Denne dagbog tilhører Max

Transkript

1 Denne dagbog tilhører Max

2 Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter at have boet to år i Århus. Hans far bor der stadig. Mens Max mor sætter lejligheden i stand, går Max på opdagelse i København med sin morfar. Der sker meget, fordi det hele er så nyt. Derfor skriver Max dagbog, for at kunne huske det hele, så han kan fortælle det til sin far. Max findes ikke i virkeligheden. Han er en opdigtet person, men måske vil hans oplevelser og fortællingen om dem føles meget ægte. Måske har du selv oplevet nogle af de samme ting. Dagbogen er til dig på 6 til 8 år og din familie. I kan bruge dagbogen sammen. Når I går rundt i udstillingen, kan I læse de korte afsnit fra Max bog højt. Max oplever nemlig selv flere af de ting, der er i udstillingen, og fortæller om dem. Der er spørgsmål undervejs, som I kan prøve at svare på, og ting, I kan prøve, hvis I kigger jer lidt omkring og hjælper hinanden. Det gælder om at gå på opdagelse, ligesom Max gjorde, da han kom til København fra Århus. Rigtig god fornøjelse.

3 Hej dagbog Jeg hedder Max og er 8 år gammel. Jeg er lige flyttet tilbage til København med min mor efter at have boet to år i Århus. Min far bor i Århus, og jeg skal snart besøge ham igen. Mig og mor er flyttet til et sted, jeg har glemt navnet på. Det ligger i København. Man skal over en bro for at komme dertil, og så starter det med N. Kan I gætte, hvor Max er flyttet hen? Prøv at kigge på billederne på siden. De kan hjælpe jer lidt. Hvis det er svært, kommer svaret her. Hej dagbog Det var Nørrebro! Jeg spurgte mor. Hun sagde, at København består af en midtby. På hver side af midtbyen er nogle andre byområder, som nærmest er deres egne byer. Længere ude endnu ligger gamle landsbyer, som for lang tid siden voksede sammen med København. Så København er faktisk en masse små byer, der hænger sammen. Det er Danmarks hovedstad, og den er meget gammel.

4 Max havde en kuffert med sig. I den var nogle af de ting, han ville få brug for i København. Det havde taget lidt tid at pakke den, for hvad skal man egentlig have med? I rummet her er et sted, hvor I kan prøve at pakke en kuffert. Enten den, I ville tage med jer til en by som København. Eller en, som en person fra et helt andet sted ville tage med. Hej dagbog Mor har sagt, at jeg godt må gå udenfor og kigge mig omkring. Måske kunne jeg finde nogle venner, sagde hun. Måske. Jeg kender jo ikke nogen her på Nørrebro. Det føles lidt, som om jeg er kommet til en anden by, selvom jeg jo har boet i København før. Jeg tog billeder med min nye telefon, da vi kørte igennem byen. Af alle de ting, jeg kendte, og alt det, der var nyt. Jeg vil vise dem til far, næste gang vi ses.

5 Hej Jeg var inde i byen med mor i dag. Hun skulle i en masse butikker på Strøget. Det gad jeg ikke, så jeg kiggede på mennesker i stedet. Jeg tænkte over noget, morfar havde sagt, da vi gik en tur den anden dag. Han fortalte, at alle de mennesker, vi så, alle sammen var københavnere. Jeg er ikke helt sikker på, at det er rigtigt. Det er i hvert fald ikke alle københavnere, der bliver behandlet, som jeg gør. Jeg så en mand ved Seven Eleven, der så meget træt og beskidt ud. Han sad med en lille seddel og en gammel kasket. Mor sagde, at han boede på gaden og tiggede penge for at få mad. Måske var han fra et andet land og kunne ikke finde arbejde her, det vidste hun ikke. De fleste mennesker gik forbi uden at give ham nogen penge. Jeg kunne ikke lide det og ville gerne gå videre. Da vi kom ned til Nørreport og skulle med bussen, mødte vi endnu en mand. Han spurgte, om mor ville købe avisen, han stod med i hånden. Avisen, han solgte, hed Hus forbi, og han havde en gul taske fuld af dem. Mor smilede venligt til ham og gav ham penge for avisen. Han var ikke beskidt som manden ved Seven Eleven, men havde et stort skæg og så lidt sjov ud. Jeg spurgte mor, hvem han var, og hun sagde, at han var hjemløs, og at han solgte avisen for at tjene penge. Jeg kan altså ikke helt forstå det. Der er åbenbart mange forskellige hjemløse i København. Nogle af dem tigger, andre sælger aviser. Mon de også er københavnere, også selvom de ikke bor, ligesom jeg gør, i en lejlighed? Jeg vil spørge morfar, næste gang jeg møder ham. Kan I finde nogle mennesker her i rummet, der ikke er så velkomne i København? Hvorfor er de ikke så velkomne? Kan I finde nogle, der er mere velkomne? Hvorfor er de mere velkomne? Er der nogle af jer, der kan komme i tanke om nogle mennesker, I har set, hørt eller læst om, der ikke var velkomne i København?

