Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Transkript

1 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015

2 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

3 Fremstilling: i forhold til Fælles Mål 2009 Det skrevne sprog: skrive Det talte sprog håndskrift & layout, forberedelse, fremstilling, korrektur respons, præsentation og evaluering Sprog, litteratur & kom. korrektur Der tages udgangspunkt i det udvidede tekstbegreb, hvor tekst også kan være en talt tekst Den mundtlige dimension er dog ikke forsøgt tydeliggjort i færdigheds- og vidensmålene Kun to steder ekspliciteres det: Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse og Eleven kan fremlægge sit produkt for andre ( Præsentation og evaluering )

4 Fremstilling Inspireret af faserne i den procesorienterede skrivning og dermed af retorikken: førskrivningens idéudvikling selve skrivefasen korrekturfasen, hvor der er fokus på formel korrekthed (stavning, tegnsætning) og præsentationen af produktet. Dertil kommer selve skrivehåndværket (i hånden eller på computer).

5 Skriveudvikling Ingvar Lundberg beskriver i sin bog Det gode skriveforløb hhv. 18, 14, 17, 11 og 7 trin inden for dimensionerne: stavning sætningskonstruktion og tekstform funktionel skrivning tekstskabende skrivning interesse og motivation for skrivning.

6 Sætningskonstruktion og tekstform Kan eleven skrive gode, varierede sætninger? Behersker eleven hensigtsmæssig tegnsætning? Skriver eleven med passende kohæsion? Kan eleven inddele sine tekster i logiske afsnit? Kan eleven afstemme sit sprog efter modtageren?

7 Funktionel skrivning Kan eleven bruge skrivning som et redskab til at tilegne sig viden og færdigheder og til at formidle dem? Behersker eleven forskellige faktagenrer?

8 Tekstskabende skrivning Kan eleven skrive berettende og forfatte gode tekster inden for forskellige fiktive genrer? Behersker eleven fremstillingsformer som beskrivelse og dialog? Kan eleven skrive sammenhængende historier med en start, en midte og en slutning?

9 Hvor finder vi dimensionerne? Stavning: under Korrektur Sætningskonstruktion og tekstform: under Fremstilling, men begreber som syntaks og tekstbånd/kohæsion optræder ikke i målene. I 1. fase i klasse står der, at eleven har viden om sprogets opbygning i ord og sætninger og i 1. fase i klasse står der, at de har viden om ordforråd og sproglige valgmuligheder.

10 Hvor finder vi dimensionerne? Funktionel skrivning og tekstskabende skrivning: under Fremstilling hvor der nævnes fremstillingsformer, der er karakteristiske for hhv. faktagenrer (fx faglige tekster, kommenterende og forklarende tekster, dokumentariske og interaktive produkter, reflekterende og argumenterende tekster ) og fiktive genrer ( udtrykke sig kreativt, æstetiske tekster, dramatiske produkter, multimodale produktioner )

11 Eksempel på trin inden for sætningskonstruktion og tekstform (8 af 17) 1. Kan skrive enstavelsesord men ofte med talesproglige begrænsninger 2. Kan skrive en enkelt sætning med enkel konstruktion med subjekt, prædikat og objekt. Talesprogsvendinger er dog almindelige 3. Begynder at kunne sætte tegn og skrive stort bogstav efter punktum, men laver en del fejl 4. Har stort set korrekt sætningskonstruktion, øget længde på sætningerne og temmelig varieret ordvalg. Begyndende automatisering af skrivningen. Ved forsøget på at skrive lange sætninger kan der dog af og til ske fejl i syntaksen 5. Kan få bisætninger eller indskudte sætninger med 6. Varierer sætningskonstruktionen med lange og korte sætninger. Viser begyndende evne til at revidere sin skrivning 7. Varierer ordvalg og undgår bevidst stereotyper 8. Kan skabe sammenhæng mellem sætninger

