant at skulle tage lederskab i en gruppe, som ikke alene består af nogle af dem, man selv er leder for, men også en anden medarbejdergruppe. 7
Fra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereBørnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET
Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET HVAD ER MOBNING? ANTIMOBBESTRATEGI Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold
Læs mereBROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution
BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs mereNy drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB
Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereSkolestart på BillundSkolen
Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereAUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING. Forældre til elever i kommende børnehaveklasser.
AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING Forældre til elever i kommende børnehaveklasser. Augustenborg Skole 2010 28. november 2012 Augustenborg Skole 2 AUGUSTENBORG SKOLE 450 elever 30 klasser 39 lærere,
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereOvergangen mellem børnehaven og skolen
Overgangen mellem børnehaven og skolen Et samarbejde mellem børnehaven Trylleskoven og Langholt Skole. Formål: Det overordnede formål med samarbejdet er at gøre overgangen mellem børnehaven og skolen så
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereSkolestart- Skoleparat
Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning
Læs mereTrivsel på Gl. Rye Skole og i Bison
Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison TRIVSEL OG TRYGHED På Gl. Rye Skole og i Bison stræber vi helt overordnet efter: Alle børn trives og er trygge i deres hverdag. I Gl. Rye er daginstitutionen og skolen
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereDen Røde Tråd - Skolestart
Den Røde Tråd - Skolestart Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2012 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereDet tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders
Læs mereParat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen
Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen Velkommen til Ahlmann-skolen For de fleste børn er overgangen fra børnehave til skole præget af store forventninger til de nye muligheder
Læs mereInternt notatark. Emne: Evalueringsnotat vedr. glidende overgang (GLO) 2016
Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Emne: Evalueringsnotat vedr. glidende overgang (GLO) 2016 Dato 29. september 2016 Sagsbehandler Asta Moldt Direkte telefon 79 30 28 07 E-mail abmo@kolding.dk
Læs mereProvstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv
Provstegårdskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereVærdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.
Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og
Læs mereViborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Sprogindsats 4 3 TOPI 5 2 1 Barnet i centrum
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereVelkommen i skole. Kære forældre
Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er
Læs mereVelkommen til informationsmøde for forældre til kommende skolestartere August 2018
Velkommen til informationsmøde for forældre til kommende skolestartere August 2018 Højvangskolens lederteam Ivan Børsting Skoleleder Helle Albrechtsen, Pædagogisk leder, udskoling Dorthe Kirkegaard Larsen
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune 2 Velkommen i skole Jeres barn har nu nået den alder, hvor han/hun skal begynde i børnehaveklasse. Fredensborg Kommune
Læs mereHelhed og sammenhænge fra dagtilbud til skole
Helhed og sammenhænge fra dagtilbud til skole 1 Helhed og sammenhænge i overgange 2 Samarbejdsaftale der beskriver samarbejdet mellem dagtilbud og skole 3 Udviklingsbeskrivelse som indeholder forældres
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune 2 Velkommen i skole Jeres barn har nu nået den alder, hvor han/hun skal begynde i børnehaveklasse. Fredensborg kommune
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereNorddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs merefor børn med behov for en særlig indsats
DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn
Læs mereOverordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse
Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning
Læs mereDen gode overgang mellem børnehaverne og skolen
Den gode overgang mellem børnehaverne og skolen Ikær 2016-2017 Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis Børnegården Søndervang, Søndermarkens Børnehus, SFO
Læs mereBilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL for indsatsen med sammenhæng i børns overgang fra hjemmet til dagtilbud, fra dagpleje til børnehaven og i mellem grupperne i 0-6 års
Læs mereVelkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud
Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for:
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Alle folkeskoler skal have et værdiregelsæt som en del af skolens regelsæt. Der skal indgå en antimobbestrategi som del af værdiregelsættet. Et
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereDen gode overgang mellem børnehaverne og skolen. Ikær
Den gode overgang mellem børnehaverne og skolen Ikær 2018-2019 Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis Børnegården Søndervang, Søndermarkens Børnehus, SFO
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs merePrincipper og retningslinjer for gode overgange ved helheden Spjald Skole
Returadresse Spjald Skole Halvejen 2, 6971 Spjald Viceskoleleder Helle Kruse Hindø Telefon 9974 2803 E-post og hjemmeside helle.hindoe@rksk.dk spjald-skole.skoleporten.dk Dato 31. januar 2018 Sagsnummer
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereMarthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til:
Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Effektstyring, Inklusion og Mønsterbryderindsats. Desuden beskriver vi hvordan
Læs mereDen røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole.
Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole. Den Røde Tråd er Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til SFO, børnehaveklasse og 1. klasse. Strategien
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereOVERGANGE MELLEM AFDELINGERNE I SAMUELSGAARDEN
OVERGANGE MELLEM AFDELINGERNE I SAMUELSGAARDEN MÅL FOR OVERGANGE MELLEM AFDELINGERNE - fra vuggestue til børnehave, fra børnehave til fritidshjem og fra fritidshjem til klub. Målet er at overgangen skal
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereTrivsel og inklusion på Holmeå Børnecenter 1
holmeaaskolen@vejenkom.dk Trivsel og inklusion på Holmeå Børnecenter 1 Baggrund for oprettelse af RessourceTeam på Holmeå Børnecenter: I forbindelse med etableringen af Holmeå Børnecenter blev det besluttet
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereIntroduktionsmøde Bankagerskolen
Introduktionsmøde 26.11.18 Bankagerskolen Mødets indhold Beskrivelse af skolen Overgangen fra børnehave til skole Indskrivningen Hvordan kan forældrene støtte barnet i overgangen? Mulighed for rundvisning
Læs mereGive 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole
Give 2009-2010 Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis børnehaverne, SFO og skole for derigennem bl.a.
Læs mereFørskole Dalmose 2013
S O R Ø K O M MU N E Førskole Dalmose Førskole Dalmose - er for alle kommende børnehaveklassebørn, og fungerer som overgang fra daginstitutionen til folkeskolen. Førskole Dalmose er et samarbejde mellem
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og
Læs mereGivskud Den gode overgang mellem børnehave og skole
Givskud 2017-2018 Den gode overgang mellem børnehave og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis Stjerneskuddet, SFO og skolen i arbejdet med Den gode
Læs mereKommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereFaglighedens og anstrengelsens poesi
Faglighedens og anstrengelsens poesi Tre samspillende variabler Rapporten påpeger en praksis, hvorved undersøgelsesskolerne formår at præstere højt i forhold til elevernes faglige og personlige udvikling.
Læs mereTids- og Handleplan for sammenlægningen af. Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen. i perioden fra 21. februar 1. august 2012
Tids- og Handleplan for sammenlægningen af i perioden fra 21. februar 1. august 2012 De to skolebestyrelser mødet den 8. marts 2012 Indledning Byrådet har besluttet at lukke Nørrelandsskolen på Byrådsmødet
Læs mereTimring Læringscenter
Timring Læringscenter HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereHvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Læs mereRetningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune
Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere
Læs mereBilag 2 - Opsamling på evaluering af indsatsområde sprog
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL: For børn -Børns sprog- og skriftsproglige udvikling skal år for år være i den bedst mulige progression I mindre I nogen I høj 3 10
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mereVelkommen i vores folkeskoler
Velkommen i vores folkeskoler Oktober 2018 Center for Skole og Dagtilbud Velkommen i skole Egedal Kommune byder velkommen til vores folkeskoler. At starte i skole er begyndelsen på en ny og vigtig tid
Læs mereForbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO
Forbered dit barn Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO Vi ønsker Glade, trygge børn der har selvtillid, og som er selvstændige
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereUdsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen
Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Velkommen i skole... 4 Nye oplevelser... 5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereSamtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mere215 Planlægning og forældresamarbejde
Denne side indeholder en opsamling af spørgsmål og svar i relation til Aarhusaftalen pr. 1. august 2017. Parterne bag Aarhusaftalen er enige om svarene og om, at indholdet på denne side er bindende for
Læs mereBORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017
Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
Læs mere