6 Hej dagbog Jeg skal mødes med morfar og ud at kigge på noget, han kalder aftryk. Jeg er lidt spændt på, hvad han mener. Han sagde, at vi skulle rundt i hele byen og se, så jeg skulle pakke en taske med frokost og min telefon med kamera. Vi skulle først i Tivoli og se noget helt særligt der. Så skulle vi gå ned af Strøget. Jeg skriver igen, når vi er kommet hjem. Prøv at kigge jer lidt rundt i rummet her. Det handler om de aftryk, Max morfar vil vise ham. Hvem har sat aftryk på København, og hvordan har de gjort det? Prøv at finde tre eksempler på særlige aftryk, folk fra andre lande har sat i København. Kan I komme i tanke om andre ting eller steder i København, der har aftryk af mennesker fra andre lande? Hvis det er lidt svært, så prøv at sætte jer ved det store spisebord. Der er i hvert fald noget, I kender, men som måske overrasker jer. Hej Nu forstår jeg, hvad han mente med aftryk. Det var ikke fodaftryk, men ting, folk havde lavet eller gjort og var blevet kendt for. Statuer, huse, slotte, kirker, butikker, parker og mange andre ting. Jeg blev meget overrasket, fordi meget af det, jeg troede var opfundet i København, i virkeligheden kom med udlændinge til byen. Vi startede med at gå i Tivoli. Her fortalte han om dengang, Kina kom til København. Dengang syntes folk, at Kina var et magisk land fuld af spændende og fremmede ting. Derfor byggede man en kinesisk landsby i Tivoli, hvor man kunne se de mærkelige kinesere. Mange af dem var blevet i København, og nogle af dem var blevet gift med københavnere.

7 Hej dagbog Jeg kan finde rundt her på Nørrebro nu, men der er stadig mange nye ting at opdage. I dag gik jeg en tur med morfar, og han fortalte mig, at Nørrebro faktisk var ligesom en masse små byer i en stor by. Han sagde, at folk godt kan lide at bo sammen med dem, de selv ligner mest, så der f.eks. er gader, hvor der bor mange tyrkere, arabere eller somaliere. Han sagde også, at hele København faktisk bestod af en masse små fællesskaber. Når folk flyttede til byen, fandt de sammen. Det var en god måde at blive lidt mere knyttet til byen på. Måske vil jeg finde mit eget fællesskab. Måske fodbold eller svømning. Det kunne være rart at få nogle nye venner.

8 Prøv at kigge rundt i rummet. Det handler om alle de forskellige fællesskaber, der findes i en storby. Folk finder sammen af mange forskellige grunde nogle omkring en hobby, og andre omkring en religion. Prøv at se, om I kan finde 3 fællesskaber. Hvordan er de forskellige fra hinanden? Kan I komme i tanke om andre fællesskaber? Måske kan I nævne nogle, I selv er medlem af? Hvis I ikke kan komme i tanke om nogle fællesskaber, så prøv at kigge efter det store hvide hus med sorte gardiner her i rummet. I det kan I bruge fingrene eller kigge indenfor til Københavns forskellige urbane fællesskaber. Urban betyder det, der findes i byen.

9 Hej Jeg kan ikke nå at skrive så meget mere nu. Mor kom ind på mit værelse og spurgte, om jeg havde glemt, at jeg skal over og besøge far i Århus i dag. Jeg glæder mig vildt til at se ham og fortælle om alle de ting, jeg har lært om Nørrebro og København. Mor siger, at jeg skal skynde mig at pakke. Jeg skal nemlig snart af sted. Jeg må huske mine billeder, så jeg kan vise ham det hele. Jeg lader dagbogen blive her i København og skriver mere i den, når jeg kommer tilbage til København igen.

10 Nu har du oplevet Max rejse til København og hans liv i byen. Hvis du nu skulle forestille dig, at du skulle flytte til en by som Købehavn, hvad ville du så tage med dig? Tegn eller skriv, hvad du ville pakke ned i kufferten, på denne side.

11 Dagbogen slutter her. Max skal nemlig skynde sig til Århus. Vi håber, det har været sjovt at gå med rundt i Max København. Var den meget anderledes end din? Hvis du har lyst, er der to dagbøger til, som du kan bruge på samme måde. Den ene er fra en russisk jødisk pige, der hedder Norah. Hun kom til København omkring København var dengang meget anderledes end den by, du kender. Den var også anderledes for Norah. Du kan følge hende rundt i København og måske lære nogle nye sider af byen at kende. Den anden er fra en tyrkisk pige, der hedder Fadime. Hun kom til København i 1970 erne. Hun kom hertil, fordi hendes far arbejdede og boede her. Med hendes dagbog kan du gå på opdagelse i et København, hvor det er svært at forstå sproget og finde rundt. Tak, fordi I besøgte os herinde. Vi håber, I har haft en god dag, og at I snart kommer igen. Skoletjenesten/Københavns Museum Tekst: Jacob Bødskov. Redaktion: Andreas Spinner Nielsen. Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Tryk: PE offset. Foto: Københavns Museum.

12