12 Andre beskrivelser af skriveudvikling, fx Hagtvet Niveau 1: Præ-fonetisk skrivning (3 undertrin) Niveau 2: Fonemorienteret skrivning - trin a. Ord og sætninger med korrekt repræsentation af lyd/bogstav - trin b. Korrekt fonemorienteret skrivning - trin c. Fonetisk skrivning med begyndende brug af ortografiske mønstre Niveau 3: Konventionel skrivning

13 Hvad kan sådanne skriveudviklingsbeskrivelser? Hjælpe læreren med at vurdere, hvor eleven er i sin skriveudvikling, og hvad næste skridt kunne være Hjælpe læreren med at få øje på elevens styrker og svagheder Hjælpe når der skal formuleres læringsmål, og når der skal formuleres tegn på læring

14 Opmærksomhedspunkter i forhold til fremstilling Efter 2. klasse: Eleven kan formulere sammenhængende sætninger Efter 2. klasse: Eleven kan stave til lydrette og almindelige ikke-lydrette ord Efter 4. klasse: Eleven kan udforme fortællende, beskrivende og instruerende tekster

15 Særlig opmærksomhed på elever med dansk som andetsprog Mange processer i sprogliggørelsen Støtteark, fx en handlingsbro med ord, der skal bruges

16 Fra kompetencemål til læringsmål Jeg vil have fokus på eksempler på arbejdet med mål, der knytter sig til faserne Fremstilling og Respons i klasse. Der tages udgangspunkt i faghæftet og i viden om såvel skrivningens dimensioner som om det typiske gennemløb af faser inden for de enkelte dimensioner.

17 De 16 kompetencemål i dansk Kompetenceområde 2. klasse 4. Klasse 6. klasse 9. klasse Læsning Eleven kan sikkert læse enkle tekster og bruge dem i hverdagssammenhænge Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer

18 Udvælgelse af målpar

19 Fremstilling + respons Nedbrudte læringsmål for 4. klasse: Eleven kan skrive en fortælling (selvoplevet men evt. med fiktive træk), der indeholder en konflikt, og som har en passende titel og en tydelig start, midte og slutning Eleven kan beskrive personer, landskaber, bygninger eller lignende Eleven kan vise, at tiden går med andre ord end og så Eleven kan illustrere sin fortælling med et passende billede/en passende tegning Eleven kan fortælle om sin teksts afsender- og modtagerforhold, og eleven kan redegøre for, hvad der er fakta og hvad der er fiktion i sin tekst.

20 Eksempler på Tegn på læring Niveau 1: Eleven skriver en beretning, som er illustreret med et billede. Eleven kan med hjælp tale om tekstens formål. Niveau 2: Eleven skriver en beretning med en tredelt struktur og har ansats til konflikt. Eleven anvender en eller flere tidsmarkører. Der er en beskrivelse med brug af flere præpositioner. Eleven kan argumentere kort for sit valg af illustration og kan kommentere tekstens formål med få ord Niveau 3 Eleven skriver en beretning med en tydelig tredelt struktur. Elevens tekst indeholder både konflikt og konfliktoptrapning. Eleven varierer sin brug af tidsmarkører. Der er flere beskrivelser med brug af forskellige præpositioner. Eleven har flere argumenter for sit valg af illustrationer og kan formulere tekstens formål

21 Nedbrydning af mål et eksempel Færdighedsog vidensmål Eleven kan udarbejde multimodale æstetiske og faglige tekster Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer Læringsmål Eleven kan beskrive personer, landskaber, bygninger eller lignende Eleven kan illustrere sin fortælling med et passende billede/en passende tegning Tydelige læringsmål Du kan beskrive, hvordan en person, et landskab eller en bygning ser ud Du kan enten tegne eller vælge et billede, der passer godt til din tekst

22 Planlægningsskema for forløb kompetencemål: fremstilling Fag: Dansk Emne: At skrive en personlig beretning Varighed: 2 uger Klassetrin: 3. kl Læringsmål Færdighedss- vidensmål Fremstilling: Færdighed: Eleven kan udarbejde multimodale æstetiske og faglige tekster Viden: Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer Respons (!): Færdighed: Eleven kan give respons på teksters genre og formål Viden:Eleven har viden om æstetiske og faglige teksters formål Omsatte læringsmål - for forløb Jeg kan skrive en fortælling (selvoplevet men evt. med fiktive træk), der indeholder en konflikt, og som har en passende titel og en tydelig start, midte og slutning Jeg kan beskrive personer, landskaber, bygninger eller lignende Jeg kan vise, at tiden går med andre ord end og så Jeg kan illustrere min fortælling med et passende billede/en passende tegning Udfordringsopgave: Jeg kan skrive en fortælling der følger berettermodellen og jeg kan selv sætte fortællingen ind i berettermodellen Jeg kan fortælle om min teksts afsender- og modtagerforhold, og jeg kan redegøre for, hvad der er fakta og hvad der er fiktion i min tekst. Undervisningsaktiviteter 1) Fælles læsning af en personlig beretning skrevet af en elev i 2. klasse 2) Samtale om tekstens genretræk 3) Eleverne illustrerer elevens tekst 4) Fælles tur, der kan danne udgangspunkt for skriveprocessen / brainstorming om mulige tidligere oplevelser 5) Samtale om turen (andre oplevelser) med brug af tidsmarkører som først, dernæst, bagefter, senere, til sidst og med udgangspunkt i hvem, hvor, hvornår, hvor længe, hvordan 6) Individuel tekstproduktion med støtte i form af hv-spørgsmålene og en oversigt over mulige tidsmarkører samt eksempler på titler, der relaterer sig til hhv. hvem, hvor, hvad, hvornår. Til udfordringsopgaven får eleverne udleveret berettermodellen 7) Eleverne markerer overgang fra start til midte og fra midte til slutning, tidsmarkører, beskrivelse og konfliktstart i egen tekst. Eleverne, der har arbejdet med berettermodellen, sætter deres tekst ind i denne 8) Eleverne sættes i grupper af fire; her redegør de på skift for deres valg af illustration. De andre må kun stille opklarende spørgsmål 9) Fælles samtale om teksternes formål Tegn på læring Niveau 1: Eleven skriver en beretning, som er illustreret med et billede. Eleven kan med hjælp tale om tekstens formål. Niveau 2: Eleven skriver en beretning med en tredelt struktur og har ansats til konflikt. Eleven anvender en eller flere tidsmarkører. Der er en beskrivelse med brug af flere præpositioner. Eleven kan argumentere kort for sit valg af illustration og kan kommentere tekstens formål med få ord Niveau 3 Eleven skriver en beretning med en tydelig tredelt struktur. Elevens tekst indeholder både konflikt og konfliktoptrapning. Eleven varierer sin brug af tidsmarkører. Der er flere beskrivelser med brug af forskellige præpositioner. Eleven har flere argumenter for sit valg af illustrationer og kan formulere tekstens formål

23 Multimodale tekster Modalitet = udtryksmåde Multimodal tekst: tekst, der indeholder flere modaliteter, eksempelvis tekst, billeder, diagrammer også lyd og levende billeder, hvis der er tale om digitale tekster.

24 Fremstillingsformer Berettende tekster: En treleddet struktur med en start (hvem, hvor, hvornår), en midte (hvad, hvordan og evt. hvorfor), en afslutning (hvad ender det med) En konflikt eller et problem, der driver handlingen frem Mulige genrer: fiktive genrer som eventyr eller realistiske fortællinger, faktagenrer som fx personlig beretning (med et egentligt plot)

25 Fremstillingsformer Beskrivende tekster: ikke kronologisk ofte nutid mange præpositioner, mange adjektiver sammenligninger/kontrasteringer, overbegreber/konkrete eksempler Mulige genrer: billedbeskrivelser, naturog personbeskrivelser

26 Genre og tekstformål: Fiktion, fakta eller faktion Indhold og struktur Afsender- modtagerforhold Den situation teksten skal indgå i Om teksten primært skal instruere, informere, fortælle en god historie.

27 Indhold Fælles læsning af følgende beretning skrevet af en elev i 2. klasse: Molsløbet Jeg har været på Mols. vi kørte med bus fra Egelund kl Da vi var kommet derover fik vi te og kiks. så skulle vi ud at løb. min far skulle løbe 20 km. Min mor og jeg skulle løbe 12 km. og Helle skulle løbe 6 km. men nogen havde drejet pilene så min mor og jeg kom til at løbe 20 km. Det var hårdt men jeg klarede det. vi var kun to drenge på den tur så vi fik en bluse hver. Så spiste vi vores mad og så kørte vi med bussen hjem. vi havde en god dag. farvel

28 Aktiviteter: Samtale om teksten Kan vi genfortælle, hvad tekstens forfatter har oplevet? Hvor står titlen? Passer den til indholdet? Får vi svaret på hvem, hvad, hvor, hvordan, hvor længe? Eleverne udfylder et hv-kort Er der en start, en midte og en slutning? Markér dem i teksten Samtale om det afsluttende farvel. Passer det til genren? Sæt historien ind på en tidslinje: Først:, derefter:, så:, senere:, til sidst:

29 Aktiviteter: Samtale om teksten Sæt streg under de ord i teksten, der viser, at tiden går Samtale omkring beretningens højdepunkt (de drejede pile). Tal om, at det stadig ville have været en beretning, selv om ingen havde drejet på pilene, men at det gør til en spændende beretning, fordi fortælleren er udfordret af den længere distance. Samtale om tekstens formål Eleverne får til slut til opgave at illustrere teksten valg af illustrationer drøftes

30 Aktiviteter: Tekstproduktion Før: en fælles oplevelse at skrive om. Samtale om turen med brug af tidsmarkører som først, dernæst, bagefter, senere, til sidst. Samtale om turen med udgangspunkt i hvem, hvor, hvornår, hvor længe, hvordan Under: hjælp i form af hv-spørgsmålene og en oversigt over mulige tidsmarkører. Eksempler på titler, der relaterer sig til hhv. hvem, hvor, hvad, hvornår. Til udfordringsopgaven får eleverne udleveret berettermodellen.

31 Aktiviteter: Selvevaluering Efter: Eleverne får en grøn, en blå, en gul og en rød farveblyant Grøn: markér med streger overgangen mellem start og midte og mellem midte og slutning Blå: sæt ring rundt om alle dine tidsmarkører Gul: sæt streg under de steder i teksten, hvor du beskriver noget Rød: sæt et kryds i teksten, hvor læseren først præsenteres for konflikten

32 Aktiviteter: Præsentation af sammenhæng mellem tekst og billede samt afsluttende samtale: Eleverne sættes i grupper af fire; her redegør de på skift for deres valg af illustration. De andre må kun stille opklarende spørgsmål Fælles samtale om teksternes formål

33 Evaluering Læreren samler elevernes tekster med farvede markeringer ind. Læreren lytter til samtalerne i grupperne og forsøger på baggrund af den afsluttende samtale at vurdere, i hvor høj grad eleverne har forstået begrebet tekstformål.

34 Øvelse i planlægning af læringsmålstyrede undervisningsforløb Gå sammen i årgangsgrupper fra den samme skole Udfyld årsplanen for et eller flere forløb (fortolkning og fremstilling)

35 Øvelse i planlægning af læringsmålstyrede undervisningsforløb Tag udgangspunkt i kompetencemålene for 3. 4., eller klasse. Vælg et, to eller tre målpar (færdigheds- og vidensmål) Formuler læringsmål for et kortere forløb Beskriv undervisningsaktiviteter, der kunne lede til læringsmålet

36 Øvelse i planlægning af læringsmålstyrede undervisningsforløb Formulér tegn på læring på tre niveauer (hvad vil jeg kigge efter undervejs ) Overvej, hvordan forløbet kunne evalueres Formulér en udfordringsopgave til de stærke elever